Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Emmerske ved Tønder

August 23, 2013

 

Lille – og Store Emmerske

Den er ikke stor, Emmerske. Det vil sige, der findes
trods alt både noget der hedder
Lille Emmerske og Store Emmerske, ja og så er det også Emmerske Bjerg.

Fra
gammel tid, mente man, at folk i den lille landsby, var noget særligt.
Men det kom hvis nok fra folk, der ikke kendte til f
orholdene i Emmerske. I den gamle Trap kan man læse følgende:

 


Byerne Store Emmerske med Skole, i en Tilknytning til Skolen findes
et Bedehus, Lille Emmerske med Hedehusene og Nyborg Kro, Tofte med Kro,
Tvede med Korntvede…..

 

I Lille Emmerske var der i 1941, ni gårde
og to arbejderboliger, mens
Store Emmerske havde dobbelt så mange gårde og lidt flere arbejder
– og aftægtsboliger.

 

Udvinding
af jern

Udgravninger
i området har vist, at der har boet mennesker i
Emmerske siden jernalderen. I år
500 – 600 har der ligget en landsby, bestående af mindst 7 beboelseshuse
og 3 værkstedshuse. Beboelseshusene var på ca. 200 m 2, så man mener,
at der her også har ligget en stald. Det spændende er, at man har
fundet 23 slaggegruber. Det betyder, at byen foruden landbrug har haft
en anden vigtig indtægtskilde, udvinding af jern.

 

Fra
vikingetiden

200
meter fra dette sted er der fundet spor af en vikingelandsby. Der fandtes
spor af langhuse og grubehuse. Man fandt dragtnåle, som var almindelig
i år 800 – tallet. E
t tredje fund blev gjort,
omtrent der, hvor
Efterskolen i dag ligger. Også rester
af beboelseshuse fra den ældre middelalder (1000 – 1200 – tallet).
Man fandt hele fem rester af brønde.

 

Landsbyen Emmerske er nævnt første gang i
1481. Men en mindre antal gårde ved
Toft er omtalt allerede i 1286.

 

Ingen
stole i kirken

Her
var masser af kultur og her boede bønder og håndværkere side om side.
Måske kan det med, at befolkningen her er noget særligt føres tilbage
til til en del år siden. Det var dengang
Emmerske hørte til Tønder Menighed. Men her blev der kun prædiket på tysk. Det påstod
man så, at man ikke forstod i
Emmerske. Derfor holdt man sig borte
fra kirken i
Tønder. Og så var der jo heller
ingen stole til borgerne her fra den lille by.

 

Til Gudstjeneste kl. 5.30

I
de helt gamle dage gik
Emmerske – borgene i kirke, der hvor Kogade og Vestergade mødes i Tønder. Den gang hed kirken Sankt Laurentius. Senere blev det i Sankt Nikolaj. Den lå samme sted, hvor
i dag,
Tønder Kristkirke ligger.

Man
sagde, at d
et ville blive plads til
dem i kirken, men ak. Man kunne få tårnrummet, hvis man ville i kirke,
mente borgerskabet i
Tønder.

 

For
oplandets beboere begyndte man at afholde gudstjenester. Men ak, de
startede klokken 5.30 om morgenen.

 

Brorson
blev sunget
i Emmerske

Men
nu skulle landsbyboerne nu ikke blive efterladt i total uvidenhed, fordi
de påstod ikke at kunne tale og forstå tysk, så 
Emmerske fik et bedehus. Det var i 1730. Jo, Brorsons salmer, I denne søde juletid og Den yndigste rose er funden blev allerførste gang sunget i Tønder Kirke og Emmerske Bedehus.

 

Bønderne hentet med magt

Provst
Samuel Reimarus
skrev til hertugen og bad ham hente de efter
hans mening ugudelige og genstridige sognebørn til kirke. Og så kom
der ellers
Fussknechte og jagede de Emmerske bønder i kirke i Tønder.

Provst
Schrader
havde en anden løsning på
problemet. Han ansatte en tredje – præst, der skulle afholde danske
gudstjenester. Han arbejde også sammen med amtmand
Holstein for, at der skulle etableres
et
Guds Hus i Emmerske. Ja og det var sandelig borgerskabet
i
Tønder, der samlede sammen til dette
hus.

 

Emmerske
Bedehus – gratis for borgerne

Nu
behøvede man ikke mere at tvangs – afhente bønderne i
Emmerske for at gå i kirke, nu havde
de deres egen, og så var det endda på dansk. Og
Tønders tredjepræst tog ofte til Emmerske og prædikede på dansk.
Ja, han hed forresten
Hans Adolph Brorson.

Det
var jo i pietismens tid. Samfundet havde pligt til at undervise børnene
og indføre dem i kristendommen.

Emmerske
Bedehus
blev stillet gratis til rådighed,
mod at borgerne selv sørgede for udgifterne og betalte for præstens
rejse fra
Tønder til Emmerske. Det var nu ikke en verdensrejse.
Men denne ordning ophørte faktisk ført for ca. 35 år siden.

 

I
en sten i
Bedehusets sydvendte facade fremgår
stedets dobbeltfunktion i form af en indmuret plade på tysk. Oversat
står der:

 


Dette hus under Guds velsignelse bygget i det Herrens år 1730 og tilegnet
til opbyggelse og undervisning i gudfrygtighed for gamle og unge, der
tilhører Tønder
Sogn.

 

Emmerske
Skole

Skolen
blev udbygget i 1835, så skolestue og kirkesal fik hver sit rum.
Dertil kom en lille lærerbolig, tørverum, heste – og kostald. I 1865
havde skolen hele 117 elever.  I 1888 indgik skolen en aftale med
Tønder Kongelige Seminarium om, at skolen måtte bruges
som prøveskole. Men i 1849 var der kun 49 elever tilbage.

