Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Steder på Nørrebro

Januar 16, 2010

Vi har efterhånden her på 
siden beskæftiget os med mange steder på 
Nørrebro. Men måske har vi glemt omtale af nogen. De får så 
plads her i artiklen. Vi besøger Allersgade, en chokoladefabrik,
Dardanellerne, Collosseum, Fællesbageriet, Gummifabrikffffken, Hans Tavsensgade,
Havremarkens Skole, Hørsholmsgade, Korsgade, En fattiglæge, Københavns
første rundkørsel, Hafnia Bryggeriet, Petersdal, Rantzausgade, Station
6, Støberier, Todesgade og meget mere.
 

Allersgade

Allersgade på Ydre Nørrebro er
en af de ældste sidegader i området. Den blev navngivet i 1860 efter
brygger og brændevinsbrænder Christian Aller (1797
– 1852).
Han var en kendt grundejer herude. Selv boede han der
dog kun fra 1839 til 1841. Men efter hans død flyttede hans enke tilbage
til ejendommen Allers Bro, som lå mellem nuværende Odinsgade
og P.D. Løvs Allé ud til Jagtvej.
I mange år var gaden præget af landelig idyl. Men ak, i 1970erne måtte
denne idyl vige for institutionsbyggeri.  

Chokolade og dans

Chokoladefabrikken Cloetta
blev grundlagt 1862 af to schweitziske brødre Bermhard og Christoph
Cloetta.

Deres første lokale var yderst beskedne
i Niels Hemmingsensgade i Indre By.
Som noget helt nyt brugte man dampmaskiner som trækkraft.

Chokoladen faldt i folks smag. Derfor
flyttede virksomheden i 1901 til en ny stor fabrik i Hørsholmsgade.
Efterhånden var 125 personer beskæftiget med med fremstilling af koge
– og spisechokolade, kakao samt forskellige slags konfekt.

I 1929 blev virksomheden omdannet til
aktieselskab og overtaget af A/S Christian F. Kehlet.
Fra 1954 havde Cloettas Chokoladefabrik
adresse i Glostrup indtil 1960, hvor den finske chokoladekoncern
Fazer
opkøbte virksomheden.

Bygningerne anvendes i dag blandt andet
af Dansens hus.  

Danas Have

Der på Nørrebrogade lå det.
Nørrebro Handelsforening
holdt deres bestyrelsesmøder der, men
efterhånden blev man træt af deres smørrebrød, så man droppede
stedet. Her var stedet, hvor man morede sig. Danas Have
skiftede indehaver mange gange. Her var også en overgang diskotek.

I 1978 blev det et yndet samlingssted
for ældre mennesker. De kom fra hele København.
Stedet gik godt og der blev indgået mange forlovelser mellem de 70
– 80 årige. De havde fundet hinanden på dansegulvet.

Et par mennesker blev lejet til at stikke
restauranten i brand. Man kunne ikke have at det gik så godt for restauranten.  

Dardanellerne

Hvorfor nu beskæftige sig med strædet
mellem Marmarhavet og Det
Ææiske Hav,
kendt fra Krimkrigen,
der blev afsluttet i 1856?

Men navnet stammer også fra de
hjørneejendomme ved indgangen til Nørrebro
ved Dr. Louises Bro. De to hjørnejendomme blev opført i 1850erne
og er kendt for deres karakteristiske tårne. Da det ene af husene skulle
renoveres i 1947 søgte ejeren at fjerne det øverste af tårnene, men
det ville kommunen ikke give lov til.  

Dengang Aldi var Biograf

På Jagtvej 65
ligger Aldi i dag. I mange år kæmpede Nørrebro Handelsforening
imod, at der skulle bygges en Brugs eller en Irma på stedet.

Dengang – den 26. december 1924
åbnede Colosseum – et flot og luksuriøst filmpalæ med plads
til ikke mindre end 1.000 tilskuere.

Fem år efter åbningen – i foråret
1929 – var Colosseum
blandt de første biografer herhjemme, der viste talefilm.

Biografen blev ombygget i 1971 og igen
i 1980, hvor den fik tre sale. Repertoiret var tilpasset Nørrebro
– publikummet,
spændingsfilm lige på og hårdt eller kærlighedsfil
uden for megen snak. Man viste et blandet program, til sidst mest pornofilm.

Biografen lukkede i 1982 – 1983
og blev omdannet til supermarked.  

Fællesbageriet

I 1887 flyttede Arbejdernes Fællesbageri
ind i nyopførte fabriksbygninger i Nannasgade.
Bageriet var grundlagt året før, som en arbejderbevægelsen første
kooperative virksomheder. Brødpriserne var høje og formålet med fabrikken
var, at arbejderne kunne få billigt og godt brød på bordet.

Virksomheden blev en succes og de øvrige
fabrikker blev nødt til at nedsætte deres priser.

Fællesbageriet fik eget mølleri i 1893.
Ni år senere kom endnu en udvidelse og produktionen steg yderligere.

Arbejdernes Fællesbageri
lukkede i 1980, efter at man forgæves havde forsøgt en rekonstruktion
af virksomheden. I dag ligger der boliger på det tidligere fabriksareal.  

Gummifabrikken i Heimdalsgade

I 1896 etablerede De Forenede Gummi
– og Luftringefabrikker
sig i en beskeden bygning i Heimdalsgade.
I 1934 blev ejendommen udvidet med en stor ny bygning. Schiønning
& Arvé
som virksomheden nu hed, blev i 1932 Danmarks førende
virksomhed for fremstilling af dæk og slanger til cykler og biler.
Men i løbet af 30erne voksede konkurrencen. Dunlop
og Avon overhalede virkomheden på Nørrebro.
I stedet koncentrerede man sig om markedet for cykler.

Efter at produktionen ophørte, lå 
bygningerne ubenyttede hen. Det benyttede BZ’erne sig af og indtog den
gamle fabrik. Den 21. oktober blev der brugt tåregas mod de unge mennesker.  

Hans Tavsens Gade

Det er Danmarks Luther,
der ligger navn til stedet. Hans Tavsen
blev født i 1494 og som unge blev han optaget i Johanniterordenen.
Han blev blandt andet sendt til studier i Wittenberg.

Her blev Tavsen
grebet af de nye lutherske tanker og vendte hjem som protestant. Det
var ikke noget munkene kunne lide. Så vores hovedperson blev forvist
til en celle i Viborg. Men han var ikke sådan at kue. Fra sin
fængselsvindue begyndte han at prædike. Da han blev sat på fri fod,
fortsatte han med at prædike under åben himmel. Hans mange tilhængere
ville dog ikke stå og høre på ham i dårlig vejr, så de sprængte
kirkedøren til byens store kirke.

Biskoppen forsøgte at sætte ham på 
porten, men hans tilhængere forsvarede ham.

I 1529 kom han til København
og i Nikolaj Kirke fik han lov til at holde protestantisk gudstjeneste.

Den katolske biskop forsøgte at stoppe
dette kætteri.

I 1536 indførte Christian den Tredje
protestantismen
i Danmark. Kirkegodset bekom den slunkne statskasse
godt. Alle troede, at Hans Tavsen
nu skulle stå i spidsen. Men nej, kongen var træt af oprørere.
Hans Tavsen
fik til opgave at omskole de katolske præster til
den rette tro.
I 1542 fik han dog et bispesæde i Ribe,
hvor han virkede til 1561.  

Havremarkens Skole

Husumgades Skole
blev indviet som betalingsskole i 1890. Samme år blev skolen gjort
til friskole. Ved skolens start var der tilmeldt 916 elever, og elvtallet
voksede hvert år. I 1912 var der 1.284 elever. Det toppede i 1923,
hvor der var hele 1.425 elever.

I 1930 skiftede skolen navn til det nuværende,
Havremarkens Skole.
 

Hørsholmsgade

Her passerede Nordbanen.
I 1930 lukkede man for passagertrafikken, men heldigvis for de raske
drenge fortsatte godsbanen sit virke. De havde i biografen set, hvordan
man i cowboyfilm kunne svinge sig op på jernbanevognene. Hvis dørene
til vognene var ulåste var dagen redet for knægtene.

Togbetjenten, der fulgte med, havde ikke
en jordisk chance for at pågribe knægtene. Farerne lurede dog også 
andre steder.   

Hellebækkerne
var drengene fra Hellebækgade.
Og grænsen mellem de forskellige områder gik lige på banelegemet.
Når alarmen lød, gjaldt det om at finde en solid lang kæp. Kampen
blev indledt med lerklumper, der var lige til at samle op. Det blev
betegnet som fejt, at kaste lerklumper med sten i.

Normalt bestod banderne af 50 stykker
i hver gruppering. De sårede kom hurtig til hægterne. Der var dømt
våbenhvile, hvis der pludselig viste sig politimotorcykler i gaden.
De fleste på begge sider gik i samme skole. Man bevægede sig
ikke selv ind på den andens område. Dette ville få uoverskuelige
konsekvenser.  

Lige ud for kampområdet i Hørsholmsgade
Schioldans Stiftelse. På anden sal boede der dengang en
hyper sensitiv digter, der havde ungernes bevågenhed. Og selvfølgelig
stillede de sig neden for hans vindue og råbte, Digter, digter,
dit hoved, det svigter.
Og så var det sjovt, når han så bombaderede
de hersens unger med kartofler.  

Efter nedlæggelse af Nørrebro Station
og arealets fritlæggelse kom et omrejsende tivoli af og til på besøg.
Mellem skydetelte, gynger og andet gøgl stod en kæmpe karusel med
nymalede dyrefigurer og fuld af musik.

Det var dengang Bager Dueholm
solgte kanelsnegle til 5 øre stykket.  

Korsgade

Oprindelig hed gaden Korsvejen,
fordi den krydsede Blågårdsgade
lige som et kors. Længere nede lå Den røde Plads,
efter belægningen. Pladsen ved Sankt Joseph også kaldet
Askovgårdens Plads
er en gammel endestation og vendeplads for en
af Københavns første hestetrukne sporvogne, den såkaldte
Korsgadelinie.
Ruten gik i 1869 fra Korsgade
til Hovedbanegården.

En gammel bygning, der fra 1877 til 1930erne
fungerede som Blågårds Apotek
blev senre det navnkundige musik – og danseværtshus Allotria.
Det var her bz’ere lavede en tunnel til huset overfor på hjørnet af
Stengade.
 

Nørrebros fattiglæge

I næsten 50 år var Christian Neumann
fattiglæge på Nørrebro – faktisk helt til 1931. Han havde lægepraksis
Nørrebrogade 26.

Men inden da havde han ledet en børneklinik
fra 1887 til 1890 og skolelæge fra 1898 til 1923. Ved hans død, skrev
hans elev gennem tre år, Per Thygesen: 

Jo bedre jeg lærte Dr. Neumann at
kende, jo større blev min beundring for ham. Han var en yderst beskeden
Mand, der aldrig talte om sig selv, men i hele sin Færd beviste han,
at det Løfte, vi har aflagt ved vor Embedseksamen, bør tages bogstaveligt.

Om ham kan det siges med Sandhed,
at han efter sit bedste Skøn, anvendte sine Kundskaber med Flid og
Omhu til Samfundets og sine Medmenneskers Gavn, at han lige samvittighedsfuldt
bar Omsorg for den Fattige som den Rige uden Persons Anseelse.
 

Nørrebros første biograf

På hjørnet af Nørrebrogade og
Kapelvej dukkede pludselig under renovering nogle skilte frem. Nørrebros
Theater.
Men det har været snyd.
Dengang dækkede betegnelsen også over biograf.

Nørrebros Biograf
åbnede i 1905, og lå på stedet indtil 1922, hvor det flyttede hen
til Nørrebrogade 37. I 1975 skiftede biografen navn til Hjerter
Dame
og i 1981 til Københavneren.
Fra årsskiftet 1982 – 1983 blev lokalerne omdannet til teater
Kaleidoskop.
 

Nørrebros mange bryggerier

Mange små – og mellemstore
bryggerier lå dengang på Nørrebro. Bryggeriet Stefan
var en af dem. Det blev stiftet i 1895 af H.C. Meyer,
som tre år senere slog sig sammen med to andre mindre hvidtølsbryggerier.
Den nye virksomhed fik navnet Hafnia
og lå i Stefansgade 51.

Særlig populær blev den såkaldte,
Kroneøl.
Produktionen var helt oppe på 25.000 flasker om dagen.
Fra 1913 fremstillede Hafnia
også mineralvand.

Under første verdenskrig begyndte det
at gå dårligt for de små bryggerier, også for Hafnia.

Resultatet blev, at De Forenede Bryggerier
opkøbte Hafnia i 1939. Man valgte at lukke bryggeriet og flytte
produktionen til Kongens Bryghus. 

Nørrebros Runddel

Nørrebros Runddel
blev faktisk anlagt allerede i 1750 samtidig med Jagtvej.
Dengang var Runddelen det sted kongens jagtselskab samledes før
jagten i skovene nord for København.

I 1924 var trafikken blevet så 
intens, at man anlagde en rundkørsel – den første i København.
I 1960’erne forsvandt rundkørslen og er i dag et lysreguleret kryds.  

Petersdal

Der hvor El
– Giganten
i dag ligger, på den yderste del af Nørrebrogade
lå engang landstedet Petersdal.
En del af bygningerne blev i mange år drevet som Café
Petersdal.
Dengang lå der rigtig mange værtshuse på Nørrebro.

Bygningen blev nedrevet i 1930erne. I
stedet opførtes den store Nora
– Bio,
som dengang var Københavns
tredje største biograf. Biografen lukkede i 1977, og afløst af et
supermarked.  

Rantzausgade

Gaden er opkaldt efter adelsslægten
Rantzau,
der kom fra Holsten.
Nu er det ikke kun godt at sige om denne slægt. Således belejrede
Christian den Tredjes
feltherre, Johan Rantzau
under Grevens Fejde fra 1534 – 36, København.
Det var så effektivt, at København
blev udsultet. Hunde, katte, mus, rotter og frøer blev fortæret. Da
til sidst kun var træerne tilbage at fortære, opgav københavnerne.

På Trøjborg
nord for Tønder sad der også en Rantzau,
som området ikke var så tilfreds med.

Indtil 1905 hed gaden Nordvestvej,
og var hovedgaden i Rabarberkvarteret.
Før i tiden var Rantzausgade
en livlig handelsgade. Her var masser af trafik og skrumlende sporvogne.
Ved Brorsonskirken krydsede Nordbanen. 

Sortedamssøen

Vi har tidligere indgående beskæftiget
os med søerne omkring Østerbro og Nørrebro, men disse historier har
vi ikke med.

For at skaffe vand til byens voldgrave
opstemmede man allerede i middelalderen søen, der fik navnet Sortedamssøen.  

I 1702 klagede Københavns politimester
Claus Rask
over, at drikkevandet er fordærvet, ildelugtende
og har en mudret, forrådent smag, som forvoldes af moradser i Sortedam.

Nu var det ikke lige vand denne politimester
drak mest af. Han kunne drikke de fleste under bordet – og det
var ikke i vand. Det var først hans efterfølger, den navnkundige
Ole Rømer,
der fik oprenset søen.  

Og så sent som i 1944 måtte københavnerne
atter engang bruge søens vand som drikkevand. Tyskerne havde lukket
for gas, strøm og vandforsyning for at få københavnerne til at makke
ret.

En gruppe unge besatte i 1967 Fugleøen
og erklærede USA krig i protest mod Vietnamkrigen. Udenrigsministeriet
fik travlt med at forklare, at det kun var tale om en practical joke.
Politiet blev tilkaldt og fik de unge ind på dansk grund igen. De oprindelige
beboere – ænder og svaner kunne igen atge deres ø i besiddelse.

I år 2000 var det unge bz’ere der hejste
piratflaget på øen, da Ungdomshuset blev solgt.   

Station 6

Indtil 1977 fungerede den bygning, der
nu rummer Politihistorisk Museum
en politistation. Det var politimester Crone,
der indførte de seks politikredse i København.
Politiets hovedstation var Politikammeret (Domhuset, Nytorv).

Samtlige stationer skulle holde åben
dag og nat. Samtidig blev der indrettet bolig for mindst 50 ugifte politibetjente
og 6 overpolitbetjente. De seks politistationer fik følgende adresser: 

Station 1: Gråbrødretorv 15

Station 2: Lille Kongensgade 18

Station 3: Store Kongensgade 68

Station 4: Christianshavns Torv 2

Station 5. Gasvejen 11

Station 6: Fælledvejen 13  

    Den navnkundige stationsleder.
    Rantzau
    boede i nr. 11. Stationens lokaler var dog under al kritik,
    så allerede i 1865 flyttede man over i nummer 18, hvor stationen lå
    til 1884. 6. kreds omfattede alt hvad der lå mellem Ladegårdsåen
    og Øresund. Voldterrænet var grænsen mod byen og Lersøparken
    var grænsen mod Nordvest 

Dengang bestod styrken af 1 overbetjent,
3 inspektionsbetjente og 28 almindelige politibetjente. I 1864 boede
der 1 overbetjent og 12 betjente på Station 6.

I 1874 blev politiet opsagt af ejeren
af Fælledvej 18. Man kunne da godt blive boende, hvis man ville
acceptere en lejeforhøjelse på 25 pct. det sagde kommunalbestyrelsen
ja til.  

Støberierne på 
Nørrebro

Blandt nogle af de største virksomheder,
der blev bygget på Nørrebro
i 1800 – tallet var to store jernstøberier. Den ene var Heegaards
Blågårds Plads, som blev oprettet i 1828. Det andet var
S.H. Ludvigsens
Nørrebrogade 39.
Dette eksisterede fra 1838. Ludvigsen
fik nogle år senere Hermann
som kompagnon.

Det nye Nørrebro
havde behov for kakkelovne, gaslygter m.m. I 1860erne var virksomheden
en af Københavns førende producenter af lygtepæle, kloakdæksler
og fritstående pissoirer – også kaldet nødtørftsanstalter

Firmaet var nogle af de første, som
forsynede københavnerne med vandklosetter og centralvarmeanlæg i velhaverkvartererne
omkring Bredgade og Malmøgade.

Senere blev blandt andet fjernvarmeanlæg
virksomhedens speciale. I 1974 forlod man Nørrebro
ud i et nyt industrikvarter i Glostrup  

Syngepiger på 
Nørrebro

På hjørnet af Jægersborggade
og Jagtvejen
optrådte der fra 1889 – 1893 syngepiger ligesom
Bakken. Fra 1894 da stedet fik nye ejere blev syngepigerne
udskiftet med billardborde. Stedet kom til at hedde Café
Jægersborg.
Helt ind til 1958 var der restaurant på stedet. I
dag ligger der en døgnkiosk på stedet.  

Todesgade

Gaden er opkaldt efter lægen, moralisten
og filosoffen Johan Tode (1736 –
1806).
Han gjorde sig blandt andet bemærket ved at konstatere forskelle
mellem kønssygdomme. Tode var også efter de unge piger, der
gik på volden. Her kunne man pådrage sig forkølelse og andre langt
ubehageligere ting, der ikke var godt for legeme og sjæl.  

Todesgade
forandrede fuldstændig udseende efter renoveringen i 70erne. Måske
gik man for hårdt frem, for her befandt der sig nogle flotte bygninger.
Det var også her man ville fjerne en daginstitution, men det forhindrede
demonstranter.  Og medlemmer af Nørrebro Beboeraktion.
Aktionen varede over et halvt år. Efter anmodning fra Københavns
Kommune
satte politiet massive styrker ind og institutionen blev
kørt væk en januardag 1978.  

Trafikproblemer på 
Nørrebrogade

Vi har i artikler beskrevet jernbanen
på Nørrebro. Men jernbanen voldte store problemer for
trafikken på Nørrebrogade.

Når togene fra Hovedbanegården kørte
mod Hellerup og Klampenborg
passerede de Nørrebrogade tæt ved Esromgade.
Bommende blev sænket og de kørende og gående på Nørrebrogade
måtte vente.

Fodgængerne kunne dog fra 1910 benytte
en fodgængerbro, når bommene var nede. En trafiktælling fra den 28.
februar 1924 fortæller noget om problemets omfang.

Bommene var nede 78 gange i løbet af
et døgn – i i alt 212 minutter. Der passerede 67 tog og nogle
rangertog. Der standsede 361 biler og 18 motorcykler. Den øvrige trafik
– sporvogne, hestevogne, cyklister og fodgængere var man åbenbart
ligeglade med.

Overskæringen forsvandt først i 1930
ved åbningen af Højbanen og den nye Nørrebro Station.  

Ventegodt

På hjørnet af Esromsgade
og Nørrebrogade lå landstedet Ventegodt.
Her boede familien Melchior.
Efterhånden kom byggeriet meget tæt på, og den kæmpe store villa
måtte lade livet. Melchiors
børn gik i skole inde i byen. De forbipasserende blev stoppet for mod
betaling at tage børnene med ind til byen. Når de forlangte for meget,
måtte de stakkels børn selv vandre den lange vej.  

Kilde: Se

Litteratur Nørrebro  

Hvis du vil vide mere:

Talrige artikler om det gamle Nørrebro
står til rådighed  

    .

     


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro