Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Mord i Padborg 1945

August 30, 2012

Dette er historien om
Asmus Jensen, der blev skudt af lokale. I
årevis har myndighederne holdt hånden over hændelsen. Ja selv det
hæderkronede Danske Brigade
har bidraget til det. Imens er familien blevet sjoflet af myndighederne.
Politiet foretog visse afhøringer. Men de stillede ikke spørgsmålstegn
ved at man på 103 meters afstand kunne ramme en person i hårgrænsen
med to nakkeskud i en vinkel på 36 grader. Men behøver ikke at være
jæger eller frihedskæmper for at finde ud af, at dette ikke kan lade
sig gøre.  

Kender du Asmus Jensen?

På Folkehjem
i Aabenraa var det stuvende fuld. Gæsterne var kommet for at
høre noget om Faarhuslejren.
En af dem, der var kommet var Renate.
I pausen opsøgte hun aftenenes hovedperson:  

  • Kender du Asmus
    Jensen
  • Ja, svarede forfatteren
    og foredragsholderen
  • Det var min far.

 

Mange kender moderen

Dette er historien om en hændelse i
Padborg
den 7. maj 1945. Men historien går videre. Og den slutter
ikke, når denne artikel ender.

Uofficielt er der mange i Padborg
– området,
der kender navnet på Renates fars morder?
Sikkert også mange hun selv i tidens løb har mødt i lokalsamfundet.  

Hørte om historien i 1992

En dag bliver undertegnede ringet op
på arbejdet, af Kurt Jensen
fra Bovrup. Han sagde, at han havde en god historie til www.dengang.dk . Og jeg skal da love for, at historien har
udviklet sig. Kurt spurgte om, jeg havde hørt om Asmus Jensen.
Og det havde jeg faktisk i min tid i Padborg
omkring 1992.  

Troede hun kendte hendes far

Renate
troede, at hun kendte hendes far. Men lige inden hun skulle konfirmeres
fik hun den frygtelige sandhed at vide, at hendes rigtige far var blevet
skudt i 1945. Og Renate er ikke hendes rigtige navn.  

Omfattende research af Kurt

Kurt Jensen
har lavet et omfattende research, der både har omfattet samtaler med
familien, opsøgt lokalarkiver i Tyskland, Bov, Brogager,  Aabenraa,
Esbjerg
m.m. Han har talt med politiet i Flensborg,
opsøgt Rigsarkivet i København
og fået utrolig velvillig hjælp fra Landsarkivet
i Aabenraa.  

Panden mod en mur

Dokumenter og avisartikler samt henvendelser
til Den Danske Brigade og meget mere er blevet foretaget.
Kurt
har antagelig talt med de rigtige gerningsmænd. Men vi har
valgt at sløre identiteten så meget som mulig af hensyn til de pårørende.

Ikke alle instanser har været lige behjælpelige.
Som Kurt fortæller, så løb han panden mod en mur konstant.  

Forsøgt at få 
en afklaring

Gennem årene har familien til Asmus
Jensen
forsøgt at finde en afklaring. Det er ikke lykkedes. Tvært
imod er familien gennem mange år blevet chikaneret af myndighederne.
Og gennem vores opklaring er vi stødt på et utal af mystiske ting
og episoder.

Gift i Hamborg

Vores hovedperson, Asmus Jensen
blev uddannet som bagersvend i Tinglev.
Han var i lære fra 1935 til 1939. Han tog til Hamborg
opfordret af Arbejdsformidlingen
for at finde arbejde. Her mødte man sin kone, der var fransk statsborger.

De blev gift den 23. juni 1943 i Hamburg
– Lockstedt.
I september 1943 fødtes datteren, Renate.
Hun blev døbt i Bov Kirke som dansk statsborger.  

Er afhøringsrapporter plantet?

Ifølge forliggende afhøringer af
Asmus Jensens
mor, skulle Asmus Jensen
have været medlem af Sommer –
Korpset.
Det skulle have været på et tidspunkt på fire måneder.

Om denne påstand er korrekt, har vi
ikke kunnet fastslå. I øvrigt har vi fundet ud af, at en del afhøringer
er plantet. De stemmer ikke overens med familiens øvrige udtalelser.  

En torn i
øjet

Sommer
– korpset
blev oprettet af den danske kaptajn, Poul Sommer.
Korpset skulle efterhånden have talt 800 danske og tyske medlemmer.
Under retsopgøret blev 3.900 personer idømt fængselsstraffe på grund
af sabotagevagt – arbejde. Det var især ved flyvepladser, at korpset
var aktiv. I Københavns – området
var korpset en torn i øjet på modstandsbevægelsen. Således foretog
modstandsbevægelsen Holger Danske
en aktion mod korpset og dræbte 11 af korpsets medlemmer som hævn
for en dræbt modstandsmand.  

Under efterforskningen fandt vi ud af,
at Poul Sommer er begravet på Broager Kirkegård.  

Har aldrig været SS
– soldat

Der gik mange rygter om Asmus Jensen.
Han skulle således have angivet folk fra Undergrundshæren i Bov
Kommune.
Han skulle ligeledes have været SS
– Soldat.
Ingen af disse ting har kunnet bekræftes. Han har i
hvert fald ikke været SS – Soldat.

Rygter gik også på, at vores hovedperson
skulle være med i Hippo. Dette synes ikke at være korrekt.
Ifølge hans kone var han slet ikke typen på dette.  

Stod ikke på 
listen

Efter befrielsen patruljerede Feltpolitiet
langs grænsen. Det gjorde de i cirka 12 – 14 dage. De var udstyret
med lister, der var duplikeret, samt fotos. På de lister havde de 2.900
personer, de godt ville tale med. Asmus Jensen
stod ikke på denne liste. Men alt tyder på, at han stod i Modstandsbevægelsens
kartotek over 40.000 personer.  

Krigsforbrydere måtte ikke passere

 De ville gerne have, at folk passerede
ved Kruså, hvor de havde flest mand stationeret.

Deres væsentligst opgave var at forhindre,
at krigsforbrydere og andre mistænkte passerede grænsen.  

Samme kompetence som politiet

De fleste fra Feltpolitiet
var kommet fra Sverige. Med sig havde de 2 stk. Ford V8
og 16 Volvoer. Som regel var de tre mand samlet til en 24 timers
vagt. Mange af de deltagende var tidligere modstandsfolk. Således har
vi talt med en tidligere kontraadmiral
samt en jernbanesabotør fra Næstved,
der havde særdeles godt kendskab til, hvad der skete ved grænsen omkring
tidspunktet efter 5. maj.  

Den Danske Brigade
havde de første 14 dage samme kompetence som Ordenspolitiet. 
 

Kompetenceproblemer i Padborg

Åbenbart var der store problemer med
kompetencen i grænselandet
lige efter besættelsen. Således udspandt der sig en episode på
Padborg Banegård
den 15. juli 1945. Nogle tyske telefonister var
på vej hjem. De var af Brigade
– folk
beordret ind i venteværelset for at aflevere deres personlige
ejendele.  

I det samme kom Lgt. Stewenson
forbi med fire af sine soldater, og spurgte, hvad der foregik. Vi
har ordre fra højeste sted,
blev det svaret. Den engelske officer
svarede, at han var øverste sted. Han beordrede til at lade de tyske
kvinder være og sætte dem ud i toget.  

Engelske soldater tog ladegreb

Da Brigade
– folkene
ikke efterkom ordren tog de engelske soldater ladegreb.
De tyske kvinder blev ledsaget ud til toget med deres ejendele. Den
danske lokomotivfører blev beordret til at køre til Flensburger
Weiche
med kvinderne.  

Problemer med Brix

Andre igen i grænselandet havde store
problemer med politimester Brix
og Den Sønderjyske Efterretningstjeneste.
Det har vi tidligere berettet om her på siden.  

Hjem til deres hjem

I den forvirring var ægteparret Jensen
den 7. maj 1945 på vej hjem fra besøg hos hans forældre i
Kiskelund.
 

 
På det tidspunkt havde Asmus Jensen
haft arbejde hos en bager i Flensborg
og været cyklet til forældrene.  

Lastbil med fem mænd overfalder dem

På vej til deres hjem er de kommet
til Kruså Korsvej. En lastbil med fem personer iført
armbind triller pludselig forbi dem. Et par stykker skubber konen væk,
og får Asmus Jensen væltet om på ladet.

Myndighederne har aldrig været interesseret
i, at få undersøgt, hvilke armbind de fem mennesker havde på.  

Ifølge Asmus Jensens
kone sker dette på Kruså Korsvej.
Konen stod med barnevognen, hvor lille Renate
lå. Episoden fandt sted sidst på eftermiddagen.  

Det der også forekommer mystisk
er, at der findes flere officielle versioner af, hvor han blev arresteret.
Således blev det påstået, at han blev snuppet ved grænsen.  

Sidste arbejdsdag den 3. maj

Vores undersøgelser hos politiet i
Flensborg
viser, at Asmus Jensen
ikke havde været på arbejde i Flensborg
siden 3. maj. Denne oplysning interesserede heller ikke det lokale politi
i Kruså.  

Tre gange til Faarhus
– lejren

Konen styrter tilbage til svigerfar.
Her regner man med, at Asmus Jensen
er ført til Faarhus – lejren.
Han mener, at det er en misforståelse. Man tager derud, men bliver
hånlig afvist.  

To gange mere tager man ud til lejren.
Hustruen og de to svigerforældre tager nu tøj med. Først nu foretager
man en undersøgelse. Det viser sig, at man ingen indsat har, der hedder
Asmus Jensen.
 

Dræbt af Den Danske Brigade

Redaktør Aksel Olsen, Aabenraa
hævder i en bog, at en interneret skulle være blevet dræbt af mandskab
fra Den Danske Brigade.

Denne Aksel Olsen
var redaktør af Jydske Tidende, Aabenraa.
Han blev senere nazist og redaktør af bladet Refleksion.
Han blev anbragt i Faarhus – lejren
men aldrig dømt.  

Asmus Jensen bliver efterlyst

I en anden bog skrevet af en officer
ved Waffen SS, Hans Chr. Jessen
med titlen Faarhus 1940 – 1949, Strafflager für Deutsche Minderheit,
berettes om en episode i Faarhus
– Lejren.
Den episode er oversat i bogen Straffelejren
af Henrik Skov Kristensen:  

  • Midt i juni måned 1945
    blev der ved appellen i alle barakker spurgt om bager Asmus Jensen,
    Kiskelund, var i lejren. Hans hustru havde forespurgt, men han var der
    ikke. Han var blevet anholdt af ”frihedskæmpere”, reservesvenskerne”
    og blevet proppet ind i en bil, der kørte ad Fårhus til. Det er det
    sidste de pårørende så til ham.

 

Et lig bliver fundet

Syd for grænsesten nr. 74 – stenen
fandtes den 22. juli 1945 et lig begravet i 20 cm jord. Der bliver ringet
til politiet. De svarer, at de kommer forbi, når de har tid. Endelig
når en patrulje frem.  

  • Hvordan fandt myndighederne
    dette gravsted?
  • Hvem ringede til
    politiet?
  • Har politiet fået et andet
    tip?
  • Har politiet vidst det
    i forvejen?
  • Hvorfor har politiet ikke
    efterforsket området tidligere?

 

Frygteligt syn ved grænsestenen

Rygterne vil vide, at en en tysk grænsegendarm
med sin hund fandt stedet. Disse rygter er dog ikke nedfældet i nogen
som helst rapport. Hans hund snusede sig frem til ofret under almindelig
patruljering. Et frygtelig syn åbenbarede sig ved grænsesten 74. Hovedet
havde var skilt kroppen. Der foretoges ligsyn på stedet. En papirsæk
var anbragt over liget. Her konstateredes der også at liget var skudt
på nærmeste hold af to skud.

Man klippede et ærme af jakken. Man
forelagde Asmus far dette ærme,  Han genkendte jakken.  

Liget blev anbragt direkte i kisten.
Kisten blev anbragt i kapellet.  

Liglagen var en gødningssæk 

Liget blev bragt til et kapel. Liget
er anbragt i to papirsække. Intet på liget indikerede, hvem det
var. Selv vielsesringen var fjernet.

Da liget var i stærk opløsning, besluttedes
det, at begrave liget næste dag.  

I bogen Straffelejren
står følgende:  

  • Man formodede, at han var
    ført til Fårhuslejren, men da de intet hørte fra ham, lod de forespørge
    i lejren. Han var der altså ikke. To måneder senere, da Brigaden
    rejste, blev han fundet med to skud gennem hovedet, nedgravet og udplyndret.
    Efter gentagende anmodninger fik faderen, Peter Jensen, Kiskelund lov
    til se sønnens lig. Sønnens liglagen var en gammel papirsæk, vistnok
    gødningssæk.

 

Vi har skudt Asmus Jensen

I forbindelse med vores efterforskning
har vi også talt med Den Danske Brigade.
Herfra tager man ingen kommentarer til at man har skudt  Asmus
Jensen
under et flugtforsøg. 

I den officielle afhøringsrapport har

Tre navngivne personer fra Den danske
Brigade
tilstået, at det var dem, der skød Asmus Jensen. 

Ifølge politirapporten siger de: 

  • Vi har skudt Asmus Jensen

 

Dækker over den rigtige historie

Men forklaringen er ikke korrekt. Man
kan så undre sig, at Den Danske Brigade
dækker over den reelle historie. Og hvorfor har politiet også gjort
det?

Det er jo ikke opsigtsvækkende, at Modstandsbevægelsen
tog fejl under og efter besættelsen. Officielt likviderede de 409 personer.
Af disse var kun 13 pct. det som man kan betegne stikkere. Vi har så
fundet nogle flere, der er skudt eller død under mystiske omstændigheder.
De står ikke på nogen lister. Men det vender vi tilbage til.  

Hvorfor lod man liget ligge?

Vi har set håndskrevne rapporter fra
ligsynet. De er underskrevet af en

 vicepolitikommissær. 

 Rapporten er svær at læse, men
det fremgår. Normalt skulle man aflægge døgnrapport. Det kan så
undre, at man ikke har gjort det i dette tilfælde.  

  • Hvorfor har myndighederne
    ladet liget ligge, når det skulle være skudt ned under flugtforsøg?
  • Hvorfor er der ingen, der
    har ledt efter liget?
  • Hvorfor har man fortiet,
    at der var tale om direkte likvidering?
  • Ligsyns – rapporten beretter
    om to nakkeskud ved hårgrænsen i en vinkel af 36 grader for oven
    – i kort afstand.
  • Det var slet ikke Feltpolitiet/Den
    Danske Brigade, der på den måde likviderede folk.

 

Sikret kaliber
– størrelse

Kraniet blev taget med til nærmere undersøgelser.
Man konstaterede kun indskudshuller i hårkanten på venstre og
højre side af nakkehvirvlen.

Det fremgår, at kraniet blev sendt til
Retsmedicinsk Institut
for at få sikret kaliber –  størrelsen.  

Selve håndteringen af ligsyns – rapporten
ser i modsætningen til resten af efterforskningen meget professionel
ud. Der har både været lokalt – politi samt Rejseholdet
ind over. Håndtegningen er udført af en teknikker fra Kolding.  

Sommer
– mand

Et vidne har underskrevet sig. Han underskrev
sig med kommandant. Noget er streget over og senere tilføjet i rapporten.
Senere er det tilføjet med blokbogstaver Sommermand.

Måske er det årsag til, at politiet
ikke for alvor, efterforskede sagen.  

 Den 7. maj har vi ikke kunne finde
en rapport fra Feltpolitiet.  

 

Der cykler
”den skide Sommer – mand” 

Ifølge politiafhøringer skulle en navngiven
person fra Den Danske Brigade
have stået hos bilmekaniker Hans Petersen, Kruså
Autoværksted
og set en mandsperson cykle i nordlig retning forbi.
To kvinder, der ifølge rapporten skulle have været til stede råber 

  • Der cykler den skide Sommer
    – mand

 

Personen fra Den Danske Brigade,
hvis navn er os bekendt, skulle da i det samme have stoppet en engelsk
soldat i en personvogn, og bedt ham om at eftersætte den cyklende person.  

  • Hvem er de to kvinder,
    og hvorfor blev de ikke afhørt?
  • Hvem var den engelske soldat?

 

Havde ikke været hos bageren

Ifølge politiet skulle Asmus Jensens
kone den 7. maj have hentet brød hos en bager på Kruså Bageri.
Hun skulle ved lejlighed have set en personbil med to mænd. Den ene
skulle have været hendes mand.  

Men det svarer slet ikke til den forklaring,
hun har givet os. Hun kan heller ikke huske, at hun har sagt dette til
politiet. Hun havde i hvert fald ikke været ved bageren.  

Ville angive SS
– kammerat

Uden for Asmus Jensens
hjem, skulle de have stoppet ham. Derefter var de kørt til Politistationen
i Kruså.
Her blev han kropsvisiteret. Man har taget hans hat og
pung, samt vielsesring og træsko.

Ifølge politi – rapporten, havde han
lovet at angive en SS – Kammerat.
Og det skulle åbenbart ske ved grænsen.  

  • Asmus Jensen var ikke SS
    – soldat, så hvem var denne SS
    – Soldat?
  • Hvorfor er dennes færden
    ikke blevet undersøgt?

 

Hvem var de tre ukendte civilister?

En navngiven person fra Den Danske
Brigade,
som er os bekendt, nævner i en rapport, at Asmus Jensen
blev afhørt af for ham tre ukendte civilister på politistationen.
Han nævnede i parentes modstandsfolk  

  • Hvordan er de kommet på 
    stationen?
  • Hvad lavede de bagefter?
  • Hvorfor er de ikke senere
    blevet afhørt af politiet?
  • Var de i virkeligheden
    medlemmer af Undergrundshæren?

 

Skud på 
103 meters afstand

Det er ikke unaturligt, at kropsvisitere.
Men hvorfor har man ikke udleveret træsko, da man skulle videre. Man
er åbenbart styrtet ud af huset?  

  • Der manglede både træsko
    og hat

 

De var så kørt efter mødestedet,
hvor man ventede på den ventende SS – mand. Og ifølge
politiet var der nu tre navngivne medlemmer af Den Danske Brigade
til stede.  Historien går nu på, at Asmus Jensen
pludselig flygtede fra grænsebommen ind i Tyskland.

I rapporten står der anført, at han
næsten nåede 160 meter inden der blev skudt – ind i tysk territorium
.  

Hvorfor var engelske myndigheder ikke
informeret

Ifølge rapporter skyder man ind i
Tyskland.
Der står præcist i rapporten, at der er skudt fra dansk
territorium ind i tysk. Man ventede efterfølgende for at se, om der
var engelske eller tyske vagter i området.  

  • Hvorfor har man ikke informeret
    de engelske myndigheder?

 

Det finder vi måske ud af, når vi går
ind i engelske registre. 

Hvorfor lod man ham ligge?

Et medlem af Den Danske Brigade
gik ind i tysk territorium for at sikre sig, at han var død.  

  • Hvorfor lod man ham bare
    ligge?

 

Ændrer på datoen

På dødsattesten står det, at
han er skudt den 9. maj. Andre steder står der anført, at han er anholdt
den 7. maj: 

  • Forsøger man bevidst,
    at skjule datoen for anholdelsen og efterfølgende nedskydning?

 

Der skal en stor stige til

En del spørgsmål hober sig op. Og det
er vel spørgsmål som er relevante i forbindelse med en mordefterforskning:  

  • Hvordan kan man ramme med
    to nakkeskud på over 160 meters afstand. Og så 
    i den vinkel. Det skal der en ret så 
    stor stige til?
  • Hvorfor var politiet ikke
    interesseret i, hvor han egentlig blev skudt af Den danske Brigade?
  • Normalt kunne de engelske
    soldater ikke udstå den danske Brigade ved grænsen, hvorfor skulle
    en engelsk officer efterkomme en ordre fra en dansk soldat?

 

De vidste, hvor han boede

Der er i rapporten vedlagt en skitse.
Den viser, at der var et pigtrådshegn kort efter grænsebommen. Efter
rapporten at dømme skulle Asmus Jensen
blevet skudt ud til vejen i stedet for at forcere pigtrådsindhegningen.  

  • Hvorfor skulle Asmus Jensen
    søge derud, hvor han vidste, de ville kunne få 
    ram på ham?
  • Hvorfor anholder man ikke
    bare Asmus Jensen på sin hjemadresse. Man ved, hvor han bor?
  • Hvorfor er myndighederne
    gennem årene så afvisende over for familien?

 

Ikke lig
– røveri

Politiet lader skinne igennem, at det
er tale om lig – røveri. Men er der ikke bare tale om et skalkeskjul,
så befolkningen lettere kan sluge historien.

Man glemmer åbenbart at fortælle, at
han blev kropsvisiteret på politistationen i Kruså.
Her havde man frataget nogle personlige ejendele.  

Vielsesringen

Man taler om en en ring, hvori der skulle
have stået navnet på Asmus Jensens
kone. Men ifølge Renate, så havde familien ikke råd til at
få indgraveret navn i ringene. De havde heller ikke tid. De skulle
skynde sig væk fra Hamborg.

Renate
har fremvist vielsesringen og den bærer tydelig ikke navnet af Asmus.  

Erstatning på 
200 kr.

Har man taget hans ejendele for at skjule
hans identitet? Efter hvad familien oplyser, så havde Krigsministeriet
erstattet de 200 kr., der lå i pungen.  

Betal så 
begravelseshjælpen

Den 22. februar 1947 modtog Familien
Jensen
i Kiskelund et brev fra Sygekassen
i Bov med opfordring til snarest at indbetale de sidste fem kroner
i begravelseshjælp.  

Var han i Sommer
– korpset?

Politiet har åbenbart afhørt Asmus
Jensens
mor. Hun har åbenbart sagt, at Asmus Jensen
har været medlem af Sommer –
korpset
i tre måneder. Han skulle selv have meldt sig ud. Afhøringen
er dog ikke underskrevet.  

Vi har dog ikke kunnet finde ud af, om
Asmus Jensen
havde været i København.
Det skulle så have været i det år, hvor Renate
var blevet født. Det virker lidt mystisk. Han skulle have været på
Møn
og i Vanløse.

Vi har dog ikke fået adgang til Sommer
– kartoteket?
 

Undergrundshæren ikke afhørt

Politiet har afhørt grænsegendarmer.
Der er afhørt en slagtermester Holger Petersen, Kruså,
der havde udtalt, at Sommer –
mænd
skulle skydes.

Og svogeren havde hørt en person, der
hed Asmussen Kruså Mejeri
have sagt til en Niels Nielsen
i Fårhus vidste, hvem der dræbte Asmus Jensen.  

Afhøring af offentlige personer og familie
førte selvsagt ikke til noget. Og som skrevet – ikke et eneste sted
har man snakket med Undergrundshæren.  

Mystisk Gestapo
– afhøring

Blandt afhøringsrapporterne dukkede
en tysksproget afhøringsrapport op fra Gestapo
i Kolding. Den beskæftigede sig med S.J. ’s
udtalelser om Undergrundshæren.
Ifølge afhøringsrapporten skulle denne, S.J.
Have givet udtryk for, at man kunne få 75 kr. for en sabotageaktion.  

  • Han vidste desuden, hvem
    der var formand for Undergrundshæren. Han skulle have givet udtryk
    for dette på Smedeby Kro og Strandhotellet i Kollund under en druktur
    sammen med en kreaturhandler. Han benægter udtalelserne.

 

Var lappen blevet plantet

En lap papir med blyant findes i samme
mappe. På den står, at his Asmus Jensen kommer og siger noget,
skal man høre på ham, og lade ham gå.

Dette papir er uden brevhoved og stempel.
Det er heller ingen dato eller journal – nr. på denne lap.

Alt tyder på, at den er plantet.  
 

En opfordring til Justitsministeren

I mindst to tilfælde stillede bladet
Revision
spørgsmålstegn ved politiets efterforskning? Det var
den 24. december 1945, samt den 21. januar 1946. Bladet blev udgivet
af Foreningen af 6. maj. Man stillede berettiget følgende spørgsmål:  

  • Hvem dræbte Asmus Jensen?
  • Hvem plyndrede liget?
  • Hvorfor ankom Asmus Jensen
    aldrig til Fårhus – lejren?

 

Bladet opfordrede endda justitsminister
Himmelstrup
til at tage sig af sagen , men intet skete. Tvært i
mod så kom bladet Revision
i politimester Brix og Den Sønderjyske Efterretningsvæsnets
søgelys. Bladet blev skyldt for at være nazistisk.

Det afløste Landsvigernes blad
– Sifolauski
og eksisterede helt frem til 1972. Deres motto var
Sandheden frem for alt.
 

Det var Undergrundshæren

Ret hurtig fandt Kurt
og undertegnede frem til, at morderne skulle findes blandt de 23 mand,
som Undergrundshæren under læge Lorentzen
i Bov opstod af. Det er tale om et hævn – drab eller et stikkerdrab.
Vi har selvfølgelig også undersøgt dette forhold. Og her er der masser
af historie i vente.

Nogle i lokalområdet ved godt, hvem
der førte revolveren. Det ved vi også snart. Asmus Jensen
måtte ned på knæ. En egentlig likvidering blev iværksat.  

Der var en
”episode” 

Der var mange rygter. Således skulle
Asmus Jensen
have angivet tre personer fra Undergrundshæren.
Dette har vi dog ikke kunne få bekræftet i vore undersøgelser.

Det der overrasker i denne sag er, at
det offentlige Danmark holder en hånd over den lokale modstandsbevægelse.
Hvorfor?  

Den sidste overlevende fra Undergrundshæren
bekræfter, at der har været en episode.
I ikke en eneste af de rapporter, som vi har haft adgang til, har man
afhørt nogen fra Undergrundshæren.  

Havde Den Danske Brigade viskelæder
med?

Undergrundshæren
rummede mange kendte kommunal – politikere. Måske er det derfor,
at vigtige papirer tilhørende Asmus Jensen
er forsvundet – det vil sige bortskaffet. Meldekortene er også bortskaffet.
Anmeldelse af datterens dåb i Bov Kirke
er således også bortskaffet.  

  • Havde Den Danske Brigade
    viskelæder med?

 

Hans tid som lærling i Tinglev
har vi da kunnet finde på det kommunale kontor.  

En barak nedbrændte

Mange vidste som sagt, hvem der skød 
Asmus Jensen.
Men politiet var åbenbart ikke interesseret i at
opklare hændelsen. Forskellige personer på egnen forsøgte at nedgøre
rygtedannelser og myter. 

En barak nord for Kruså
nedbrændte under mystiske omstændigheder. Denne sag skulle have haft
tilknytning til sagen. Det var en person, der ikke kunne holde sin mund.  
 

Det offentlige svarer aldrig

Vi er i besiddelse af flere breve fra
Asmus Jensens svoger.
Han skrev flere gange til politimester
Bjerre
i Gråsten. Det sidste brev var fra 1951. Han fik
aldrig noget svar. Ja vi ved at han den 9. maj 1949 skrev både til
politimester Bjerre, statsadvokat Kirk, Sønderborg

og justitsminister Bush – Jensen.  

Forkert dato

Asmus Jensens
kone tager til København og indlogerer sig på Missionshotellet.
Men politiet kan ikke finde hende for at overbringe den triste besked.
Man finder hende i Stockholmsgade.
Hun skulle ifølge politiet være rejst til København
den 7. maj. Men det er ikke sandt. Hun har overfor os bekræftet, at
hun efter den 7. maj har været 2 – 3 gange ved Faarhus
– lejren.
 

Afhøring i Ellund

Ifølge det materiale vi har set, skulle
politiet indhente tilladelse til at afhøre familien Boysen
i Ellund. De havde forpagtet jorden.

Majke Boysen
kunne berette om, at såfremt der havde ligget en livløs person, der
hvor Den Danske Brigade havde påstået at have skudt Asmus
Jensen
ned, så ville deres to russike krigsfangere og en polsk
pige havde opdaget det.  

Politiet tog også til Handeved
for at afhøre den polske pige. Den 30. juli blev hun ifølge politiet
afhørt i Troldsee – Lager i Apenraderstrasse.
Hun havde dog intet observeret. De to russiske krigsfangere var anbragt
i en lejr i Mörvig. Men dem fik politiet ikke talt med. De var
rejst videre.  

Netop den 7. maj havde den polske pige
hentet kreaturer hjem fra marken. Hun havde ikke bemærket noget.  

Det lugtede ved bænken

I juni måned var Boyd Boysen
kommet hjem fra krigen. De sad en aften på en bænk lige i nærheden
af findestedet. De bemærkede godt nok en kraftig lugt, men hæftede
sig ikke videre ved det. De troede, at det var gammelt affald.  

Brutalt Politi

Senere tog datteren til Frankrig
til hendes mor. I 1970erne vendte hun tilbage til bedsteforældrene
med to børn. Men natten efter dukkede politiet op, og fjernede brutalt
datteren og de to børn. De blev anbragt på et børnehjem i Diernæs
ved Haderslev. Samtidig blev datteren og børnenes pas beslaglagt.
Selve aktionen blev gennemført af overbetjent H (navnet er redaktionen
bekendt). Familien var stærk chokeret over politiets voldsomme fremfærd.  

Trussel mod politiet

Denne hændelse blev for meget for et
familiemedlem. Han gik til politiadjudanten og truede med at genoprette
sagen med nedskydningen af Asmus Jensen,
hvis politiet ikke øjeblikkelig gav moderen og børnene fri, samt udleverede
passene. Familiemedlemmet truede med at fortælle, hvem der virkelig
myrdede Asmus Jensen.  

Det havde næste øjeblikkelig virkning.
Passene blev udleveret. Og familien fik at vide, at de kunne afhente
datteren og de to børn. Det var tydeligt, at man stadig holdt øje
med familiens gøren og laden, så mange år efter. 
 

Politimesteren er bange

I 1971 var der en del debat om stikkerdrab
i medierne i Sønderjylland.
Her kom sagen om bl.a.  Asmus Jensen
frem igen. En person fra omkring Toftlund
var i et fængsel omkommet af et hjertetilfælde i København.
Det var også tidligere sket for Frits Clausen.
En journalist havde undret sig.  

Politimester Ivar Møller
havde den 2. april 1971 skrevet til Justitsministeriet,
hvad han skulle foretage sig i den forbindelse over for nysgerrige journalister.
Politimestren var bange for at sagen ville lande i Folketinget.  

Der blev dog svaret politimesteren, at
han bare skulle svare journalister, at sagen vedr. Asmus Jensen var
blevet lukket i 1948.
 

Andre mystiske dødsfald

Og i vores efterforskning faldt vi også 
over følgende:  

  • Mordet på 
    lærerinde Sasse fra Aabenraa, skudt gennem et vindue i Løgumkloster
    af en lokal håndværker, da Det Tyske Mindretal holdt møde
  • To angivelige stikkere
    skudt på en strand ved Strandrød. De var senere drevet i land ved
    Kollund Strand, hvor de blev benævnt som ukendte og begravet på
    Bov kirkegård.
  • En angivelig stikker skudt
    ved grænsen ved Lydersholm.

 

Jeg ved, hvem der dræbte din far

For cirka fem år siden blev Renate
ringet op af en mand fra Kollund: 

  • Jeg ved, hvem der dræbte
    din far, men jeg vil hellere komme og fortælle dig det.

 

Men inden han nåede det, døde han.  

Har konen dækket over sin mand?

Vi har også spurgt en historikker,
der for nylig er udkommet med en bog om modstandsbevægelsen i Sønderjylland,
om han havde kendskab til Asmus Jensen.
Men han antyder, at konen har dækket over hendes mand, eller bevidst
husker forkert.

Sådan er tanken generelt, når der er
tale om Asmus Jensen. Han er nok skyldig. Men hvor er beviserne?
Og hvad beretter til de grufulde mord?  

Hvorfor har de dækket over sgagen?

Hele sagen lugter. Den Danske Brigade
gør en stor dyd ud af, at opføre sig korrekt. Men hvorfor har de dækket
over denne sag? Og hvorfor var Gråstens
politimester så sent som i 1971 nervøs?  

  • Var Modstandsbevægelsen
    for hurtig på aftrækkeren?
  • Modstandsbevægelsen og
    Myndighederne betragtede ikke likvideringer som mord
    – men krigshandlinger.
  • Likvideringer sætter dybe
    spor – også i dette tilfælde. Grundloven forudsætter at domstolene
    er upartisk. Det har den næppe været i dette tilfælde.
  • Var respekten for myndighederne
    dengang i Padborg området for stor?

 

Asmus betalte med livet
– Poul med fire år 

Såfremt Asmus Jensen
var Sommer – mand, som vi ikke ved, betalte han med livet.
Poul Sommer,
som var leder af vagtkopset – Sommerkorpset,
betalte kun med fire år.  

Og kære læsere, der kommer også 
en anden del af denne historie.

Da får vi ordnet de sidste uklarheder.  

Research: Kurt Jensen – Bearbejdelse:
Uwe Brodersen
 

www.dengang.dk indeholder ca. 70 artikler om besættelsestiden