Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Christiansborgs brand 1884

September 13, 2009

For anden gang brød slottet i brand.
Man manglede stiger og vand. Brandvæsnet var for langsom og folketingets
formand blev beskyldt for at pleje egne interesser. Desuden udtalte
han, at et tredje Christiansborg ikke ville blive opført. Dette blev
betragtet som en fornærmelse mod kongen.
 

Christiansborg blev anvendt til audienser,
kur, tafler, soireer og store og små hoffester: det var et helt fænomen
at tænde de mange og prægtige lysekroners tusinde stearinlys i riddersalen.
Det tog flere dage. Tanden på hvert eneste lys skulle omvikles med
tændtråd og alle disse tråde skulle samles neden for lysekronen.
Under disse stod lakajerne med små lysestabler. På signalet fra overhofmarskallen
løb alle tændtrådenes utallige småflammer til vejrs, lysekronen
tændtes.  

Fyret op i kakkelovnen

I forbindelse med rigsdagens sammentræden
fyrede man kraftigt i slottets kakkelovne den 3. oktober. På et tidspunkt
mente man, at det lugtede af gas, men det tilskrev man de nyindkøbte
møbler.

En rengøringskone ville hente sit tøj,
em da hun nåede op af trappen kunne hun høre noget knitren.  

I et af folketingets lokaler i fløjen
over det gamle kongelige bibliotek og under den vestlige ende af Riddersalen,
var der udbrudt brand.

Ilden var opstået i stenografernes værelse
lige i nærheden af kongelogen.

Slottets og rigsdagens personale tog
straks fat på at slukke ilden. Man brugte blandt andet Ildslukningsapparat.
I første omgang troede man, at have fået bugt med ilden. Men en halv
time senere fandt man ud af at der var ild i Riddersalens gulv. Branden
menes, at være opstået klokken lidt over tre. 

Der var ganske vist en brandtelegraf
i portnerbygningen, men den gik ikke direkte til brandstationen, så
portneren mente, at det var lige så hurtig at sende et bud hen til
brandstationen.  

Det burde ikke ske

Man var belært af slottes første brand.
Derfor havde man både installeret brandmure, jerndøre vagter og slukningsmateriel.
Men bygningen havde den svaghed, at den bestod af en masse hulrum.  

Brandvæsnet fra den nærliggende hovedbrandstation
i Nikolaj Kirketårn kom hurtig til stede. Man regnede det i
starten for en lille brand, som brandvæsnet hurtig kunne få bugt med.
Men i datidens aviser blev det berettet. 

     Sprøjterne kom ikke hurtig nok, især kneb
    det for den gamle Damsprøjte til at komme derhen. Der blev straks beordret
    Militær til hjælp. Brandinspektør, fhv. Ingeniørkaptajn Mejer havde
    Kommandoen.
     

Christiansborg var en kompliceret bygning,
og der opstod hurtig problemer. Åbenbart var brandvæsnet ikke klar
over det utal af hulmure, der var på slottet.

Meldingen til stationen kom ført klokken
halv fem. Vagtmester Hyller
begav sig sammen med stationssprøjten, 2 strålemestre yderligere 10
mand samt håndsprøjte, redningsstige m.m. til slottet. De fire andre
indenbys stationer blev ligeledes alarmeret.

Klokken kvarter i fem var der endnu kun
tre sprøjter til stede. Rigsdagsfløjen var da i lys lue.

Åbenbart måtte brandfolkene ikke komme
ind i Riddersalen for slotsforvalteren. Brandfolkene søgte efter ilden
og brød tros slotsforvalteren gulvet op.

Klokken fem var der mødt fem sprøjter
op. Man mente på daværende tidspunkt at med den ild, man havde set,
at være tilstrækkelig. Kort efter fem mente brandvæsnet, at de havde
kontrol over situationen.  

Rigsfløjen i lys lue

Ilden brød rigtig ud ved halvsekstiden,
men først adskillige timer senere vidste man, hvor det bar hen.

Klokken kvarter i seks var situationen
ændret. Brandvæsnet måtte fra stationen telegrafere efter forstærkning.
Pludselig opstod der eksplosioner, antagelig forudsaget af gas. Man
meldte om de første sårede brandfolk.

Dampsprøjterne fra Gothersgade
var blevet bedt om at komme. Men her havde man kun mandskab til at betjene
en af tre.

Man havde tre heste med seletøj, men
kun en kusk. En kulvogn burde også have været afsendt, men man savnede
en kusk.

Først kokken halv otte var alle dampsprøjter
i brug. Pludselig manglede man vand. Den ene dampsprøjte fungerede
ikke mere.

Efterhånden kom brandkorpsets reserve,
sprøjterne fra broerne og sugeværkerne
fra depothuset i Gothersgade.  

En masse mennesker var i gang med at
evakuere malerier, bøger, protokoller med mere. Dette forhold gjorde
det bestemt ikke lettere at bekæmpe ilden.  

På Det kongelige Teater opførte man
den aften Statsmand og Borger.
Men man nåede ikke ret langt før forestillingen blev afbrudt. Emil
Poulsen
trådte frem og fortalte at slottet stod i luer. Det blev
ikke til mere skuespil. Folk gik ned til stranden for at betragte et
andet mere uhyggeligt skuespil.

I og omkring slottet var det natten igennem
en heftig aktivitet. Man kunne have forventet at der skete en evakueringsplan.
Men det var ikke tilfældet. Redningen af værdierne foregik til dels
efter tilfældighedernes princip. 

Indtil kvarter i otte havde man håbet
at begrænse ilden til Rigsdagsfløjen,
som med en brandmur var adskilt fra hovedbygningen. Men det var umuligt
at begrænse flammehavet. Klokken halv otte var der ild i hovedfløjen.  

Ved nitiden havde havnevæsnets to dampsprøjter
indfundet sig. Marinens samt Amagers dampsprøjte havde ligeledes indfundet
sig. Senere mødte Ladegaardens
sprøjte op.  

Tavse og triste

Tilskuerne stod tavse og triste, mens
de observerede det sørgelige syn. Himlen var oplyst, de vældige rødgule
flammer dannede et kraftigt lys. Et uhyggeligt bulder opstod, da skorstene
faldt. 

    – Skridt
    for Skridt, Fod for Fod væltede Ilden frem. Sprøjternes Straaler faldt
    som Draaber i Ildhavet. Og der var Øjeblikke, hvor det hele saae ud
    som vild Flugt for Elementernes Rasen. Kavallerfløjen faldt.
     

Plænen omdannet til pulterkammer

Klokken halv tolv brændte alle slottets
fløje. Træværket var faldet ned, og man kunne stadig høre knald
fra faldene bjælker. Det lød som et helt bombardement. Da ilden brød
ind i Dronningefløjen var Thorvaldsens Museum og Slotskirken
stærkt truet.

Man råbte hele tiden efter vand og stiger.
Men der var hverken det ene eller andet. I kælderen brændte gassen
endnu. Man kunne ikke slukke. Ingen vidste, hvor hovedledningen var.  

Man frygtede at branden ville brede sig
til andre dele af hovedstaden. Alle evakuerede ting blev samlet på
plænen foran Frederik den Syvendes
statue. Den blev omdannet til pulterkammer.  

Kirken ødelagt

Brandvæsnet havde forventet, at den
dobbelte jerndør til kirken havde været aflåst. Men her fandt man
soldater i gang med at brække det kostbare gulv op. Denne vandalisme
fik man stoppet og fjernet soldaterne, samtidig med at adgangen til
kirken blev bevogtet. Havnevæsnets dampsprøjte ydede en stor hjælp
til at oversprøjte kirken med vand. Den stærke vind spredte ilden
med stor hast mod kirken.  

Under branden modtog man et telegram
fra Malmø, der tilbød dampsprøjte og mandskab. Ved tretiden
om natten ankom mandskabet fra Sverige til havnen. Men da var hjælpen
ikke mere nødvendig. 

Og for at det ikke var nok, så indløb
der en brandalarm fra brændevinsbrænderiet i Nyboder
om morgenen ved seks tiden.

Op af formiddagen den 4. oktober blev
der meddelt om brand i slotskirkens tag, men dette blev dog hurtig slukket.  

Kongen – dybt berørt

Kongen var ved 19 – tiden blevet underrettet
om branden. Han kørte derpå straks mod byen og umiddelbart til brandstedet.
Han var ledsaget af Prins Valdemar
og sin bror, Prins Hans. Prins Valdemar
var hele aftenen behjælpelig med at redde, hvad reddes kunne.  

Da dronningefløjen var fortabt, gav
Kongen ordre til at sprænge den lille mellembygning til kirken med
dynamit. Sprængningen blev foretaget af Løjtnant Faber
fra Ingeniørtropperne.

Ved to – tiden meldtes kirken og museet
ude for brandfare. Kongen var dybt berørt over branden. Han udtalte
følgende: 

    – Under
    den Sorg, som igaar har ramt Os, vor Hovedstad og hele Landet, idet
    det stolte Christiansborg i Løbet af faa Timer er blevet et Rov for
    Flammerne, føle Vi Trang til at udtale Vor oprigtige og hjertelige
    Tak for de Beviser paa Mod og Uforsagthed, utrættelig ihærdighed og
    opfordrende Beredvillighed til at yde Hjælp, der – som Vi selv personlig
    havde Lejlighed til at overbevise Os om – i saa fuldt Maal aflagdes
    ikke blot af Kjøbenhavns Brandcorps og af Hærens og Flaadens forskjellige
    Afdelinger, Officerer, Underofficerer og Menige, men ogsaa den studerende
    Ungdom, saavel som Borgere af alle Samfundsklasser. Det er disse forenede
    Bestræbelser, det skyldes, at de nationale Skatte, som Slottet husede,
    I det væsentlige ere blevne frelste fra Undergang.

    Givet paa Amalienborg den 4de October
    1884

    Christian R.  

Formanden i centrum

Folketinget og Rigsdagen
måtte holde deres møder under primitive forhold i Fredericiagade.
Her forblev man til 1918, hvor man kunne tage det tredje Christiansborg
i brug. Højesteret måtte flytte til Det Bernstorffske Palæ i Bredgade.  

Og Folketingets
formand kom i søgelyset, fordi han udtalte, at der ikke blev bygget
et tredje Christiansborg. Dette blev bevidst misfortolket som
en fornærmelse mod kongen. Formanden blev også beskyldt for at have
ladet redningsmandskabet sørge for sit eget møblement forud for alle
kostbarheder i den kongelige malerisamling.  

Man regnede med at branden havde kostet
tre unge soldater livet. Mindst 15 var blevet kvæstet, mange alvorlig.  

Anerkendelse og kritik

En del brandfolk fik efter branden tilkendt
dusører for deres arbejde. Det overordnede personale måtte nøjes
med at have deltaget i det vanskelige slukningsarbejde. Dagbladet
roste også brandvæsnets indsats men satte spørgsmålstegn ved materiellet.
Men Dagsavisen mente at lederen, Meyer
ikke var sin opgave voksen. Men dette protesterede de menige brandfolk
imod. I Berlingske Tidende forsvarede de deres leder.

Men Dagsavisen
gjorde brandmændenes udtalelse til grin. Men så trådte kommandør
Wilde
til og satte tingene på plads.

Også Brygger Jacobsen
blandede sig i diskussionen. Og resultatet af det hele blev en styrkelse
af brandvæsenet i København.   

Kilde: Se Litteratur København (under
udarbejdelse)

    – der
    planlægges en artikel om Christiansborgs historie. 

Andre \”brandartikler\”:

    – Brand
    i Tønder (under Tønder)

    Brand i Brokvarterene (under Nørrebro)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København