 En større ændring skete i 1943, hvor der blev
oprørt yderligere en fløj.

Skolen
fortsatte helt til kommunalreformen i 1970, da
Emmerske blev en del af Tønder Kommune. Otte år senere, blev skolen
en del af
Emmerlev Efterskole.

Bedehuset har stadig funktion som kirkesal.

 

En stor
familie

Emmerske lå sådan lidt langt fra de store veje. Og livet
gik sin vante gang. Kun sjældent var der nogen fra byen, der tog ud
på en længere rejse.

Der
var ingen klasseforskel i byen. Bøndernes børn måtte også ud
og tjene. Og
Emmerske – familierne giftede sig helst indbyrdes. På den måde blev
både
Lille – og Store Emmerske en stor familie.

 

Her
kunne man sandelig endnu i 1880erne ople
ve lergulve, hvor børnene
spillede
Løbbels i små huller, som de lavede
i gulvet.

I
1890erne så man
bilæggerovnen stående på to ben med messingdupper, til højre
den lukkede seng med åbent rum nedenunder til at gemme kartoflerne
i. Jo dette varede lidt længere i
Emmerske end andre steder.

 

Til
fest i Tønder

Men
nu var det hele ikke så kedeligt alligevel. For når det var marked
i
Tønder så gik man til den, dem
fra
Emmerske. Det var til Kreatur – og Kræmmermarked,
til pinse – og Mikkelsmærken.
Alle skulle afsted, både
unge og gamle.

Der
var liv og glade dage i
Stadt Kopenhagen og i Weintraube, hvor sangerinder og komikere
optrådte. Og så skulle man også lige have en tur på
Klohns karrusel bag Tonhalle. Og så blev de søde Emmerske piger budt op til dans. Ja og bagefter
til afkøling en tur i
Anlægget.

 

Priviligeret Musikus

Inden
for dørene i den lille landsby var der lun hygge og tilfredshed. En
gang imellem var det røre i byen. Det var, når der var familiefester.
Bryllup og barselsfester blev fejret i stor s
til. Kaffe om eftermiddagen,
og dans om aftenen til den lyse morgen.

Der
var altid musikere til stede, blandt andet
Dresen fra Rørkær. Han var byens priviligerede musikus, selv om han
ikke rigtig var fra
Emmerske. Men så mangen en Emmerske – borger lærte at spille violin hos Dresen.

 

Når
der var fest, var præsten fra
Tønder altid inviteret med. Når
denne var forhindret, gik invitationen til
Abild – præsten. Man havde også en fond, man kaldte Kejser Wilhelms Fond. Og af den fik guldbrudeparrene
som regel udbetalt et beløb.

 

Djævelens
Brødre

Som
regel var præsterne med på noderne, men på et tidspunkt
havde
Abild Sogn en præst, som var knyttet
til
Indre Mission. Han hadede alt, hvad der hed musik. Så fanatisk
var han, at han kaldte musikerne for
Djævelens Brødre. Når han var med, så måtte der ved familiefester
kun synges salmer. Ved en af disse fester var
Emmerske – præsten, som var barnefødt i byen også til stede. Han
havde lært at spille violin hos
Dresen. Han foreslog nu, at musikerne
spillede lidt. Selv spillede han 1. violin i orkesteret. De fire mænd
fra orkesteret spillede gamle sange, romancer. Til slut ville
Emmerske – præsten gerne spille nogle af de
gamle danse, han havde lært at spille i
Rørkær. Og det kan godt være at
gæsterne fik klappet.

Abild – præsten var forlængst forsvundet
fra
Djævelske Brødre.

 

Lille
Juleaften i Bedehuset

Da
det gamle
Rørkær Bibliotek blev udvidet i 1839, og i Emmerske By blev der også dannet en
bogsamling.

En
tradition var at fejre
Lille Juleaften i Bedehuset. Her var Korntved – bønderne også inviteret.

 

Hakkeorden i Emmerske Skole

Det
var koldt at gå i skole i
Emmerske omkring 1950. Man fyrede
først op, når eleverne ankom. Og var man blandt de yngste på skolen,
måtte man finde sig i de ældstes rettigheder, den såkaldte hakkeorden.
Det var blandt andet, at have ret til at stille cyklen op ad gymnastiksalens
mur nærmest skoledøren, mens de små måtte længere ned med deres
cykler.

Hakkeordenen
fortsatte i klasselokalerne. de ældste havde retten til at se tættest
på radi
atoren. Og i Emmerske Skole var det også normalt, at
de yngste fik buksevand.

 

Tiltrak unge fra Tønder

I Emmerske fik eleverne ikke fri i høsttiden.
Men man kunne for fri, for at hjælpe med at plukke frugt i lærerens
frugtplantage.

Ja
og skolens gymnasti
ksal blev brugt som et slags
forsamlingshus. Her blev arrangeret foredrag og baller, der kunne tiltrække
unge mennesker helt fra
Tønder.

 

Kilde: Se

Litteratur
Tønder

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Om områder i nærheden af
Emmerske:

Tønder
– Egnen 1814 – 1848 (1)

Tønder
– Egnen 1848 – 1852 (2)

Hostrup,
Jejsing og Præsten

Løgumkloster
– nordøst for Tønder

Øst
for Tønder

En
Hede nord for Tønder

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Brorson og Bedehuset i
Emmerske:

Brorson
en præst fra Tønder

Tønder
Kristkirke

Åndens
Folk i Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder