Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Grænsen – dengang

Maj 13, 2013

Der var masser af panik
ved grænsen den 5. maj. En masse biler fik lov til at passere syd på,
inden bevogtningen blev organiseret. Flensborg Fjord var stoppet til
med skibe. Ledende nazister forsøgte at skjule sig på Lyksborg
Slot. En af
tale blev etableret over grænsen. Mange historier
blev fortiet for offentligheden. Bunker af efterladenskaber hobede sig
op ved grænsen og skabte problemer for fremkommeligheden. Og mange
blev dræbt aftenen før befrielsen.

 

Skal tingene glemmes?

Der skete mange ubehagelige ting ved grænsen dengang,
både før og efter tyskernes besættelse. Ikke alt er blevet beskrevet,
og noget er i den grad blevet fordrejet. Ting er blevet udeladt og andre
ting kan vi ikke få adgang til. Talrige skæbner kan oprulles. Og der
er sikkert mange læsere, der mener, at de ting, der skete, hurtigst
skal glemmes.

 

Mediernes bevågenhed

Som tidligere nævnt,
har vi foretaget forskning, og oprullet episoder, der ikke tidligere
er blevet omtalt, og som har afstedkommet mediernes bevåge
nhed.

 

Endnu et drama

Da Kurt Jensen var meget lille oplevede
han ved grænsen, at en tysk soldat blev afkrævet alt, hvad han havde
på sig. Man havde dog endnu ikke opdaget, den pistol han havde på
sig. Da medlemmer af
Modstandsbevægelsen krævede hans vielsesring, blev det for meget
for den tyske soldat. Han tog pistolen og skød sig selv.

Kurt husker ikke hele historien, men fik hele historien
fortalt af sin far.

 

Mysteriet
om Asmus Jensen – nok engang

Historien
om
Asmus Jensen, som vi har beskrevet i artiklerne Mord i Padborg 1 – 3 rumsterede i mange år ved
grænsen. Folk var udmærket klar over, hvem der begik mordet. Nogle
andre påtog sig skylden for at tilfredsstille englænderne. Men vi
forstår udmærket i dag, hvorfor
Politiforeningen og PET nægtede os adgang. Alligevel
fandt vi ud af en del ting, og mere er dukket op.

 

Navnene
på gerningsmændene

Vi
har navnene på gerningsmændene. Og i kommunen gik der også 
historier om, at den ene gerningsmands forbrydelse blev besejlet af
de tragiske hændelser, der
overgik hans døtre. Vi har
haft og har kontakt til
Asmus Jensens familie, der er meget overrasket over vores opdagelser.
Men hvorfor har myndighederne helt op til i dag holdt familien hen med
løgne? Det var fordi, at der vil gå storpolitik i det, når sandheden
kom frem.

Da
lederen af den dansk – engelske spionage fra
Hamborg dukkede op i Padborg for at besøge sin ven Asmus Jensen, kom der gang i sagerne. Det
var ham, der anmeldte forbrydelsen til englænderne.

 

Historieforfalskning

At
gendarmerne ved viad
ukten i Padborg var i gang med at springe
den i luften, da de blev overrasket af tre spioner fra
Regimet Regensburg er noget, som beboerne i kommunen kunne læse
i deres lokalavis. Det er direkte historieforfalskning. Dagen inden
besættelsen var der udsendt en befaling om, at
Grænsegendameriet på ingen måde skulle indlede kampe mod den tyske
værnemagt.

 

Angst
i modstandsbevægelsen

Og
historien om en hel deling svært bevæbnede tyske marineinfanterister,
der gik gennem grænsekommunen den 7. maj, som gav et g
ys gennem Modstandsbevægelsen er nok heller ikke rigtig kommet frem i litteraturen.
Havde disse soldater åbnet ild, kunne det have betydet tab af en masse
menneskeliv. Soldaterne drejede af inden grænsen og fandt en smutvej
hjem til
Tyskland.

 

De mange
fl
ygtningeskibe

Måske
kunne vi også fortælle om de talrige flygtninge – både,
der blev sat på grund i
Flensborg Fjord. Man taler om cirka 30 skibe. Mange overlevede
ikke. I hvert fald er otte drevet i land ved
Kollund Strand. De blev begravet som ukendt på Bov Kirkegård.

 

Bomber inden befrielsen

Natten
til den 4. maj faldt der bomber i
Kollund og Flensborg.

Ude
på 
Mørvig sad Hitlers efterfølger, Storadmiral Dönitz og de sørgelige rester af
den så stormægtige tyske regering. I
København havde General Lindemann erklæret, at der ville blive kæmpet til det
sidste.

Det
forlød, at
General Lindemann og Dr. Best var på vej til forhandlinger
hos
Dönitz.

 

Huller
i bevogtningen

Grænsen
var stærkt bevogtet. Man påstod, at den var fuldstændig umuligt at
passere. Men
man havde dog lige glemt
at de sekundære grænseovergange ved
Padborg måske ikke var så uigennemtrængelige.

 

To marineofficerer sad tilbage

Da
budskabet lød den 4. maj kl. 20.30 kom det alligevel som et chok for
de fleste.
Grænsehotellets lokaler havde været fyldt af mennesker. Nu var
det pludselig tømt. Alle forventede, at i løbet af få øjeblikke
ville englænderne styrte over grænsen.

Kun
to tyske marineofficerer sad forknyt tilbage.

 

Mange
dræbte

Natten
før kapitulationen kom
Flensborg til at opleve endnu et luftangreb.
En bombe ramte kvarteret omkring domhuset, demolerede en del ejendomme
og blæste tagstenene bort fra byens højere pigeskole. En anden ramte
Landbrugsskolens bygning på Skt. Pauli. Der var mange døde.

 

Forvirring ved grænsen

Allerede den 5. maj 1945 om morgenen var der etableret
pigtrådsafspærringer.
Feltgendarmeriet og soldater gik vagt med deres maskinpistoler.
Men de var ganske få.

 

Pludselig
kommer en kortege af biler. Nogle har slet ingen nummerplade på. Gennem
ruderne kan man sk
imte uniformerede og civile
mennesker sammenstuvede med bylter, kufferter og tasker på skødet.
Flere af mændene skjuler deres ansigter med hænder eller hatte. Blandt
det endnu beskedne vagtmandskab breder frygten sig.

 

  • Er det Hipo, Er det Gestapo,
    Hvor er
    Frihedskæmperne?

 

En
tysk vagt på den anden side af pigtrådsspærringen kom pludselig
farende med løftet karabiner. Mængden spredes. Kortegen kører i rasende
fart videre ind i
Tyskland.

 

Blandt
de tilstedeværende ved grænsen er man lettet. Men en skuffels
e og en misstemning breder sig også i forsamlingen.
Hvorfor kunne man ikke have stoppet det? Måske var krigsforbrydere
imellem?

Frihedsbevægelsens styrker var ikke mødt op. Det var ellers aftalen.
En eller anden havde åbenbart ikke givet den afgørende ordre.

 

Bilen
fik lov til at køre

Et
par hundrede nysgerrige havde efterhånden samlet sig ved grænsen.
Men en egentlig styrke var det endnu svær at for øje på. 

Nok
en mistænkelig bil kommer susende fra nord. Den bringes til standsning.
Også den er fuld af
gods og mennesker. En maskinpistol
øjnes under rattet. Men bilen får lov til at køre over grænsen.

 

En aftale
over grænsen

Fra
den tyske side af grænsen kommer nu en tysk soldat løbende pegende
med sit gevær på en ung mand, og siger et eller andet med
Schweinhund. Men endelig tager en mand
ved navn,
Skodshøj lederskabet og skubber den
tyske soldat tilbage.

 

Men
ved 10 – tiden rådede denne
Skodshøj kun over en håndfuld bevæbnede
mænd.

Gennem
pigtråden kommer nu to officerer til syne fra tysk side. Den en
e heilede, men fortrød det. Den anden hilste
med hånden til hjelmen.
Skodshøj tog sig til klaphuen.

Fra
tysk side lød det meget venligt:

 

  • Vi er jo formodentligt
    enige om , at episoder b
    ør undgås. Her er vi jo alle soldater.
    Skyder De, m
    å vi
    ogs
    å skyde.
    M
    en til hvad nytte?

 

Fra
dansk side lød der:

 

  • Vi er ganske enige Hr.
    Kaptajn. Men aftalen g
    ælder
    alts
    å udtrykkelig
    ikke civile personer og deres medbragte gods.

 

Der
var fuldstændig enighed ved grænsen. Det var lige før de havde givet
hinanden hånden. Nogl
e grænsegendarmer meldte
sig i deres stolte uniform, men de havde ingen våben med.

 

Endelig
rigtig bevogtning

Først
omkring middagstid rådede
Skodshøj over så mange frihedskæmpere,
at han kunne begynde at organisere en ordentlig bevogtning.

Endelig
lang
t om længe kom englænderne.
Men det var først om aftenen, at en lille fortrop ankom til
Kruså.

 

På Flensborg Fjord var der kaos. Hele fjorden
var tilstoppet af skibe. Helt inde fra inderhavnen ud til
Sandager og Holdnæs.

 

Modsætninger
mødtes ved grænsen

Det
var bevægede dage ved grænsen. Modsætninger mødtes. Her kom også 
en sørgelig skare af fanger fra
Ungarn, Polen, Holland, Frankrig og Belgien. De var kommet fra de tyske
koncentrationslejre. De var udhungrede og klædt i pjalter. Nogle havde
tatoveret deres nummer på venstre arm.

 

Nu kom
ørkentropperne endelig

Endelig
den 7. maj kl. 11.40 rullede en bataljon af
Montgomerys Royal Dragoons over den dansk – tyske grænse. I alt 100 vogne
kom der. Og soldaterne i de forreste vogne fik også spurgt, om man
vitterlig var nået til D
anmark.

 

Döniz
– regeringen
forsøgte at fortsætte fra Mørvig. Man havde indrettet sig om
bord på en af de mange skibe.
Rigsminister Speer og Hitlers private læge Dr. Brandt havde gemt sig på Lyksborg Slot. Det varede dog ikke længe
før englænderne havde fundet ud af dette. Man styrtede også det tyske
regeringsskib i
Mørvig.

 

I Ensted blev en af besættelsestidens
ofre begravet. Det var
Knud Andersen fra Røllum, hvis lig blev fundet i skoven
ved
Frøslev/Faarhus – Lejren.

 

Masser af efterladenskaber

Den
10. maj 1945 var der blevet styr på bevogtningen af grænsen.
I endeløse rækker strømmede tyskerne til. Våben smides i dynger
foran oberst
Bennike fra Den Danske Brigade og hans
Frihedskæmpere.
Hvad værnemagten bar af
unødig bagage, måtte afleveres. Her var i hundredvis af cykler, værdifulde
bildæk, en utrolig mængde køkkenudstyr, silkestrømper, margarine,
smør, kaffeerstatning i kassevis, gryder, toiletpapir, alle mulige
slags konserves, vaskepulver, røget flæsk og julelys.

 

Også 
messin
ginstrumenter var der masser
af. Her var langskaftede støvler, sardiner, barbersæbe, dameundertøj
og små radioapparater.

 

Hipo
og Gestapo flygter

Nede
ved grænsen, hvor
Den Danske Brigade havde indtaget pladsen side om side med gendarmer
og frihedskæmpere. 3.800 mand fra 126. tyske division gik over grænsen.
Næste dag ventedes ca. 7.800 og så videre.

 

Tyskerne
får dog lov til at beholde et håndvåben, og hvad de kan bære af
personlig bagage. Nu og dag blev der fanget en
Gestapo eller Hipo – mand. Der var flere generaler og også kvindelige spioner.
Der gik rygter om, at fire
Hipo – biler forsøgte at flygte over grænsen.

 

Man
skal ikke tro på alt

I
de officielle beretninger er det flettet ind, at en
Sommer – mand forsøgte at flygte over grænsen, og skulle være
skudt den 9. maj af
Den Danske Brigade. Men det var rent løgn. For denne såkaldte Sommer – mand blev likvideret af modstandsbevægelsen
i
Padborg. Han blev som tidligere skrevet
likvideret. Men da englænderne begyndte at grave i sagen, fik modstandsbevægelsen
kolde fødder.
Asmus Jensen blev bortført, likvideret med et nakkeskud, og
anbragt i nærheden af en mark, som
Den danske Brigade havde lejet. Der blev hans lig anbragt natten
til den dag, hvor han endelig blev fundet. Men læs selv om det. Andre
mord foregik også i
Padborg. Og som skrevet, har vi fået
at vide
at der ikke mere at komme
efter.
Nu håber vi så, at engelske
arkiver kan hjælpe. Man skal ikke tro på alt, hvad der er nedskrevet
fra dengang.

 

Trusler
og nedbrænding

Og
når man har haft lejlig
hed til at dukke ned i efterforskningen
fra dengang, korser man sig. Problematisk er også den behandling som
den myrdes familie fik. Der var både trusler og nedbrænding af huse
– dengang.

Det
var lederen af den dansk – engelske spionage – afdeling i
Hamborg, der ville besøge sin gode
ven i
Smedeby. Men Asmus Jensens familie i Kiskelund kunne give navnet på de
fem, der havde stået for mordet på ham.

Så 
sent som i begyndelsen af 1970’erne var problematikken et problem for
politimesteren i
Gråsten (læs artikelserien Mord i
Padborg 1945 1 – 3)

 

Mange ting beslaglægges

Natten
til den 10. maj drev man jagt på en lastbil, der indeholdt 1.000
kg smør og en mængde skinker.

 

Også 
ved Jernbane – kontrollen i
Padborg blev der konfiskeret store
varemængder, som af tyskerne blev forsøgt smuglet med hjem. Bunker
af smør og flæsk var herfra kørt til
Frøslevlejren.

Den
9. maj 1945 blev der beslaglagt 80.000 kr. som en af soldaterne havde
på sig.

 

Myldrende
menneskehav

Hovedvejen
sydpå var i denne tid et myldrende menne
skehav, gennem hvilket bil
efter bil pressede sig frem. Det var engelske, svenske og danske køretøjer
. Skarer af tropper under og uden kommando masede sig syd på. De overnattede
på markene langs vejen. De lå og sov i græsset og skovene. Overalt
var der tropper, som holdt rast. Nogle var ved at segne under deres
bagage.

Andre
trak gummiløse cykler, barne – og legevogne, stoppet med bagage.

 

Wenn
wir heim marschieren

Der
kom tanks og hestekøretøjer mellem hinanden, radmagre heste slæbte
også på tungt læs.
Et sted kunne man se højtstående
politiofficerer trække en tungt læsset kærre. En gang imellem kom
der endnu friske tyske soldater, der snag
Wenn wir heim marschieren.

 

Man
regnede med, at der alene på 
Jylland – Fyn var 100.000 tyske soldater. Og danskerne myldrede
til grænsen for at se ydmygende tyske soldater, men disciplinen var
stadig til stede hos de allerfleste. Men danskerne spærrede de i forvejen
overfyldte veje, så hen på eftermiddagen dem 10. maj valgte man, at
foretage en afspærring tre – fire kilometer fra grænsen.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Padborg/Kruså/Bov
  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • Besættelsestidens
    Litteratur A
    L
  • Besættelsestidens
    Litteratur M
    Å

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Besættelsestiden

ca.
90 artikler kan du læse o
m besættelsestiden på www.dengang.dk , herunder

  • Bov Kommune under Besættelsen
  • Bov Sogn mellem
    dansk og tysk
  • Dagligliv i Frøslevlejren
  • Dramaet ved Viadukten
  • En sønderjyde
    krydser sine spor
  • Frøslevlejren
  • Fårhuslejren
  • Harreslev dengang
  • Mord i Padborg 1945 1 3
  • Rønshoved,
    Hokkerup og Gaardeby
  • Straffelejren
  • To skæbner
    i Kiskelund
  • Sandheden om de hvide busser
  • KZ lejr
    Ladelund
  • Se også Fotos
    fra Ladelund


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov