Mindre artikel af Maya Rasmussen 10. maj 2008.

Maya har selv en fantastisk hjemmeside, men den vender vi tilbage til. I denne artikel fortæller Maya om sin slægt. Og hvordan hun finder frem til den.  (Vi har forgæves forsøgt at finde hjemmesiden igen – det er ikke lykkes)

 

Dén overskrift kan jeg som slægtsforsker stå inde for. Det kunne være helt andre steder i landet, mine aner på begge sider (min fars og min mors) slægter, i sin tid valgte at slå sig ned.

Nu, blev det Nørrebro og det er der flere grunde til. Den største var fattigdom på landet, dernæst byggeboom på Nørrebro og der var arbejdsmuligheder.

På min fars side, kom de dels fra Viborg egnen, fra Jystrup egen, desuden Roskilde, Brønshøj, Hvidovre, Langeland, Slagelse, Asminderød. Altså bortset fra Viborg anerne, var de fleste fra Sjællands-området.

På min mors side, kom en enkelt fra Polen og arbejdede i roemarkerne, blev gift med en dansker, hvis aner kom fra Slangerup, Roskilde, Århus, Langeland, Uggeløse, Gladsaxe, Gørløse, Ude Sundby, Oppe Sundby og går jeg rigtig lang tilbage, det indre København.

Igen, (bortset fra Polen), et par Jyske byer og så mange Sjællandske.

Meget mere om historier fra Nørrebro og Nørrebros byggeboom, findes andre steder.

Nu kommer vi til min skæbne, for min far og min mor, mødte slet ikke hinanden på Nørrebro, som man måske ellers ville forvente. Næ, det var en lille Sjællands landsby og kun fordi min far var en søn, af en bekendt, som min morfar kendte fra Nørrebro. Sådan mødte min mor og far hinanden.

Min morfar er opvokset på Nørrebro. Jeg tror de har boet i samtlige Nørrebroske gader.

Med ”De”, mener jeg min oldefar (skomager Rasmussen), og hans brødre fra Slangerup.

Ikke helt ”samtlige”, men næsten. Lad mig nævne: Bagergade, Bangertsgade, Solitudevej, Gentoftegade (nu Vedbækgade), Nørrebrogade, Jægersborggade, Baggesensgade, Rådmandsgade, Frederik den 7sgade, Thorsgade, Dagmarsgade, Jægergade ja m. f.

Min oldefar på min mors side, var en meget fattig skomager, med mindst 14 børn. Nogle af børnene døde som spæd, men børnedødeligheden var jo ret høj, dengang.

Han havde nogle enkelte kælder-værksteder, men aldrig en egentlig skomager-butik. Han arbejdede for de lidt større skomager-mestre. Han slog sig på flasken og kunne ikke bærer penge nok ind i husholdningen, så de kom flere gange på fattighjælp.

Hvis du selv får lyst at grave og studere i Fattighjælp, så står protokollerne på Københavns Stadsarkiv. Her er et lille uddrag fra min forskning i 2004, bare så man kan se hvad Fattighjælp, kunne være/bestå af.

• Fattighjælp/bistand: Stadsarkiv-11-06-04 resultat:
• Fattighjælp/bistand: Indb. Sj.R. Her betyder det sidste R, alfabetet, altså R som Rasmussen.
• Det første nummer 313/92, her er 92, altså 1892, Indenbyes sygeprotokol.
• Videre: I. Intr. betyder Interimshjælp, for indenbys.
• Den 27-1-1892 havde han fået begravelseshjælp 6 kr.
• Den 27-1-1892 havde han fået huslejehjælp 15 kr.
• Han havde oplyst, kone og 4 børn.

 

• Næste post førte til U.F 274/93 U.F.R, betyder Uegentlig fattighjælp.
• Næste post Intr, igen det betyder Interimshjælp: 1578/93, her havde
• han 13-11-1893 fået begravelseshjælp 6 kr. oplyst kone og 4 børn.
• (Det må være hjemmeboende, for de var mange flere).
• U.F.R 203/96 8-4-1896 f. drengebarn, igen ny henvisning:
• U.F.R 203/98 og igen 203/1899, ved 1899 stod 25-5 dreng, altså har de fået en søn mere. (det var her, de fik tvillinger, altså 25. maj 1899).
• Ved U.F.R 204/1900 stod 2-6-1900, dreng og 16-10 lægehjælp.
• Her igen en henvisning til 152/1901.
• Ved U.F.R 152/1901, stod 18-1-1901 lægehjælp. Henvisningen førte mig til 155/1903 hvor der stod: 30/3 pige, der var så henvisning til Indenbyes sygeprotokol, her stod 212/1905 og videre til I.Intr. (Interimshjælp).

Jeg forstår det sådan, at ”noget”, tjente han altså, men ikke nok til at få det hele til at køre rundt. Min skomager oldefar døde, da han var 56 år og min oldemor, døde 2 ½ år efter, hun var da 50 år.

De efterlod 3 mindreårige børn, som kom i pleje rundt omkring på Nørrebro.  De var altså taget til Nørrebro, da de var ret unge. De levede hele deres voksenliv på ”broen” og de har helt sikkert haft et slidsomt liv.

Ikke nok med at min oldefar, skomageren kom til Nørrebro, men i disse år, finder jeg også hans brødre, plus en søster som også kommer til Nørrebro, fantastisk. Så nu er jeg i gang med at kortlægge dén del af familien.

Min morfar tager ud af byen og bosætter sig på landet. Så for min del, har jeg aldrig vist, at jeg havde aner på Nørrebro. Dét var først da jeg begyndte at slægtsforske; en smule i 1970erne, men for alvor i år 2000. Dét at begyndte for alvor, må jeg takke min niece Maria for. Jeg ville så gerne ud på Landsarkivet på Jagtvej, men havde alligevel ikke overskud til det, min lillebror var næsten lige død. Maria (som har bil, dét har jeg (ikke), slæbte nærmest sin moster ud i bilen og sagde;

”Hvis vi ikke gør det nu, så bliver det aldrig til noget”. Hun havde jo ret.

Om Christen på min fars side:

På min fars side, var det mest den fattige arbejder fra Jystrup, (min tipoldefar). Det var ham arbejdsmand Christen fra Jystrup, der kom til København og senere bosatte sig på Nørrebro. Vi er altså en generation længere tilbage, end med min oldefar skomageren, på min mors side.

Christen blev gift et par gange, fik 2 børn med dén første kone og 8 børn med den næste.  Det lidt sjove og måske skæbne, kommer her:

• Christen boede i stort set de samme gader som min oldefar ½ århundrede senere, kom til at bo i. De har været så tæt, nogle opgange på Nørrebro, i samme gader;   Rådmandsgade 21 A, her boede Christen i 1902 (på min fars side), da min skomager-oldefar døde havde han jo tre mindreårige børn. Det ene barn kom til at bo hos nogle venner i Rådmandsgade 21.

Frederik den 7sgade nr. 8, her blev én af Christens (på min fars side), sønner født i 1872. Min oldefars datter (på min mors side), blev født Frederik den 7sgade
nr. 16., i 1886.

Dét var bare et par gader, men langt senere bliver det værre:

• Mine skomager-aner på min mors side, hans kone blev født i Århus, men hendes mor var fra Langeland. Moderen (en tipoldemor), fra Langeland, bliver gift med en fra Flensborg og efter mange omveje, bosætter de sig på Nørrebro, her var igen adresser som:
• Tipoldemor fra Langeland kommer til at bo:

Bopæle:

• 1896 den 1/5 – Brohusgade 2, st
• 1896 den 1/11 – Gjentoftegade 6, 2 sal (Min morfar er født i nr. 10)
• 1897 den 1/5 – Nørrebrogade 184, 2
• 1897 den 1/11 – Brønshøjgade 2 kj.
• 1899 den 28/8 – Todesgade 16, 5 (Dét var skomagerens bror)

Min tip fra Langeland, dør i 1899, 59 år gammel.

Denne tipoldemor fra Langeland dør og ham fra Flensborg, gifter sig med (hold nu fast), min oldefar-skomagers brors, kone. Altså; han tager sin kones datters svoger til hustru. Ikke nok med dét, den kone var skomagersvendens svigerinde. Hvordan kan dét nu lade sig gøre:

• Min skomager oldefar blev gift med Ane, hendes mor hed Christiane og var født på Langeland.
• Christiane var uægte, så Christianes mor gifter sig på Langeland og får 6 børn.
• Dét ene barn, en datter Ane Christine gifter sig med min oldefars bror fra Slangerup.

Da oldefars bror fra Slangerup dør, står Ane Christine alene og da Christiane (Anes mor, min oldemors mor), dør samme år. Ja så gifter ham fra Flensborg sig med enken:
Ane Christine.

• Er I med?
• Dét skete på Nørrebro. Det er for øvrigt, fuldt lovligt. De var jo ikke blodbeslægtet.

Så er dér også en masse sammentræf i Brønshøj området, men det må vi have til gode.  Alt dette og lidt mere ender i min mors og fars lille flirt, et sted på Sjælland og får mig i 1950erne.

Flytter til København og får lige 2 børn mere. Min far har haft familie og venner på Nørrebro, men han boede der aldrig, han var opvokset i Valby.

Min moder, havde altid boet på landet, hun viste godt at hun havde familie i København, men ellers intet. Jeg har aldrig selv boet på Nørrebro, men besøgt mange familiemedlemmer og venner.

Jeg husker mest min farbror og tante i Wesselsgade, men også min mors faster i Rantzausgade.

Min mors faster i Rantzausgade, var gammel allerede da jeg var barn. Hun var rigtig sød, men jeg husker hende mest for en art klunkehjem, med dobbelte gardiner, dobbelte duge osv. Hun røg cerutter og havde (for en dame), et pænt overskæg.

Dette er en artikel, som med tiden skal videreudvikles og måske skrives lidt om.

For nu, bliver den lidt rå – materiale og vil blive sat op til web, på Uwe Broderens hjemmeside

https://dengang.dk + min egen hjemmeside http://www.maya123.webbyen.dk

Mange venlige hilsner til alle
fra Maya R maj 2008

Tak til Maya (Hjemmesiden findes desværre ikke mere) 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Redigeret 10. 04. 2022