En række initiativrige
tøndringer er i gang med at genskabe en havn på Skibbroen. Man har dog ingen intentioner om, at få de store skibe tilbage. Men genskabelse af en havn i Tønder, er der mange, der i tidens løb har ønsket. Ny hjemmeside stiller spørgsmålstegn til vandløbenes historie omkring Tønder. Denne artikel er fra 2008. Den havn blev ikke til noget. Og den hjemmeside, der hentydes til, eksisterer ikke mere. Til gengæld har man fundet mange rester af den gamle havn. 

Begejstringen i Tønder er stor. Der er udsigt til en havn. Derfor var det også i oktober Havne– revy.

På Skibbroen kan man nu se et stort flot billede, der viser, hvordan den ny havn kommer til at se ud. Investeringen vil komme flerdobbelt hjem siger de forretningsdrivende.

Kigger man på vandet i bassinet – på billedet, så ser det rent ud. Sådan var det ikke altid – dengang. På tidspunkter i historien fungerede havnebassinet på Skibbroen nærmest som en losseplads. I havnen blev der tømt spildevand og dårligtøl. Der lå et ulækkert lag af grønt affald.

 

Havnen på verdenskortet

Man kan ikke rigtig forestille sig det. Der har engang været en havn i Tønder, i hvert fald fra 1100 – tallet, måske før til midten af 1500 – tallet. Havnen var så
stor, at den kom på verdenskortet.

Men da digerne blev bygget sandede havnen efterhånden til. Kun små både kunne da anlægge havnen i Tønder. Mange gange har Tønder – borgene forsøgt at genskabe denne havn. Ja man har endda flere gange snakket om at føre en slags kanal fra Vesterhavet til Østersøen via Tønder. Disse ting har vi fortalt om
i andre artikler.

 

Vandet – Tønders skæbne

Man kan sige vandet blev Tønders skæbne. Mange gange har Tønder stået under vand, og vand har også været et boldværk mod fjender. Måske ikke særlig effektiv, men det indgik i Tønders forsvar.

Det var Vidåens to arme, Laurentiusstrømmen (Gammelå) og den dengang noget nordligere Møllestrøm. På et tidspunkt kunne man vel også godt kalde Tønderhus for et vandslot. Men efterhånden manglede Tønder vand.

 

Katastrofe for Tønder

Helt op til Middelalderen var Tønder Havn en af de betydeligste havne i Danmark, og i 1700 – tallet var den i Tønder – bugten registrerede handelsflåde landets tredje største. Men da var Tønders skæbne for længst afgjort.

Da slusen ved Lægan blev anlagt begyndte katastrofen.  Efterhånden blev havnen flyttet længere og længere vestpå. Først Lægan, senere Rudbøl og Højer.

Ja man havde på et tidspunkt planer om en frihavn i Rudbøl og en stor havn ved Ballum, men nogle krige kom pludselig imellem.

 

Idrisi så næppe Skibbroen

Det var næppe havnen ved Skibbroen, som Idrisi så i 1130. Den gang gik der nærmest en flod ind til Tønder, ja den fortsatte helt til Rørkær.

• Tundria – ankerplads beskyttet mod alle vinde, og omgivet af bygninger. Kunne det tænkes at denne Idrisi havde fået sin viden fra skippere,
  pilgrimme og købmænd inden han besøgte byen?

Måske er den første borg, Tønderhus ældre end antaget. Det var ikke ualmindeligt, at anlægge borge for at beskytte havne.

 

Kanal uden om sluserne

Både og pramme kunne endnu slippe forbi sluserne, gennem en gravet kanal, der gik udenom slottet til Skibbrogade. Kanalen blev anlagt i 1611.

 

Gebyrer i 1759

I en magistartsskrivelse af 1759 ansøgte man kongen om at tage gebyrer hos de både, der anlagde Tønder. Disse gebyrer skulle være med til at dække de udgifter man havde med den kanal, som man havde anlagt.

Rensning og uddybning af de ¼ mil lange kanal havde i 1758 kostet 500 Rigsdaler. Endvidere kostede bolværket og kranen også penge. De foreslåede gebyrer ”burde svares både af borgere og amtsundersåttere”.
Gebyrernes størrelse varierede fra 8 Skilling ned til 6 Pfennig. Det sidste nævnte beløb skulle både med 1 sæt årer, der kom med fisk og ål. Kom bådene med korn og viktualier måtte de betale 1 Skilling.

De 8 Skilling måtte betales af de store Rudbøl – eller Sild – pramme.

I begyndelsen af 1790’erne fremsætter kammerherre, Amtmand v. Bertouch et kanalprojekt. Navnlig i sommertiden kunne de mindste både ikke passere Møllestrømmen..

 

Dyre fragtpriser

En skipper var ankommet til Rudbøl med en ladning pottemagergods, som han agtede at sælge i Tønder. Men han erfarede, at han grundet det lave vand ikke kunne gå ind til byen. Og søfolkene fra Rudbøl forlangte et anseeligt beløb for at fragte varerne videre til Tønder.

For Tønder – købmændene var forholdene heller ikke gode. Ved Askesodde måtte de overlade deres fragt til Rudbøl – sømændene. Og de forhøjede deres fragter år efter år. Transporten fra havet til Tønder kostede lige så meget som transporten fra Hamborg til Højer. Så mange hentede deres fragt med vogn.

Men ved Højer opstod der også snart problemer. Skibene måtte ankre op ud for Emmerlev  ofte i en afstand fra et kvart til en halv mil fra land.

 

Nye kanalplaner

Under disse omstændigheder kunne Magistraten i Tønder godt se, at der skulle ske noget. Kanalens længde skulle være 251 Roder a 9 alen, 16 alen bred og 4 ½ alen dyb. Kanalen skulle gå, der hvor den gamle havde gået og udmunde ved Askeodde.

Omkostningerne blev budgetteret til 3.000 Rigsdaler. Og den årlige vedligeholdelse til 60 Rigsdaler. Det var ikke By-kassen, der skulle betale med Skibbro-kassen.

Ved Kgl. Resolution i september 1794

• tilstodes det Magistraten, at lade Kanalprojektet udføre og optage det nødvendige Laan samt hæve de Afgifter, der fastsattes i Tariffen.

 

Nye afgifter i 1840

I 1840 blev der indført en ny afgift. Den blev billiget af Kongen i 1841 og var delt i to afsnit. Der skulle ikke betales afgift af de varer og viktualier, som landboerne indkøbte i byen – til eget behov.

I Efteråret 1841 vedtog By-kollegierne at anlægge et bolværk ved det toldpakhus, der skulle opføres, samt en losse – og ladeplads. Året efter blev der foretaget opgravning og rensning af Møllestrømmen, Møllebassinet og Vidåen. By-kollegiernes medlemmer var sågar en augustdag ude pr. båd at tage de fuldførte
Arbejder i Øjesyn.

 

Skibe i Tønder

Hverken før eller efter det nævnte kanalprojekts udførsel kunne Tønder anløbes af større skibe.

• I 1735 siges der, at der i Tønder var to Galioter på 12 læster, der sejler paa Sælfangst ril Grønland.
• I 1777 opgives der i byen (eller Amtet) at være 4 skibe med en Drægtighed på tilsammen 39 Kommercelæster og et mandskab på 12 mand.
• I 1791 anføres 15 fartøjer på i alt 82 Kommercelæster

 

Graf Bismarck til Tønder

I 1871 voksede der igen søfartsdrømme frem i Tønder. Grundet et væddemål anløb damperen Graf Bismarck Tønder. Den var på cirka 10 meter, og det kneb da også gevaldig med at få den vendt nede ved Skibbroen. Straks derefter opstod tanken om en fast damper – forbindelse til Højer.

 

Ny kanal i 1878

I 1878 gravede man en kanal fra Møllestrømmen til Skibbroen. Regeringen støttede dette arbejde med 33.000 mark. Det skete da også, at nogle druknede under dette arbejde. Men man havde brødrene Christensen til at dykke efter de druknede. De var henholdsvis skomager og skrædder, og var habile svømmere. De var dog ikke helt ”Tynne – Knajte”, for de stammede fra Ålborg, og kunne ikke helt finde ud af dialekten.

 

Afvandingen satte en stopper for havnen

De gamle kanalplaner blev endelig skrinlagt efter Tøndermarskens afvanding i 1929. Skibbro-kanalen og selve Skibbroen måtte udfyldes og kranen forsvandt. Tønders fortid som søfartsby var endelig besejlet.

Helt til 1934 kunne den gamle kanal besejles.

 

Fra Tønder til Lægan

Den meget initiativrige Sigfred Larsen (Historien om Jeppe K. Christensen), som også boede på Lærkevej, købte i 1932 en fiskerbåd i Højer. Den ombyggede han til passagerbåd.. Og hver søndag kunne man så få en tur til Lægan. Når så turene var over, kunne båden igen ombygges til fiskerbåd. Benzinmangel under
besættelsen satte desværre en stopper for det friske initiativ.

 

Holder projektet vand?

Det er folk i Tønder, der tvivler på om projektet holder vand. Skibbroen ligger ganske enkelt for højt i forhold til den naturlige vandstand i å-løbene. Problemet kan løses ved at grave et meget dybt bassin. Men det sker jo også, at der pludselig kommer meget vandtilførsel.

 

Ny hjemmeside

I den forbindelse er der kommet en ny hjemmeside, det vil sige, den er under udarbejdelse. Hjemmesiden handler om Tønder i middelalderen, og her er der et meget interessant afsnit om vandløb i Tønder. Uwe Thomsen, der står bag hjemmesiden, kommer med nye historiske anskuelser. Kig forbi (Ja det kan du så ikke mere. Hjemmesiden eksisterer desværre ikke mere)

• I nyere tid kunne det være svært at få en robåd fra Tønder til Rudbøl Sø. Det fortalte min lillebror Erwin, der var medlem af Tønder Roklub. Vi kunne have fortalt meget mere om Vidåen og havnen, men det har vi allerede gjort. Hermed henvises til nogle artikler, hvor I kan indhente nærmere oplysninger:

Kilde: 

• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindegolder1.783artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler

 

• Kanal gennem Tønder
• Tøndermarsken
• Tøndermarksen 2
• Dige-byggeri i Tøndermarsken
• Studehandel i Tønder
• Ture i Tønder 3
• Højer som havneby
• Højer stormflod og diger
• Drengestreger i Tønder 1920 – 1935
• Historien om Jeppe K. Christensen

Redigeret 5-04- 2022