Det var tidlig morgen. I butikken skulle vi åbne kl. 7 om morgenen. Det var Bogudsalg. Men allerede på Jagtvejen kunne jeg ane, at ikke alt var, som det skulle være. Var det en helikopter, der skulle lande i Fælledparken som sædvanlig?  Nej det var to, så vidste jeg pludselig, hvad der skete. Ungdomshuset blev angrebet af politiet. Rydningen var i gang.

 

Bøger til uroer

Det var boghandlernes største dag. Men dagen blev ikke som vi havde regnet med. Unge autonome lånte vores toilet. Men jeg blev sur, da autonome pludselig begyndte at råbe.

• Nåh så I sælger bøger til uroerne.

Ja råbte jeg tilbage og autonome bruger vores lokum. Det blev en hektisk dag, ikke med kunder. De fleste blev væk. Vi mistede halvdelen af omsætningen i forhold til samme dag sidste år. Omkring middagstid havde de fleste butikker i området lukket.

Men der var masser af journalister, der havde fundet ud af, at vi havde åbent.

Vi fortsatte næsten til klokken 18. Ja kunderne blev sure, fordi vi tillod os at lukke 7 minutter før. Stemningen på Nørrebrogade var blevet hektisk, og af hensyn til personalets sikkerhed valgte vi at sende dem hjem.

 

Rydningen

Det lignede nærmest en krigsfilm, selve rydningen. Politiet påstod, at det tog fem minutter. Men jeg vil gætte på at det tog 45 – 60 minutter. Under rydningen kørte et par ambulancer forbi butikken. Politiet påstod, at en var allergisk over for tåregassen. Andre rygter gik på, at en var slået bevidstløs af politiets knipler.

En af de unge fortalte mig, at politiet var gået ekstremt hårdt til værks og brugte temmelig meget gas.

 

Kunder bliver væk

Jeg har ikke noget imod dem, der kom i Ungdomshuset. De kom også ofte inde i butikken. Men jeg har noget imod, at støtter til Ungdomshuset lavede vold, plyndring og hærværk. Og truede forretningsindehavere på livet.

Jeg har også noget imod de politikere, der gang på gang lod forretningsdrivende på Nørrebro sejle deres egen sø, uden nogen form for hjælp. Således udtalte Martin Geertsen, at kommunen ikke er et forsikringsselskab, og derfor ikke kan betale for ødelæggelserne og omsætningstab. Det kan han delvis have ret i, men moralsk har politikerne også et ansvar.

Mange butikker på Nørrebro er bukket under. Og kunder er blevet væk. Mange medier syntes ikke det var værd at beskæftige sig med stort set andet end Ungdomshuset. Journalister var i forreste række for at dække kampene.

Forsikringen dækker ikke

De handlende på Nørrebro har vel mistet mindst 30 millioner kroner i tabt omsætning og meget mere. Forsikringerne, der i forvejen var skruet op, dækkede langt fra alt. Det var det politikerne hele tiden råbte op om., når handelsforeningen bad om hjælp.

I tidens løb har foreningen (Nørrebro Handelsforening) skrevet til et utal af ministre og politikere, for at få hjælp. Forsikringer dækkede ikke

• Selvrisikoerne (typisk 8.000 kr. – 12.000 kr. pr. skade)
• De varer, som brostenene ødelagde
• Tabt omsætning
• Tabt markedsføringsværdi (Kunderne fravalgte Nørrebro af frygt)

 

Ikke alle unge går i korte bukser

Og Nørrebro Handelsforening bakkede de unge op i deres krav for et nyt hus. Men alt for sent kom politikerne i gang.

De unge i København behøver ikke nødvendigvis at gå i korte bukser og spille fodbold. Det burde være plads til de mindre velfriserede miljøer. Samtidig havde foreningen dog fået nok af løbske demonstrationer, vold og meningsløst hærværk. Harmen var både rettet mod de unge og politikerne, der ikke magtede at løse opgaven.

 

Sure betjente

I 14 dage var en del sideveje på Nørrebro lukket af politiet. Det fik detailhandelen heller ikke erstatning for. Det kneb nemlig med at få varer leveret. Mange betjente gik op i denne sag. Man skulle hver morgen holde et mindre foredrag om, at man arbejdede inde i butikken. Man kunne jo godt forstå, at betjentene var sure, når deres ferie var inddraget, og de var tvunget på overarbejde.

Den nye politireform er heller ikke betjentenes livret. Brokker man sig, er der verbale øretæver fra ledelsen. Det er heller ikke sjovt at vide, at der ligger 10.000 sager, der venter på at blive behandlet
hos politiet.

Et par betjente fordømte også Nørrebro Handelsforenings opbakning til de unge. En af dem sluttede sin mail på denne måde:

• Tror du ikke, at det er på tide, at du stikker piben ind?
• Hvad fanden har du gang i.
• Er du klar over hvor mange politibetjente, der arbejder i døgndrift, for at begrænse skaderne for almindelige borger på Nørrebro?
• Og så vil du have endnu et sted hvorfra deres hærværk og terrorisering kan finde sted. Hvad tænker du på ?

Nu var det ikke alle betjente, der tænkte sådan. Således kom en betjent op i butikken, efter at jeg havde været i TV – avisen.

• Hvor var det godt det du sagde. Endelig var det en fornuftig udtalelse. Det syntes vi alle på stationen.

Problemet var, at mange også var nervøse for politiets tilstedeværelse. Således skrev APS:

• Jeg bor på Nørrebro og har fået flere meldinger fra familier og venner, der i disse dage går en stor bue udenom Nørrebro. Ikke fordi de er bange for Ungdomshusets brugere og sympatisører, men fordi de er angste for at opholde sig på det ”forkerte sted på det forkerte tidspunkt” og således ende
  med at blive anholdte og uskyldig varetægtsfængslet.

 

Betjenten er gidsel

Den enkelte betjent, der gang på gang skulle stå overfor en aktivist, var også godt træt af situationen. Han eller hun var sat til at udføre et stykke arbejde. Nægtede han, ja så måtte han, hun finde et andet arbejde. Begik han, hun et fejltrin, ja så gav det en alvorlig næse, og så var tilstedeværelsen i etaten truet. Den enkelte betjent var gidsel i et politisk spil.

Man kan godt forstå at Chefpolitiinspektør Per Larsen, der efterlyste en politisk løsning. At han så fik hug af politikerne for denne mening, er uforståelig.

• Vi bruger en hulens masse ressourcer, som vi gerne ville have brugt andre steder.
• Det er på tide, at politikerne erkender, at konflikten ikke kan løses med straffeloven i hånden.

 

Involveret i konflikten

Faktisk var jeg på sin måde indblandet i konflikten. Som redaktør af Nørrebro Handelsforenings hjemmeside www.norrebro.dk , har jeg skrevet cirka 25 artikler om de unges kamp for et hus. Dette har afstedkommet mange vrede e – mails fra nær og fjern, og især fra politikere.

• I plejer kun jeres egen interesser

Sådan skrev mange politikere til os.

Ja mange af disse politikere stillede sig frem i offentligheden og belærte foreningen om juraen omkring ejendomsret. Formanden for Nørrebro Handelsforening er samtidig formand for Erhvervslejernes Landsorganisation. (Det var han dengang).

 

Nørrebro Handelsforening som mægler

Foreningen tilbød sig som mægler. De unge fik efterhånden tillid til Nørrebro Handelsforening, men politikerne ønskede ikke at handelsforeningen skulle fungere som mægler.

En enkelt trussel om et sagsanlæg er det såmænd også blevet til. Nogle mente, at hjemmesiden (www.norrebro.dk) var gået for vidt. Men de store blade, Ungeren selv, tv – selskaber m.m. havde links til hjemmesiden. Pludselig havde vi rekordbesøg.

Vi havde de unges tillid, men ikke politikernes. De fortsatte med at sende hademails til os. De kunne heller ikke forstå, at vi gengav de unges krav på handelsforeningens hjemmeside. De glemte jo så bare, at vi også gengav politiets udmeldinger.

 

Mange typer brugte Ungdomshuset

Ikke alle tidligere brugere af Ungdomshuset var voldelige. Blandt de nye brugere var skoleeleven. Man brugte stedet til at hænge ud, uden de voksnes autoritet.

• Christianitten brugte huset af ideologiske årsager. Ungdomshuset var ligesom Christiania et fristed.
• Nordsjællænderen brugte stedet, fordi der ikke i nærmiljøet var et sted, hvor man kunne hænge ud med vennerne. Her var det ikke så kedeligt.
• For den tilbagevendte betød Ungdomshuset meget i det tidligere liv. Han/hun deltager gerne i kampen om et nyt hus.
• Den frafaldende var glad for at komme i huset. Han/hun mener dog at kunne finde de samme sociale bånd andre steder.
• Den maskerede er parat til at bryde loven for at opnå et nyt hus. Han/hun tror ikke på systemet i det demokratiske samfund. Det at besætte et hus er legitimt, hvis det ikke bliver brugt. Tilhørsforholdet og rammen er taget.
• Den kreative tror på, at det kan vække borgernes og politikernes interesse med kreative indslag.
• Udlændingen deltager, fordi det er et symbol på en ideologisk kamp. Han/hun er ofte anarkist. Sandsynligvis har han/hun et stærkt tilhørsforhold til lignende fristeder i sit hjemland.
• Lederen er foregangsmand i kampen. På trods af, at støtterne officielt ikke har nogen hierarkisk orden eller styring, dukker lederen alligevel op en gang imellem.
• Kulturbrugeren benyttede det tidligere ungdomshus som et kulturtilbud. Han/hun kom til koncerter og andre kulturarrangementer, og mener ikke at der findes
  lignende tilbud andre steder. Kulturbrugeren
  deltager ikke nødvendigvis i demonstrationer og andre officielle støttehandlinger.
  Men dette forhold gør dog ikke hans støtte til et nyt Ungdomshus mindre.

 

Arbejdernes hus

Men her er så historien bag Jagtvej 69 eller Ungdomshuset.

Det var arbejderne, der gerne ville have et samlingssted. De måtte ikke være nogen steder. Restauranter og beværtninger kunne få frataget deres bevilling, hvis de husede arbejderne. Derfor begyndte Arbejderbevægelsen selv at opføre forsamlingshuse. Da den fjerde udgave af Folkets Hus blev indviet, kunne man i Social – Demokraten læse

• Ude bag Assistens Kirkegaard, i det fattigste af Nørrebro ligger Arbejdernes sidst opførte Forsamlingshus i Kjøbenhavn

Adressen var egentlig, Jagtvej 49. Men siden er der foretaget en ny-nummerering af Jagtvejen. Ret hurtig skiftede bygningen navn til Folkets Hus. Det blev i mange år centrum for arbejderbevægelsens aktiviteter på ydre Nørrebro.

Kvindelig Arbejderforbund

To år efter husets indvielse i 1897, bliver den tre måneder lange lockout fejret i huset. Men mange andre benyttede huset til for eksempel Lørdagsbal. Juletræsfester og boksestævner blev også afholdt i huset.

Det var også her Kvindelig Arbejderforbund blev dannet den 3. juni 1901. Ja man blev nødt til at ansætte en mandlig sekretær, til at underskrive papirerne. Kvinderne havde dengang ikke myndighed.

Forbundets første formand, Olivia Nielsen blev dømt for injurier, da hun under den første kvindestrejke på virksomheden Jacob Holm & Sønner, kaldte virksomheden for en slaveanstalt. Men ikke nok med det, hendes mand blev også dømt. Begrundelsen var, at han ikke havde styr på sin kone.

 

Nørrebro Handelsforening brugte huset

I 1901 holdt Nørrebro Handelsforening stormøde i Folkets Hus. Man diskuterede følgende punkter

• Organisationens betydning
• Smør og margarine i rabatordningen
• Indkøbsforeningen

I mange år holdt foreningen deres årlige generalforsamling i huset. Og et lysbilledforedrag om Dansk Vestindien af holdt i huset samlede 300 medlemmer.

 

Lenin og Rosa Luxemborg i huset

I 1910 blev den anden Socialistiske Kvindekonference afholdt i Folkets Hus. I alt kom 99 kvinder fra 17 lande. Flere af arbejderbevægelsens største personligheder besøgte huset, bl.a. Lenin og den tyske socialist Rosa Luxembourg.

 

Stormen på Børsen

Fra 1914 – 17 falder reallønnen med 14 %. I 1918 er arbejdsløsheden oppe på 18 %. Skibsredere og aktieejere tjente styrtende med penge. Aktierne steg dag for dag. Arbejderne betragtede Børsen, som et sted, hvor man tjente fede penge på arbejdernes bekostning. Man besluttede derfor at storme Børsen. En kæmpe demonstration udgik fra Jagtvej 69, og Børsen blev stormet den 11. februar 1918.

Flere demonstranter fik straffe fra fem uger til to års fængsel. En af arrangørerne, Andreas Fritzner slap med 500 kr. i bøde.

Denne Fritzner havde været fængslet flere gange af politiske grunde. Hans far var arbejdsløs jord – og betonarbejder. Han boede med sin familie i en 2 – værelses lejlighed i Rådmandsgade. Han blev idømt 14 måneders fængsel fordi han over for 30 – 40.000 mennesker på Grøntorvet havde opfordret til generalstrejke. Senere melder han sig ind i DKP.

 

Ballade på Blågårds Plads

Den 30. september 1935 angreb kommunister en masse konservative omkring Blågårds Plads. De højreorienterede havde bevæget sig ind på arbejdernes domæne. Det udviklede sig til en række voldsomme sammenstød.

 

Håbløs sanering

Saneringen på Nørrebro tog ikke hensyn til boligernes standard. Alt skulle rives ned. De nye huslejer kunne befolkningen ikke betale. Man havde indtryk af, at politikerne ville tiltrække et andet klientel. I 1972 blev hele Stengade – karreen revet ned, selv om der ikke eksisterede en plan for området.. Byggetomten
mellem Baggesensgade, Prins Jørgens Gade og Stengade lå blot hen ind til man fik penge til at bygge nyt.

 

Folkets Hus og Folkets Park

I 1971 besatte slumstormerne et hus i Stengade 50 og kaldte det for Folkets Hus. En nærliggende byggetomt udråbtes til Folkets Park. To år senere dannedes Nørrebro Beboeraktion.

En byggelegeplads bliver lavet for kvarterets børn. Man kalder den for Firkantens Byggelegeplads, på hjørnet af Stengade og Baggesensgade.

Men politikerne syntes ikke om den ide. Den 22. april 1980 mødtes politiet af 600 børn, forældre og aktivister, der overdyngede betjentene med sten, flasker, æg og kartofler.

 

Byggeren overgiver sig aldrig

Men en uge senere kørte bulldozerne gennem hegnet og direkte ind i legepladsens bygninger uden at ænse de unge, der var placeret på bygningernes tage.

Betjentene trak stavene. Demonstranterne byggede barrikader, HT – busser blev standset, piftet og brugt som vejspærringer. Lysreguleringer blev sat ud af kraft og bannere blev sat op med teksten Byggeren overgiver sig aldrig. Da mørket faldt på, antændtes bål i gaderne. Formiddagsbladene fortalte, at der er borgerkrig på Nørrebro.

 

Krav om eget hus

Den 15. oktober 1981 indkaldtes der til stormøde i lånte lokaler. Disse lokaler tilhørte foreningen Tingluti. De unge ville have et fristed for deres egen kultur, uden stive regler. De foragtede voksensamfundet med forbrugerræs, konkurrence, umyndiggørelse og hierarki.

Man havde et godt øje til den nedlagte brødfabrik Rutana i Nannasgade.

Overborgmester Egon Weidekamp kunne dog ikke se nogen særlig grund til, at man skulle tage hensyn til en lille skare marginaliserede unge.

• Jeg kan ikke se det rimlige i, at man bygger noget specielt for ungdommen. Det ville da være et mærkeligt samfund.

 

Rutana og Schiønning og Arvé

En demonstration den 24. oktober går fra Rådhuspladsen til Rutana. Men politiet havde lugtet lunten. De havde afspærret fabrikken, så ingen unge kom ind. Men de unge havde udset sig et andet mål. Efter en halv times slagsmål med politiet løb de unge mod den nedlagte gummifabrik, Schiønning og Arvé i Heimdalsgade. Det lykkedes at besætte bygningen.

I et sandt tåregasangreb den 26. oktober stormede politiet bygningen.

Statsminister Anker Jørgensen tog stærk afstand fra politiets brug af tåregas. Han mente ikke, at ungdomsproblemer skulle løses ved hjælp af tåregas. Men justitsminister Ole Espersen bakkede op om politiets indsats.

 

Abel Cathrinesgade

En uge efter var der igen demonstration fra Rådhuspladsen. De unge fulgte ikke den planlagte rute, men løb ned af Vesterbrogade til Abel Cathrinesgade, hvor de besatte et nedlagt kloster. Denne bygning fungerede i fire måneder som ungdomshus.

Men bygningerne tiltrak et klientel, som de unge ikke syntes om. Den 14. februar 1982 opløstes initiativgruppen, og dagen efter ryddede politiet bygningen.

 

Lægebygning besat

Allerede dagen efter, var det galt igen. En tom professorbolig på Rigshospitalet blev besat. Samme aften ryddede politiet bygningen.. Men tre dage efter blev den igen besat. Der kom til voldsomme kampe mellem politi og bz’er.

 

Mekanisk Museum besat

Den 6. marts udgik der en demonstration fra Rådhuspladsen, og Mekanisk Museum blev besat. Den blev efter nogle timer ryddet af politiet, og 147 personer blev arresteret.

Et lokum blev kastet ud af vinduet og havde nær ramt en flok betjente.

 

Alternativ boligformidling

I maj 1982 blev Bazooka på hjørnet af Baggesnsgade og Stengade besat.  De unge etablerede en alternativ boligformidling i bygningen. Man fik udpeget et tomt hus i nabolaget, og fik udleveret et brækjern. Så kunne man bare selv gå i gang.

 

Tingluti flytter

I aviserne kunne de unge så læse, at Weidekamp havde kig på et nyt ungdomshus.

De 700 medlemmer af Tingluti på Jagtvej 69, havde ellers været glade for deres bygning. Men midt under juleferien var et oliefyr og et vandrør sprunget. Og der var mere end økonomien kunne bære. I forvejen skyldte man kommunen 123.000 kr. i ejendomsskatter.

 

Nej til Irma

Tingluti havde erhvervet ejendommen for en meget beskeden sum af FDB. At der så ikke kom en Irma på området, ja det kan man bl.a. takke Nørrebro Handelsforening for. FDB havde også planer om at rive den historiske bygning Colosseum (nuværende Aldi) ned. Nørrebro Handelsforening mente, at huset var bevaringsværdigt og protesterede mod nedrivning. Sandheden var at handelsforeningen var bange for at supermarkeder ville true den øvrige detailhandel.

 

De får et hus, og vi får fred

Københavns Kommune erhvervede ejendommen for 700.000 kr. og Tingluti flyttede til en bygning i Valhalsgade. Weidekamp var glad:

• De får et hus og vi får fred

Det havde han nu ikke helt ret i.

De unge var glad. På første salen indrettede man en bookinggruppe med navnet Fuking Buhking. Den 31. oktober 1982 indledte man med en kæmpe fest. Her spillede bl.a. Savage Rose.

 

Weidekamp får buksevand

Weidekamp ville gerne have sagt et par bevingede ord, men han fik i stedet buksevand. De unge mente ikke, at han på deres bekostning skulle profilere sig politisk. I 1989, da Weidekamp gik af som overborgmester, blev han spurgt, om det var noget, han fortrød.

Han svarede, at det var to ting, han fortrød, den ene ting var, at han var med til at fjerne sporvognene, den anden ting var, at han havde givet bz’erne et ungdomshus.

 

Allotria

Siden foråret 1982 havde Allotria i Korsgade været besat. Den 11. januar 1983 var området pludselig omringet af politi.

På den anden side af gaden overværede blikkenslager, Knud Edvard Jacobsen optrinet. Pludselig hørte han noget rumstere. Op af gulvet dukkede en masse mennesker pludselig op. De sagde ikke noget. På gulvet smed de 10 – 15 gasmasker.

En mindre lastbil rullede ud gennem porten til baggården.

• Hvor kan man parkere sin bil i fred for demonstranter,

spurgte den velklippede unge chauffør høfligt. Betjenten vinker irriteret lastbilen videre. Han kunne ikke vide, at der under presenningen gemte sig de 35 personer, der dukkede frem hos blikkenslageren. Ingen havde opdaget at de unge mennesker havde gravet en tunnel.

I løbet af efteråret 1983 flyttede små grupper af bz ’er ind i et stort hus i Ryesgade. I hele tre år var Ryesgade 58 besat. Dette var deres hjem, Ungdomshuset på
Jagtvej 69 var deres kulturhus.

 

Ingen tolerance fra handelsforeningen

Efter en BZ – demonstration på Rådhuspladsen den 9. april 1983 flød bægeret over for Nørrebro Handelsforening. For balladen fortsatte på Nørrebro. Med direkte adresse til Ungdomshuset skrev man denne presse-information:

• Detailhandlende på Nørrebro kan under ingen omstændigheder tolerere de metoder, som de unge tager i anvendelse for at markere deres synspunkter. Vi vil ikke længere være passive tilskuer til at en gruppe voldelige unge ødelægger vort kvarter, og gør det livsfarligt, at færdes i, for
  kvarterets beboere.

Nørrebro Avis nægtede dog at optage presseinformationen, og det blev man ret så sure over i foreningen.

 

Gadekampe

Den 12. december kom det til gadekampe, da 400 mennesker forsøgte at besætte en gammel skotøjsbutik på Jagtvej 211. Ved samme lejlighed nedbrændte en nærpolitistation på Jagtvej.

 

Politiken besat

I marts 1984 besætter aktivister Politikens redaktion, og kræver at man boykotter annoncer for Shell. Den 30. april angriber og nedbrænder en gruppe en Shell – tank i Nærum.

 

Ryesgade forlades

Cirka 1.000 demonstranter gik fra Rådhuspladsen mod den besatte bygning i Ryesgade. Her var bz’erne klædt i blå kedeldragter. I bæltet bar de gasmasker. Bag barrikaderne var der samlet et væld af møtrikker brosten og andet kasteskyts. 400 Molotov – cocktails, slagvåben og slangebøsser var opbevaret her.

Næste formiddag angreb politiet med 540 betjente. De forsøgte at snige sig igennem barrikaderne gennem Dansk Røde Kors bygning på den anden side af gaden. Men de måtte flygte.

Himmelblå – fonden med Kim Larsen og Peter Ingemann ville købe bygningen, men de unge ville ikke have bygningen foræret.

Den 22. september 1986 besluttede bz’erne at give op. Kedeldragter og huer blev brændt på et stort bål. Sprængladninger blev fjernet, og samtlige bz’er sivede ubemærket ud i de københavnske gader uden anholdelser eller kamp.

 

Ballade på Christianshavn

Den 4. december 1988 forsøgte tre uro – betjente at anholdte en ung autonom, der delte fakler ud på Christianshavn. En spændt stemning opstår. Både politi og autonome var bevæbnet til tænderne. Efter to timers larmende demonstration med masser af kanonskrald vendte demonstranterne tilbage til Jagtvej.

 

Kamp på Platanvej

Den 16. januar 1989 ryddede politiet en gammel villa på Platanvej, der var besat. Men det var ikke uden kamp. Politiet blev angrebet med Molotov – cocktails, slangebøsser, jernstænger og sten.

 

Advokat tilknyttet

I 1989 bliver advokat Kurt Foldschack tilknyttet de unge. De har tillid til advokaten, og han har hjulpet dem siden.

 

Slåskamp på Stormbroen

Den 16. oktober diskuterede Folketinget et maskeforbud, og det kom igen til sammenstød. Både demonstranter og politifolk var særdeles aggressive. På Stormbroen blev der tæsket løs på hinanden. 14 sårede blev behandlet på skadestuen. Et medlem af Rote Arme Fraktion, Roland Meyer besøgte Ungdomshuset i 1990.

 

Angreb mod Sorte Hest

Den 3. december 1990 opdagede betjente et hul i en af deres skjolde. De mente, at der var blevet skudt mod dem. Politiet havde stormet det besatte hus, Sorte Hest. Man fandt mere end 40 livsfarlige rørbomber, hjemmelavede brandbomber, gasmasker, beskyttelseshjelme og kedeldragter.

 

113 skud

Den 2. juni 1992 stemte 50,2 % nej til Maastricht – traktaten. Et nationalt kompromis skulle man stemme om den 18. maj 1993. Her sagde 57 % ja. På Blågårds Plads havde Antifascistisk Aktion en demonstration. I første omgang forløb det hele fredeligt. Men da demonstrationen blev opløst begyndte man at bygge barrikader på Nørrebrogade og på Dronning Louises Bro. Broen blev udråbt som EF – Fri zone.

Demonstranterne trak mod Skt. Hans Torv. Politiet endte med at affyre 113 skud. 11 demonstranter og tilskuer blev såret.

 

De unge inviteret på middag

I 1993 smed autonome brosten gennem McDonald´s lokaler på Nørrebros Runddel. Stenene var centimeter fra at ramme kunderne. Vidner havde set gerningsmændene løbe ind til Ungdomshuset. Politiet blev tilkaldt. Der blev optaget rapport, og siden skete der intet.

Nørrebro Handelsforening inviterede nogle af de unge til en middag og en øl, for at diskutere situationen. Johnny Beyer brugte udtrykket

• Det er en dårlig fugl, der skider i egen redde

 

19 betjente såret

Den 1. januar 1995 blev 19 betjente såret, da over 100 unge angreb en nyåbnet McDonald´s filial på Nørrebrogade 3a. Alt inventar blev brugt til et kæmpe bål på Nørrebrogade.

 

Brand i Ungdomshuset

Pludselig opstod der en kortslutning i en vareelevator i Ungdomshuset. Ret hurtig greb ilden om sig. Dette skete en januar-dag i 1996. Brandvæsnet blev ikke angrebet af de unge, og fik bekæmpet ilden. Men det var et trist syn, da branden er bekæmpet.
Etageadskillelsen var nærmest væk, og huset var stort set ubeboelig. Først nu går det op for politikerne at Jagtvej 69 var en brandfælde. Det går panik i politikerne. For hvem var det lige, der havde ansvaret? Hvad med de elektriske installationer? Blev loven overholdt, når der var koncerter i huset?  Hvor var den aftale, der omhandlede brugen af huset?

 

De unge reparerede for 50.000 kr.

En ombygning af huset ville koste 13 millioner kroner. Men i 1982 var Kommunens økonomi så dårlig, at det var lige før, den var blevet sat under administration.

De unge fik tilbudt at flytte over i Huset på Magstræde, og Nørrebro Lokalråd mente, at bygningerne på Jagtvejen kunne indrettes som bibliotek. Men det ville koste 20 millioner kroner.

De unge mente, at akustikken var for dårlig i Magstræde. Med en ihærdig indsats lykkedes det for de unge at udbedre skaderne for 50.000 kr. Bygningen blev godkendt, og kommunen anerkendte de unges indsats.

 

De unge får aftale af kommunen

Kommunen gav de unge en aftale i 1997. Den gjaldt dog kun for et år, og i den stod der, at de kunne opsiges med tre måneders varsel. Men da havde allerede haft huset i cirka 14 år.

 

Var de unge kriminelle ?

I en senere meddelelse fortalte Københavns Kommune, at en af grundene til, at de unge skulle smides på gaden var, at de var kriminelle. Men ifølge politiet var miljøet i Ungdomshuset ikke kriminelt. I et brev fra 7. juli 1998 skrev politiet til kommunen

• Der findes i dag ikke belæg for at udråbe Ungdomshuset på jagtvejen som værende et specielt tilholdsbase for kriminelle autonome eller andre minoritetsgrupper. Det er i dag ikke belæg for at påstå, at Ungdomshusets brugere er mere kriminelt aktive end andre ungdomsgrupper i København.

I et læserbrev i Politiken skrev en tidligere KUC – direktør Hans Grønborg, der havde ansvaret for kommunens driftsoverenskomst med Ungdomshuset:

• Som direktør med ansvar for Ungdomshuset har jeg ikke haft problemer med beboerne og aftalerne. Jeg må sige, at det er let at være politiker i Københavns Kommune, når man uden problemer føler sig berettiget til at tale mod bedre vidende.

 

Angrebet af svamp

Huset var angrebet af hussvamp, op-fugtning af murværk, råd i bundkarme på vinduer, og råd i loftkonstruktionen over kælderen. Alene at få bugt med hussvampen skøn-tes at ville koste cirka 70.000 kroner. Derfor besluttede Økonomiudvalget den 11. marts 1999, at indstille til Borgerrepræsentationen, at Ungdomshusets aktiviteter skulle ophøre og at ejendommen skulle afhændes. Samtidig blev det pålagt Kultur – og Fritidsforvaltningen at finde andre steder til
Ungdomshusets aktiviteter.

 

Pia Kjærsgaard besøger Nørrebro

Pia Kjærsgaard besøgte Nørrebro den 14. februar 1998. Hun blev angrebet af ca. 100 autonome med tomater, vand og sten. Hun måtte søge tilflugt i en Unibank – filial. På Rådhuset krævede Søren Pind, at Ungdomshuset blev lukket med det samme.

 

Kampe på Dronning Louises Bro

Den 1. januar 1999 lignede Nørrebro en by, der havde været i borgerkrig. Betjente i en patruljevogn havde bedt en flok unge på Dronning Louises Bro, at benytte fortovet. Men de unge angreb bilen, og de to betjente måtte flygte fra stedet. Kort efter mødte politiet talstærkt op og heftige kampe opstod. Der
blev anholdt 20 personer.

 

Plyndringstogt på Nørrebro

Den 8. – 9. november 1999 havde store konsekvenser for Nørrebros detailhandel. En sand plyndringstogt fandt sted. Politiet holdt sig tilbage. I en af butikkerne følte en butiksindehaver og hendes mand sig i direkte livsfare. Men de ringede forgæves efter hjælp.

Først da urolighederne havde lagt sig, mødte politiet frem. Ingen personer blev nogensinde gjort ansvarlige for de voldsomme ødelæggelser og plyndringerne. Og det selv om en person med skriftlige beviser senere henvendte sig til handelsforeningen. Denne person ville gerne formidle sin viden til Hanne Beck Hansen. Og Handelsforeningen sørgede for, at beviserne blev lagt på bordet.

Johnny Beyer opsøgte Ungdomshuset. Han var overbevist om, at de autonome stod bag. Men han blev ikke budt på kaffe. I stedet blev han truet, at hvis han ikke hold kæft, ville hans butik blive den næste, der blev smadret. Næste nat blev Johnny Beyer ringet op af vagtselskabet. Hans butik var blevet totalt smadret.

 

Ungdomshuset brænder ikke byen af

Formanden for Indre Nørrebro Bydelsråd, Jesper Langebæk var ikke enig med Johnny Beyer (Formand for Nørrebro Handelsforening) . Han udtalte følgende til Jyllands Posten:

• De plejer at være mere selektive ved deres aktioner. Det går kun ud over banker og politiet. Jeg er ret overbevist om, at det var andengenerationsindvandrere, der stod bag. I øvrigt holder de autonome ikke nødvendigvis til i Ungdomshuset

Angiveligt var det udvisning af en ung tyrker, som Nørrebro´ s handlende skulle afbøde for. Ungdomshuset udsendte en presse-information:

• Ungdomshuset er et koncertsted, en bogcafé, cirkus – og gøglerskole, folkekøkken, øvelokaler og meget mere. Vi er et samlingssted for mennesker, der ønsker at vise et alternativ til det profitskabende og kommercialiserende samfund, vi lever i, men vi er ikke en flok terrorister, der sidder og venter på den første og bedste lejlighed til at brænde vores kvarter af.

 

Truet af folkevalgte politikere

På et efterfølgende møde i Medborgerhuset på Blågårds Plads blev Johnny Beyer igen truet. Denne gang af folketingsmedlemmer, at såfremt han udtalte sig negativt, ville det få alvorlige konsekvenser for ham. Formanden for Nørrebro Handelsforening måtte have politibeskyttelse.

Justitsminister Frank Jensen lovede, at der ville komme hjælp til Nørrebros detailhandel efter de omfattende skader, men intet skete. De andre handelsforeninger lavede dog en indsamling. Midlerne herfra gik til de hårdest ramte.

 

Ungdomshuset tilbudt for 1 kr.

Formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer holdt et par gange om året møde med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. På et af disse møder blev foreningen tilbudt Ungdomshuset for 1 krone. Men Ungdomshusets beboere var ikke interesseret i at skulle være underlagt Nørrebro Handelsforening, så bestyrelsen vedtog på et bestyrelsesmøde den 13. juli 2000 at sige pænt nej tak.

 

Gud taler til Ruth Evensen

Da Ruth Evensen fra Faderhuset på et tidspunkt passerede forbi Ungdomshuset så hun et banner, hvorpå der stod:

• Til salg, inkl. 500 stenkastende voldspsykopater fra Helvede.

Så var det, at Ruth hørte Guds stemme tale direkte til hende. Herren fortalte hende, at hun skulle fjerne denne vederstyggelighed fra hans åsyn. Ruth Evensen besluttede derefter, at det onde skulle drives ud af Nørrebro. Det skulle ske med Gud og et skøde i hånden.

 

Faderhuset vil i dialog med de unge

Den 6. juli 2000 skrev Ruth Evensen til Kultur – og Fritidsborgmester H. Thustrup Hansen:

• Vi har et stærkt ønske om at overtage Ungdomshuset og indrette det til alle de formål, som vi drømmer om, at kunne bespise hjemløse og mindre bemidlede, at drive en café, hvor unge, deriblandt også de som nu oplever huset som deres hjem, kan komme og tage del i aktiviteterne. Vi vil også etablere en ungdomskirke, skabe musikarrangementer med bred appeal, samt indrette værelser til enkelte af de mennesker, som skal stå for driften af huset.
• Vi har besøgt huset nogle gange og vil optrappe vores kontakt med de unge i form af dialog, give dem mad og vinde deres venskab. Vi håber således at en ”magtovertagelse” vil gå så smertefrit som muligt6. Vi er dog også indstillet på at stå i en eventuel friktion omkring et ejerskifte. Vi ønsker at præge vores bydel med en ny trend på et værdibaseret grundlag, alle kan have gavn af. Af erfaring ved vi, at dette som regel indbefatter hårdt arbejde, men det er vi som sagt indstillet på.
• Vi imødeser med stor interesse Deres venlige bearbejdelse af denne sag, da vi er klar til at rykke ind så snart som muligt, og anmoder venligst om et
  personligt møde. Undertegnede træffes på……

Spørgsmålet er så, troede politikerne virkelig på disse forudsigelser ?

 

Human A/S overtager

I oktober 2000 afgav Ruth Evensen et tilbud på bygningen på 2,2 millioner kroner.  I første omgang bliver det til et afslag. Men åbenbart er en ny spiller
på banen. Selskabet Human A/S repræsenteret ved advokat Inger Loft. Overborgmesteren havde mødt hende og udtalte:

• Hun er et meget ideelt tænkende menneske.

Allerede her var Fonden Jagtvej 69 på banen, men kommunen var ikke interesseret. Man fik at vide, at der var disponeret til anden side. Human A/S fik ejendommen for 2,6 millioner kroner.

Politikerne havde afvist at sælge til Faderhuset, fordi man mente at de ikke var seriøse. Man fik endda indført en tilbagekøbs-klausul, så kommunen kunne købe bygningen tilbage, hvis noget gik galt. De unge opsøgte Inger Loft på hendes bopæl og truer hende. Truende opringninger og en enkelt brosten bliver det også til.

Advokaten mødte selv op ved Ungdomshuset for at bede dem om at lade være med at genere hende og hendes familie. I stedet endte det med, at hun får en pose vand i hovedet.

 

Faderhuset købte alle aktier

Efter et par måneder gav hun op. Hun tilbød samtlige aktier til Faderhuset. Forinden havde disse skrevet til Inger Loft, at de var interesseret i overtagelsen. Kommunen reagerede ikke, fordi Faderhuset kun købte aktierne!!

Faderhuset opsagde de unge og regnede med at de kunne få adgang til bygningerne. Men de blev mødt af et tæskehold og smidt på porten. Ifølge Faderhuset var de unge på Nørrebro dæmon-besatte. Man ville i gang med at bekæmpe praktiseret homoseksualitet, pornografi, abort og satanistisk legetøj på Nørrebro.

 

Razzia på Nørrebro

Den 15. juni 2001 foretog store styrker af kampklædte betjente razzia mod fire adresser på Nørrebro. Det skete efter anmodning fra kollegaer i Göteborg. Fem unge danskere var anholdt, sigtet for at stå bag sabotageplaner mod et EU – topmøde.

 

Bombefabrik i Baldersgade

En bombefabrik blev afsløret, efter at politiet foretog en razzia. Den 18. november 2002 blev der i det venstreradikale kollektiv Bunzen i Baldersgade afsløret en professionel bombefabrik og flere livsfarlige bomber. Man havde mistanke om, at de skulle bruges ved det kommende EU – topmøde.

 

27 anholdt

Den 25. august 2003 blev 27 autonome anholdt. 100 kampklædte betjente rydder et besat hus på hjørnet af Griffenfeldsgade og Rantzausgade.

 

Tre dages fest ender i bål og brand

Tre dages fest i Ungdomshuset endte 24. september med bål i gaden på Nørrebro. Reclaim The Streets endte med masseanholdelser. Cirka 250 bliver anholdt. Adskillige svenske og tyske sympatisører deltog i balladen. I Folkets Park blev der kastet med sten mod politiet.

 

Naboerne på Nørrebro

En ny gruppe blev dannet på Nørrebro. De kaldte sig, Naboerne. På deres hjemmeside gav de udtryk for deres frustrationer:

• Som naboer til Ungdomshuset har vi nu fået nok af de autonomes intolerante og asociale adfærd. De opfører sig vulgært og hensynsløs overfor os som naboer her på Nørrebro. Vi har ryddet op efter hærværk, smadrede flasker, graffiti og afføring på vores trappestene, smadrede ruder i husene og i bilerne og affald fra mad og toiletbesøg. Larmen i weekenderne og stanken fra affaldet og urinen omkring passagerne på Nørrebrogade og Jagtvej hører ikke hjemme i et beboelseskvarter.
• Det er for meget. De må finde et sted – hvor deres arrogante fremfærd ikke ødelægger det for andre. Det handler ikke om ideologi og politisk standpunkt men om medmenneskelig adfærd – og at vi som naboer ikke længere kan holde det ud.

 

Charmeoffensiv

Forinden havde de unge i Ungdomshuset forsøgt sig med en charmeoffensiv. I en folder, som man havde udsendt til alle husstande på Nørrebro, kunne man læse:

• Vi vil også gerne takke alle jer på Nørrebro, der gennem årene har hjulpet og støttet Ungdomshuset. I er altid velkomne til at skrive eller ringe
  til os, hvis I har spørgsmål eller andet I gerne vil sige til Ungdomshuset.
• Vi håber, at Nørrebro fortsat vil være positivt stemt overfor Ungdomshuset i den svære tid, vi går i møde. Vi kan kun understrege, at vi fortsat arbejder seriøst og vedholdende for en fredelig politisk løsning, der sikrer at Ungdomshuset fortsat kan være en del af Nørrebro.

 

Bydelens særpræg skyldes ud

Nu var det ikke alle i bydelen, der var enige i Naboernes holdninger. Således skrev lokalvisen PaaGaden blandt andet i en leder:

• Naboerne vil have ro og orden i deres kvarter. De har købt lejligheder i dyre domme, malet deres facader og fået dejlige børn. Og det harmonerer ikke så supergodt med den højtråbende modkultur, der siden oktober 1982 har sat sit umiskendelige præg på området omkring Runddelen.
• Spørgsmålet er, om man kan tale om førsteret til et kvarter. Og det endnu større spørgsmål er, hvad er det for en by, vi vil have.
• Nørrebro er en af de mest populære bydele i København – det vidner ikke mindst boligpriserne om. Og det er naturligvis en grund til her ”gang i den”, masser af kultur, beværtninger, døgnåbent og multikulturelt. Her er også skævt, mærkeligt, larmende – og spændene. Hvad sker der med bydelen, hvis alt det støjende bliver lukket? Hvis ikke bare Ungdomshuset, men også Rust, Stengade 30, Cafeen Funke, Kroteket, Cafe Runddelen og Saxsons skal lukke kl. 22. Er Nørrebro også ligeså attraktivt som nu?
• Naboernes krav om respekt og oprydning er helt på sin plads. Men i sin iver om ro og renlighed, risikerer man at skylle bydelens særpræg ud med sæbevandet. Og det går ikke bare ud over huspriserne, det vil ganske enkelt være en katastrofe for Nørrebro, som den kulturelle smeltedige, der netop
  får så mange folk til at søge hertil.

 

Faderhuset angribes

24. november bliver den kristne frikirke, Faderhuset angrebet.

 

Gaveønsker

De unge fik at vide, at de skulle være ude af huset den 14. december. Men først skulle husets fødselsdag fejres. På deres hjemmeside kunne man læse om deres ønsker. Plexiglas, armeringsjern, lægter, metalgitter, hønsenet og svejse-apparat.

 

Kulturarvsstyrelsen har talt

Kulturarvsstyrelsen ville ikke frede huset. Det var alene Københavns Kommune, der skulle afgøre dette. I en skala fra 1 til 9, hvor 1 er mest bevaringsværdigt får huset 2 i kulturhistorisk værdi og 4 i arkitektonisk værdi.

 

Hvorfor skal 71.000 indbyggere være gidsler?

Den 16. december eksploderede Nørrebro. Der var åben krig på Nørrebro. Nørrebro Handelsforenings store juletræ på Runddelen blev brugt til et kæmpe bål. Fire unge og to betjente blev såret. Op til 1.000 deltager i demonstrationen. 300 blev anholdt.

Flere unge blev kørt ned af politiet, en af de unge fik sprængt fingrene af. 150 unge drager hærgende ned af Nørrebrogade. Butikker, biler og nærpolitistationen bliver smadret.

Den 19. december udsendte Nørrebro Handelsforening en presse-information. Heri stod der blandt andet:

• Hvorfor skal 71.000 borgere og flere tusinde butiksansatte hele tiden føle sig som gidsler i et spil, der gælder om et mødested for unge mennesker?
• Hvornår kommer politikerne ud til bydelen, og diskuterer med dem, der bliver ramt på den ene eller anden måde?
• Kære politikere, kom ud og tal med os, vi vil ikke mere finde os i denne behandling!!

 

Villa Villekulla

En ejendom på Dorthevej blev besat og navngivet som Villa Villekulla. Der blev anvendt knippelsuppe og tåregas. Men pludselig trak politiet sig tilbage. 42 betjente mod cirka 300 unge var måske heller ikke i orden. Mads Clausen fra Initiativet for flere ungdomshuse udtalte

• Vores kultur er måske ulækker og larmende for politikerne, men vi er mange.

Nynazisterne mente, at de unge skulle have bank, men det blev dog forhindret, da Antifascistisk Aktion kom i aktion.

Da politiet så kom med det helt store hold, var TV2 `s helikopter på plads, og vi fik igen en masse Breaking news.

 

Penge til operahus, men ikke til os

• Der er masser af penge til et operahus. Hvorfor kommer pengene aldrig i retning af os

Kasper Bech Holten, operachef, var sur over, at over at Operahuset blev brugt som et symbol på småborgerligheden. De unge besøgte da også Operaen, men blev pænt udenfor.

 

Flere ejendomme i spil

En nedlagt brandstation på Jagtvejen kom i spil, men det viste sig, at den tilhørte Københavns Universitet. En ejendom på Frederiksberg kom også i spil. Men her var der nærmest tale om en lade behængt med skimmelsvamp. Det sidste var Thor Petersens ide, men den ide vakte nok ikke de varmeste følelser hos borgmester Mads Lebech.

 

Stevnsgades Skole lovet ud til andre

Stevnsgades Skole kom pludselig i spil. Men skolen var lovet ud til andre. Og de unge var bestemt ikke velkomne. Mange var bange for, at gaden ville blive omdannet til en krigszone. En af beboerne udtalte:

• Larmende punkfester og guldøl, dur ikke i et kvarter helt fyldt med børn

De unge havde ikke noget imod huset. De udsendte en presse-information, der forklarede problematikken

• Hvis retten til et ungdomshus, reduceres til et spørgsmål om købekraft, så har 25 års kamp for ungdomshusbevægelsen været forgæves.

 

Krav fra de unge

De unge stillede nogle krav til deres hus:

• Kommunen skal stille huset til rådighed
• Huset skal være mindst lige så stort som Ungeren
• Vi skal selv bestemme
• Huset skal ligge på Nørrebro

Men dette var ikke noget Socialdemokraterne kunne lide. Således udtalte Anne Vang

• Jeg synes, at de unges krav forekommer både barnagtige og uforståelige.

 

Politiet puster til ilden

Politiets informationschef, Flemming Steen Munch havde pustet til ilden. Han udtalte, at de unge var fascister. Han kaldte de unge en flok forkælede unger, der havde gjort Nørrebro til en slagmark.

• De påberåber sig alle demokratiske rettigheder, samtidig med at de ikke vil rette sig efter rettens afgørelse. Det ligner vold for voldens skyld. De er blevet mere aggressive og går i højere grad efter, at skade den enkelte betjent.
• Tidligere forsvarede bz’er deres huse. De blev inde i husene eller bag barrikaderne, og fik os til at forsvinde. Men de var mindre aggressive. Det ændrede sig 18. maj. Her forsvarede de ikke længere noget, men angreb direkte politiet. Det har desværre siden været stilen.

 

Butiksindehaver truet

I forbindelse med nedrivningen indfandt 5 urobetjente sig efter strabadserne på Nørrebro i en shawarmabar. Kort efter, at disse havde forladt stedet, indfandt der sig 4- 5 autonome. De stillede sig truende over for indehaveren

• Hvis vi en gang til, ser at du serverer mad for uroerne, så brænder vi din butik ned, dette er en alvorlig advarsel.

 

Transportfirma får brændt flere biler

Et transportfirma, der mere eller mindre deltog i forbindelsen med nedrivningen, fik brændt flere lastbiler. Og på hjemmesiden www.ruthsvenner.dk var der trusler mod flere erhvervsvirksomheder.

 

Selvtægt

Flere grupper på Nørrebro opfordrede til selvtægt. Foreningen Naboerne havde endda en afstemning, der omhandlede, hvad man skulle gøre med de unge. Et par af forslagene gik ud på at give dem buksevand eller sende dem ud på en øde ø.

Nørrebro Handelsforening gik sammen med HK og uddelte en folder til samtlige butikker på Nørrebro. Folderen gav gode tips om, hvordan man skulle forholde sig, når en konflikt opstod.

Endvidere blev der sendt 12 gode tips ud til forretningsindehavere. Det gik bl.a. ud på, at have forsikringerne i orden. Men dat var det desværre mange forretningsdrivende på Nørrebro, der ikke havde. Så konflikterne har været dyr for disse butiksindehavere.

 

Organisationen var i orden

Aktivisterne var nøje instrueret i, hvad de skulle foretage sig, når huset blev revet ned

– Artiklen fortsætter 

 

Kilde:

• www.norrebro.dk
• www.dengang.dk  – div. artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler

Redigeret 1. – 03. 2022