For et par år siden fik vi i Nørrebro Handelsforening en henvendelse fra Nørrebros Teater. De ville gerne have at lokalbefolkningen brugte lokalerne noget mere. Det var vi meget interesseret i, og begyndte at planlægge nogle aktiviteter. Men inden vi egentlig kom i gang, var teaterdirektør Per Pallesen pludselig
væk. Han var afløst af yngre kræfter. En af hans bemærkninger husker jeg.

• Hvis man ikke har råd til at tage på ferie, skal man bare tage en tur på Nørrebro. Her er hele verden samlet i et meget farverigt skue.

Ja lige så farverig som Nørrebro er, kan man også sige historien om Nørrebros Teater er. Flere gange har man kæmpet for livet, og i lange perioder var det virkelig lokalbefolkningens teater.

 

Fornøjelser på Nørrebro

En svinggynge hentet i Rusland var i begyndelsen af 1820´erne den store fornøjelse på Nørrebro. På Fælleden blev der arrangeret hestevædeløb, og i 1820 blev der i en af Blågårdens fløje indrettet teater. Det var den venetianske artist familie Petoretti, der kunne byde på en bred vifte af underholdning. Det var lige fra pantomimer til forevisning af elefanter. Men teatret brændte i 1833.

En kreds af intellektuelle fandt sammen og stiftede allerede i 1790´erne Det Forenede Musikalske Selskab på landstedet Solitude. Her kom senere Holbergs Minde til.

Den Bestandige Borgerlige Forening rykkede i 1827 ind på Store Ravnsborg. Foreningen var dannet med det formål at:

• ved Samtale og passende fornøjelse at søge en for Mand og Borgere Anstændig Moro efter deres Arbejde.

 

Gang i Store Ravnsborg

I 1835 købte foreningen foreningen Store Ravnsborg for 14.000 Rigsbankdaler sølv. Dansesalen blev udvidet og lokalerne pudset op. Nu skulle der afholdes aftenunderholdning og optræden af tidens populære kunstnere.

Man betalte gerne 300 Rigsdaler for en optræden. Bagefter var det Husorkestret på 14 mand, der spillede op til dans. De ældre foretrak dog spillebordene og punchen.

Unge uberygtede Mænd kunne optages som dansende Medlemmer for 5 Rigsdaler årligt, hvis ellers balinspektøren, fabrikant Møller kunne godkende dem.

 

Teatret starter

I 1856 solgte man de omkringliggende grunde for at skaffe midler til et nyt selskabs – og danselokale. Men planerne blev ikke rigtig til noget. Hele Store Ravnsborg blev den 18. juni 1884 solgt til brygger K.C. Hansen og overretssagfører Schytte. De ønskede at omdanne stedet til teater.

I begyndelsen stod Det Overgaard’ ske Varieté Selskab for virksomheden.

 

Ferdinand Schmidt

I Nationaltidende stod der den 7. juni 1886 at Ferdinand Schmidt havde fået bevilling til at give dramatiske forestillinger på Store Ravnsborg i den kommende vintersæson. Han omdøbte straks stedet til Nørrebros Teater.

Denne Ferdinand Schmidt havde oplevet lidt af hvert. Han var en glimrende skuespiller, men var gået fallit flere gange. Han sad mange gange i en celle på Blegdamsvej. Denne celle omdøbte han ganske passende til Sindshvile.

 

Begrænsninger

Schmidt fik malet fortæpper, der forestillede Dronning Louises Bro. Broen var dog endnu ikke helt færdig, og det var ikke et menneske at se på broen. Morgenbladet mente, at årsagen til dette, var at alle var taget i teatret.

Det var en betingelse ved den bevilling, Schmidt havde fået. Forestillingerne måtte ikke vare længere end 45 minutter.

 

Præmiere med brand

Til præmieren var der engageret 10 skuespillere. Den mest berømte var Frederik Christensen. Pludselig opstod der en mindre brand, men det opdagede direktøren ikke. Men i teaterkredse er en brand på scenen tegn på lykke og held for et teater, og det fik Nørrebro Teater brug for i fremtiden.

Et 12 mands orkester uden antydning af smil, bidrog til festlighederne. Ja det var det datidens medier kunne berette. Teatret måtte kun optræde
med seks skuespillere af gangen. Så ofte måtte figurer med bevægelige hoveder gøre det som ekstra skuespillere.

 

Sekunda teater

Schmidt vidste, hvad publikum ville have. Men han var underlagt mange restriktioner, og han havde svært ved at nå sine egne mål.  Inde fra byen var man bange for konkurrencen. For den etablerede teaterverden udgjorde broteatrene den letbenede underholdning. Ja man kaldte det sågar for sekunda-teater.
Schmidt havde fået nok og forlod Nørrebros Teater.

Et ungarsk militærorkester lejede derefter teatret, og på Folketeatret var man glade. Man var sluppet for en konkurrent. Men for Nørrebro – borgerne var tabet smerteligt. En hel familie på Nørrebro kunne komme i teatret for det samme som det kostede for en billet til  Det Kongelige Teater.

 

Schmidt tilbage

En kreds af Nørrebro – borgere indsendte en samlet anmodning om, at beholde deres teater, men forgæves. I stedet blev teatret lejet til en Tivoli – restauratør, der lavede varieté i lokalerne.

Men med restauratør Stephensen i ryggen flyttede Ferdinand Schmidt tilbage til Nørrebro. Bevillings-systemet var også blevet ændret, nu var der knap så mange restriktioner.

Den 29. juli 1902 startede man med sommerrevyen København N. Revyen spillede for fulde huse hele 175 gange. Schmidt og Peter Vith udgjorde en fælles direktion, og opnåede et pænt overskud. De Schmidt døde, fik Peter Vith. ene bevilling. Man indgik en aftale med Frederiksberg Teater, så man ikke indbyrdes
skulle konkurrere.

 

10.000 fulgte ham til graven

En af de store stjerner på Nørrebro var William Gerner. Hans privatliv var dog meget stormfuldt. Ved hans død  i 1899 fulgte 10.000 af københavnere ham til graven.

Kristine Friis Hjorth skulle spille primadonnaen og ikke meget var overladt til fantasien især for de mandelige gæster. Man var dog bange for censuren. Men herfra lød budskabet blot, at der bare skulle lidt frynser på det rosa-røde korset.

 

Alberti forbød sommerrevyer

Da Alberti i 1908 blev justitsminister, forbød han ordet sommerrevy. På Frederiksberg og i den øvrige provins kunne han forbyde det, men ikke på Nørrebro. Her rakte hans kompetence ikke. Det var i øvrigt ikke langt fra Nørrebro teater, at Alberti mange år efter blev kørt ned af en sporvogn, efter at have siddet indespærret i mange år på grund af bedrageri.

 

Frederik Jensen og Anton Melbye

Den 15. maj 1911 takkede Peter With af som direktør. Han havde tjent gode penge i de 19 år, han var direktør. Nu blev stolen overgivet til Frederik Jensen og Anton Melbye.

Det var ikke fordi skuespillerne på Nørrebros teater var godt lønnede, bortset fra stjernen over alle, Frederik Jensen. Særlig når det gjaldt andet og tredje geled, var det ikke meget at hente.

De fik så flere penge ved at være med i film. Den danske filmindustri eksploderede efter århundredeskiftet. En af succeserne var Fyrvogn og Bivogn. Og den ene halvdel af dette makkerpar var ansat på Nørrebros Teater.

 

Servering – et vigtigt element

Ofte måtte teatret tænde det røde lys, da det ofte var udsolgt. Bygningens ejer besluttede derfor, at udvide tilskuerrummet. Hidtil havde det været plads til 700. Servering var et vigtigt element, men ofte var lokalet alt for tiltrøget.

Nu blev der plads til yderligere 300, og loftet blev hævet. Nu var det også muligt at se film i pausen. Hele ombygningen kostede 140.000 kroner.

I sommeren 1922 trådte Frederik Jensen ud af direktionen og overlod direktionen alene til Anton Melbye. En af de store forestillinger var Ebberød Bank, som kunne minde lidt om Landmandsbankens krak.

 

Jacob Gade

I 1926 var det komponisten Jacob Gades tur til at blive direktør. Det var også ham, der komponerede de meget iørefaldende melodier. Tangoen gik sin sejrsgang over hele Europa. Betty Nansen overtog også teatret. Hun lejede sig ind, og ni gange i træk var al servering forbudt på teatret.

Schøler Linc og Carl Fischer blev de bærende kræfter. Som 25 årig debuterede sidstnævnte med et honorar på 1 krone pr. aften plus kaffe med wienerbrød og en cigar.

Lykken vendte. Anmeldelserne var katastrofale og Gade forlod pludselig teatret. I fællesskab forsøgte personalet at gennemføre hele sæsonen 1927

 

Oswald Helmuth smidt ud

En hvis Hr. Oswald Helmuth forsøgte allerede som 18 – årig i 1912, at komme ind på teatret. Egentlig hed han Oswald Helmuth Herbert Pedersen. Men det kunne man ikke hedde som skuespiller, og der var allerede en 3 – 4 stykker, der hed Pedersen. Han kom ikke ind i første omgang.

I 1919 fik han seks replikker i et stykke på Nørrebros Teater. Det var han meget fortørnet over. Han klippede replikkerne ud af manuskriptet, lagde dem i en tændstikæske, og afleverede tændstikæsken til ledelsen. Han røg ud med det samme.  Først i 1928 vendte han tilbage.

 

Liva Weel

Frede Skaarup, Scalas direktør siden 1912 havde lejet sig ind på Nørrebros Teater og med ham fulgte også Liva Weel.

• Satire, kådhed, charme. Jubel, kælenskab, fest, stilhed. Alt kan hun, dette sære pigebarn, Liva,

sådan skrev BT.

Livas kunstneriske samarbejde med Poul Henningsen startede her på Nørrebros Teater. 150 gange opførtes det første stykke. Men PH var ikke tilfreds. Det gav han højlydt opmærksom på.

 

Liva og Skaarup går i vrede

I 1930 fortsatte Emanuel Gregers lejemålet. Frische og Skaarup fortsatte som direktører. Men stemningen var ikke god. Frische gjorde opmærksom på, at han hverken havde brug for Liva eller Skaarup. De to forlod derefter Nørrebros Teater i vrede.

I stedet tiltrådte Johannes Meyer som meddirektør, og han fortsatte selv efter 1931.

 

Teatret brændte

Et cigaretskod var antagelig årsag til, at teatret brændte den 14. december. 14 dage forinden var teatret solgt af Alex Frische til den velhavende slagter, Carlo Riis for 448.000 kroner. 100 ansatte stod pludselig uden arbejde og indtægt.

 

Stauning indvier nyt teater

Statsminister Stauning indviede det nye teater. Selv havde statsministeren skrevet flere teaterstykker, der blev opført på Arbejderteatret. Men hvad var nu det. Pludselig var s´et forsvundet i navnet. Og ikke nok med det. Tilskuerantallet var nu øget til 1150. Væk var hyggen. Nu var teatret blevet funktionelt.

Ja og så havde en 12 årig purk debut. Han hed såmænd Buster Larsen.

 

Johannes Meyer konkurs

Tiden var knap på Nørrebro. Pengene sad ikke mere så løse. Salen kunne langtfra fyldes. Billetterne blev sat ned til det halve. Ved nytårstid var det slut. Johannes Meyer blev erklæret konkurs. Personalet overtog driften.

 

Arne Weel holdt i to år

Efter lange forhandlinger kunne aviserne i 1933 fortælle, at Arne Weel havde lejet Nørrebros Teater for en 5 – årig periode. Men så længe holdt han ikke. Efter to år havde han fået nok. Han syntes, at konkurrencen var for stor, og udgifterne for store.

 

Else Gunnlögsson

Den 30. april 1935 lukkede Nørrebros Teater. Der var ikke mange, der troede, at teatret skulle genåbne. I sidste øjeblik meldte skuespilleren Else Gunnlögsson sig. Hun kunne sammen med Thorwald Larsen stille med de 100.000 kr. , der krævedes for at få bevillingen. Nu var det slut med det folkelige. Politisk teater havde nu overtaget. Men publikum svigtede. Det blev et meget dyrt bekendtskab.

Cirkusrevyen gæstede Nørrebro i 1938. Revyens direktør Carl Holst forsøgte sig med to forestillinger hver aften. I februar var det Familien Ryvang kl. 19.30 og Nørrebro Revyen 1938 kl. 21.30.

 

Folkeaktier

Et cubansk danseensemble gæstede også teatret. Men den 30. april var det slut. Carl Holst droppede Nørrebros Teater. Den ene direktør efter den anden satte penge til. Teatrets tidligere kappelmester, Carl Johan Brening – Petersen meldte sig som direktør. Der skulle tegnes folkeaktier på mindst 80.000 kr. for at
fortsætte driften. Det lykkedes til fulde.

Nørrebros Teater annoncerede med Stort kor, Stort orkester og Stort udstyr. En ny stjerne var også blevet født. Hans Kurt. Musicals, operette og opera fulgte på scenen i Ravnsborggade.

Man havde byens billigste priser. Fra 1.55 kr. til 4.85 kr. Publikum strømmede til og adskillige transmissioner kunne aflyttes i radioen. Men overskuddet var ikke stort.

Da Else Marie opdagede, at Hans Kurt’ s løn var mellem to og tre gange højere end hendes, sagde hun stop. Men hun arbejdede dog senere freelance på teatret.

Poul Reichard

Besættelsen foregik nogenlunde roligt. Salen var anerkendt som beskyttelsesrum. Da spærretiden blev indført, måtte man starte tidligere på dagen. En af de succesfulde skuespillere, der startede på teatret var Poul Reichard. Han startede allerede i 1931 i Fra Kap til Kronborg. Han blev folkeeje i forestillingen i Styrmand Karlsens flammer, Den skønne Helene og Flagermusen.

Nørrebros Teater søgte en mandelig sanger, helst tenor til at synge i koret. En ung kontormand fra Amager læste annoncen og meldte sig til teatret. Samme aften debuterede han som urtepottesælger. Mandens navn var Poul Bundgaard. Allerede som baby debuterede han på film, kun 4 måneder gammel.

 

Store musicals

I 1948 døde Brening – Petersen pludselig af et ildebefindende.  En række store amerikanske musicals blev i det følgende præsenteret på Nørrebros Teater.
Annie get your gun, Kys mig Kate, Oklahoma, Showboat.

Teatret blev landets førende musical – teater. Publikum strømmede til. Der var dog lidt problemer omkring Annie get your gun. Grethe Thordal skulle affyre et gevær på scenen. Politiet gjorde indsigelse, for Grethe havde ikke våbentilladelse.

Direktør Lyngby – Jepsen skummede fløden. I 1952 overlod han pladsen til Henry Schmidt.  20 skuespillere og 3 elever var på lønningslisten. Men der fulgte nu opsætninger havde ikke nok gennemslagskraft. Først med Den grønne elevator med Helge Kjærluff Schmidt oplevede teatret igen en succes.

 

Aage Stentoft

Aage Stentoft købte Nørrebros teater og foretog en omfattende ombygning. 7. januar 1955 åbnede han det moderne show – mekka i Ravnsborggade. Can
– Can nåede 200 opførelser, mens Frk. Nitouche kun nåede op på 45 opførelser.

I slutningen af 50’erne var TV’ et  ved at blive hvermandseje. Den folkelige underholdning var kommet i miskredit. Teatret tilhørte i stigende grad en lille eksklusiv skare.

 

Radio Merkur overtager bygningerne

I sæsonen 1959 – 1960 blev der ikke spillet teater. Men Stentoft tjente en masse penge ved internationale opsætninger bl.a. på My Fair Lady. Han flyttede til Schweiz, og kunne derfor ikke fortsætte med bevillingen på Nørrebros Teater.

Ingen søgte bevillingen, så derfor blev bygningerne solgt til piratsenderen Radio Merkur. De skulle bruge bygningerne til at producere underholdningsprogrammer, der via et skib ude i Øresund blev sendt ud i æteren.

Danmarks Radio var ikke fulgt med tiden, men nu vågnede de pludselig op. Program 3 blev oprettet og en ny radiolovgivning så dagens lys. Radio Merkur blev opbragt af politiet.

 

Alex Brask -Thomsen

Nørrebro – bygningerne blev solgt til Aktieselskabet af 8. juni, der havde finansmanden Alex Brask – Thomsen som hoved-interessent. Man frygtede, at der skulle indrettes en bank i lokalerne, men Helsingør – revyens direktør, Herman Gettin overtog bygningerne.

Aage Stentoft vendte tilbage med et par forestillinger. Gettin døde, men teatret blev udvidet med nye lys – og lydinstallationer. Men et par år lå bygningerne øde og ubrugte. Teatret fik navneforandring til Scala og blev nu stadsteater. I folkemunde hed det dog stadig Nørrebros Teater. Karen Marie Løvert overtog for et par år teatret.

 

Leon Fedder

I 1981 overtog Leon Fedder rollen som direktør. Han valgte ved sin tiltrædelse, at omdøbe navnet til Nørrebros Teater. En af de første opførelser blev overhalet af virkelige begivenheder. Et stykke, der hed Nørrebros Lyksaligheder handlede om Nørrebros Befrielseshær, der gravede sig fri af en befæstning ved Skt. Joseph Hospital. Men så kom stormen på Byggeren, og tunnelen ved Allotria.

Stykket måtte skrives om. Erik Paaske, Jens Okking, Flemming Enevold, Benny Hansen og Daimi havde hovedrollerne. Stykket fik en hård medfart i medierne, men blev set af 35.000 mennesker.

Men det tog dog Fedder en hel sæson, for at få teatret helt op i omdrejninger. Kunstnerisk bevægede teatret sig nu på alle yderpunkter. Der var flotte besøgstal. Tommy Kenters Nattevagten blev en slags kulmination.

Politiske kræfter ville dog have teatret lukket. Om det var fordi, at teatret ikke mere var decideret morskabsteater eller musikteater skal være usagt.

Borgmester Weidekamp var dog ikke indstillet på at lukke teatret. I sidste øjeblik blev teatret reddet, takket være stor opbakning fra publikums side.

 

Ny ombygning

Efter at Sound of Music blev opført i 1985, lukkede teatret atter, og en omfattende renovering blev foretaget. Teatret var lukket cirka to sæsoner, men til gengæld fik man meget ud af de 16 millioner kroner, som ombygningen kostede.

Den 6. marts 1987 genåbnede teatret. Man fik dog en hård medfart i anmeldelserne. Man leflede for åndssnobberiet, sagde datidens smagsdommere. Selv om teatret var blevet stadsteater og kommet ind under Arte, ja så var budskabet klart fra politikerne. Man skulle få det til at løbe rundt.

 

Per Pallesen overtager

Fedder søgte sin egen stilling i 1991 og fik den selv om det var ved at gå politik i den. Grease gik hele 58 gange. Det unge publikum havde fået øje på Nørrebros Teater. Af andre succeser kan nævnes Fame. Fedders afslutningsforestilling blev Show Boat.

Den første forestilling som Fedder satte op, var Spillemand på en tagryg med Per Pallesen i hovedrollen, og det var ham, der fortsatte som direktør i 2001.

Og her slutte vores historie. Per Pallesen blev i 2007 afløst af yngre kræfter. Teatret lever videre. Vi fik ikke nævnt alle de andre skuespillere, der også har optrådt her. Men det har været mange.

• Vores artikel er skrevet i 2007. Siden er det sket en masse på Nørrebros Teater. Men det må vi høre om en anden gang.

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 

Redigeret 13. – 04 – 2022