Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Fra Trianglen til Vibenhus

Juli 26, 2011

En konge kunne også 
lugte

Den østlige del af Sortedamssøen
var i 1606 stærk tilgroet. Christian den Fjerde

mente at søerne skulle være naturlige voldgrave foran byens befæstning.

I 1726 havde Vognmændene
fået tilladelse til at udføre renovation gennem Østerport.
Men de smed så bare renovationen ned i søen eller på en åben plads
lige i nærheden. Da man fandt ud af, at kongen en gang imellem kom
forbi Østerport, fik vognmændene forbud mod dette. For også
en konge kunne lugte den forfærdelige stank, der kom fra søen og området
omkring den.  

Få 
uanseelige huse

Fra Sortedamssøen

til Trianglen fandtes der i 1858 nogle få uanseelige Huse,
hvori nogle Handlende havde deres Boder.

Men hvad fandtes her egentlig før.  

Vartov

Ja vi skal tilbage til 1296, hvor
biskop Johannes Krag
oprettede stiftelsen Vartov.
Det var et hospital for fattige. Og det blev så meget senere et led
i byens befæstning.  

Vartov
blev egentlig anlagt ved Helligåndskirken.
Den 30. november 1807 flyttede kongen det hele ud på gården Vartou
den tidligere Rosbæk Mølle.

Af forskellige grunde flyttedes hospitalet
i 1630 ind i bygningerne uden for Østerport
for enden af Sortedamssøen.

Bygningerne blev beskrevet som et storslået
anlæg omgivet af volde og grave. Opførelsen kostede 27.000 daler. 

Landevejen gik direkte gennem hospitalet.  

Lemmer i kugleregn

Den 12. august 1658 besatte svenskerne
Vartov
og armerede det med skyts. Men dette blev hurtig bragt til
tavshed ved en kraftig ild fra Østervold.
Man beskød svenskerne fra Skt. Annæ
Skanse
og fra en pram. Det lykkedes aldrig for svenskerne at få
ram på denne pram.  

Den 23. oktober nedbrød svenskerne
Vartov Ladegård.
Den 5. november besatte de atter stedet.

Alt imens måtte de syge og fattige beskytte
sig mod kuglerne. Nogle af lemmerne
blev da også dræbt og kvæstet. Først den 13. november blev det bestemt
at flytte lemmerne ind til byen.

Resterne af bygningerne og det meste
af tømmeret blev brugt til at forstærke Skt. Annæ
Skanse.
Noget af tømmeret blev også brugt på Kastellet.  

Gemt krudt

Svenskerne forlod efterhånden stedet.
Men de var så snedige, at de havde anbragt noget krudt på 

det sted, hvor vagtilden blev tændt. Så da danske styrker endelig
kunne tage stedet i brug og tændte ilden, sprang krudtet. 13 danske
ryttere blev kvæstet.  

Nogle år senere blev der på pladsen
rejst en vejrmølle. Men lynet slog ned i 1658 og dræbte både mølleren
og en pige. Senere blev der her opført to møller.  

Ryesgade
– to stumper gader

Ryesgade
som vi passerer, bestod egentlig af to gadestumper, en mod Østerbro
og en mod Nørrebro. Først senere blev de forbundet. Gaden løb
på tværs hen over de gamle blegdamme.  

Trianglen

Ordet Trianglen
findes ikke i ældre skrifter af København.
Og pladsen synes at være opstået af sig selv. Der gik mange år inden
pladsen blev bebygget. Enkelte småhuse og haver opstod efterhånden.  

Kapervogne til 1950

Det var herfra, at københavnerne tog
ud til Dyrhaven. Flere af pladsens restauranter stammer fra den
tid, hvor kuskene skulle have sig en lille en. Kapervognene stoppede
først omkring 1950.  

Her ligger den mærkelig kiosk, som i
folkemunde hedder Bien. I dag bliver dne brugt som toilet. Den
blev i 1907 opført af arkitekten Peder Vilhelm Jensen
– Klindt.
 

Salpeterværk som forsvar

På stykket mellem Øster Allè
og Strandvejen(Østerbrogade)
bliver der i 1801 opført et salpeterværk.

Dette sted blev blandt andet brugt som et mindre forsvarsværk, da englænderne
kom i 1807. Meningen var, at her skulle være 60 mand og fire kanoner.
Man havde dog kun fire dage til planlægningen. Samtidig skulle der
på samme tid etableres 20 andre forsvarsværker rundt om i byen. Værkerne
blev derfor ikke modstandsdygtige, som man havde regnet med.  

I 1857 rejstes den første store ejendom
på Trianglen. Her etablerede isenkræmmer Lørup
sig.  

Mange veje fra Trianglen

Fra Trianglen
førte der veje i alle retninger.

Kalkbrænderivejen (nu Nordre Frihavnsgade)
førte mod øst, men svingede senere mod nord, idet den gennem Slagtervænget
førte ud til stranden, hvor Kalkbrænderiet
var. Her var også et rettersted ved en skanse – Baadsmandsskansen.
Den var blevet anlagt i år 1700.  

Hjørnehuset

På hjørnet af Kalkbrænderivejen

og Strandvejen lå traktørstedet Hjørnehuset.
Med lysthuse på et langt stykke ud til begge veje. 

Strandvejen
skildres i slutningen af det 18. århundrede som en meget sandet, forsømt
og ufremkommelig vej. Den egentlige kongevej løb i ældre tid langs
strandkanten, omtrent der hvor, Strandboulevarden
i dag er anlagt.  

I de ældste tider strakte Østerfælled
sig helt ud til kysten. Strandvejen

blev dengang ført over Fælleden.
Herfra havde man den skønneste udsigt ud over Sundet.  

Blegmændene flytter

Fra Trianglen
går Blegdamsvejen. Første gang vi hører om denne, er i 1669.
I 1672 blev det befalet at alle huse inden for søerne skulle nedbrydes.
Grundene skulle forblive ubebygget.. Blegmændene flyttede herud.

I alt 17 blegdamme blev anlagt. Den årlige
afgift varierede fra 20 til 30 Sletdaler

pr. stk.  

Frederik Holmsted
anlagde i 1719 en kattunfabrik, som var en fortsættelse af den virkspmhed,
han allerede havde påbegyndt på Blegdamsvej.
Virksomheden blev fire år senere flyttet hen på den nuværende
Østerbrogade.

I slutningen af det 18. århundrede må 
der har ligget en del ejendomme på Blegdamsvej.
Således har en del af det sjællandske jægerkorps (18. bataljon) ligget
i kvarter her i 1787 og 1788.  

Danske soldater lå 
i vejgraven

Under englændernes angreb i 1807, lå 
danske tropper i den dybe grav, der adskilte Blegdamsvejen
fra Fælleden. Det var, mens englænderne endnu kun havde besat
Jatvejs – området
og Vibenhus.  

Mange af dem, der lå i den dybe
grøft havde gang på gang stormet og indtaget den mægtige fæstning
Vibenhus.
Det var sammen med Borgervæbningen,
når man på Fælleden øvede sig i krigens kunst med løs krudt.

Anekdoterne fortæller, at en ung soldat
havde stillet sig foran sin øverstbefalende med stram honnør, og spurgt
om det var tilladt at besvare skydningen.

Den 25. august besatte englænderne
Blegdamsvejen.
 

Først i 1830 blev der anbragt lygter
og ansat vægere på vejen.  

Møllevej
– over Fælleden

Engang førte endnu en vej ud fra
Trianglen.
Det var Møllevej,
som gik tværs over Fælleden.
Den sidste del eksisterer endnu på Nørrebro

i form af Møllegade.

Skal vi kaste et blik på Fælleden.
Gennem tiden er der gjort kraftige indhug på den. Egentlig er der tale
om tre fælleder, Blegdamsfælled,
Østerfælled
og Nørrefælled.  

Ret til græsning

I 1254 hører vi om, at fælleden
strakte sig fra Sortedamssøen

til Rosbæk. Det var byen uopdyrkede bymark, hvor byens bedste
borgere lod deres kvæg græsse. Omtrent i dens midte lå en ret stor
landsby, Serritslev, som pludselig forsvandt.

Ret til græsning fik borgerne efter
den grusomme belejring i 1523. I 1676 græssede der stadig 139 køer
på Østerfælled.  

Landevejen også den som vi før
kaldte Møllevejen over Blegdamsfælled
må have eksisteret i 1676, da der er tale om, at Stenbroen over
Fælleden skal istandsættes.
 

Militæret troede, at de havde eneret

 
Militæret
troede efterhånden, at de have eneret til Fælleden.
Og det vakte særdeles store besværligheder.

Pludselig gav General Arenstorf
fra Livgarden tilladelse til at borgerskabet gratis måtte lade
deres heste græsse gratis på stadens fælleder. Skulle det gå ud
over borgerskabets kvæg?

De mange mønstringer og øvelser gjorde
stor skade på fælleden.

I 1682 lavede man en vurdering: 

  • Nørre Fælled vurderes
    til 300 Høveder
  • Øster Fælled vurderes
    til 180 Høveder

 

Heste blev beskudt

Militæret havde gravet store huller,
ladet deres affald ligge og udlagt miner. Vejene var farlige at passere
for de rejsende, særdeles for kongehuset. De kunne falde ned i minerne
og komme til stor skade.  

Ofte gik kreaturerne helt ind på 
fæstningsværkerne og ødelagde disse. Da vagten uden videre havde
beskudt et par heste, der græssede på forbudte steder.  

Ådsler på
Fælleden

En anden af tidens ulemper var den, at
folk uden videre kastede deres døde kreaturer ud på fællerne,
hvor de lå og rådnede i store mængder. I 1715 er der således
en udgift til natmandens enke, der havde anvendt folk i 8 dage for at
opsamle og opbrænde resterne.  

Pas på 
– russerne

I efteråret 1711 led Fællederne
alvorlig skade, efter at russerne havde ligget i lejr herude. De lå
langs kysten fra Kalkbrænderiet
til Svanemøllen, dels på Øster Fælled
mellem Store og Lille Vibenhus og dels på Nørre Fælled.

Styrken var på 30.000 mand.

I 1719 måtte der udkommanderes 160 soldater
i otte dage for at jævne hullerne.  

I 1725 blev den daværende garnisons
– skarpretter Franz Mühlhausen

beordret til at opbrænde alle de på Fælleden
liggende ådsler. Disse havde vakt væmmelser hos Kongehuset.
Benene skulle føres ned til Bådmands
– skansen,
hvor kalkbrænderiet senere kom til at ligge.  

De første heste
– væddeløb 

Den 4. juni 1771 blev det første hestevæddeløb
afholdt på Nørre Fælled.
Det blev gentaget de følgende år og helt op til årene 1842 – 1847.  

Igen engang
– oprydning

Lossepladsen for heste – og kogødning,
som vi tidligere har omtalt ved søerne, blev flyttet til en stor sandgrav
på Nørre Fælled.

Men ak i 1778 anføres at Fælleden
er fuld af ådsler. Da der skulle afholdes en stor troppeøvelse beordredes
et stort antal uærlige slaver til under Gevaldighedens Tilsyn og
efter skarpretter Oswalds anvisning, at få
fjernet disse.
Det tog hele 10 dage.  

Efter den store brand, der overgik byen,
blev der indrettet en lejr for de brandlidte. 

Retterstedet flyttes

De fleste henrettelser foregik i disse
år på Øster Fælled.
Den 11. februar kommanderede kronprins Frederik,

at retterstedet skulle flyttes til den såkaldte svenske skanse på
Amager.
 

Efter freden med englænderne varede
det ikke længe, før fællederne
atter blev brugt som øvelsesplads for soldater og borgervæbningen.  

I 1853 optrådte koleraen. Under sygdommen
blev der opslået en del barakker på Øster Fælled.
Det er der, hvor Brumleby nu ligger.  

Prisen fordobles

I 1863 betales der følgende for græsning: 

En ko
– 2 Rdl.

En hest
– 3 Rdl.
 

Seks år senere var prisen fordoblet.
Der måtte nu græsse op til 835 kreaturer herude.  
 

Slaget på 
Fælleden

Den 5. maj 1872 forgik det store slag
på Fælleden. Politidirektøren havde sat sig det mål
at udrydde socialisterne. Han var ligeglad med, at der med grundloven
var indført ytringsfrihed.  

Og i 1876 blev Københavns Boldklub
stiftet. Det er verdens ældste fodboldklub uden for England.
Deres hjemmebane var det gamle Østerfælled.  

Nu var det Fælledparken

I 1909 var Fællederne

en saga. Nu hed det Fælledparken.
Det første træ blev plantet.

Man havde jævnet den forholdsvis store
Rytterbakke,
der lå på Blegdams Fælled
omtrent oppe ved Store Vibenhus.  

Træer fra Kongens Nytorv

Vi befinder os nu på Øster
Allé.
Den har fra ældste tid eksisteret som en smal sandet vej,
som lidt tilfældig slangede sig over Fælleden.

Først i 1750 blev den anlagt næsten som nu.  Denne anlæggelse
kostede 661 Rdl. De første træer til alléen, blev taget inde fra
Kongens Nytorv.
 

Ligkisten med mere

På venstre side møder vi et imponerende
bygning, Østerbro Posthus og Telegrafbygning.
Bygningen blev indviet den 3. september 1922.

På den højre side opførtes der
fire ejendomme, der i folkemunde blev kaldt Villaen, Ligkisten, Palæet,
og endelig det dystre Ting – og Arresthus.  

Her blev der som tidligere nævnt anlagt
et salpeterværk, der i 1807 blev omdannet til skanse. Her opførtes
senere nogle små villaer ud mod Trianglen.
Disse forsvandt til fordel for den mægtige 4 – etagers bygning, der
nu dominerer hele Trianglens
nordre side fra Østerbrogade

til Øster Allé.  

Mord og selvmord på 
Øster Allé 

Hvor senere Øster Elektricitetsværk
rejste sine kæmpemure i 1901 – 1902, lå en ejendommelig gård med
et fornemt præg over sig. Den bestod af tre lave, tildels sammenhængende
længer. Denne gård blev opført af den jyske bonde, Steffen Smidt.
Han begyndte som arbejder på¨Sukkerraffinaderiet Unionen.
Her blev han efterhånden mester. Efter at det brændte, opførte han
et raffinaderi i byen.

Han købte ligeledes ejendommen Grøndal
og et andet stort Sukkerraffinaderi
i Bredgade.  

Men ak og ve. Schmidt
begik Falskneri med salg af sukker. Og det blev opdaget. Så
Schmidt – tog Livet af sig selv.

Hans karl boede senere i en del af gården.
Man troede, at han var rig. Derfor blev han myrdet.  

Boliger
– for mindre bemidlede

Lidt længere henne møder vi de første
byggeforeningshuse. De kom til at danne det meste af Olufsvej.
De lige numre er opført i 1874. De ulige numre i 1877.   

Lægeforeningen
opførte seks længer med små lejligheder til mindre bemidlede. I 

1876 blev grundstenen til Skt. Jacobs Kirke
nedlagt. Grunden var en gave fra Krigsministeriet
og Københavns Kommune i forening.  

Ja egentlig hed Lægeforeningens Boliger: 

  • De paa Kjöbenhavns
    Østerfælled opförte Boliger for de ubemidlede Klasser

 

Navnet Brumleby
har været et kælenavn siden slutningen af 1800 – tallet. Det fik
først officiel status i 1984. Og ordet Brumle
eller Brumme sigter sandsynligvis til lydene fra det græssende
kvæg på det nærliggende Øster Fælled.  

Byggeriet blev sat i værk som følge
af koleraepidemien i 1853. Der var ikke mere plads end i lejekaserne.
Men der var plads, lys og luft mellem husene. Man havde åbne fællesarealer
og vaskehuse, badeanstalt, brugsforening, forsamlingshus, ismejeri,
slagterhus, værksteder og brandstation.  

Martin Andersen Nexø 

tilbragte en del af sin barndom i Brumleby.
Hans far var ansat som stenhugger i Kalkbrænderihavnen.  

Gardehusarkasernen

Gardehusarkasernen
blev opført i årene 1896 – 98 og det næste store indgreb her foregik
i 1911, da en stor del af Fælleden
blev indraget til stadion.

Mellem Husarkasernen

og stadion fandtes en sten med følgende indskrift: 

  • Til Minde om Marineflyveren
    Ulrik Birch. Han blev det første danske Offer for Flyningen. 10. Oktober
    1913.

 

Struensee og Brandt

Det er ikke den eneste sten, der var
tilhugget på disse kanter. Et stykke videre på en lille
granitsten, anbragt på en lille jordhøj er et frygtelig minde
om en sindssyg konge og hans ulykkelige 19 – årige dronning.  

Det er historien om Struensee
og Brandt. De blev fængslet i januar 1772 og blev anbragt i
kastellet.
Og den 28. april blev de i hver sin vogn og ledsaget
af officerer og et kommando ført ud til Øster Fælled.  

En barsk affære

Et skafot var rejst på stedet.

Brandt fik først den højre hånd og derefter hovedet afhugget.
Alt imens holdt Struensee nedenfor i sin vogn. Han kunne høre
de hug, der skilte hans ven af med livet.

Bagefter kom turen til ham. For at retfærdigheden
kunne ske fyldest, blev deres legemer bagefter parteret og lagt på
stejle og hjul. De blev et bytte for himlens fugle.

Byen var næsten affolket. Alle havde
bevæget sig herud for at følge den frygtelige eksekution. Ja man sagde,
at der var 30.000 tilskuere.  

Landsforræderi og majestætsfornærmelse

De blev begge dømt for landsforræderi
og majestætsfornærmelse. Struensee
havde desuden udfordret kongemagten og fået barn med dronning Caroline
Mathilde.
Ja og Struensees

forræderi var en af grundene til, at man indførte indfødsret. Dengang
talte en femte del af befolkningen tysk som førstesprog.  

Sociale fremskridt

Struensee
havde mødt Christian den Syvende
under dennes Europaturné i 1768. Dengang havde han vist tegn
på sindssyge. Struensee havde god indflydelse på kongen. Derfor
blev han hyret som livlæge.

Og livlægen fik mere og mere magt. Det
lykkedes ham, at få kongen til at afskedige statsrådet, så 

han alene kunne underskrive lovene. I de to år ham var ved magten lykkedes
det ham at gennemføre et utal af reformer, bl.a. trykkefriheden. Med
et hug fik han afskaffet bøndernes hoveri. Han indførte bedre sociale
forhold og et mildere straffevæsen.

Livlægen
løste op for det stive system i hoffet.  

Henrettet for politisk magt

Godsejerne og de adelige vendte sig mod
Struensee.
De bakkede op om kuppet. Og egentlig blev han dømt for
majestætsfornærmelse, fordi han havde været kongen  utro med
dronningen. Men de involverede partnere havde deres egen dagsorden for
at få ham afsat. Reelt blev Struensee

henrettet for sin politiske magt.  

Kongen blev bedt i fingeren

Brandt
var kongens lystminister. Problemet var at de ikke kunne lide
hinanden. På et tidspunkt kastede kongen en citron i hovedet på
Brandt.
Sidstnævnte forlangte en undskyldning. Kongen kunne ikke
huske optrinnet. Det endte med en slåskamp, hvor Brandt
bed kongen i fingeren.  

En gruppe kupmagere med kongens stedmor
og halvbror i spidsen arresterede de to nyudnævnte grever. En retssag
fulgte. De blev begge dømt til døden.  

Hoffet glædede sig over synet

De legemlige rester blev senere lagt
ud til retterstedet på Vesterbro.
Hoffet havde ønsket, at man fra Frederiksborg Slot
kunne glæde sig over synet. Det siges at ligene lå her i årevis
til skræk og advarsel.  

Sten til minde om afholdsforening

Længere ude møder vi endnu en mindesten.
Det skal dog indrømmes, at denne sides aldrende redaktør ikke har
checket om stenene stadig står her. Men her skulle have stået eller
være en sten, hvor der på den ene side stod følgende:  

  • Er det tærende Ukrudt
    først borte, med Rod og med Top kan det nærende Korn vokse frodigt
    og kærnefuldt op.

 

Bagsiden bærer følgende indskrift:  

  • Ole Syvesen, Læreren og
    Menneskevennen stiftede 3. september 1843 den første Danske Afholdsforening
  • Han stred og led og døde
    for sin Sag, saa ej dens Morgenrøde blive Dag. Skal Dag og Lys fuldt
    sejre kræves Daad. Hent Styrke til den i hans vise Raad. Rejst af Danske
    Afholdsfolk 1914.

 

En elektrisk sporvogn i 1904

På Øster Allé
så man den 30. december 1904 for første gang den elektriske sporvogn.
Et enkelt spor førtes ud til Store Vibenhus.  

Nørre Allé 
blev anlagt samtidig med Øster Allé. Jagtvejen
fra Falknérgården til Store Vibenhus

er anlagt i 1750. Resten af vejen ud til Lille Vibenhus
blev færdig i 1768.  

Måtte ikke køre på 
Kongens Vej

Ja vi er nået til vejs ende i vores
tur fra Trianglen til Vibenhus.

Store Vibenhus´s 
historie går langt tilbage. Det var fra en tid, hvor kongevejen levede
op til sit navn. Dengang var vejen nemlig kun beregnet til ham. Kongen
og kongehuset, samt dem, der var af særlig Kongelig Nåde

var forsynet med en nøgle. Med den kunne de åbne alle de led, som
spærrede pøbelen i at benytte vejen.  

På Tinge
og fra Prædikestolen blev der i 1649 og 1658 kundgjort, at ingen
andre måtte køre på Kongens Vej,
hvis de ikke ville udsætte sig for at miste deres heste.

For at føre tilsyn med vejen blev der
ansat tilsynsførende. Til bolig for disse mænd, rejstes der huse,
der fortrinsvis lå ved portene og leddene. Efterhånden gik de
over til at være bedesteder og kroer. Så kunne mændene tjene
noget mere.  

Store Vibenhus

har i sin oprindelse været sådant et sted. Antagelig er det førte
gang opført i 1629.  

Dokument fra 1669

Det ældste dokument, vi kan finde om
Store Vibenhus
er et brev fra 16. juni 1669 fra Frederik den
Tredje
til en Jens Pedersen: 

  • at vi efter allerunderdanigste
    Ansøgning og Begæring allernaadigst har bevilliget og tilladt, at
    jens Pedersen, boende i det Hus ved vor Vej herfra til Frederiksborg,
    som kaldes Vibenshus, maa samme Hus udi sin og sin Hustrus Livs Tid
    (eller saa lenge de dend tienneiste oc schyldighed uden billig klage
    deraf beuiiser (beviser), som de med rette pligtig er) niude(nyde) og
    beholde.

 

Bevillingen blev stadfæstet den 12.
september 1670 af sønnen, Christian den Femte:  

  • at vi til ydermere Konfirmation
    paa vor elskelige kære Hr. Faders salig og højlovlig Ihukkomelse allernaadigst
    har bevilget og tiladt, saa og ……..at Jens Pederssøn, boendis i
    det huus ved voris vey her fra til Friedrichsborg, som kaldis Vifvens
    huus, maa samme huus udj sin og sin hustruis lifs tid, eller saalenge
    de den tienneste og skyldighed uden billig klage der af beviser, som
    de med rette pligtige ere og beholde……….

 

8 kander
øl og krigsret

I 1692 føres der en krigsretsag med
forbindelse til Store Vibenhus.
En underofficer havde først siddet og drukket i en kælder ved stranden.
Han begiver sig derefter til Store Vibenhus.

Her møder han to fruentimmer. Herfra går de til Lundehuset
og spiller kegler. Derefter går de tilbage til Store Vibenhus,
hvor de kappes om, hvem der kunne drikke mest. Det ender med et mægtigt
slagsmål efter at de har drukket 8 kander øl.  

I 1694 har huset skiftet ejer. Den 25.
februar 1707 foreligger en skrivelse fra Frederik den Fjerde
til Byfogeden i København.
Den daværende lejer havde været i slagsmål med en brygger.  

Brændevinsbrændere protesterer

I august 1723 samledes alle brændevinsbrændere
på Store Vibenhus for at aflevere en protest til Frederik
den Fjerde.
Denne handling blev af kongen betragtet som utilbørlig
optræden.
Det kunne have ført til Unaade og stor Straf.
Men politimesteren nøjedes med at give en stor advarsel.  

Historikere uenige

Hvorfor hedder det enlig Vibenus.
Ja det er historikerne uenige om. Nogle mener, at det har relationer
til den berømte københavnske borgmester Mikkel Vibe.

Andre mener, at det er Jens Jensen
Vibe
og hans søn Lars,
der i tiden fra 1708 – 1735 efter hinanden har været  værter
i Lille Vibenhus. Men dette stemmer ikke overnes med, at kongen
allerede i 1669 kalder Store Vibenhus

for Vibenshus.  

Vi kunne godt have fortsat vores lille
tur med at kaste et blik ud af Lyngbyvej
og komme med historiske betragtninger om Christiansbergs Mølle,
Haraldsgård, Tre Flasker Kro
og Vangehuset.
Men det gør vi faktisk i andre artikler.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur
    Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • 1830 på
    Østerbro
  • Østerbro efter 1850
  • Blegdamme på
    Blegdamsvej
  • De første på
    Østerbro
  • Fælledparkens Historie
  • Hagekorset i Parken
  • Henrettelse på
    Østerbro
  • Mordet i Brumleby 1893
  • Brumleby på
    Østerbro
  • Russiske
    tropper i Fælledparken
  • Steder på
    Østerbro
  • Strandvejens historie
  • Østerbros historie m.fl.

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro