Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Blaagaard Seminarium

Oktober 13, 2009

Egentlig startede Blaagaard Seminarium
to gange. For et par år siden blev begge seminarier forenet til en.
Under englændernes bombardement blev seminariet
ødelagt. Biskoppen mente, at det var bedst for moralen, at seminariet
flyttede til Jonstrup.  Jeppe Tang var initiativtager til det andet
seminarium. Dette seminarium flyttede adskillige gange.
 

Kongerigets
ældste seminarium

Blaagaard Seminarium kalder sig selv
for Danmarks ældste seminarium, mens Tønder Statsseminarium
kaldte sig for Nordens ældste. Sidstnævnte blev oprettet omkring 1759.
Men dengang lå byen i hertugdømmerne.  

Ny lovgivning

Den 23. januar havde Christian den
Sjette
udsendt en forordning, der skulle forbedre skolevæsnet på
landet, men det fik aldrig en praktisk betydning. Det var først, da
Kronprins Frederik
overtog regeringen, at der skete en mærkbar
ændring. I 1789 nedsatte han en kommission, der skulle finde frem til
en forbedring af det danske skolevæsen. Oprettelsen af et seminarium
Nørrebro var direkte en konsekvens af kommissionens arbejde.  

I 1791 blev kongerigets
første seminarium oprettet på Nørrebro, der dengang lå et
godt stykke ud for København.

Man mente, at de lærere, der blev uddannet
på Blaagaard var indbildske og irreligiøse, hvilket med
den nære beliggenhed ved hovedstaden.  

Uddannelsen skulle vare tre år og kostede
40 rigsdaler om året. For disse penge modtog eleverne 

  • Undervisning, Bopæl, Kost,
    Ildebrand og Lys.

 

Modvilje mod seminariet

Både i Rigsdagen og ude i befolkningen
voksede modviljen mod de statslige seminarier. Ja selv Grundtvig
var blandt modstanderne. Han påstod at disse statsfabrikker opfostrede
lærere udi indbildskhed, lavsånd og pedanteri. Resultatet blev, at
en del af læreruddannelsen kom over på private hænder.  

Englænderne
ødelagde seminariet

Under englændernes belejring gik det
meget hårdt ud over det gamle slot og park. Pastor L. Strøm,
der var lærer på seminariet i 1807 berettede følgende: 

  • De engelske Tropper kom
    nu til stedse nærmere ind mod København og Forpostfægtningerne tog
    til, ogsaa i Nærheden af Blaagaard. Da nu alle flyttede ind fra Nørrebro,
    maatte Seminariet flytte med. Enhver der kunne drage længere ud i Landet,
    greb Lejligheden. Seminariets Forstander var allerede med Familie taget
    til Fyen. Alle Seminaristerne, som havde hjemme i Sjælland, benyttede
    Ferierne til at drage hver til sin Hjemstavn. De
    øvrige hjalp til at redde Seminariets Inventarium, hvad der lod sig
    flytte, og det fik for en stor Deel Plads i Borchs Kollegium. Jeg tog
    med Kone og Barn ind paa Regentsen og oppebeide der de Ting, som skulde
    komme.

 

Det var svært at finde logi til dem,
der ikke havde familie lige i nærheden. Regentsen og kirker blev taget
til hjælp. Hofkassen hjalp til med kontanter, mod at semristerne
holdt vagt på forskellige steder.

Nørreport
var lukket.  Men i skyndingen havde man glemt at bringe seminariets
møbler i sikkerhed, blandt andet et orgel. Man forsøgte, at komme
ud til Blaagaard efter at have fået Nørreport
åbnet et par timer. Men Kuskene nægtede at køre videre. Kuglerne
strøg om ørerne på dem. Man nåede ikke ud efter orgelet.  

Da kapitulationen var afsluttet, kunne
man igen tage ud til seminariet. Men det var et sørgeligt syn. Værelserne
var mere mindre ramponeret. Panelerne var afbrækket, og orgelet skamferet.
De to haver, man havde til rådighed, var fuldstændig ramponeret. Den
ene havde faktisk været der inden englændernes ankomst. Onde tunger
påstod at det var Nyboder – folket, der slæbte frugttræer
bort og brugte dem som brændsel. Og den anden have brugte englænderne
som affyringsrampe.  

Efter at lokalerne var blevet nogenlunde
istandsat, blev det bestemt at Blaagaarden
skulle fungere som feltlazaret. Seminariet måtte derfor flytte over
på et nærliggende sted, Store Ravnsborg.
 

Flytning til Jonstrup

For at forbedre seminaristernes vandel
blev seminariet i 1808 flyttet til Jonstrup,
og derefter kaldt Jonstrup Seminarium.
Nu hørte det også med til historien, at seminaristerne kiggede efter
de ældste piger fra Vajsenhuset,
som havde fået midlertidig ophold herude. Det var noget som biskop
Balle
havde observeret. Og det gik ud over moralen.  

Stor søgning til seminariet

En gårdmandssøn fra Ringkøbing,
Jeppe Tang Andersen
kom i 1859 til Nørrebro.
Han var stærkt påvirket af Grundtvig
og lærer på Grundtvigs Højskole på
Marienlyst.
I lejede lokaler i Blågårdsgade 14
startede han en fri folkelige læreanstalt for vordende lærere. 

 
Han begyndte med 2 elever, men inden året var omme, var han oppe på
18. I 1863 var søgningen blevet så stor, at det var nødvendigt at
bygge et nyt seminarium i Blågårdsgade 15, og her fik det så sit
endelige navn Blaagaard Seminarium.
Efterhånden var der 86 elever på seminariet.

I 1865 steg elevantallet til 217.  

Jeppe Tang
– en personlighed

Jeppe Tang
var en personlighed. Man kunne let for det indtryk, at hans personlighed
havde et lidt komisk skær. Seminariet blev gang på gang kritiseret,
men elverne forsvarede det hver gang. Tang
sad i Rigsdagen fra 1877 – 1892. Ved siden af sin rektor – stilling
skrev han også skolebøger.  

Man havde ingen penge, men så gik man
til Minister Monrad. Denne svarede, ada det gik op for ham, at
Tang
overhovedet ikke havde nogen som helst penge: 

  • Nu har jeg truffet mange
    Fantaster, men aldrig så stor en fantast som Dem.

 

En ny bygning

Men Tang
må åbenbart have efterladt et vist indtryk for senere fik han at vide,
at der lå 10.000 kr. til ham. Den 15. august 1863 blev den nye fireetagers
skolebygning i Blågårdsgade 15
indviet.  

Tang
fik også hjælp fra enkedronningen Caroline Mathilde,
der interesserede sig meget for Tangs seminarium.
Faktisk hed institutionen både Tangs Institut, Seminariet paa Nørrebroe
og Fri – Seminariet.
Men ved indvielsen var der ingen tvivl, da
hed stedet Blaagaard Seminarium.

Bygningen havde 60 elevværelser, foruden
private lejligheder til forstanderen og enkelte lærere.  

I 1896 blev ejendommen udvidet med en
gymnastiksal og en beboelsesejendom. 

Kun for mænd

Dette andet seminarium blev det første
private seminarium. Det var stadig kun adgang for mænd.  Henrik
Cavling
skrev blandt andet: 

  • Den frihed, der tales så 
    meget om tog især sigte på eleverne. De fleste kom fra landet
    og boede på små værelser i kvarteret. De kunne så 
    komme til timerne . Ifald det passede dem
    – udeblev de gjordes ingen bemærkning derom. De kunne møde
    forberedte eller uforberedte efter eget
    ønske, og de indstillede sig til eksamen, når de havde lyst.

 

Tang ville terperiet til livs.
Undervisningen skulle ledsages af frie foredrag. Man må sige at dette
levede op til Fri Folkelig Læreanstalt for vordende lærere.  

Jappe
Tang
døde i 1904, og seminariet gik i arv til sønnen Niels
Tang
, som var forstander frem til 1927.

Seminariet sluttede nu med at være en
folkelig læreanstalt og blev omdannet til et mere almindelig seminarium. 

Flytning til Ravnsborggade

Seminariet flyttede ud af bygningen i
Blågårdsgade
og til den nærliggende Ravnsborggade
til Kjær og Lyngbys Skole.
Fra at være et seminarium, der i høj grad blev søgt af mænd fra
provinsen, blev Blaagaard nu Københavns eget seminarium.

Eleverne boede ikke mere lige om hjørnet.

Nu fik man også den øvelsesskole,
som man savnede i Blaagaardsgade.
Desuden fik man  et laboratorium.  

Væk fra Nørrebro

I 1923 flyttede seminariet til Hindegades
Skole,
efter at det en kort overgang havde ligget på Emdrupborg. 
Men Niels Tang følte sig aldrig rigtig hjemme her. Efter
Tang – familien
kom endnu en jyde til i 1927. Det var Valdemar
Jørgensen
, der fungerede som forstander frem til 1958. 

Ejendommen

Ejendommen i Blaagaardsgade
forblev i familien Tangs eje indtil 1918. Den blev lejet ud til beboelse
og industrielle virksomheder. Murermester E.P. Møller overtog
ejendommen for i 1919 at sælge den videre til bogtrykker C.W. Bærentsen,
der tillige var udgiver af Aftenbladet.
Senere blev der udgivet blade som Aftenbladets Søndag
og Dansk Familieblad.  

Tilbage til Nørrebro

En ny seminarielov trådte i kraft i
1931. Den stillede større krav til kvalitet og lokaliteter. Sløjd
blev indført og mindst et fremmedsprog. I 1933 flyttede man tilbage
til Nørrebro til mere tidsvarende lokaler på Kapelvej
Skole.
Men starks efter kom der politiske meldinger om nedlæggelse
af seminarier blandt andet Blaagaard og Jonstrup.
Men det blev dog forhindret. Børnetallet steg igen, og der var atter
behov for flere lærere.  

Åben for kvinder

Endelig i 1947 blev der på Blaagaard
åbnet for kvinder. Antallet af seminarier steg fra 18 til 29. Efter
krigen blev der på Tangs gamle højskole Emdrupgård
indrettet forsøgsskole, seminarium og lærerhøjskole. København fik
et statsseminarium efter en række tovtrækkerier. I 1955 overgik
Blaagaard
til at være en selvejende institution. Også Jonstrup
havde overlevet. I 1956 flyttede man til nybyggede lokaler i Lundtoftesletten
ved Lyngby. 

I Gyngemosen

Blaagaard Seminarium
forlod nu endelig Nørrebro og rykkede ud til Gyngemosen.
Det skete i 1963.

Tre seminarier blev til sidst sammenlagt
i Gyngemosen. Det var Jonstrup, Blaagaard
og Emdrupborg. Ringen sluttede. 

Slut for Nordens
ældste seminarium

Men for Nordens
ældste seminarium – Tønder

var det slut. Denne institution betød meget for byen. Jeg husker, at
de var leveringsdygtige i gode fodboldspillere, bl.a. Henning Enoksen. 

    Og så mangen en Tønder
    – pige
    blev forlovet eller gift med en seminarist. Kunne en mor
    ikke få afsat sin datter, ja så hed det sig

  • Ja ikke engang en seminarist
    vil have min datter

 

Og fysisk betød Tønder Statsseminarium
også noget for mig. På Øvelsesskolen
havde man placeret bogdepotet oppe på tredje sal. I Andersens og
Nissens Boghandel
var vi så heldige at levere bøger til skolen.
Man havde ikke tænkt på elevatorer, og de store leverancer var om
sommeren. Jo det glemmer man ikke så let.  

Kilde:
Se

Litteratur Nørrebro  

Hvis du vil vide mere:
Se

  • Tønder Statsseminariums Historie
    (under Tønder)
  • Blågårds Plads på Nørrebro
  • Grundtvig på Nørrebro
  • Blågårds – kvarteret gennem
    næsten 400 år
  • Nye tider på Nørrebro i
    1870’erne

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro