Zar Peter måtte ikke bo på Blaagaarden. Han red op til toppen af Rundetårn. Venskabet til Kong Frederik røg sig en tur. Københavnerne var bange for belejring. 4
dage før Skåne skulle invaderes aflyste Zaren dette. Der var tropper overalt.

København oplevede et af de mere sjældne besøg. I henhold til en konvention med kongen ville zar Peter den Store komme med 4.000 ryttere og 20.000 fodfolk.

 

Modtaget som helt

Den 17. juli 1716 nåede zaren og en fortrop København.  Han blev modtoget som en helt, fik en masse æresbevisninger, og der blev saluteret for ham. I gaderne afholdt borgerskabet og militæret parader for gæsten. Meningen med det hele, var at zaren sammen med det danske militær skulle erobre Skåne.

Seks dage efter kom gemalinden. Hun blev modtaget i Køge. Man kørte en stor omvej så hun kunne opleve hovedstaden fra den bedste side.

 

Måtte ikke bo på ”Prins Carl’ s Lyststed”

De russiske majestæter havde udtalt, at de ville bo på Prins Carl’ s Lyststed udenfor Nørreport. Men man havde glemt, at tage Prins Carl med på råd. Han var ikke meget for det. Majestæterne kom til at bo i Købmand Vilhelm Edingers Gård inde i byen.

Zaren ønskede at gå rundt i hovedstaden mens zarinaen ønskede pompt og pagt. Hun bevægede sig rundt i en kostbar Dragt behængt med Ordener.

 

På besøg i Rundetårn

Zaren beså Tøihuset og Flaaden. Han deltog i jagter, Karruseller og andre hoffester. Han red på en russisk hest op på toppen af Rundetårn og beså solpletter i et astronomisk instrument. Hans Gemalinde kørte derop i en Karriol.

 

Frygt for spionage

Man blev dog lidt betænksom, da zaren begyndte at undersøge voldenes højde og tykkelse, fæstningsgravenes brede, kanonernes kaliber og skibsværfternes indretning. Hoffet begyndte at frygte, at han ville gøre et anslag mod byen. Og Menigmand syntes, at han opførte sig som Herre og Mester.

 

Landsat på Østerbro

København lignede efterhånden en krigslejr. Ude på Reden lå en mægtig flåde for anker. Her vajede danske, russiske, engelske og hollandske flag.

De russiske garderegimenter lå ude på fælleden. I september blev der landsat over 19.000 russere. Udskibningen foregik på en bro, der var bygget ud i vandet udenfor Fiskehuset. Med andre ord, de blev landsat nord for Kastellet, omtrent der hvor Rosenvænget i dag ligger.

De russiske troppers telte strakte sig efterhånden også langs kysten op imod Svanemøllen. En mindre afdeling dragoner lå ved den nærværende Jagtvej, mellem Lille og Store Vibenshus. Den danske hær, der talte 23.000 mand lå på den anden side af St. Jørgens Sø i to lange linjer.

 

København i alarmberedskab

Men frygten for de russiske tropper voksede. Københavns kommandant fik ordre til at forstærke vagterne ved Øster – og Nørreport. Artilleristerne skulle stå men brændende Lunter i de tilstødende bastioner. Der skulle patruljeres omhyggeligt ved nattetide. Militæret og borgerskabet fik anvist alarmpladser, hvor enhver skulle møde med skarpladt geværer ved første Signal.

En dansk fregat blev placeret mellem Sjælland og Hven, for at hindre, at de russiske dragoner, der befandt sig på øen skulle komme over.

 

Forholdet blev spændt

Forholdet mellem Kong Frederik og den berømte gæst blev efterhånden også meget spændt. Det nærmede sig et brud, og rygterne blev forstærket. Zaren ville overrumple Kronborg og han var i gang med at udspionere.

 

Invaderingen blev aflyst

Planen var at invadere Skåne den 21. september, men 4 dage før erklærede Zaren, at planen ikke kunne gennemføres. De russiske styrker blev udskibet ved Gyldenlund. En stor transportflåde førte dem til Rostock.

 

Russerne var ikke længere venner

Den københavnske befolkning åndede lettet op. Russerne blev ikke længere betragtet som venner. Man sagde dengang:

• Denne Visite kostede Hs. Kongelige Majestæt mange Tønder Guld og Kjøbenhavn alene til Husleie for Czaren og hans Suite 5.699 Rdlr. 14 ½ Skilling.

Besøget betød et vendepunkt i Den Store Nordiske Krig. Nye alliancer blev skabt, og man førte hver især særforhandlinger med svenskerne.  Da svenskerne gik ind i Norge var det grund til bekymring. Men da Kong Carl blev dræbt i en løbegrav, rømmede svenskerne, landet.

 

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

• Hvis du vil vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 

Redigeret 4. 12. 2021