Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Kampene 9.april 1940

Juli 26, 2011

Soldater fra Søgård og Haderslev
kæmpede en ulige kamp mod overmagten. Vi kigger på, hvad der foregik
ved Lundtoftebjerg, Bjergskov, Aabenraa, Bredevad, Ravsted
og Haderslev. Mange måtte lave livet. I
Bredevad var det hjemmetyskere, der bevogtede de danske soldater.
 

Døde efter kapitulation

I Sønderjylland
var der kun stationeret 1.600 mand, men kun 650 af disse havde gennemgået
mere end seks måneders uddannelse.

Mange døde faktisk after at Danmark
havde kapituleret. Den danske regering kapitulerede allerede kl. 6 efter
at tyskerne havde truet med at bombe København.

Tyskerne havde kappet telegraf – 
og telefonforbindelsen, så det varede længe inden man i Sønderjylland

fik besked om overgivelsen.  

Ris og roser

Mange officerer roste de danske soldaters
indsats. Men den tyske general, der var ansvarlig for besættelsen,
Leonhard von Kaupisch
havde ikke mange rosende ord til overs for
det danske militær. Han mente, at danskernes menneskemateriale
var godt. Men styrkerne var talmæssigt ubetydelige og man manglede
fuldstændig en beslutsom ledelse:  

  • Den danske soldat var ikke
    situationen voksen et eneste sted. Der manglede på 
    dansk side ethvert føringsmæssigt grundlag for at etablere nogen modstand

 

Alarm

Ordren den 8. april lød på at
pakke alle sager sammen, så man kunne forlade lejren så hurtig som
mulig. Der blev udleveret 40 stk. skarpe patroner, konserves samt tørkost
for to dage. 

Kl. 14 var alt klar. Kanoner og rekylgeværernes
magasiner var opladet. Motorcyklerne og bilerne var klar til afmarch.
Det undrede nogle af soldaterne i Søgaard,
at man ikke måtte foretage brosprængninger.

Kl. 17 havde chefen for Grænsegendarmeriet
Oberst Paludan – Møller
fået ordre til at trække gendarmerne
nord på, bag de danske militære linier.

Kl. 22.30 fik man lov til at lægge sig
på sengen, men ikke at tage tøjet af.  

Det var sådan, at en deling ad gangen
skulle overtage vagten og patruljeringen.  

Efterretninger

i Søgaard
– lejren
havde man allerede i begyndelsen af april hørt efterretninger
om natlige lastninger af krigsmateriel på havnen i Kiel.
Men det var først den 8. april man hørte om en 60 kilometer lang militær
motorvognskolonne fra Rendsborg
til Flensborg.  

Man måtte ikke foretage bortsprængninger
af broer eller ligge pigtråd ud.  

De første
døde

Krigshandlingerne startede allerede ved
4 – tiden, da de tre grænsegendarmer blev skudt i Padborg.
Kort tid efter blev hele grænseområdet oplyst af lyskugler fra tyske
signalpistoler.  

Lundtoftebjerg

Kl. 4.10 blev Afværgekompagniet
samt de øvrige kompagnier i Søgaard
alarmeret. Dette gjaldt også for 1. deling, der bestod af 15 mand.

Kl. 4.20 forlod den sidste motorcykel
lejren. Delingens alarm – stilling lå mellem Søgaard
og den danske grænse.

Kl. 4.30 nåede man stillingen ved gården
Lundtoftebjerg.
Kanonerne blev sat i stilling, samt delingens rekyl
– gevær. En vejspærring forsøgtes etableret, men man blev afbrudt
i dette arbejde. Klokken 4.50 sås en tysk motorkolonne 700 meter fra
delingens stilling.  

Ild mod tyskerne

Et varselsskud blev skudt mod den tyske
kolonne. Herfra åbnede man ild mad maskingevær. Senere blev der skudt
med maskinkanoner.

Danskerne ramte den forreste panservogn.
Denne kunne ikke køre videre, og der kom ikke flere skud fra den. Den
anden panservogn blev skudt i brand. Tre af tyskernes motorcykler blev
ligeledes ramt af granater. To tyske maskingeværskytter blev ramt på
vejen, da de ville sætte deres geværer i stilling.

Et 20 mm projektil gik ind i en sidevogn.
Maskingeværet faldt af og den tyske soldat faldt forover i sidevognen.  

Menig Hansen
ved den ene kanon blev ramt af et tysk geværprojektil i venstre arm.
Han kravlede tilbage til kasernen.  

Tilbagetrækning

En kraftig ild var i gang fra tyskernes
side. De tyske granater satte også ild i hønsehuset ved gården
Lundtoftebjerg.

De tyske tropper udlagde røgslør og
gik frem vest for vejen.

En del af de den danske deling 

blev kommanderet til den sydlige del af Aabenraa.
Resten af delingen skulle holde standen i yderligere fem minutter. Men
pludselig holdt der to store tanks øst for hovedvejen og flere store
tanks vest for vejen. På selve hovedvejen stod fodfolk på begge sider.
Dette betød omgående tilbagetrækning. Dette skete under hård beskydning.  

Delingen holdt stillingen i 15 minutter.
Et cyklist – kompagni skulle være kommet delingen til hjælp,
men de kom aldrig.  

Rekylgevær – gruppen glemte
under tilbagetrækningen noget materiel, men vendte trods beskydning
tilbage efter det.  

Bjergskov

Gruppen trak sig sammen med de sårede
tilbage.

 Ved Bjergskov
blev man flere gange beskudt fra luften. Man søgte dækning i grøfterne.
De sårede blev i Bjergskov
anbragt i en privat vogn og kørt til Aabenraa Sygehus.
Ved Bjergskov lå i forvejen 4. bataljon i stilling.

Her var også lavet en vejspærring.
En lastbil var væltet og en del tipvogne var hentet fra den nærliggende
skærvefabrik.  

Ved viadukten

Cyklist kompagniet
var standset ved viadukten over jernbanen Lundtoft
– Kliplev. Første gruppe
gik i stilling på Viadukten.
To grupper gik i stilling til venstre for vejen. Mellemrummet var ca.
100 meter.

De to grupper blev beordret tilbage til
nogle bakker 800 meter bagude. 

Første gruppe bliver liggende. Den bliver
dog kraftig beskudt og trækker sig ned langs dæmningen og besvarer
ilden derfra.

Delingen var nu fuldstændig isoleret.
Cyklerne stod langs vejen fremme ved Viadukten.

En person blev ramt af et skud i brystet
og blev fundet af civile personer.  

Af Cyklist
– Kompagniets
folk blev en korporal og fire menige taget til fange,
men senere løsladt, da fjendtlighederne blev indstillet.  

Aabenraas sydlige del

Ved ankomsten til Aabenraa
blev begge kanoner sat i stilling i vejstjernen i byens sydkant. Cirka
15 minutter senere blev ilden åbnet mod de tyske styrker. Ilden blev
kraftig besvaret.

Under turen til Aabenraa
var man flere gange blevet beskudt af tre fly.   

En mælkedreng skudt

En mælkedreng, der sammen med en del
civile stod i nærheden af den ene kanon blev ramt af et tysk projektil,
og styrtede til jorden. Han blev desværre dræbt. I forvejen var civilbefolkningen
blevet advaret. Det var umuligt at skyde igennem de tyske tanks, så
det var ingen anden udvej end at gå tilbage til Haderslev.
Det var tydeligt, at delingen manglede støtte fra artilleriet. Men
en tempo – og en panservogn fik man dog ødelagt ved Aabenraa.  

Til vejle

I Haderslev
havde delingen passeret 3. bataljons vejspærringer. I den nordlige
udkant af byen blev begge kanoner anbragt. Kort efter sås tyske tanks
på vejen ud for Kasserne –  pladsen.

Men mellem de tyske tanks og delingen befandt der sig en del civile
biler og mange civile. Derfor lød ordren på tilbagetrækning i retning
mod Vejle.

I Haderslev
var der lavet en vejspærring af blokvogne.

Kolding
blev passeret og klokken 9.30 ankom delingen til Vejle.
Nu lød ordren, at man skulle holde inde og forholde sig rolig.  

Delingen blev i Vejle

et par dage, inden man fik lov til at køre tilbage til Søgård.  

Cykelkompagni til Bredevad

Et cykelkompagni blev sendt til Bredevad.
Foruden var der 4. kompagni
og et motorcyklist – kompagni, samt en halvdeling

En del af cyklist
– kompagniet
skulle blive på kroen som reserve. Man holdt til
i haven, men det blev opdaget fra luften, hvorfra der blev skudt.  

På vej til Bredevad
var Kompagniet flere gange tvunget til at søge flyverskjul.
Ved Bredevad går 2. kanongruppe
og 1. trefodsgruppe i stilling.

Ved Korskro

blev det 1. kanongruppe og 2. trefodsgruppe.  

Tre panservogne beskadiget

Ved halvsyvtiden nærmede to fjendtlige
panservogne sig vejgaflen vest for Bredevad.
Fjenden gør holdt, og tyske soldater løber ud på marken. Da fjenden
begynder at køre frem, giver danskerne et varselsskud. Ilden besvares.
Den første panservogn kører ud til højre, antagelig ramt.  

Nu kører tre panservogne frem. Den første
kampvogn kører forbi og rammer et træ ud for kroen. Den næste
panservogn rammes og ender i grøften. En mand springer af og løber
tilbage.

Panservogn tre beskydes af kanongruppen.
Gruppens mandskab bliver såret og dermed ukampdygtiggjort.  

Skytten dræbt

Trefodsgruppen
beskyder fjenden, som tidligere omtalt er gået i stilling og har åbnet
ilden. Skytten bliver dræbt og den såkaldte 1. forsyner
bliver såret. To maskingeværer havde sendt en kugle gennem hovedet
på skytten, og givet hjælperen et skud i brystet og maven. Denne døde
to timer efter. Han lå senere på divanen inde i krostuen. En anden
havde fået et skud gennem gasmaskebeholderen.

Skydningen ophører nu på begge
sider.  

Delingen afvæbnet

Da kaptajnen klokken syv får øje
på en fjendtlig kolonne, der kommer fra syd, og panservogne der
kommer fra nord, gives ordre til, at der ikke må skydes.

Delingen bliver nu afvæbnet, og de sårede
bliver bragt ind på kroen, hvor de underøges af en civil læge.  

Fortrop ikke i kamp

Men allerede to kilometer længere fremme
mod Tønder i en lille skov, lå en forpost. Bagved begyndte
en voldsom skydning. Her vidste man intet om kampen ved Bredevad.
Denne gruppe kom ikke i kamp. Efter to timer, tog et hvidt lommetørklæde
på et gevær og tog mod Bredevad.

Her kunne man se tre panservogne ligge i grøften, mere eller mindre
ødelagte.

Den lille styrke blev ført hen til kroen,
hvor geværerne blev smidt i en bunke og ammunition i en anden bunke.  

Farlig situation i Ravsted

Ved Ravsted
gik der også en gruppe i stilling ved byens udkant. Befolkningen havde
dog ikke forståelsen for, hvor alvorlig situationen var. Pludselig
fik man ordre på at køre mod Bredevad.
Men da man havde kørte halvvejen fik soldaterne ordre på at vende
om. Ved Korsvejen nord for Ravsted

mødte gruppen en tysk personvogn med officerer.

Motorcyklen blev kørt op i vejsiden
for at gøre klar til skud. Men i det samme blev man fra ryggen angrebet
af tre panservogne.

I den situation undlod man fra dansk
side at skyde. De tre panserkøretøjer havde frit skud mod en transportvogn
med 15 danske soldater.

Fra tysk side skød man ikke, men fortsatte.
Den danske deling ville nu køre videre mod Hellevad.
Derfor søgte man ind på en bivej.  

Ingen cigaretter fra de lokale

De danske soldater blev ført bag en
indhegning og behandlet som krigsfangere. Mod betaling kunne der købes
kaffe og cigaretter. De lokale beboere ville ikke give de danske
krigsfangere
nogen cigaretter, men et par tyske soldater smed at
par pakker cigaretter ind over hegnet.

Først klokken 17 fik de lov til at vandre
mod Søgaard.

Gruppen havde mistet to mand og en var
blevet hårdt såret.  

Frokost og kaffe i Ravsted

Soldaterne fra Ravsted
blev inviteret ind på to gårde og budt på frokost. Om eftermiddagen
blev man budt på kaffe på kroen.

Under opholdet havde de danske soldater
to fangere med. Disse førte kaptajn Batholdy
videre til de tyske militærmyndigheder.  

Tyskerne havde regnet med flere soldater

Tyskerne havde regnet med, at der var
stationeret ca. 5.000 mand i Søgaard ,
800 i Sønderborg og 1.500 i Tønder.
I Søgård var der kun de cirka 100, som der egentlig befandt
sig der.

 Ved Bredevad

havde man regnet med en styrke på 500 mand. Der var vel ca. 50 i det
hele.  

Alarm i Haderslev

Allerede den 8. april vidste man på 
Haderslev kaserne
, at der syd for grænsen var optræk til noget
alvorligt.

Kl. 4.20 den 9. april stillede man an
i kasernegården. Det var et rekylgevær – kompagni, et skyts
– kompagni
og et kanon –
kompagni.
 

Rekyle
– gevær – kompagniet

nåede først Sønderbro lige før træfningens slutning. 30
mand måtte afgives til poster på selve kasernen. Egentlig skulle man
have været til Søndre Hostrup,
hvor 4. bataljon selv måtte klare ærterne.  

Sønderbro

Tre rekyl – geværer blev sat
i stilling ved og om Sønderbro.
Et trefods – gevær blev sendt et par hundrede meter ud ad vejen.
Til krydset ved Aarøsundvej
blev der sendt en korporal og tre mand. De skulle med røde lyskugler
tilkendegive fjendens ankomst.  

Hertug hans Bro

Maskingeværs – folk mødte også 
op. Det tog sig af vejspærringer. To trefods – grupper blev
placeret ved Hertug Hans Bro.

Grupperne blev sat i stilling i en gammel
bindingsværksbygning – en kornsilo, således, at man kunne skyde
langs Hertug Hans Bro.

Den anden gruppe kunne skyde på 
langs af den lidt mere vestlig liggende Tipvognsbro.  

Fra et nærliggende tømmerlager blev
der midt på Hertug Hans Bro
bygget en besværlig vejspærring. To maskinkanoner blev sat i stilling
ved vejspærringen.

Syd for broen blev der ligeledes etableret
en vejspærring. Der var ikke alle civile, der var tilfredse med disse
spærringer. De havde ikke indset, at der var krig.  

Efterhånden var der til forsvar for
Hertug Hans Bro
yderligere opstillet et maskingevær til rygsikring.
Desuden var der i en have opstillet to mortergrupper og et maskingevær.
Det var cirka 150 meter nordøst for broen.

Tredje Bataljon
fik ordre til at rykke til indsnævringen mellem Haderslev Fjord

og Dam. Man lavede en stilling i en møllebygning. 

Civilist ramt

En civilperson prøvede at krydse vejen.
Det lykkedes ikke. Begge ben blev gennemskudt. Han blev dog bjerget
i dækning. En salve fra en panservogn landede lige over hovederne på
mandskabet. En legetøjsforretning lige overfor blev ramt af 6 – 7
projektiler.  

Kampvogn kørte over kanon

En kampvogn kørte både over skytte
og kanon. De to faldne fik en hård medfart af tankvognen. I et kvarter
kæmpede styrkerne i Haderslev,
og ikke alle kæmpende havde fået at vide, at man skulle indstille
kampene.  

Hold inde

Fra restauranten overfor blev der kaldt
på obersten. Der blev meddelt, at man havde ringet fra Krigsministeriet
at modstanden skulle ophøre. Der blev kommanderet Hold inde.
Men fra tysk side fortsatte beskydningen.  

Et håndklæde blev hængt på en
bajonet fra et vindue i Møllen
og skydningen ophørte nu også fra tysk side.

Fra maskinhuset så man en mand
ligge udenfor. En korporal gik ud til ham, og kunne konstatere, at han
var død. I det samme blev korporalen såret i armen.  

Danske soldater
– sydfra

Klokken 7.30 passerede 3 lastvogne fra
Sønder Hostrup.
Det var værkstedvogne m.m. fra 4. bataljon.
Lidt senere kom 3 omnibiler fulde af soldater fra 4. bataljon.
De havde kæmpet ved Sønder Hostrup
og så meget alvorlige ud.  

Skydning indstilles

Ved Hertug Hans Bro
hørtes der skydning 7.35 – 7.40, der efter en lille pause, og så
atter et længere skyderi. Derefter var der et længere ophold. Derefter
kom der en for soldaterne

en mærkelig ordre, at skydningen skulle
indstilles.  

Fjenden dukkede aldrig op ved Hertug
Hans Bro.
Pludselig dukkede en politibil op. Der blev råbt, at
der ikke måtte skyder og at der var almindelig mobilisering.  

De tyske kampvogne kørte op gennem
Nørregade
, hvor de blev beskudt af danske soldater. To kampvogne
blev påført skader og motorcyklist blev dræbt. Klokken var da 8.15.
det var over to timer efter, at danskerne havde kapituleret.  

Over hustage og plankeværk

Den post, der skulle melde tilbage, at
fjenden var på vej, nåede først tilbage efter, at fjendtlighederne
var ophørt. De måtte passere over hustage, over plankeværker og gennem
haver. En mand var taget til fange.  

Flugt over Haderslev dam

En trefodsgruppe blev afskåret. For
at undgå fangenskab søgte de mod vest langs den sydlige del af
Haderslev Dam.
De mødte en fisker, der i to omgange satte dem over
til Bispegården. To mænd nåede dog ikke med over. De gravede
deres udrustning ned, og meldte sig sent på dagen på kasernen.  

Fire menige, der fulgte Regimentets
Train
mod nord, flygtede, da fjenden erobrede Trainet
i Christiansfeld. De fik civilt tøj på og meldte sig senere
på kasernen.  

En menig, der stod på sin post
ved kasernens udgang ved KFUM
fik et skud tværs igennem sin hjelm og flere skud gennem tornysteret.
Han slap dog uskadt. 

Korporal under beskydning

En korporal stod bag en pille ved den
sydlige indgang til kasernen og beskød en kampvogn med panserpatron
(karabin). Kampvognen standsede og en anden kørte op på siden
af den. Begge beskød kasernen. Korporalen beskød begge vogne.

En tysk motorcyklist forsøgte at køre
frem mod korporalen som derpå skød og ramte ham.

Da begge kampvogne rettede ilden fra
fire maskingeværer mod korporalen anså han tidspunktet inde for
at trække sig.  

Ubevæbnede i fare

Tyskerne troede, at kasernen var indrettet
til forsvar. Man havde indstillet kampvognene, så de kunne beskyde
den. Der var kun sekunder fra, at man havde beskudt ubevæbnede ordonnanser,
kuske, chauffører m.m.  

Fire soldater måtte lade livet

Kompagniet havde besat Luftspejderposten

på kasernen. En af de menige blev ramt af et projektil fra en fjendtlig
kampvogn og døde i løbet af få minutter. 

 Fire danske soldater måtte betale
deres indsats med døden og et større antal blev såret ved kampene
ved Haderslev.  

Flag på 
halv

Da de faldne fra den sydlige del, blev
ført gennem byen om eftermiddagen, var byen pludselig en skov af
Dannebrog
på halv stang.  

De danske tab var 16 dræbte og 23
sårede.

Man havde
ødelagt 12 panservogne, beskadiget 3 kampvogne og et ukendt antal motorcykler
var ødelagt.
 

Kilde:
Se

  • Besættelsestidens 
    Litteratur A – L
  • Besættelsestidens Litteratur
    M – Å

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder ca. 50 artikler om besættelsestiden.
    Se listen under Dengang – erfaringer og indtryk 10.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland