Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Historien om Første Maj

September 2, 2010

En
ære er det at holde Første Maj tale. Men hvorfor lever man ikke op
til intetionerne. Første spæde start i 1886. Herhjemme blev socialister
forfulgt. Sabelhug og politistave mødte de fremmødte. Man måtte mødes
på helligdage. Man kunne ikke sammen med venstrefløjen. PET holdt
øje med de faglig aktive.
 

Larm på 
møde

Det var en stor ære, at holde tale 1.
maj på Folkehjem i Aabenraa.
Jeg havde faktisk glædet mig til det. Men hold da op, hvor de larmede.
Og mere larm blev det, da de opdagede, at jeg ikke var medlem af partiet.  

Ikke vellidt

Vi var i HK ikke så vellidt. Det
skyldtes blandt andet, at vi brugte enhver lejlighed til at markere
vore synspunkter i borgerlige aviser.
Det var ikke særlig velset. Problemet var bare, at der ikke var andre
aviser i Aabenraa.

Jeg havde hvis også undsagt SID,
fordi de havde brugt partisansøm under en havnearbejderkonflikt. Det
gør man heller ikke upåagtet.

Og så måtte vi ikke lave noget
sammen med den lokale Dansk Arbejdsgiverforening.  

Gang i afdelingen

Jo dengang havde vi både Efterlønsklub,
Arbejdsløshedsklub, Ligestillingsudvalg, Ungdomsforening og Efterlønsklub.

Og så underviste vi i IT for vore medlemmer. Vi havde noget at have
det i – i HK Aabenraa.  

Så var det mere hyggelig at holde
1. maj tale for DSU eller deltage i arrangementer på Løjt Feriecenter.  

Til møde hos de rigtig røde

Jeg tror aldrig, vi var til nogen 1.
maj arrangement i Padborg. Men vi var det ofte i Fælledparken.
Et par gange selvfølgelig i HK’s egen telt. Men egentlig var det hyggeligst
over hos de helt røde. Her kom de rigtige folkesangere og sang arbejdersange.
Peter Abrahamsen
sang Når jeg ser et rødt Flag smælde.
Jo det var noget af den rigtige ånd, der lå bag.  

Fpr meget druk

Og hver enkelt har jo selvfølgelig sin
egen holdning til første maj. Personlig mener jeg, at der er gået
for meget druk i det. Det er selvfølgelig stadig masser at kæmpe for.
Men hvor er ånden henne. De fleste betragter det som en fridag med
bajer. Men for andre er det jo slet ikke en fridag. Hvis de vil deltage
i løjerne, må de betale sig til en fridag.  

Omvendt bruger en masse arbejdere, der
vitterlig har fri dagen til at vaske vinduer eller bil. De drømmer
ikke om at møde op i fællesskabet for at hilse på de røde faner.

De ord som jeg forbinder med Første
maj er det ikke så meget af tilbage. Det er ord som solidaritet,
sammenhold, demokrati – kamp og opbakning.
 

Hjælp og solidaritet

Når jeg tænker ca. 50 år tilbage,
så var min far kasserer i Murerforbundet
i Tønder. Han hjalp ofte sine kollegaer på en meget utraditionel
måde. Min mor smurte madpakker til de murer, der havde behov for det.
Og vi havde heller ikke for mange midler derhjemme på Strucksallé
i Tønder..
Da min far kom galt afsted, var der ingen hjælp at
hente. Der var ingen solidaritet.  

Og når jeg tænker på, hvordan de langtidsarbejdsløse
bliver behandlet i dag, så korser jeg mig. De bliver sendt på 
kurser, hvor de kan lære, hvilken fugl, de er og bygge et tårn af
spaghetti. Jeg forstår ikke at fagbevægelsen accepterer dette.

Når det så opstår administrative
fejl, ja så er det op til den arbejdsløse at bevise, at det er
A – kassen, der har begået fejl. Det er simpelt hen uacceptabelt.  

Længe leve fordommene

Indrømmet gennem mit arbejde i fagbevægelsen
dengang, har jeg manglet de idealer, man sætter højest i forbindelse
med første maj. Der var masser af brådne kar inden for egne rækker,
manglende opbakning, illoyalitet, interne magtkampe og fordomme.

Ufattelig var det også at socialdemokrater,
SFer  og kommunister ikke kunne samles til en første maj og kæmpe
for samme sag.

Og tænk medlemmer af HK truede med at
udmelde sig, fordi jeg havde inviteret en SF – politikker
til et møde. Og dengang i HK Ungdom blev de ældre godt mopsede fordi
vi havde inviteret digteren Carl Scharnberg.
Længe leve fordommene.   

En taxachauffør 

Men engang,  kørte  jeg med
en taxachauffør. Han fortalte mig, at første maj møder var gammeldags.
Samtidig var han glad, når HT – chaufførerne nedlagde deres
arbejde for at få deres naturlige rettigheder. Så kunne
han nemlig tjene flere penge. Egentlig burde han betale afgift til HT
– Chaufførernes strejkekasse. Jeg overvejede at stige ud af taxaen.

Jeg ved godt, at det ikke hedder HT mere,
men det gjorde det dengang.  

Fridag i 1886

Tanken om en arbejder – fridag
opstod først i Australien i 1856. Man arrangerede forskellige
festligheder og kravet var en 8 – timers arbejdsdag. Man bestemte
at denne dag skulle være den 21. april. Ja, egentlig skulle det kun
have været den ene gang, men arrangementet gjorde så stor indtryk,
at man besluttede for at arrangere festen hvert år.  

De amerikanske arbejdere fulgte trop.
De fastslog i 1886 at 1. maj skulle være dagen, hvor alt arbejde skulle
standses. 200.000 forlod deres arbejde og krævede 8 timers arbejdsdag.
Den amerikanske regering gjorde alt for at forhindre dette.  

Pariserkommunen

Socialismen kom til Danmark
i 1871

Det vakte vild foragelse, at Dags
– telegrafen
kunne afsløre eksistensen af en kommunistisk
celle –
en slags aflæggelse af Pariserkommunen
og det midt i København.

De borgerlige læste med rædslen dette
budskab. I Paris havde arbejdere og småborgere brutalt tilranet
sig magten.
Gennem 72 dage havde de drevet et rædselsregime
,
indtil militæret satte en effektiv stopper for de socialistiske
drømme.

Opstandelsen endte i et sandt blodbad
med 30.000 dræbte eller henrettede og dobbelt så mange fængslede
eller deporterede.  

Agenter hos Socialisten

Det lille blad Socialistiske Blade
senere ugebladet Socialisten
vakte politidirektør Crones
foragelse. Udgiveren var dengang Brix,
en tidligere musikhandlere. Alle arbejdermøder blev overværet af
Crones
hemmelige agenter. I august 1871 indberetter han således
til justitsministeren, at det var Pio,
der var den egentlige bagmand.

Den første agent bliver afsløret, og
han og hans familie fik en enkeltbillet til Brasilien.

Det lykkedes dog Crone
at få en agent ansat i redaktionen i Socialisten.
Men også denne bliver afsløret.  

Hårde straffe til lederne

Dagen efter at Socialisten
udkom som dagblad, kunne bladet meddele, at 1.200 københavnske murersvende
og 800 arbejdsmænd havde nedlagt arbejdet for at få nedsat arbejdstiden
fra elleve til ti timer om dagen.

Forskellige støttearrangementer og indsamlinger
bliver sat i værk til fordel for de strejkende.  

Et stort møde blev planlagt på Nørrefælled.
Politimesteren forbød mødet, men arrangørerne henviste til Grundloven
og til deres ytringsfrihed.

I løbet af natten blev arbejderbevægelsens
Stormester, Louis Pio,
samt bevægelsens sekretær Harald Brix
og kasseren Povl Geleff arresteret.

De idømmes ret hårde straffe.  

Sabelhug og politistave

140 politibetjente samt to eskadroner
husarer var parate til at tage imod arbejderne. Fra Tinghuset
Blegdamsvej overværede politimesteren hele kampen.

Vagterne ved Amalienborg, Christiansborg
og Børsen
samt ved de store banker var blevet forstærket. På
Kastellet
og i Domhuset
var der indkvarteret et beredskabskorps af marineartillerister.  

Slaget var overstået i løbet af få 
timer. 23 politifolk og 74 husarer ramtes og såres af stenkast. Et
ukendt antal af arbejdere bliver ofre for sabelhug og politistave.  

Socialister var uønskede

Pio
vendte tilbage og blev redaktør af Socialisten,
der i mellemtiden var overtaget af fagforeningerne under navnet Social
– Demokraten.

Arbejderbevægelsen var efterhånden
blevet en væsentlig magtfaktor. Man ville gøre alt for at sætte bevægelsen
ud af spil.  

På regeringens initiativ henvendte
politiinspektør Hertz
sig i al hemmelighed til Pio
og gav ham valget mellem en længere fængselsstraf eller modtage et
større pengebeløb for at forlade landet. Han skulle tage Gerleff
og andre ledere med til USA.

Under politieskorte blev de smidt ud
landet.

Socialister var aldeles uønskede.  

Skruebrækkere

Og siden har det været et hårdt slid
at organisere sig og skaffe sig menneskeværdige arbejdsforhold. Arbejdsgiverne
svarede igen med at fyre aktive fagforeningsmedlemmer. Ja man fik endda
politiets hjælp til at splitte møder og strejker.  

Dengang dannede arbejdsgiverne foreninger
for skruebrækkere. I dag er der fagforeninger der accepterer
skruebrækkere. Skrue
er det gamle navn for Strejke.  

Den første Arbejder
– Internationale
gik hurtig i opløsning. Men Anden Internationale 
blev grundlagt. Man enedes om, at arbejde for en 8 – timers
arbejdsdag. Man besluttede at gøre Første Maj
til en fælles demonstrationsdag i alle lande.  

Man kunne ikke rigtig blive enige om,
hvordan man skulle skaffe bedre forhold for arbejderne. Skulle man kæmpe
af politisk eller faglig vej? Skulle man gå radikalt til værks
og via strejker og kamp føre kravene igennem.  
 

Opstand i USA

Det  var også den 1. maj at
400.000 arbejdere over hele USA nedlagde arbejdet. Et par dage efter
blev der kastet en bombe mod politistyrkerne. Et stort antal arbejdere
og syv politifolk blev dræbt. Otte tilfældige arbejdere blev dømt
til døden.  

Fra gammel tid var 1. maj også 
den dag, hvor tjenestefolk skiftede plads. Det var også Valborgsdag.  

Opstand i 1872

Den nydannede danske afdeling af Den
Internationale Arbejderassociation

havde indkaldt til møde under åben himmel til Nørrefælled.
Baggrunden var en strejke blandt murersvendene og formålet var at støtte
de strejkendes krav om højere løn og en arbejdsdag på 10 timer.

Borgerskabet var skræmt ved tanken om
et socialistisk møde.  

Flere hundrede betjente og militæret
var udkommanderet. På et tidspunkt måtte arbejderne søge tilflugt
i St. Johannes Kirken. Præsten lod sig ikke anfægte og fortsatte
sin prædiken. På Moses stol sidder nu de skriftkloge og farisæerne.
Nede fra salen lød der en dyb stemme fra arbejderne, Det er hørt.  

Husarer med løftet sabel drev mængden
ud mod Store Vibenhus. Masser af arbejdere blev dømt lange fængselsstraffe.
Undertrykkelsen i 1872 satte gang i arbejderbevægelsen. Nye kræfter
blev fundet.  

De første socialister i Folketinget

De ledende socialdemokrater var alle
folk med solid baggrund og politiske erfaringer. Skrædder P. Holm
og skomager Chr. Hørdum var i 1884 blevet indvalgt i Folketinget
som de første socialister.  

Statsapparatet blev misbrugt

Arbejdsgiverne havde held til i slutningen
af 1880erne og 1890erne held til at misbruge statsapparatet til at nedlægge
forbud mod omtale af strejker og arbejdskonflikter. Modsat havde fagbevægelsen
ikke held til at få nedlagt forbud mod de såkaldte sorte lister over
faglige aktive. Lister som den dag i dag menes at cirkulere. Jeg mindes
episoder med Ri – Bus og skraldemændene i Århus.  

Det første møde

Allerede i 1889 begyndte man at planlægge
det første rigtige Første Maj – møde. Det var de to aktive
herrer fra de københavnske fagforeninger, Jens Jessen
og P. Knudsen, der gik forrest. Men en lille gruppe revolutionære
dannede i februar 1890 Revolutionært Socialistisk Arbejderparti.
Alt tydede på, at der var lagt op til to adskilte Første Maj møder.

I løbet af foråret 1890 lykkedes det
for Jens Jessen, at få tilslutning til at gøre den 1. Maj
1890 til en almindelig Fridag og benytte den til en Demonstration for
8 Timers Arbejdsdag.

Han havde bare lige glemt at tage arbejdsgiverne
med i dette.  

Under store vanskeligheder afholdes i
1890 et 1. maj møde på Nørrefælled.
Borgerskabet var foruroliget og myndighederne havde nedlagt forbud mod
procession gennem gaderne.
Og ytringsfriheden gjaldt ikke for arbejderne.
Det var kun bestemte emner, man måtte omtale.
Men de kunne ikke forhindre at 40.000 mødte frem. En af de sange man
sang sluttede sådan:  

  • Lige Tid til Arbejd og
    til Hvile og til Kamp for Livets unge Sag. Første Mål, hvorhen jer
    Kraft må stile, er den otte Timers Arbejdsdag.

 

Blandt de krav som Politimyndighederne
havde stillet var 

  • Mødet kunne afholdes Torsdag
    den 1. maj fra kl. 15 til kl. 18
  • Kun spørgsmålet om en
    henvendelse til regering og Rigsdag om indførelse af normalarbejdsdag
    (8 timer) måtte diskuteres.
  • Der må
    ikke etableres beværtning eller udsalg
  • Pladsen skulle bringes
    i orden efter mødets afholdelse.

 

Politiet havde lagt en jernring om festpladsen
og havde fået forstærkning af et bevæbnet gendarmkorps. Københavns
vigtigste bygninger var under ekstra bevogtning.

Det blev dog ikke brug for disse korps.  

Efter et par timers pause fortsatte maj
– mødet fra kl. 19 i henholdsvis Rømersgade
og på Vodruflund.

Det revolutionære parti
gik i procession fra Kongens Nytorv
til en have på Jagtvejen. På et tidspunkt opstod der dog problemer
med politiet. Partiet indkasserede em bøde på¨hele 40 Rigsdaler.  

Stauning var ikke imponeret

En ung Thorvald Stauning
var også mødt op. Han var nu ikke specielt imponeret over arrangementet.
Men det gjorde dog indtryk på ham. Et par dage efter mødte han op
i Rømersgade og meldte sig ind i Socialdemokratiet.  

Møderne holdes på 
helligdage

I en række provinsbyer blev der også 
afholdt møder, med det kostede. Mange virksomheder havde proklameret
, at udeblivelse første maj var at betragte som en opsigelse.

Det var måske en lettelse at første
maj 1891 var en søndag. I de følgende år i 1890erne henlagde man
møderne til den første helligdag efter 1. maj.

Det var også de tyske socialdemokraters
holdning at henlægge 1. maj møderne til den første søndag i maj.

Den Anden Internationales Kongresser
i 1891 og 1893 vedtog at Første Maj, skulle være en almindelig strejkedag,
for så vidt dette på grund af omstændighederne i de forskellige lande
gøres mulig.
 

Undertrykkelsen fortsætter

En arbejder på orlogsværftet blev
stillet for en krigsret og idømt mørk arrest, fordi han havde drøftet
værftets forhold ved et socialdemokratisk møde. Marineministeriet
lod oplæse en skrivelse for værftets arbejdere, at ingen beskæftigede
burde tilhøre den socialistiske retning.

Smedenes formand, H.P. Hansen
blev i 1892 fyret fra statsbanerne for at have talt ved et socialdemokratisk
møde. De private og statslige arbejdsgivere forfulgte og boycottede
fagforeningsmedlemmer og socialdemokrater. Havde man et medlemskort
af Arbejdernes Værn eller til Højres Arbejder
– og Vælgerforening
var der næste fripas til ethvert job.  

Spilleregler godkendes

Efter storlockouten i 1899 godkendtes
en række spilleregler imellem arbejdsgiver og – tager. Arbejdsgiveren
fik retten til at lede og fordele arbejdet. Man vedtog også starten
til den såkaldte voldgift.

Majdemonstrationen i 1899 var noget særligt.
Det var 10 – året for Anden Internationales
stiftelse. Der var kommet hæderkronede ledere fra en række lande.
Fra tidlig morgen sås festklædte arbejdere på vej til møde. Mange
fabrikker lå øde hen, den dag. Ifølge Ritzaus Bureau
demonstrerede 100.000 arbejdere over hele Danmark,
heraf 50.000 i København.  

Røde faner og musikkorps

Fra år 1900 tillod politiet røde faner
og musikkorps. Dog forlangte politimesteren i Aalborg,
at Dannebrog skulle være i spidsen.

Nørrebrogade
var pyntet med granguirlander, blomster og flag.

Fra 1905 var det fagbevægelsens eget
bryggeri, Stjernen, der leverede øl og vand til møderne.  

Unge socialdemokrater optrådte i 1906
med et banner, hvor der stod: Ned med Overklassens organiserede Morderbande,
Militæret.
De unge fik konfiskeret et banner forrige år af politiet,
men denne gang, forsvarede de det på tappert vis. Det lykkedes dem
endda at erobre en politihjelm.  

I 1908 var majdemonstrationen præget
af De Arbejdsløses Tog. De arbejdsløse havde banner med påskriften
Skaf os et Arbejde.
 

I en overgang måtte de københavnske
arbejdere benytte Søndermarken
til festplads. Men også Rosenborg Have
blev anvendt. Men majmødet i 1909 var et sørgeligt skue med kun 5.000
deltagere.  

Syndikatlisterne
organiserede deres egne majmøder. I 1912 nåede man op på 1.000 deltagere.
De samledes i Brønshøj Tivoli, hvor Chr. Christensen talte
om 8 – timers dagen. Han opfordrede arbejderne til at være mere aktive
for at få dette krav igennem. Brønshøj
blev de følgende år midtpunkt for disse møder.  

 I 1913 stod den nye Fælled
klar. Festerne kunne således fortsætte her.  

Knæk Sabelen, Bryd Kronen, Styrt
Kirken

Den europæiske arbejderbevægelse blev
splittet i tidspunktet fra 1914 til 1920. Første verdenskrig og den
russiske oktober – revolution var årsag til dette.

Fra 1916 overlod man Første Maj møderne
til ungdomsbevægelsen. De satte allerede i 1914 præg på møderne.
Således blev et baner med teksten Ned med Kongedømmet
konfiskeret af politiet. Men de fortsatte. Således havde man i 1915
syv nye paroler, blandt andet Knæk Sablen, Bryd Kronen, Styrt Kirken.
Mange bannere blev beslaglagt. Sagen endte i Højesteret
og de unge socialister blev pure frifundet.  

Fra Blågårds Plads

De Danske Syndikalister
som udgjorde oppositionen i den danske arbejderbevægelse fik vind i
sejlene. De dannede Fagoppositionens Sammenslutning.
I 1918 arrangerede de en demonstration, der gik fra Blågårds Plads
og ud til Brønshøj Kro. Man samlede 6.000.

I 1919 mødte 25.000 frem på Skt.
Hans Torv
og gik mod Brønshøj.

Fælledparken
kunne kun mønstre 20.000 deltagere.  

Otte timers arbejdsdag

Endelig i 1919 lykkedes det i Danmark
at få en aftale om 8 – timers arbejdsdag igennem . Kravet havde man
faktisk rejst for ca. 35 – 40 år siden.  

I første del af 1920erne var det ikke
meget ved dem. Fagbevægelsen og Socialdemokraterne ophørte med at
gå rundt i procession. Man samledes på festpladserne.   

Møder i 1920 var både et højdepunkt
og en antiklimaks. Påskekrisen
overskyggede til en hvis grad fagbevægelsens epokegørende resultat.  

Uforsonligt forhold

Det uforsonlige forhold mellem Socialdemokratiet
og kommunisterne voksede. Og når der var første maj kunne man så 
agere udstillingsvindue for alle. Stauning
opfordrede til at kommunisterne støttede Arbejdernes Fællesorganisation
og dermed Socialdemokratiet.  

Det nye mål for demokratiets indførelse
var nu at bekæmpe det kommunistiske diktatur og det nazistiske terrorregime.
Tonen blev skærpet på Første Maj møderne. Og i Brønshøj
skabte man traditionen for morgenmøderne til Første Maj.  

Kommunister uønsket

I 1925 var Dansk Arbejdsmandsforbund
i storkonflikt. Det betød, at der mødte mellem 100.000 – 150.000
op i Fælledparken. Stauning
var kommet til. En kommunistisk taler blev afvist, og det skabte en
del uro.

I Århus
måtte man have politiets hjælp til at afvise kommunisterne. Der var
ikke alle, der var velkommende til Første Maj.  

Ballade i Nakskov

I 1931 blev der stillet krav om en 40
– timers arbejdsuge og ferie med løn. Kravene blev dog snart
overskygget af kampen mod arbejdsløsheden. Den var for alvor i stigning
som følge af den økonomiske verdenskrise fra 1929.

Samme år kom der til optøjer i Nakskov.
Politimesteren havde forbudt kommunisternes Første Maj møde. De gennemførte
alligevel på byens torv, men blev mødt af politiknipler. Dagen efter
var der aktion mod politistationen i byen. Politiet måtte have hjælp
fra nabostationerne.  

Rådne
æg på Nørrebro

I 1938 blev 10 nazister fordrevet fra
deres Første Maj møde med tomater og rådne æg på Blågårds
Plads.
I Tyskland havde nazister stjålet arbejdernes Første Maj.

Nazisterne misbrugte bevidst Første
Maj ved fra 1933 at fejre den som Arbejdets dag.
Dagens oprindelige indhold, en manifestation af modsætningen mellem
arbejderklasse og borgerskab – blev i stedet en hyldest til det tredje
riges organiserede klassesamarbejde. Imens var arbejderbevægelsens
ledere enten likvideret, sat i koncentrationslejr eller flygtet fra
landet.

Kommunister og fascister var nu Socialdemokraternes
hovedfjende.  

1940 blev møderne aflyst grundet besættelsen,
men de fortsatte fra 1941 – 43. Enkelte foreninger kamuflerede
møderne som forårsfest i 1944 og 1945.  

Fagenes Fest

Socialdemokrater og kommunister holdt
fælles Første Maj møder i 1946. Men derefter var det slut.

Møderne blev fornyet. Der opstod en
slags karneval, hvor forskellige grupper markerede sig. I kølvandet
på disse opstod Fagenes
Fest. De uddøde de fleste steder i slutningen af 1960erne. Dog husker
jeg at vi i slutningen af 1970erne afholdt dem i Aabenraa.
Et par gange blev jeg smidt i skummet
af brede SID’er. Skiftetøj måtte medtages.  
 

Arbejderne fik det bedre

Arbejderne havde fået det bedre. Der
var kommet mere i lønningsposen, længere ferie og fuld beskæftigelse.
Det var som om Første maj møderne ebbede ud.

Men så kom 68ér generationen.
Vietnam – krigen optog også  befolkningen Etniske minoriteter,
venskabsforeninger og solidaritetsforeninger markerede sig. Parolerne
blev diskuteret op til Første Maj. Og kunne man ikke blive enige, holdt
man møderne hver for sig.  

Tre forskellige arrangementer

Men venstrefløjen betragtede Socialdemokraterne
som gammeldags og nogle af de etablerede. Fra 1975 forsøgte Socialdemokratiet
sammen med fagbevægelsen efter fire års fravær at genvinde noget
af det tabte.

Men kommunisterne blev den største arrangør
af Første Maj møder i København i mange år.  

Ja i Fælledparken
kunne man gå til hele tre forskellige arrangører.  

I 1980 lykkedes det dog at arrangere
en fælles Første Maj. Det samme var tilfældet i 1987 og det var en
gigantisk succes.

Nu skød telte op overalt i Fælledparken.
Nu skulle man betale store summer, hvis man ville have en salgsbod på
arealet.  

I 1992 og 93 blev EU – venlige
politikere mødt af tomater.  

Tåregas, Politi og Militær 

Første Maj
i dag har mistet sin kampkraft. Nu viser man solidaritet med undertrykkelse
og vender sig mod krig. Herhjemme holdes der stadig ca. 200 Første
Maj – møder.

Det er vel nærmest folkefester, hvor
øl er vigtigere end det politiske budskab.

I mange lande rundt omkring mødes Første
Maj fortsat med tåregas, politi og militær.  

PET holdt
øje

PET holdt også øje med, hvad der
skete på arbejdsmarkedet. Således blev der indberettet 196 faglige
konflikter fra 1958 frem til 1989. I PET´s arkiv blev strejker og demonstrationer
betegnet som illegal virksomhed.
Således også Første Maj møder.  

Man frygtede, at kommunisterne ville
forsøge at iværksætte uro på arbejdspladserne og strejker som
en form for skjult sabotage rettet mod det kapitalistiske system.

Men også andre havnede i PET´s arkiver,
således Anker Jørgensen, Ivar Nørgaard og Erling Olsen.
Det var ikke kun kommunister PET interesserede sig for.

Tusinder og atter tusinder af faglige
aktive landede i PET´s arkiver.

Måske er denne artikels forfatter også
havnet i disse arkiver. På et tidspunkt var jeg en ivrig læserbrevs
– og kronik – leverandør.  

Kilde:
Se

Litteratur København (under udarbejdelse)  

Hvis du vil vide mere:
Læs

År 1900 på Nørrebro (under Fra
Urtekræmmer til Shawarmabar)

Arbejderne på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Arbejderne og Industri på 
Nørrebro 2 (under Nørrebro)

Industri og arbejdere på 
Nørrebro 1 (under Nørrebro)

Kampen på 
Fælleden (under Nørrebro)

Louis Pio på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Stauning på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Historien om Jeppe K. Christensen
(under Tønder)

Socialdemokrat i Tønder
– dengang (under Tønder)
 
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København