Den 11. juni 1932 går en ældre mand hen ad Nørrebrogade. Dagen før fyldte han 81 år. På hjørnet af Fælledvej ville han gå over stoppestedet ind mod centrum. Uden at han opdagede det, blev han fanget mellem den sporvogn han skulle med, en linje 7 og en linje 5. Sporvognskonduktøren brugte både klokke og bremse , men den gamle mand, der boede på Fælledvej, var tydelig forvirret.

Nu stoppede han op, det var tåbeligt. I næste øjeblik blev han ramt af linje 5.

Tilløbende fik ham bragt ind i en forretning. Han var ved bevidsthed men i chok. I en ambulance blev han bragt til Rigshospitalet. Der var ingen tegn på livsfarlige kvæstelser. Den ældre mand  havde kun fået forvredet den ene hofte og albue. Han kunne sagtens få besøg af sin familie.

Ved 8 – tiden om morgenen den 14. juni, var en sygeplejerske inde og tale med ham. Da virkede han fuldstændig klar. Men da hun kom tilbage et par minutter senere, var manden død – af en blodprop.

Hans søster Sophie og datter Elise arrangerede en stilfærdig begravelse på Assistens Kirkegård.

Den ældre mand boede sine sidste år af to omgange på Fælledvej. Og den ældre mand er ingen ringere end Danmarks tidligere justitsminister og storbedrager, Peter Adler Alberti.

 

Tag ikke min søn som formand

Selve Alberti – slægten er sønderjysk Faderen var også i Folketinget valgt af Venstre i Sorø – kredsen. Hans største bedrift var at blive formand for Sjællandske
Bondestands Sparekasse.

Lige før sin død, advarede C.C: Alberti sparekassens tillidsmænd:

• Hvad I så end gør, tag for Guds skyld ikke min søn til formand.

Sønnen havde været næstformand. Men dagen efter sin fars død, bliver han valgt som formand. Indtil udnævnelsen havde han ikke vist bønderne den store interesse.

 

Mange andre interesser – end bønder

I 1881 blev han med stor modvilje udnævnt til højesteretssagfører. Modviljen skyldtes hans dårlige rygte, som dårlig økonomi og ufine forretningsmetoder.

Disse ufine forretningsmetoder fortsatte han med straks ved udnævnelsen. På overfladen så alt korrekt ud. Han oprettede også teglværket Dysseværk. Og der skete også ting og sager med smøreksporten.  Det led af kronisk underskud. Da der ikke var skarp adskillelse mellem sparekassens og smøreksportens
kasse, tog han, hvad han skulle bruge.

Alberti havde også interesser i Sydafrikanske guldminer.

 

Bom for socialisme

Kampen mellem Højre og Venstre prægede det politiske liv i 1880erne og 90erne. I oktober 1884 brændte Christiansborg. En grim og ubekvem kasserne i Fredericiagade dannede derefter parlament ind til 1918, da det nuværende Christiansborg, stod færdig.

Alberti kastede sig ud i valgkampen med uhørt grovhed Bom for Socialismen. De borgerlige vandt valgkampen, og nu var vejen banet for Alberti. Bønderne
betragtede ham stadig som mirakelmager.

• Millioner rullede mellem hans fede hænder, han var alle gårdmænds gode ven, og han lod dem tilsyneladende tjene penge. Mange penge.

Alberti bliver skilt, og har åbenbart udnyttet sin hustru økonomisk

 

Justitsminister

Politisk går det godt for Alberti. Han bliver justitsminister og minister for Island. Kong Christian den Niende modtog den 25. juli 1901, de nye ministre i audiens. Han udtalte glæde over ministrene, og udtalte håbet om, at det måtte blive til gavn for fædrelandet. Man han skal også have sagt, at de ny ministre jo virkelig var pæne mennesker. Kun syntes han mindre godt om ministeren med det italienske navn.

Alberti var en mand, der hensynsløst dominerede sine omgivelser. I den første periode som justitsminister fremsatte han et forslag til en ny retsreform, og Danmarks første automobillov. Han forbød også brugen af ordet ”Sommerrevy”.

 

Ny prygle – lov

I 1903 fremsatte han et forslag i Folketinget:

• Forslag til lov om anvendelse af legemes – straf i visse tilfælde og om en udvidelse af nødværgeretten.

Forslaget gik ud på, at mænd mellem 15 og 55 år kunne idømmes prygl, højst 27 slag på ryggen, enten som enestraf eller tillægsstraf for voldtægt, voldtægtsforsøg, seksuelle overgreb på mindreårige piger, samt grov vold mod sagesløs. Desuden blev nødværgeretten foreslået udvidet betydeligt.

Socialdemokratiets store agitator Borgbjerg, påpegede, at arbejdsløsheden var en vigtig faktor for øget kriminalitet. Alberti svarede hånligt, at de folk slet ikke egnede sig til arbejde. Prygleloven blev vedtaget og stadfæstet som lov den 1. april 1905. Den blev afskaffet igen i 1911, men reelt først i 1933 i de danske fængsler.

 

Generalforsamling

I 1906 blev Alberti igen knebent valgt til Folketinget, og gift for anden gang.

Den 26. november 1906 afholdtes 50 årsdagen for stiftelsen af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. Mere end 600 mennesker samledes til fællesspisning i Odd Fellow – palæet. Stemningen var animeret, og talerne generøse. Hvordan kunne de vide, at deres sparekasse var på sammenbruddets rand?

 

Fortiet sandhed i 20 år

Også Alberti kunne se, at det var helt galt. Fra juni 1905 til december 1907 voksede bedragerierne, for at skjule de andre ulovligheder. Gennem 20 år holdt Alberti sine to bestyrelser i uvidenhed om de faktiske forhold, og hans greb om dem svigtede aldrig. Han kvalte sin dominerende personlighed til at kvæle til selvstændig tankegang.

Men han måtte tage store lån, efterhånden som underslæbet voksede, og trods al forsigtighed begyndte rygterne at sive. Også i Folketinget havde Alberti tre uheldige sager.

Da finansloven i marts 1908 var til tredjebehandling fortsatte angrebene mod ham. Oppositionen ville have hans embedsadministration undersøgt, men i første omgang blev dette afværget.

 

Man undrer sig

På en generalforsamling i Privatbanken, havde en aktionær spurgt til en embedsmands gæld på 3 millioner kroner. Direktørens svar var meget uldent, så flere aviser havde udpeget denne embedsmand til at være Alberti.

De Radikale undrede sig også over, at Alberti

• Klokken 1 var teglværksejer
• Klokken 2 var justitsminister
• Klokken 3 var grundspekulant
• Og så videre

 

Alberti går som justitsminister

Konsekvensen var, at Alberti tænkte som forretningsmand og sagfører, når man burde tænke som minister. Men det var De Konservative, der fældede Justitsministeren. Det var sikkert ingen minister i dag, der ville overleve blot en brøkdel af de anklager, Alberti blev udsat for. Egentlig gik Alberti godt presset,
men af helbredsmæssige grunde med æren i behold. Men det var nu kun kortvarigt.

 

Nye panteobligationer

En dag i slutningen af maj 1908 opsøgte sparekasseformand Alberti den fungerende finansminister J.C. Christensen i krigsministeriet og anmodede, med bemyndigelse fra sin bestyrelse, om et statslån på halvanden million kroner. Banken turde ikke at låne Alberti flere penge.

Men Alberti havde allerede fået bevilliget et lån på en million kroner, som var misligholdt. I Nationalbanken havde sparekassen også et lån på tre millioner kroner, som var misligholdt. Han fik ikke lånet, men panteobligationer til en forholdsvis lav rente på 4,5 %.

Ved sin afgang blev Alberti udråbt til Gehejmekonferensråd. Kort efter afgangen fik han en bestyrelsespost i Store Nordiske Telegrafselskab.

 

De solgte obligationer

Den årlige generalforsamling i Sparekassen fandt sted på Hotel Prinsen i Roskilde. 300 tillidsmænd godkendte beretning og regnskab. Der opstod nu en diskussion om obligationerne. Revisorerne havde set en erklæring fra Privatbanken med en erklæring om, at

• obligationerne lå fri og ubehæftede i depot.

I første omgang red Alberti stormen af. På Generalforsamlingen kom følgende udtalelser også frem

• Jo mere en mand er frygtet af sine modstandere, des mere er han værd for sine venner.
• Alberti har viet sine evner og kræfter til bondestandens vel
• Det bliver vennernes pligt, at slå kreds om sådan en mand.

Problemet var jo bare, at obligationerne ikke lå fri og ubehæftede i depot. Privatbankens kontrolkomité vedtog, at opsige mellemværket mellem Den Sjællandske Bondestands Sparekasse inden årets udgang. Man mistænkte ikke Alberti for noget ulovligt, men det for banken uigennemskuelige forhold mellem sparekassen, smøreksportforeningen og de engelske smøraftagere forekom efterhånden som en dårlig forretning.

 

På ministermøde

Politisk redaktør på Politiken, Ove Rode var ved at trænge til bunds i sagen, og ved ministerrokaden bad den nye finansminister Neergaard, Alberti om at tilbagebetale lånet. Endvidere ville finansministeren tage lånet op på det næste ministermøde.

 

Anmeldelse

Den 8. september 1908 forlader Alberti sparekassen. Efter en frokost og to gange hos barbereren, gik han ind på Domhusets politikammer på Nytorv. Overbetjent Jacobsen tager imod:

• Dette er en anmeldelse. Jeg har gjort mig skyldig i falsk og bedrageri for meget betydelige beløb. Vil De være være så venlig at tage rapport over mig

Alberti indrømmede sig skyldig i falsk og bedrageri til et beløb af 9 ½ millioner kroner.

 

Dom: 8 års fængsel

Sagen blev afsluttet den 23. september 1910, og den 17 december faldt dommen. Den lød på 8 års tugthus. Han blev kendt skyldig i en række sager, dog ikke ejendomsspekulation. Det viste sig, at han havde bortsvindlet 15 millioner kroner. Det svarer i dag til cirka en halv milliard kroner.

Den 25. maj 1909 faldt vælgernes dom over Alberti – katastrofen. Reformpartiet gik tilbage fra 57 til 38 mandater. Det Radikale Venstre voksede fra 11 til 20. Socialdemokratiet forblev uændret på 24.

Rigsretten dømte også en række personer, for ikke at have grebet ind.

 

Syg i fængsel

Da Alberti ankom til Horsens den 20. december 1910, blev det noteret i hans nyoprettede stambog, at han var 188 cm høj, vejede 138,5 kg, og havde en livvidde på 155 cm. Fængslet var ikke vandt til indsatte af det format, så man måtte sy en særlig dragt til ham.

Den 23. december blev Alberti sat til en strikkemaskine. Nu skulle den fhv. justitsminister tjene sit land ved at strikke sokker. Men det blev ikke til så meget arbejde. Det meste af sin afsoningstid var han sygemeldt. Han blev ydmyget af sine medfanger, og fik en depression.

 

Særforplejning

Snart blev han rigtig syg, og i sommeren 1912 var hans vægt nede i 71 kg. Senere i 1912 blev han overført til Vridsløse. Man frygtede for hans liv. Her fik han så
særforplejning og kom nogenlunde til hægterne igen.

 

Benådning

Den 20. august 1920 blev Alberti benådet. Han blev dog løsladt et par dage før. Man var bange for at pressen ville overfalde ham.

Hans første opholds-adresse efter fængselsopholdet var Fælledvej 10, 3.sal på Nørrebro. Her kom han ofte i Gætjes bagergård og enkefruen der, gav ham et lille
job i forretningen.

Senere lejede han sig ind på Martensens Alle, men flyttede tilbage til Nørrebro. Vi kunne også have fortalt om hans spekulations-ejendomme på Jægersborggade.

• Hvordan kunne det ske?
• Havde man for meget tiltro til ham?
• Kan det ske igen?

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler

Redigeret 15. – 04. 2022