Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Grænsen er overskredet

Kolonial forretningen Tagensvej 162

Maj 3, 2010

Erindringer af Freddy Hjortespring
Christensen

På 
Tagensvej havde Frk. Calle en en lille kolonialforretning. Hun
boede selv i baglokalet. En dag oplevede hun et røveri.
Freddy tog en dag et foto af hende og hendes søster. Måske
er der nogen i Sønderjylland
der kan genkende et familiemedlem.
 

Frøkenen fra Sønderjylland

I Ejendomskomplekset Tagensvej 152
– 180,
der består af tre ens, fire etagers bygninger med hver
fem opgange, var der i hver gavl, vendende ud mod Tagensvej,
en forretning, hvis indgangsdør og gulv, lå tre trappetrin ned i forhold
til gadeniveau. Gulvet her var af Terrazzobelægning.  

Købmanden var en dame, en frøken, med
efternavnet Calle, som i 1950 var omkring 50 – 55 år, fyldig
og kom fra Sønderjylland. Hun drev forretningen alene og havde
sit hjem i forretningens baglokale.

Hun var kendt for sit sindige gemyt og
venlige betjening af kunderne. Hun blev aldrig kaldt andet end Frk.
Calle
eller bare Calle.  

Jeg mindes ikke at have set hende med
andre frisurer, end at det tynde let bølgende, grå hår, var redt
stramt om i nakken og rullet til en knold. Man kan forestille sig det,
lidt Kone – fra – landet agtigt.
Det samme kan siges om Calles
påklædning, idet hun altid havde almindelig rent og pænt privat
tøj på i forretningen.  

På facadeskiltet stod der KOLONIAL.
På højre side, KAFFE THE CACAO.  

Glad for heste

Calle
nærede stor kærlighed til dyr, især heste. I sæsonen var hun hver
søndag på Charlottenlund Travbane.

Ellers kender jeg ikke noget personligt
til Calle. Hun havde dog en næsten jævnaldrende storesøster,
som jeg ikke kender navnet på.  

Et foto af Calle og søsteren

Dette ved jeg fra en gang sidst i 1950`erne,
hvor Calle spurgte mig, om jeg ville tage et foto af hende og
søsteren, når hun kom på besøg.

De ville gerne have et billede, som søsteren
kunne tage sig med hjem. Calle
havde lagt mærke til, at jeg havde et fotografiapparat. Det var nemmere
og billigere at lade mig forevige dem. Det ville jeg gerne og en aften,
efter aftale, var jeg i baglokalet til forretningen, som var i størrelse
var identisk med mine forældres soveværelse. De lå i samme opgang
og til højre, altså i samme lodrette linie, henholdsvis i stueetagen
og på 4. sal.  

Jeg fik naturligvis dækket mine omkostninger
for de to optagelser. Optagelsen var indendørs og derfor var en blitzpære
pr. foto, nødvendig.

Filmen skulle tages færdig og fremkaldes.
Der skulle bestilles billeder. Der gik nogle dage eller et par uger,
inden Calle kunne få sine billeder og tilsende søsteren i
Sønderjylland,
dem hun skulle have. Fotografering dengang foregik
på film i kassettespole og var derfor behæftet med tålmodig venten
på resultatet.   

Butikslokalet

Butikslokalet var indrettet med en lige
Købmandsdisk,
der stod parallelt med Tagensvej,
og derfor tog mindre plads op i lokalet end foreksempel Ismejeriets
vinkelformede glasdisk. I diskens venstre side stod et lille skab med
glassider og glashylder med småting til personlig pleje, tandpasta,
håndsæbe, tændstikker og stormfyrtøjer. Kasseapparatet har formodentlig
stået på diskens venstre side.  

Bagvæggen – og den venstre side
i lokalet,  havde hver et skuffemøbel. Den første meter var de
reol med store rum resten af vejen op til loftet. Her stod de sædvanlige
færdigemballerede købmandsvare, mel, sukker, salt og krydderier.  

Vin og spiritus, øl og sodavand stod
i deres kasser i baglokalet og køkkenet, hvorfra Calle
så kunne hente dem efter behov.

I venstre hjørne ud mod gaden stod en
lille kaffemølle, med to forkromede beholdere til bønner. Det store
hjul vendte ud mod gaden med en smal drivrem af læder, der gik ned
til motoren og drev kærnen. På gulvet tæt ved kaffemøllen, stod
der to lærredssække som sikkert indeholdt de udmalede bønner i to
kvaliteter eller – sorter. Under anden verdenskrig og en tid efter
var det naturligvis også kaffeerstatninger Danmarks og Richs.  

Røveri

En dag hørte vi, at der havde været
røveri hos Calle. Den slags hændelser var sjældne ude i
vores
kvarter og så tæt
på. Det vakte meget opmærksomhed.  

Røveri og røveri! Hvad det kaldes,
kan diskuteres. Men det var sket det, at to store drenge var kommet
ned i forretningen og havde bedt om nogle varer, som de måske har vidst,
at Calle opbevarede ude bagved.

Mens Calle
var derude, lukker den ene dreng døren til baglokalet og holder så
godt fast i dørhåndtaget, at Calle
ikke kan åbne den, selv om hun forsøger alt.

Hun hører, at det bliver rumsteret ved
kasseapparatet og bliver helt febrilsk. Hun vil så løbe ud af
døren til trappeopgangen og ud på gaden, for på den måde
at komme ind i forretningen. Drengene havde imidlertid været så snu,
at de havde bundet et stykke tov fra trappeopgangens gelændere og til
det udvendige dørhåndtag, således at Calle
heller ikke kunne komme ud den vej.

Ringe efter hjælp kunne hun heller ikke,
for telefonen var i forretningen.

Sidste mulighed var at kravle ud gennem
vinduet på bagsiden af huset. Godt nok var det kun en lille meters
penge til jorden, men da Calle
ikke var nogen årsunge og ej heller hørte til letvægterne,
samtidig at vinduet var delvis blokeret af købmandsvare, gik det ikke
stærkt. Da det endelig lykkedes, at komme ud og op til indgangsdøren
på forsiden, var drengene over alle bjerge
med alle kontanter, plus at der manglede to kartoner cigaretter.  

Taget ved næsen

Det var grimt at miste pengene, men
Calle
følte sig grundigt taget ved næsen, og det brød hun sig
bestemt ikke om.

Calle
var stærkt påvirket af hændelsen, men passede alligevel sin forretning
og levevej årene efter.

Kunderne har givetvis mange gange, men
ud fra god mening, fået hende til at mindes det passerede. Alle var
kede af det på Calles vegne. Opmærksomheden blev for en tid
skærpet for at forhindre gentagelser.  

Om hun fik lavet nogle seriøse sikkerhedsforanstaltninger
ved jeg ikke, men døren mellem forretningen og baglokalet blev straks
taget af hængslerne og sat ned i kælderen.  

Mistanke

De to frække drenge blev aldrig fundet
– men vi unger havde vore daglige fjender, Hoterne
under stærk mistanke. Ja vi var så godt som sikre.  

Hvor forsvandt
Calle hen?

Jeg ved ikke, hvornår Calle drejede
nøglen om.
Forretningen har gennem årene skift ejer mange gange.
Og den har været brugt til mange formål.

Der har også været perioder, hvor
lokalerne og lejligheden har stået ubenyttet hen, antagelig fordi det
er en erhvervslejlighed, og derfor kun må udlejes i forretningssammenhæng.  

Freddy Hjortespring Christiansen og
dengang.dk kunne godt tænke sig at høre fra efterkommere af Frk. Calle.
Disse skal findes i det sønderjyske. Men dengang.dk har jo mange læsere
i det område, så mon ikke det kan lykkes at finde frem til nogle.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Grænsen er overskredet