Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Brand i Bov Kommune

April 25, 2011

En brandbil går op i røg. En brandbil
tørner ind i et træ og en tredje vil ikke starte. En fjerde kan
ikke komme ud af station, den glider tilbage. I Holbøl bliver der anskaffet
et skrummel af en sprøjte, som to heste ikke engang kan trække. En
gårdejer og en 71 årig kvinde brænder inde. Dyr må
skydes inden de lider en smertefuld død. Brandmænd arresteres af tyskerne,
da de vil slukke en brand. En grænsebom bliver udnævnt som bardisk
ved hyggelig samvær.
 

Reddet menneskeliv

Det er noget mærkværdigt over de sønderjyske
brandværn. De udgør noget særligt. De udgør både et kulturelt og
socialt sammenhold. Traditioner går langt tilbage. Når alarmen går,
forlader brandmændene deres familie og job uden hensyn til den fare,
de udsætter sig selv for. Og det gør de uden løn. Ja som vi vil se
her i historien, så har det også kostet at være med i det frivillige
brandværn. Tænk hvor meget bohave og hvor mange menneskeliv, de egentlig
har reddet gennem tidens løb.  

Uddannelse

For at blive brandmand skal man have
gennemført et 27 timers grundkursus. I slutningen af kurset er der
nogle øvelser, der foregår i ruinbyen i Tinglev.

Den sidste del af uddannelsen er en funktionsuddannelse,
som strækker sig over tre måneder og ca. 130 timer.

Mange brandmænd kommer også på brandskole
i Farum.  

Og lynhurtig kan de stille med 10 brandbiler
og 60 mand. Det så vi dengang da præstegården i Bov
brændte.  

Politimesteren forsvarede de lokale
brandværn

Dengang var der frivillige brandværn
i

  • Vilsbæk
  • Holbøl
  • Kollund
  • Bov
  • Padborg
  • Frøslev
  • Vejbæk

 

Og egentlig kan man takke politimester
Ivar Møller
for, at der stadig er mange brandværn i Bov Kommune.
Han kom nemlig med et forslag som alle accepterede. Det vil sige i dag
er Bov og Padborg gået sammen.  

En række forhandlinger foregik. Falck
var også inde i varmen på et tidspunkt. Man fandt ud af at de frivillige
værn var en ideel løsning for kommunen. I første omgang mente man,
at en hovedværn var nok. De andre værn skulle kun være hjælpeværn.
Men det var ikke noget de forskellige værn og politimesteren brød
sig om. Det ville betyde et langt højere beredskab for Bov
– Padborg Frivillige Brandværn

og hvad så med aflønningen.  

Slukningsdistrikter

Første slukningsdistrikt
skulle bestå af Bov – Padborg Frivillige Brandværn,
sammen med Frøslev og Vejbæk.

Andet slukningsdistrikt skulle bestå 
af Holbøl, Vilsbæk og Kollund. Holbøl
skulle være hovedværn i dette distrikt.  

Nye farer

Det var dog også en fare, at spore
i 2010, da Beredskabskommissionen den 25. maj behandlede en nu organisation
af brandberedskabet. Indstillingen lød således:  

  • at nedlæggelsen af Vejbæk
    Frivillige Brandværn først effektueres ved etablering af anden brandstation
    i Bov/Padborg. Frøslev Frivillige Brandværn flyttes til samme brandstation

 

Frøslev Frivillige Brandværn

Lad os begynde med det ældste brandværn
i kommunen. Frösleer Brandcorps
blev grundlagt den 11. april 1886.

Æ Sprøjthus
lå i Frøslev by. Det blev senere flyttet til Familien Weber
Vestergade.

Man havde som så mange andre hestetrukne
sprøjter. Men hestene måtte ved alarm først hentes ude på marken.
Og så skete det ikke så sjældent, at man først kom frem, når det
hele var overstået.

Det hjalp, da man kunne spænde en traktor
foran.  

I 1921 holdt man den sidste generalforsamling
på tysk. Fremover foregik den på dansk.  

Til brand i Tyskland

I mange år havde værnet en Landrover
med påhængssprøjte.
Senere kunne man hente en mobilsprøjte i
Holland.
Den kunne medbringe 2.000 liter vand og 6 – 7 brandmænd.

Fornyelig fik værnet to nye brandbiler.
Og de fik deres ilddåb her i marts 2011 til en brand i en villa i
Ellund
syd for grænsen. De mødte op sammen med Bov
– Padborg Frivillige Brandværn.

Fra tysk side deltog både Ellund
og Hanved Freivillige Feuerwehr.  

Samarbejde med Ellund

I næsten 25 år har værnet haft et
tæt samarbejde omkring uddannelse, øvelser og socialt samvær med
kollegaerne i Ellund. I begyndelsen var Ellund
en del af Frøslev Frivillige Brandværns
slukningsområde. I 1890 fik denne by dog et selvstændigt værn.  

I 1920 sluttede tilknytningen til
Ellund
meget brat. Først i 1980erne begyndte de to værn igen at
nærme sig hinanden. De efterfølgende sammenkomster blev dog overvåget
af told – og grænsepatruljer.
Efter åbningen af grænsen kom det endelig gang i de fælles projekter.  

Ny brandstation i Frøslev

I 2005 købte værnet noget jord i
Frøslev.
Medlemmerne opførte selv en station i Vestergade,
som blev indviet i 2006. I dag er der cirka 18 aktive brandmænd i området.  

Vilsbæk Frivillige brandværn

Vilsbæk Frivillige Brandværn
blev oprettet i august 1928. Man råder i dag over 3 brandbiler og 18
aktive brandmænd. I 1981 opførte brandmændene selv en brandstation.
Værnet er blevet kaldt Danmarks mest uheldige brandvæsen.
Således gik der ild i brandkaptajnens villa, mens han var på indkøb.
Resultatet var, at huset blev totalskadet.

Efter en brand på Kliplev Plejehjem
var værnet på vej hjem, da man skulle lave en undvigemanøvre. Resultatet
var, at brandbilen havnede i et træ. Resultatet var totalskade.  

Padborg frivillige Brandværn

Kort før jul i 1925 blev der på 
Hotel Padborghus d
iskuteret oprettelse af et brandværn. Ja egentlig
var dagsordenen fastsættelse af gadenavne. Et møde blev afholdt den
19. januar 1926. Her mødte 14 mand frem. Man besluttede at lave et
samarbejde med brandvæsnet i Frøslev.  

Festudvalg

Et udvalg blev nedsat med henblik på 
at etablere et brandvæsen i Padborg.
Ja og hvordan skaffede man lige penge til det. Man nedsatte et festudvalg,
der skulle arrangere en fest. Overskuddet af denne fest skulle danne
grundlag for brandvæsnet i Padborg.
Festen blev afholdt den 29. februar 1926.  

Tiggergang

Man søgte også midler til indkøb
af materialer ved at gå tiggergang hos forskellige firmaer. Papirhandler
Bossen
forærede det kommende brandvæsen 10 folieark og 10 konvolutter.
Det hele hjalp, således havde man i løbet af 1926 et overskud på
121,36 kr.

I 1927 blev der på generalforsamlingen
vedtaget at anskaffe fire nye uniformer. Indkøb af en slangetromle
blev også besluttet.  

Brande i 1928

Ved generalforsamlingen i 1928 kunne
det berettes om 4 øvelser. Desuden havde værnet deltaget i fem brande: 

  • Johan Clausens gård, Frøslev
  • Jacob Damms kontor, Paborg
  • Nic. Nicolaisens gård
    i Bov
  • Hedebrand i
    Østergejl
  • Adolf Adolfsens hus i Krusaa

 

Kontingent på 
1 kr.

Motorsprøjten og andet grej blev flyttet
til slagtermester Karings ejendom.

Mod at betale kontingent på 1 kr.
til brandfogeden kunne man fritages til møde op til øvelser.
Ellers var enhver borger mellem 18 år og 60 år pligtig til at give
møde. I 1929 blev det vedtaget, at DSB
– ansatte
ved Statsbanernes Maskinafdeling
var fritaget for mødepligt.  

Værnet var rykket ud til brande hos: 

  • Gårdejer Th, Thomsen,
    Frøslev
  • Gårdejer Peter Kaad, Bov

 

I løbet af 1928 var der bl.a. anskaffet
50 meter slange, to bluser, 2 hjelme, 1 stålrør og 1 lygte. Og så
besluttede man, at anskaffe et nyt horn, der var kraftigere end den
gamle.

I 1940 havde værnet deltaget  ved
tre brande: 

  • Bagermester S. Nielsen,
    Padborg
  • Biografen, Padborg
  • Speditør Posselt Petersen

 

Man havde modtaget nyt materiel, fire
bælter med økse, 75 meter slange, 1 håndsprøjte, 5 vandspande og
4 elektriske lommelamper.  

Anerkendelse fra politimesteren

I 1942 var der udkald til 9 flyvervarsler.
Økonomien havde det ikke så godt. Man måtte ud og inddrive kontingent.
Men der var dog råd til at afgive en ordre til skrædderen i Bov
til fremstilling af seks stk. nye trøjer.

Den 26. maj modtog værnet en anerkendelse
fra politimesteren i Gråsten for værnets hurtighed ved en tidligere
afholdt øvelse.  

Luftalarm nr. 100

Der havde været en ladebrand i Frøslev
og enkelte af værnets medlemmer havde været tilkaldt til en brand
i en transformer, der var blevet saboteret.

Den 18. april 1944 blev værnet tilkaldt
til luftalarm nr. 100.

Ved generalforsamlingen vedtog man, at
anskaffe en påhængsvogn. Hans Nielsen
lovede at stille en personvogn til rådighed i tilfælde af udrykning.

Sogneråds – formand Mygind
havde indkaldt til møde den 29. 11 . 1944. Efter politiets fratræden
fungerede han samtidig som luftværnschef.  

Egen brandstation

Sin egen brandstation fik Padborg
Frivillige Brandværn
først i 1961. Man fik også en ny brandbil.
Det var en Chevolet årgang 1947 med frontpumpe og vandtank.

I 1963 blev der berettet om 17 øvelser,
11 brande og en blindalarm.  

Jubilæum

Sognerådet blev ansøgt om en ny motor
til den gamle brandbil, og det blev vedtaget. I 1966 fejrede man værnets
40 års jubilæum. Der var udsendt hele 80 indbydelser, og festen blev
afholdt på Hotel Padborghus
med damer. Menuen kun kostede 15 kr. best. Fra sognerådet havde man
fået et tilskud på 500 kr. Og havd fik man:  

  • 2 slags sild
  • Sønderjysk Grønlangkål
    med hamborgryg, medister og flæsk
  • is

 

En gårdejer indebrændt

Den 7.01.1967 var der brand i et stråtækt
hus tilhørende gårdejer, H. Knoop
i Kollund. Padborg Frivillige Brandvæsen
var det første værn, der var til stede. Men huset var da næsten allerede
nedbrændt. Efterslugtningen blev straks iværksat, da man frygtede,
at en mand var indebrændt. Det viste sig også, at gårdejer Knoop
var omkommet. Slukningen foregik under vanskelige vilkår i 10 graders
frost.  

Den 12.09.67 blev der arrangeret øvelse
med naboværnene. Efter øvelsen var der efterslukning på Zur
Krone.
 

Lille dreng med tændstikker

Den 19.10.68 modtog man en alarm kl.
10. I et hus i Smedeby havde en lille dreng laget med tændstikker
i børneværelset og antændt en lænestol. Han var blevet bange og
krøb under sengen. En søster havde kaldt på forældrene, der lå
og sov. I alt 4 værn med 41 mand dukkede frem kort tid efter. Den lille
knægt blev reddet uskadt. Branden var hurtig slukket.  

Forgiftningsfare

Den 5. november 1971 var der brand i
en vogn på Padborg Station.
På grund af forgiftningsfare blev fem mand indlagt på Aabenraa
Sygehus.
 

Den 11 . november 1971 var der brand
i et lastvognstog ved Eggebæk.
Læsset havde en værdi af 200.000 kr.

I april var der indbrud på stationen.
En radio blev stjålet.  

Plantimex
nedbrændte den 25. maj 1972.  

Alle dyr nedskudt

Hos enkefrue Moss
i Holbøl nedbrændte gården den 6.12.1972. Stuehuset blev dog
reddet. Brandårsagen var børns leg med tændstikker. Næsten alle
dyr omkom. De blev nedskudt, inden de kom til at lide. Der blev skudt
ind i laden fra alle vinkler. Røgdykkerne turde ikke gå ind af frygt
for at blive ramt af disse kugler.  

Hos gårdejer H.P. Rossen, Vestergade
i Frøslev blev kun stuehuset reddet under en gårdbrand den
10. marts 1973.  

Padborg og Bov går sammen

Den 17. maj 1973 gik Padborg Frivillige
Brandværn
sammen med Bov frivillige Brandværn.
Fremover kom værnet til at hedde Bov
– Padborg Frivillige Brandværn.

I forbindelse med sammenlægningen blev der indkøbt to nye køretøjer
til værnet. Det var en Landrover
og en Scandia Vabis tankvogn.  

Bov frivillige Brandværn

Den 3. oktober 1932 var Bov Frivillige
Brandværn
dannet med 17 mand. Man ansøgte sognerådet om 750 kr.
til anskaffelse af materiel. Indtil videre brugte man en af vognmand
Jens Jensens
biler som udrykningsvogn.

Den 9. januar 1933 afholdtes stiftende
genralforsamling. Sognerådet blev ansøgt om anskaffelse af en motorsprøjte.
De Gensidige Brandforsikringsselskaber

gav et tilskud på 2.000 kr. til dette formål.  

Cyklende alarm

Man havde en gammel pumpe, som der skulle
fire mand til at betjene. Når alarmen lød, cyklede fire mand gennem
byen og blæste med signalhorn. Det første køretøj, der kørte forbi
Æ Sprøjthus
fik påmonteret sprøjten og sendt afsted. Dengang
havde man ikke eget køretøj. Det var inden man fik aftalen med vognmanden.  

Kunne ikke finde brandstedet

Den første alarmering var til en brand
i Nyhus. Men man kunne ikke finde brandstedet. Dagen efter viste
det sig, at brandstedet var en kop kartoffelkrudt.

Andre brande i 1934 som man rykkede ud
til var:  

  • Gårdejer Matthiesens lade
    ved Valdemarstoft den 15. januar
  • Brand på
    Padborghus den 13. juni
  • En storbrand ved Bommerlund
    Plantage, blev bekæmpet på fire timer den 23.juli

 

Den 23. april deltog man ved Frøslev
Frivillige Brandværns
50 års dag. Og den 24. august var der prøve
alarmering på Søgård for 11 værn.  

Ingen vand i sigte

Bekæmpelse af en brand i Vesterbæk
måtte opgives. Der var ingen vand i nærheden. To værn var allerede
dukket op. De kunne heller ikke gøre noget.  

Den 28. marts 1939 brændte en teglgård
ved Harrislee. Det var brand i en hestestald, der var fyldt med
halm.  

Et overskud på 40,75 kr. blev opnået
ved en nytårsfest i 1940 på Bov Kro.
Værnet havde fået en ny brandmand, som underholdte hele aftenen.

Arresteret ved brand

Den 14. november 1941 var der brand hos
Peter Andersen
i Holbøl.
13 kreaturer indebrændte. I årene 1943,44 og 45 var man rykket ud
til i alt 14 brande.

Et sidekontor ved Bov Kro
var blevet saboteret under besættelsen. En del brandmænd blev arresteret
af tyskerne, da de kom for at ville slukke ilden.  

Klaver
– i kammertone

Den 17. marts var der storbrand om formiddagen
midt i Padborg. Tre forretninger udbrændte og der var store
skader på lejlighederne oven over butikkerne. Tre værn var mødt frem.  

I 1947 havde man købt et dilettant – 
stykke  hos Aabenraa Frivillige Brandværn
for 125 kroner. Stykket hed Hvem er faderen?

I 1948 holdt værnet Brandværnsfest
Bov Kro. Underholdningen stod gruppen None Stop
fra Haderslev for. Prisen var 295,- kr. såfremt klaver forefandtes
– i kammertone.
 

Brand hos boghandleren

Den 1. juni 1950 var der brand hos
Boghandler Møller
i Padborg.
Der var gået brand i kælderen ved siden af fyret. Branden blev hurtig
slukket.

Mange år senere, sikkert ikke langt
fra dette sted, opdagede jeg en brand, da jeg arbejde i Padborg Boghandel.
Da jeg mødte om morgenen kunne jeg ikke undgå at mærke en røglugt.
Hurtig opdagede jeg, at en dør stod i flammer. Et spotlys var anbragt
for tæt ved døren. En eller anden havde tændt denne spot.  

Tre spander vand klarede skærene i første
omgang. Det var ret så overhedet i området, så to spander
blev yderligere kastet på stedet. Så kunne jeg endelig få 
luftet ud. Denne episode kom aldrig til at stå i nogen brandrapport.  

Skal konerne med til fest?

Ved en brand ved Padborg Station
i juni 1952 blev der brugt så meget vand, at det bagefter kneb med
vandforsyningen i Padborg by.

Den 19. juli 1952 kunne en ny brandstation
og en ny brandsprøjte indvies. Ved den lejlighed leveredes musikken
fra Aabenraa Frivillige Brandværn.

Stridigheder var opstået i forbindelse
med denne indvielsesfest, der fortsatte på Bov Kro.
Der var nogen, der mente, at det var at ødsle med pengene, at konerne
var inviteret med. Men hvem skulle man ellers have danset med.  

Alamering på 
cykel

Frem til 1952 var det Æ Høkke
som påtog sig opgaven at cykle rundt i Bov
og ved hjælp af råb og horn at informere om ildebrand.

Fra 1952 da Bov Brandstation
blev bygget, var det Lotte Lorenzen,
datter af Æ Høkke, der var klar til at informere.  

Tyfon på 
brandstation

Den 10. april 1954 blev den nye tyfon
afprøvet på brandstationen. Dagen efter lød den igen. Nu var det
alvor. Klokken 15 blev der meldt om brand på Smedeby Savværk.

En automatisk sirene blev senere påmonteret
på Bov Skole. Senere blev det via alarmcentralen automatisk
alarmering.  

Den 10. april 1955 kl. 4.55 lød 
tyfonen
igen. Der var brand i kirkebarakken ude i lejren. Men ak,
man havde motorproblemer. Da man nåede frem stod barakken i lys lue.
Andre værn var nået frem.  
 

Naturbrande

Den 7. maj 1956 opstod en af de helt
store naturbrande. Alarmen lød på brand i Frøslev Mose.
Flere dage måtte 9 værn bruge for at bekæmpe ilden. Året efter var
der to store mosebrande med en uges mellemrum.  

Under en af disse naturbrande ved
Gejlå
blev en række brandmænd pludselig omgivet af flammer. De
var i livsfare. Heldigvis nåede CF – kolonnen frem og kunne redde
brandfolkene ud.  

Og den 16. maj 1959 kunne det være gået
grueligt galt. Der var brand i Frøslev
– Padborg Skoles
sløjdlokale.  

Brand hos Danexim

I starten af 1960erne var der brand på 
Danexims
store kølehus. Det var et kæmpe flammehav, der mødte
værnene. Men det lykkedes ved en ihærdig indsats at bekæmpe den.

Et par år efter var det igen galt, samme
sted. Otte timer tog det at bekæmpe ilden denne gang.  

13 timer til brand

I april 1968 brugte 4 værn fire timer
på at bekæmpe en brand på jernbanestrækningen mellem
Padborg
og Tinglev. Den havde bredt sig til Bossens Plantage.

I slutningen af maj brændte en gård
tilhørende Tage Petersen, Bov Mark.
En bus tilhørende vognmand Kiesby
fra Kollund udbrændte ved Oksevejen
i Bommerlund. Den var fuld af børn som heldigvis nåede velbeholden
ud.  

13 timer tog det Padborg Frivillige
Brandværn
for at bekæmpe en brand i Padborg Mølle.
Der var gået ild i 250 tons foderpiller.  

Må 
jeg kysse din datter

Det som holder mange sammen i de forskellige
brandværn er det sociale samvær. Og brandmænd er festlige. Ved et
af brandværns – ballerne spurgte en ung mand en brandmand, om han
måtte kysse hans datter. Svaret var et rungende nej, fordi han ikke
var brandmand. Men det blev han og fik sit kys. Ja han blev endda gift
med brandmandens datter.  

En del fester blev holdt med kollegaerne
i Niehuus – lige syd for grænsen. Grænsebommen blev anvendt
som skænk. Senere udviklede dette samarbejde
sig. Danskerne kom med pølser og øl, mens tyskerne kom med de stærke
drikke. Jo man forstod sig på efterslukning.  

Storalarm

Den 22. april 1985 var der storalarm
i Padborg. Nogle giftflasker var knust i en trailer på Industriområdet.  

Midt i 1986 var der nogle store gårdbrande.
Det ene sted hjalp gårdejerens børn til med at redde 200 kreaturer.  

I februar 1987 indebrændte en 71 –
årig kvinde i Kollund. Og den 3. marts samme år blev Bov
– Padborg – Frøslev – og Vejbæk Frivillige Brandvæsen

inviteret til Padborg Station,
hvor de fik overrakt en jernbaneskinne, som tak for deres indsats den
19. december på banestrækningen ved Fårhus.  

Den 9. september 1987 var der spildt
syre i nærheden af Børnehaven Kornblomsten.
40 børn fra børnehaven blev evakueret.

Senere på året brændte CF
– Museums Barakken
ude i lejren.

En lastvogn med benzin væltede.  

Brand på 
Præstegården

Den 24. april 1988 skulle væsnet ikke
køre ret langt. Lige over for brandstationen stod Bov Præstegård
i lys lue. Inden for kort tid var 60 brandfolk fra fire værn nået
frem. Det blev til 4 – 5 timers arbejde. Brandskaderne på første
etage var ret store.  

Katastrofeøvelse

En katastrofeøvelse i 1995 blev afholdt
på Padborg Banegård.
Seks brandværn deltog. Endvidere deltog et brandværn fra Flensborg
og Falck.

I oktober samme år, var en fiskekutter,
der transporterede illegale personer sunket i Flensborg Fjord.
Man var bange for en miljøforurening.  

Brand på 
savværk

Den 29. september 1996 lød alarmen.
Brand på Holdbi Savværk. Allerede
på lang afstand kunne man se, at det var en alvorlig brand. Under branden
løs der nogle eksplosioner. Det var dækkene på en gummiged, der eksploderede.
En flydende masse kom pludselig imod brandfolkene. Det viste sig, at
være smørefedt fra nogle 200 liters tromler. De var smeltet under
varmen. Til sidst kollapsede hallen. 11 timers arbejde brugte værnene
i bekæmpelse af denne brand.  

Orkanen gav arbejde

Orkanen den 3. december 1999 gav en masse
arbejde. En væltet mur var årsag til en brand i en el – installation
i Fårhus. Da man var færdig her, fik man melding om væltede
træer i Gejlå. I Padborg
var en telefonmast knækket. Og i Kollund
lå et væltet træ og spærrede vejen. Ude på Tøndervej
på vej mod Tinglev lå en række træer og spærrede vejen.

Og dagen efter måtte man hjælpe med
at fjerne et træ, der var væltet ind i et hus i Padborg.  

Hvor var børnene?

I en boligblok på Pilevej
savnedes to børn under en brand i 2000. Røgdykker fandt ikke noget.
Da de tredje gang skulle ind for at lede, fik de at vide, at børnene
var på ferie ved deres far. Branden ødelagde flere lejligheder.  

Lige før årsskiftet i år 2000
var der brand i en garage på Padborgvej
103. Der forekom flere eksplosioner grundet fyrværkeri. Ved branden
blev to personer alvorlig forbrændt.  

I dag står cirka 22 mand og fem brandbiler
parat til at hjælpe fra Bov – 
Padborg Frivillige Brandværn.
 

Tre brandbiler og en båd i Kollund

På brandstationen i Kollund
er der i dag tre brandbiler og en båd, samt 18 aktive parat til at
hjælpe.  

Den 10. oktober 1933 blev Kollund
Frivillige Brandværn
grundlagt. Det skete på Wegners Hotel.
Men det kneb gevaldig med økonomien. Man anskaffede derfor for egne
midler hjelme, uniformer og livremme.  

Første udrykning var til en mark – 
og mosebrand i Kiskelund Mark.
Det tog 35 minutter at nå frem.

Man ansøgte om 6 stigeliner, et slangestativ
til slangetørring, samt maling til sprøjtehuset. Men tørrestativ
og maling blev ikke imødekommet fra sognerådet.

De første gasmasker blev afprøvet ved
en øvelse den 13. juni 1938. Og så deltog man i et røgdykkerkursus
i Aabenraa.  

Brandbombe
ødelagde hotel

Den 24. september 1942 var man på 
pletten efter, at der var kastet brandbomber. Strandhotellet
i Rønshoved nedbrændte som følge af brandbomber. Hotellet
stod ikke til at reddes.  

Efter at have sparet op i 12 år fik
man i 1948 råd til at erhverve sig en motorsprøjte. Med den lykkedes
det at bekæmpe en brand i en kornlade. Kun taget tog skade.  

Tyfonapparater på 
Fjordhotellet

Og i 1949 var det slut med at cykle rundt
i Kollund og blæse i alarmhornet. Man anbragte nogle tyfon
– apparater
Fjordhotellet.
Det var også her man fejrede 25 års jubilæet den 18. oktober 1958.

I 1966 ansøgte man om opsættelse af
en elektrisk sirene.  

Ny brandstation i Kollund

På et bestyrelsesmøde besluttede
man sig for, at samle gammelt jern med salg for øje. For de penge,
man her tjente købte man et af postvæsenets udrangerede køretøjer.
Den blev af brandmændene selv bygget om til brandbil. Og man stod også
selv for opførelsen af den ny brandstation, som stod færdig den 25.
oktober 1975.  

Brandbil endte på 
legeplads

Kommunen valgte at placere en tankbil
i Kollund. Det betød et farvel til den gamle brandbil, der egentlig
skulle have været solgt. Men den endte sine dage på Kollund Skoles
legeplads.

Af egne midler købte man diverse materialer
til den nye brandbil. Og sandelig så købte man også selv
uniformer. Et redskabsrum til brandstationen byggede man også selv.

I 1982 fik man en ny brugt tankbil fra
et olieselskab.  

Eftersøgning af drenge

Den 1. juli 1984 blev man bedt om at
deltage i eftersøgningen af tre drenge. Brandbrønde blev tømt og
jordhuler blev gravet op. Senere blev de tre drenge dog fundet i god
behold i Sønderborg.  

Nye brandbiler

I slutningen af 1996 fik værnet en brugt
Landrover
fra Frøslev Frivillige Brandværn.
I 1997 kunne man afhente en brugt automobilsprøjte i Holland.

I 2001 var den gamle tankbil gennemtæret.
En tidligere mælketankbil af mærket  Scandia
tilgik nu værnet.  

En ny båd 

Efter to udrykninger på Flensborg
Fjord
måtte man erkende, at materiellet ikke var godt nok. En ansøgning
til Bov Kommune resulterede i et blank nej. Man søgte nu forskellige
fonde og myndigheder i Danmark
og Tyskland.

Det lykkedes at skaffe en brugt politibåd
fra Bayern samt en firehjulstrukket lastbil fra det danske forsvar.

Cirka 600 timer blev brugt på at
få bil og båd udrykningsklar.  

I august 2007 var man med til at danne
et ungdoms – brandværn i det gamle Bov Kommune.  

Holbøl Frivillige Brandværn

Fra Kollund
tager vi nu til Holbøl.

I begyndelsen af anden verdenskrig havde
det været en del gårdbrande i Holbøl.
Tanken om et brandvæsen. Den 20. januar 1944 var dette så en realitet.
Det betød også en del aktivitet resten af krigen.  

Æ Sprøjthus

I starten havde man ikke ret meget materiel.
En lille lade, der lå op af kirkegårdsmuren blev udnævnt til
Æ Sprøjthus.

I det lille rum havde man en såkaldt
baljesprøjte
på fire hjul. Desuden havde man en halv snes spande,
to små stiger med kroge i, samt et stykke tov.  

Man måtte have mere materiel, hvis man
skulle gøre en forskel. Men den første anskaffelse var ikke heldig.
Det var en meget stor hestetrukken vogn, hvorpå der var monteret
en stor og klodset håndkraftpumpe. Dette monstrum
var indkøbt hos et skibsværft. To heste havde særdeles svært ved
at trække dette monstrum.  

Indsamling til sprøjte

Fra Kollund
modtog man så den mere fleksible håndtrukne brandsprøjte. Fra sognerådet
modtog man senere et tilskud på 2.500 kr. til indkøb af en motordrevet
sprøjte. Men den kostede 6.800 kr. En indsamling blev iværksat. Og
det lykkedes at få pengene skrabet sammen.

Sprøjten blev placeret i den ny brandstation,
der lå i kælderen under en nyopført værksteds – og lagerbygning
Kongenshøj 3 i Holbøl.  

Uddeling af bøder

Nu var det så meget plads, at man
kunne lave øvelser, teori m.m. Man startede altid møderne med navneopråb.
Dem, der ikke var mødt op, måtte punge op med 1,50 kr. Og dem, der
kom for sent skulle af med 0.75 kr.   

Tændstikker og halm

I vinteren 1947 var der et par voldsomme
gårdbrande i området. Den 6. februar nedbrændte avlsbygningerne til
Niels Brags
ejendom i Undelev.
Det havde i lang tid været problemer med hård frost. Niels Brag
forsøgte at optø vandrørene med halm og tændstikker. Det resulterede
i, at halmen over kostalden blev antændt.  

Man sad fast i sneen

Den 28. februar 1947 udbrød der brand
i Hans Møllers ejendom i Hønsnap.
Alle veje var lukket af sne. Den hestetrukne sprøjte sad fast i sneen.
Brandmændene måtte gå de sidste meter med næste uforrettet sag.   

Ægbil som brandbil

Desværre havde man ikke været så 
heldig ved bekæmpelse af nogle af brandene, så en rigtig udrykningsvogn
var en tvungen nødvendighed.

I samråd med sognerådet blev det derfor
indkøbt en 3,5 tons lastvogn, som i en årrække havde kørt for
Odense Ægeksport.

Bilen blev ombygget med tank. Nu kunne
man hurtig iværksætte slukning. Det var en stor dag, da sognerådet
i efteråret kunne overrække
den nye brandbil.

Men med alt ekstra udstyr havde bilen
dog vanskeligheder ved at køre markveje og lignende.

Ønsket var derfor en Landrover
ved siden af. Det blev også en realitet. Men den kunne af pladshensyn
ikke placeres ved siden af den store brandbil. Så denne måtte parkeres
i kommunens redskabsbygning.  

I 1956 diskuteredes en sammenlægning
med Vilsbæk Frivillige Brandværn.
Fra Holbøls side stillede man dog nogle krav.  

Brandbil gled tilbage

En ny brandstation var ønskelig. Den
store bil havde svært ved at komme op af kælderen særlig når det
var snefyldt og glat. Ofte gled den tilbage. 

I januar 1969 kunne man så flytte
ind i nye lokaler, samtidig med at man kunne fejre værnets 25 års
jubilæum. Men ret hurtig viste det sig, at også denne station
var for lille.

I de kommende år udbyggede man ved kommunens
redskabsbygning, så der blev plads.  

Brandbil udbrændte

Under en nordøstlig storm i 1970 udbrød
der brand i Olav Grandbergs Mose
nord for hans ejendom. Man mente, at man kunne køre ud af et spor til
et vandhul. Men blot få meter inde for vejen, sank hjulene igennem.
Brandbilen sad urokkelig fast. Pludselig vendte vinden og ilden tog
fat i brandbilen. I løbet af et kort øjeblik udbrændte den totalt.  

Til Kiel
– efter ny brandbil

Da Holbøl
skulle være hovedværn i andet slukningsdistrikt var det nødvendig,
at man snart fik et nyt køretøj. En delegation blev sendt til Kiel
for at se på brandbiler. Valget faldt på en Opel Blitz.
Den var køreklar i 1972.  

Manglede brandbil

Men ak, det viste sig, at den var ustabil.
Vægten lå forkert. Den måtte tages ud af drift en uge i december
1972. Og det var ikke godt, for den stod ikke klar, da der udbrød brand
i Laurine Moss ejendom den 6. december. Denne brand har vi tidligere
omtalt.  

27 brandmænd og tre
brandbiler

I 2003 tog man en ny station i brug.
I dag er 27 aktive brandmænd og tre brandbiler parat til at hjælpe.  

Og kære læsere, sådan kunne vi have
fortsat lang tid endnu. 

Kilde:
Se

  • Litteratur Padborg/Krusaa/Bov

 

Hvis du vil vide mere:
Artikler om Brand: Læs

  • Brand i Tønder (under
    Tønder)
  • Brand i Højer (under Højer)
  • Brand omkring Aabenraa
    (under Aabenraa)
  • Brand i Brokvartererne
    (under Nørrebro)
  • Fra Ildebrand til Kæmner
    (under København)
  • Christiansborgs Brand 1884
    (under København)

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov