Artikler
Juli 13, 2025
Online-litteratur om København
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om København.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 200 online-titler med lokalhistorie om København (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Sønderjylland
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Sønderjylland.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 300 online-titler med lokalhistorie om Sønderjylland (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Østerbro
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Østerbro.
Ved at bruge følgende link for du en liste over online-titler om Østerbro (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Nørrebro
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Nørrebro.
Ved at bruge følgende link for du en liste over online-titler om Nørrebro (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om besættelsestiden
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om besættelsestiden.
På siden om besættelsen (der ses her) findes der mere end 300 online-titler, der er blandt omfatter følgende kategorier:
Blandt de digitaliserede titler ses også de illegale blade samt flere unikke kilder, der ikke ses andre steder. Fx Dr. Werner Bests kalendernotater og den såkaldte Stockholm-liste, der er en interneringsliste fra Stockholm-gruppen, der indeholder ca. 8.000 danske personer under mistanke for tyskvenlige aktiviteter. Dog er kun et navneindeks tilgængeligt.
Der er via siden også adgang til en søgbar database med størstedelen af de personer, der var registrerede medlemmer af DNSAP, det danske nazistparti.
Det hele findes på siden om besættelsen hos Danskernes Historie Online.
Juli 12, 2025
Online-litteratur om Aabenraa
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Aabenraa.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 150 online-titler om Aabenraa, herunder årsberetninger fra uddannelsesinstitutioner (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 11, 2025
Online-litteratur om Tønder
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Tønder.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 200 online-titler om Tønder, herunder årsberetninger fra uddannelsesinstitutioner (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 9, 2025
En læge på Nørrebro
Nonnernes hospital. Et moderne hospital. Man fik smør på. Kommunen købte ikke ”gamle” hospitaler. Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegård. Hospitalet bygget i pavillons bygninger. Ansat af Sygekassen. Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekassen. Lægerne vogtede over deres område. Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen. Nu fik lægen sandelig rindende vand. Under ”Den Spanske Syge”, Fra cykel til lukket vogn. Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal. Apotek Ægirsgade/Nannasgade – de første med el. Ældre læger kunne ikke komme i pensionsordning. Mange flere læger var blevet ansat. Stor Polio-epidemi. Respekten for folk i hvide kitler havde aldrig været større. Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper. Ikke engang etagevask kunne foretages. TV’ et blev ikke engang slukket under besøg. Brugskunst. Når patienter var sengeliggende.
Nonnernes hospital
De katolske Sankt Joseph søstre åbnede den 1. juli 1875 et hospital med 20 senge. Den blev senere udvidet til 400 senge. Hospitalet blev stiftet dels ved frivillige bidrag til dels med større prioritetslån.
Man optog patienter fra enhver trosform. Behandling på ene stuer kostede 4-6 kr. Hospitalet havde fem afdelinger. På hver afdeling var der ansat en overlæge, 6 reservelæger og to assistenter. I 1904 blev der behandlet 2.401 patienter på hospitalet.
Et moderne hospital
Man sagde om nonnernes hospital at det var uhyre moderne og tiltrak de nye lærer. Speciallæger, der ikke kunne få deres patienter indlagt. Indlagde dem her. men i de fleste tilfælde skulle de selv betale. I begyndelsen var der dog ingen hjalp at hente fra stat og kommune.
I midten af 1950erne købte man og indrettede Schous Papirfabrikker til hospital. Røntgenafdelingen blev udvidet. En nyt moderne operationsafdeling blev bygget. Et moderne laboratorium blev bl.a. udvidet.
Man fik smør på
Man sagde tidligt i hospitalernes historie:
Kommunen køber ikke ”gamle” hospitaler
Det kom bag på hospitalets 800 ansatte at kommunen ikke ville overtage. Hospitalsborgmester Alsing Andersen sagde det på denne uelegante måde:
Det flotte hospital lukkede i 1979. I 2005 lukkede stedet også som plejehjem.
Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede
Her på Blegdamsvej blev Blegdamshospitalet opført i 1879. Det var ikke lige populært alle steder. Således klagede pastoren i Skt. Johannes kirken. Han ville ikke haves sådan et hospital liggende i naboskabet.
Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegården
Den sidste koleraepidemi havde København i juni 1853. Man brugte den traditionelle behandling åreladning, lavement og opkastning, hvilket kun forværrede situationen. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistents Kirkegård. I oktober 1853 var der anmeldt 7.219 tilfælde, hvoraf 4.737 havde dødelig udgang.
Hospitalet bygget i pavillonbygninger
Dette gav anledning til et opgør med tidligere tiders dårlige vandforsyning kloakering og hygiejne. Men hospitalet holdt næsten 100 år. Grunden tilhørte krigsministeriet. Hospitalet bestod af en række pavillon-bygninger.
For at berolige pastoren og andre flyttede hospitalsborgmesteren ud i området. Og der blev rejst et stort hegn.
Ansat af sygekasse
Læge Christens begyndte i 1905 og fortsatte i 52 år. Sygdom tvang ham til at gå på pension. Må vi præsentere Sophus Christens.
I det tidsrum havde Nørrebro forandret sig meget.
I 1896 tog han ind på medicinstudiet. I 1903 aflagde han lægeprøve.
Hvis man dengang ville være rigtig læge, skulle man ansættes af en sygekasse. De var suveræne og bestemte mange ting. Og det var antallet af læger samt praksisområdet. København bestod af 80 små sygekasser med hver deres bestyrelse. Det var frivillige og ulønnede uden nogen som helst indsigt i lægegerningen.
Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekasse
Som almindelig borger skulle man fremlægge en lægeattest. Man optog ikke kronisk syge som patienter. Og så kostede sådan en attest 1 kr. i honorar.
Lægerne vogtede over deres område
Det var god tone, at Københavns Lægeforening ikke blandede sig, men man orienterede dog den lokale sygekasse. Christens skrev til lægernes formand. Denne svarede på ”den ærede forespørgsel”, at foreningen ikke havde noget at indvende mod ansættelsen.
Christens fik tildelt et område, der ikke omfattede ret mange patienter. Lægerne vogtede over deres område, som godt kunne overlappe. Det var ikke usædvanligt at gå på strandhugst blandt naboområdets patienter. Vores hovedperson havde 550 patienter fra sygekassen Alderstrøst. Hans praksis var ikke ligefrem blomstrende.
Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen
Arbejdsdagen var døgnets 24 timer – alle ugens syv dage hele året. Eneste undtagelse var årets fire største helligdage. Om søndagen var der konsultation mellem 8 og 9- Det var som regel mændene der sukkede op ”efter besøg hos barberen”. Konerne havde nok at gøre derhjemme.
Det var som regel ligegyldige ting som ønsket om mere medicin. Dette var en pestilens for mange. En læge kom af med patienterne om søndagen ved at han bad folk om at smide tøjet. Og så fik de ellers en grundig undersøgelse. Og sådan en grundig gennemgang tog tid. Sidste patient gik først langt ud på eftermiddagen. Lægens grundighed rygtedes i kvarteret. Og så skulle der ellers skrives recept.
Det endte så med at folk fra medicinalindustrien løb ham på dørene.
Slut om søndagen, men nu også om aftenen
I 1916 blev søndagskonsultationerne afskaffet. Men til gengæld skulle sygekasselægerne holde en ugentlig aftenkonsultation. Det var for de medlemmer, der arbejdede i dagtimerne.
I 1908 rykkede dr. Christens ud i en større lejlighed i Nansensgade 18. Her fik man sandelig også installeret en telefon. I 1914 flyttede Christens til Nørrebrogade 184. Flytningen blev besværliggjort, da der ikke kunne skaffes heste til trækning af flyttekasser. Første verdenskrig var begyndt og de danske og neutrale heste var solgt til tysk krigstjeneste.
Nu med rindende vand
Det nye lejemål bestod af en femværelses bolig på anden sal. Konsultationsstuen havde vaske og undskyldnings-kumme med afløb, Jo der var indlagt rindende varmt. En kakkelovn sørgede for opvarmningen.
Trods fremgangen måtte hæge Christens supplere indtægten som natlæge ved Røde Kors. Det kostede 4 kr., hvis det var unødvendigt at rekvirere lægen.
Fra sygekassen fik Dr. Christens et årshonorar for hvert medlem over 15 år og 6 kr. for hver er familie. Tog man på besøg for en kollega fik man 2 kr. Det samme fik man for At skrive en dødsattest. Fødselshjælp og abortbehandling i egen hjem blev takseret med 10 kr.
Under ”Den Spanske Syge”
I 1918 under influenzaepidemien ”Den Spanske Syge” har lægerne været på hårdt arbejde for deres penge. 60 sygebesøg var ikke ualmindeligt på en almindelig dag. Dertil kom den almindelige konsultationer. Dertil kom de mange dokumenter, der skulle udstedes. Og så var der varer og deriblandt medicin, som ikke kunne skaffes.
I en ejendom var samtlige syv familiemedlemmer syge. Her skulle der udfyldes 12 forskellige dokumenter. Her flottede Røde Kors sig og forhøjede honoraret med hele 10 pct.
De københavnske hospitaler havde meget travlt. Antallet af ramte lå på 18.000 – 19.000
Fra cykel til lukket automobil
Ofte foregik sygehusbesøg på cykel. Lægetasker og instrumenter til fødselshjælp befandt sig på bagsædet. Senere blev cyklen udskiftet med en motorcykel: Og senere med en lukket bil. Der var dog stadig kollegaer, der tog på sygehusbesøg på hestevogn.
Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal
Klientellet var dengang overvejende sporvejsfunktionærer, fabriks – og kommunalarbejdere, håndværkere, mindre handlende og alderstyende. Mange havde endnu retirader i gården. Så var det ikke let at være syg på 4.-5. sal. De fleste var to værelses lejligheder.
Apoteket ved Ægirsgade, de første, der fik el.
Trappelyset kom fra en gaslampe, der blev slukket kl. 22 Her måtte lægen finde vej. Den første, der fik elektricitet her på Nørrebro, var Apoteket på hjørnet af Ægirsgade og Nanasgade.
Ældre medlemmer kunne ikke komme i pensionsordning
Da lægernes organisation foreslog sygekassen en pensionsordning, blev de afvist. De herrer havde aldersrentekontoen. Først i 1946 blev Lægernes Pensionskasse oprettet. Der blev ikke stillet helbredskrav til medlemskab. Ældre læger kunne dog ikke blive medlemmer. Og som Christens sagde:
Mange flere læger var blevet ansat
I 1952 blev 2.700 børn og unge ramt af Polio. De blev indlagt på Blegdamsvejens Hospital
Sophus Christens måtte fortsætte til han var 79-årig. En sygdom i 1957 tvang ham til at stoppe.
Da han begyndte som læge ved sygekassen ”Alderstrøst” var der syv læger og et apotek i bydelen.
52 år senere, var der 17 læger og fem apoteker.
Stor Polio – epidemi
Fa 1940 blev alle smitsomme patienter sendt på Blegdamsvejens Hospital. 2.700 blev indlagt med polio i 1952. 348 døde, fordi åndedrætssorganerne blev lammede. De 315 kunne ikke selv trække luften men måtte have hjælp. Det var netop herfor indførelse af respiratorbehandling til bekæmpelse af åndedrætslammelse.
Samtlige skolebørn i 1956 gik tilbudt Poliovaccine.
Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større
Vi kunne også have nævnt De Keltiske anstalter på Nørrebro. Her gik det også folk rundt i hvide kitler. Og filosofien var, at hvis man ikke tilpasse sig samfundet blev man sendt til en ø, og først efter et kirurgisk indgreb fik man lov til at forlade øen.
Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større.
Vi kunne have nævnt andre
Så kunne vi selvfølgelig have nævnt ”Almindeligt Hospital” og Balders Hospital. Eller at man blev nødt til at indrette et hospital på Ladegården, fordi ingen andre hospitaler i Københavns – området ville modtage Ladegårds-lemmer.
Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper
Jens Hilden har i bogen Nørrebro Historier – fra fedmadder til fædregrupper fortalt om sine oplevelser som 68´er læger på Nørrebro. Han beskriver bl.a., hvordan det så ud i et Nørrebro – hjem dengang.
Man havde fundet ud af at gennemsnitlige lægeforbrug var langt højere i de lave indkomstgrupper. Det skyldtes ikke mindst folk på overførselsindkomster. Det gennemsnitlige forbrug hos de førtidspensionerede var tre gange højere end blandt de erhvervsaktive.
Rent håndklæde lå parat
Dengang var der ingen dørtelefon. Man gik direkte ind fra gaden. Over for hoveddøren var et lille toilet eventuelt med en lille håndvask og med terrazzogulv uden afløb. Over håndvaskens kant lå et rent håndklæde med sæbe oven på. Man skulle huske at vaske hænder, når man gik – ellers var man ikke en rigtig læge.
Ikke engang etagevask kunne foretages
Rummet var så lille at der ikke engang kunne foretages etagebades. Da der senere kom bruseniche, kom den til at stå i soveværelset. Ved siden af toilettet var der en dør til det smalle køkken, hvor der først i rummet var et komfur, gasmåleren og aftrækket ovenover. Herefter køkkenbord med vitrineskab ovre til højre. Henne ved eller under vinduet, er vaskeri med en kold – og varmtvands forenet med et blandingsbatteri af gummi. 90 pct. havde affaldsposen siddende under vasken.
TV blev ikke slukket under besøg
Til højre for indgangsdøren stod en lilleentre – kommode med spejlet over. Efter kommoden kom døren til spisestuen. På bordet lå hjemmeplejens journal. Nej fjernsynet blev ikke altid slukket, når lægen var op besøg.
Brugskunst
Over sofaen hang sofastykket som er et smukt naturbillede. Til højre hang den gæve søulk i sydvest eller den grædende napolitanerdreng. Fiduskunst – overhovedet ikke – det var brugskunst.
Når patienten var sengeliggende
Hvis patienten var sengeliggende, var soveværelset ved siden af køkkenet. Her måtte man kante sig ind imellem sengen og et stort klædeskab. I soveværelset var der et ganske søvnigt lys i loftet. Ved sengen var der en ganske lille natlampe. Over sengen hang Sikker Hansens billede af oldtidskvinden, der maler korn.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Juni 26, 2025
Grundloven blev brudt
En ny bog om detteemne. Tyskerne ville have 72 navngivne kommunister. 352 kommunister anholdt. En lov med tilbagevirkende kraft. Grundloven blev brudt. Nu var kommunisterne pludselig terrorister ifølge justitsministeren. En lov med tilbagevirkende kraft. Grundloven blev brudt. Danske Toner. Der var ingen lov om nødretstilstand. Man forbød ikke det at være nazist. Politikerne var pressede. Demokratiet kan strækkes langt. Der var ingen hjælp at hente. Stauning afviste i første omgang. Det lykkedes for 95 at flygte. Bo Lidegaard mente at interneringen var i orden. Politikerne henviser til en meget tynd undskyldning. Skal man bare annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem?
Ny bog om dette tema
Egentlig ville vi gerne have anmeldt en ny bog om dette tema. Men det lykkedes os ikke i første omgang at skaffe den. Derfor får du vores egen beskrivelse om de danske kommunister under besættelsen.
Tyskerne ville have 72 navngivne kommunister
Vi drev en omfattende samarbejdspolitik med tyskerne. Grunden til dette var, at danskerne skulle mærke krigen så lidt som muligt. Vi var da også det besatte land, der mærkede mindst til krigen.
Da tyskerne angreb Sovjet, ja så krævede tyskerne 72 navngivne kommunister udleveret. Og det var faktisk dansk politi, der havde lavet denne liste. De havde længe før besættelsen samarbejdet med tysk politi.
352 kommunister blev anholdt
Der var udarbejdet kort over mange danskere, bl.a. også kommunister. I stedet for de 72 arresterede dansk politi i stedet 352 kommunister. Aktionen var veltilrettelagt.
Der blev ikke rejst sigtelse, endsige anklage. Kun i et eneste tilfælde er den anholdte blevet stillet for en dommer.
Politiet besatte partiet og partipressen samt det kommunistiske partis virksomhed og andre lovlige foreninger.
De fængslede var ikke sigtet for nogen forbrydelse.
En lov med tilbagevirkende kraft
Rigsdagen vedtog to måneder efter tyskernes angreb den såkaldte kommunistlov med til bagevirkende kraft. Det var blot for at lovliggøre de foregående måneders arrestationer.
Loven blev udarbejdet i al hemmelighed. Justitsministeren fremlagde på en af disse hemmelige møder udkastet til loven. Dengang hed han Eigil Thune Jacobsen. Og loven var blevet anbefalet af højesteretsdommer Troels G. Jørgensen. Denne havde sagt, at den var fuld overensstemmelse med Grundloven.
Der blev også sagt noget om at loven blev indført af hensyn til rigets sikkerhed.
Grundloven blev brudt
Men her havde højesteretsdommeren lige overset 8 forskellige paragraffer i Grundloven. Og det er bl.a. at Grundloven:
Loven blev hastebehandlet af et enigt Folketing og Landsting. Selv om loven foreskriver, at der skal gå mindst to dage mellem første og anden behandling og yderligere mindst to dage før tredjebehandling blev Kommunistloven vedtaget på en dag.
For at sikre sig mod uroligheder var et utal af civilklædte betjente indkaldt for at fylde op på tilhørerpladserne i de få timer lovarbejdet stod på. De tre behandlinger var overstået på få minutter.
Nu var kommunisterne pludselig terrorister
Den eneste, der tog ordet, var justitsminister Thune Jacobsen. Engang var han politiets øverste chef, da man registrerede og overvågede kommunisterne. Nu talte han om kommunistiske terrorgruppers mangeårige hærgen i Danmark. Sådan blev loven retfærdiggjort.
Danske Toner
Det lykkedes kun at anholde et af de tre folketingsmedlemmer. De to andre var på flugt, deriblandt DKP’ s formand, Axel Larsen. I september 1941 udsendte DKP en lille illegal pjece cammufleret som et sanghefte ”Danske Toner”. Her kunne man læse den tale, som Axel Larsen ville have holdt, hvis han havde haft muligheden for at være til stede.
Man havde givet Rigsdagens Tjenestemænd ordre til at være politiet behjælpelig med at anholde de kommunistiske folketingsmedlemmer, hvis de skulle vise sig.
De mange kommunister blev arresteret netop for at være kommunister. De blev indsat i Vestre Fængsel. Dernæst blev de interneret i Horserødlejren.
Loven havde tilbagevirkende kraft og legaliserede ikke kun fremtidige, men også allerede foretagne anholdelser af danske kommunister.
Der var ikke nogen lov om nødretstilstand
Og så indeholder den danske grundlov ikke en lovgivning om nødretstilstand, Så der var absolut ingen lovhjemmel for regeringens handlinger. Det var efter grundige overvejelser grundlovens fædre undlod at sætte sådanne bestemmelser ind i forfatningen. De ville ikke give nogen regering sådanne fuldmagter, som let kunne misbruges.
Nej, nødretsparagraffer kan ikke tages i brug – heller ikke i undtagelsestilstande. Man brød kommunisternes ret til beskyttelse. Indgrebet stred mod den personlige frihed.
Man forbød ikke det at være nazist
Man ville ikke forbyde nazisterne, men det var mere belejligt at forbyde kommunisterne. De var jo allerede registreret og en del af dem blev skam også overvåget. Og dette fortsatte efter besættelsen i hvert fald af ”Den Sønderjyske Efterretningstjeneste”.
Politikerne blev presset
Da tyskerne natten mellem den 28. og 29. oktober skulle overtage Horserødlejren lykkedes det for fangerne at flygtede. Men størstedelen blev fanget af tyskerne og sendt til KZ – lejren Stutthof.
Thune Jacobsen forsvarer kommunistloven i sin bog på følgende måde:
Politikerne blev presset af tyskerne. Justitsministeriet, statsadvokaten, politiet og fængselsvæsenet kunne åbenbart ikke have gjort andet i denne bødens stund. Det var i nødrettens navn, at man efter befrielsen retfærdiggjorde de ulovlige arrestationer og vedtagelsen af den grundlovsstridige lov.
Demokratiet kan strækkes langt
Politikerne var rede til ar gå meget langt for at opretholde samarbejdet med tyskerne og bibeholde retshåndhævelsen på danske hænder. Forløbet ses på denne måde som et eksempel på, hvordan demokratiet kan strækkes langt for at sikre dets opretholdelse.
Der var ingen hjælp at hente
Hvorfor fængslede man så omtrent fem gange så mange, som tyskerne bad om. Kunne man ikke i stedet have anholdt lidt mindre end, hvad tyskerne bad om? Kunne de ikke have laset dem undslippe? Eller, hvorfor blev de ikke advaret på forhånd? Var det kun tyskerne, der ville af med kommunisterne?
Her var der danskere, der havde en bestemt politisk holdning. Det var almindelige arbejdere, folketingspolitikere og intellektuelle. Der blev ikke taget hensyn til partnerens tilstand eller familieforholdene i øvrigt. Nu havde familien pludselig mistet en forsøger. Hvorfor tilbageholdt de sociale myndigheder deres understøttelser?
Stauning afviste i første omgang
Da kommunisterne var blevet interneret opsøgte Agnes Nielsen selveste Thorvald Stauning for at få hjælp. Hun var gift med folketingsmedlem Martin Nielsen. Men hun blev afvist.
Kvinderne, der blev kaldt ”De Røde Enker” blev også afvist hos Røde Kors. Kommunisterne blev ikke betragtet som nogle, man blev nødt til at internere. De blev betragtet som forbrydere.
Det lykkedes for 95 at flygte
Allerede den 29. august 1943, da regeringen gik af, sad 250 kommunister interneret i Horserødlejren. Allerede dagen før den 28. august, da samarbejdspolitikken var brudt sammen midt på eftermiddagen, kunne fangerne være blevet frigivet. Det var jo ikke længere nogen regering, der havde nogen forpligtelser over for tyskerne – heller ikke på at holde kommunister interneret.
De blev ikke frigivet og de blev heller ikke advaret. Det lykkedes for 95 af de opmærksomme fangere at slippe fri. Den 2. oktober blev de resterende 150 sendt til Stutthof. 22 omkom som følge af have været i KZ – lejren.
Seks døde i lejren, ni døde på dødsmarchen mens syv omkom af følgesygdomme efter befrielsen.
Bo Lidegaard mente, at interneringen var i orden
Forfatteren Bo Lidegaard har forvaret interneringerne ellers var de kommet i tysk varetægt. Det var et besynderligt argument. De danske myndigheder anholdt fem gange så mange, som tyskerne forlangte. Og hvorfor befriede man ikke kommunisterne, inden tyskerne fik kontrollen.
Man henviser til en meget tynd undskyldning
Efterkommere kæmper stadig om at få en undskyldning. Diverse ministre henviser til den undskyldning som Anders Fogh Rasmussen for snart 20 år siden. Men var det en undskyldning til kommunisterne?
Det var ved en tale den 4. maj 2005 på 60-årsdagen for Danmarks befrielse som han holdt i Mindelunden. Han gav en undskyldning til de jøder og andre uskyldige mennesker, som danske myndigheder udleverede til nazisterne.
Til et spørgsmål fra SF´eren Kristen Touborg, svarede Fogh:
Skal man annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem?
Men hvorfor skal dette komme som en sidebemærkning, en bisætning eller som svar på en forespørgsel i Folketinget? Sådan siger man ikke rigtig undskyld. Der er aldrig sagt undskyldning direkte over for kommunisterne eller de berørtes børn og børnebørn.
Det skal selvfølgelig siges undskyld på et offentligt møde, hvor man anerkender at det var forkert og at det aldrig vil ske igen. Man kunne vel også sige, at man ikke skal annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem.
Vore frihedsrettigheder er sårbare selv i et demokrati.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Juni 19, 2025
Hvorfor har Tønder så mange gamle huse?
Vi kan også stille spørgsmålet – Hvorfor har Tønder ikke flere gamle huse? Hovedgaden i Tønder den samme som siden vikingetiden. Pebergade ble fjernet. Siden 1130 har Tønder haft en havn – måske længe før. Skt. Laurentius Kirken og kirkegården. Var det første torv området mellem Skibbroen og Møllegade. En regulering i 120 stavne. Fire bykvarter. I savner bygninger mellem 1230 og 1500. Sydøst Kvarter – Sydvest Kvarter – Nordvest Kvarter – Nordøst Kvarter. Ikke alle ældre huse vedligeholdes lige godt. Grunden til at der ikke er endnu flere ældre huse i Tønder skyldes bl.a. brande og stormfloder. Det allerældst bevarede i Tønder. Fra 1600 – tallet. Rester af Grøngrøft i Gråbrødregade 2. Fornemme barok – bygninger revet ned. Endelig fik man håndhævet forbuddet mod stråtag. Velfærd skyld i at huse blev revet ned. Man fik reddet Port-huset. Det nedbrændte Østergade – kvarter genopbygget
Hovedgaden i Tønder – siden vikingetiden
Det var en holm, er på den ene side var afgrænset af Vidåen og på den anden side Laurentius-strømmen, der udgjorde det første Tønder. Størrelsen var ca. 800 meter lang og 400 meter bred. Siden vikingetiden har det været Østergade-Storegade-Vestergade, der udgjorde hovedgaden.
Det er sjældent at det er en middelalderby i det store og hele fremtræder så intakt med sit oprindelige anlæg af gader, pladser og vandløb. Nydannelser går først i gang uden for bykernen efter 1880
Pebergade blev fjernet
Er det havnen, der har skabt bydannelsen i Tønder? Måske? Tønder har haft en anden havn et andet sted. Men så sent som i 1933 kunne man endnu opleve en meget beskeden kanal ved den nuværende Skibbro.
To små gader Kogade og Pebergade videreførtes ud til en landevej, hvorfra varer fra havnen førtes øst – og nordpå. I 1960erne blev Pebergade fjernet.
Siden 1130 havde Tønder en havn – men nok længe før
Siden 1130 er der dokumentation for, at Tønder har haft en havn. Måske lang tid før. Historikere mener, at det startede med at Møgeltønder var havneby. Og først ca. 100 år derefter blev Tønder havneby. Kan det være rigtig?
Men kanalen er årsag til Vestergades bebyggelse. Holmens højest beliggende område var ved det senere Svinetorv. Vi er på Nørregade, der lå 4,5 meter over normalt nul. Her gik det mod nord.
Skt. Laurentius Kirken og kirkegården
Den ældst dokumenterende bygning i Tønder er St. Laurentius Kirken, der lå omkring indtil ca. 1530 i området Vestergade 31 – 35. Den skønnes opført i granitkvadre før 1200. Til det nydannede sogn hørte også Emmerske, Korntved og Tved.
Ved udgravninger har man kunne kortlægge kirkegården. Men allerede i 1533 blev denne udlagt som byggegrunde. Kvadre i latinskolen og slotsvandmøllen er sikkert byens ældste bygningsdele. Det første borganlæg, der ikke kan dokumenteres, har sikkert ligget her før 1200.
Var det første torv – mellem Skibbroen og Møllegade?
Den holm, som vi har omtalt, var indtil år 1200 kun bebygget i den vestlige del. Et interessant spørgsmål melder sig. Var det først torv, der hvor klostret fik sin plads – området mellem Skibbroen og den senere Møllevej (Gråbrødre vej) op til den også siden anlagte Ulvegade (Uldgade).
En regulering i 120 stavne
Omkring 1230 gennemførtes en omfattende by-regulering. Dette omfattede Vestergades østligste del, Storegade og Østergade. En udstykning på 4×30 nogenlunde lige store grunde – de såkaldte stavne. Ud mod gaden havde de en bredde på ca. 8 meter. Og en dybde på 60-70 meter. Det var gavl-bebyggelse efter lybsk forbillede.
Bagsiderne af grundene (Bag staldene) blev ikke alene anvendt til stalde men også til udlejningsboder for tyende og håndværkere.
I løbet af 1600- årene og fremefter blev der uden for stavnene oprettet de såkaldte bode-gader. Stavnsejerne betegnedes som ”erfgesetene” og havde oprindelig valgbarhed til bystyret og lige andel i den fælles bymark.
Fire Bykvarterer
De 120 stavne, der indtil 1768 ikke måtte slås sammen udgjorde 4 bykvarterer, hvis huse først blev nummereret fra 1774. Den nuværende gadenummerering indførtes først 1908. Kvarterordningen blev bibeholdt til 1890.
Det må antages at byens anden kirke Skt. Nicolai-kirken sammen med et eventuelt rådhus er opført på den afstukne centralplads, der hvor det gamle rådhus, som vi kender fra vores barndom, lå.
Vi savner bygninger mellem 1230 – 1500
Ingen bygninger fra tidsrummet 1230 – 1500 er bevaret i Tønder heller ikke byggearbejderne på borgen, som hertug Frederik fra 1490 og fremefter påbegyndte. Grundinddelingen med de senere tilføjede gader er intakt i dag.
Kvarterer og gader i Tønder (1230)
Sydøst-kvarter (oprindelig 31 stavne):
Sydvest-kvarter (oprindelig 30 stavne)
Nordvest-kvarter (Oprindelig 29 stavne)
Nordøst-kvarter (Oprindelig 30 stavne)
Ikke alle ældre huse vedligeholdes lige godt
Antallet af nuværende huse inden for bykernen er ca. 450. Det er her, vi finder de gamle huse. Og når man ejer et gammelt hus, har man et ansvar for at vedligeholde det. Tager vi en rundtur i de gader som vi her har nævnt, kan vi se, at ikke alle er lige gode til det.
Grunden til at Tønder har så mange gamle huse er at strukturen er bevaret gennem mange år.
Det er uundgåeligt at der bliver huller i husrækken. Det har vi mellem Østergade 28-34 (Bøvingstræde) og mellem Østergade 25 og 23 (Delas-vej).
Grunden til at der ikke er endnu flere ældre huse i Tønder
Hvorfor er der ikke endnu flere ældre huse i Tønder?
Stormfloder
Alene mellem 1532 og 1615 er der registreret syv stormfloder. Bindingsværkshusenes ler-fyldninger presses ud af det indstrømmede vand. Så husene væltes omkuld. I 1615 stod vandet 3 meter højt ved Østerport og det meste af Vestergade blev ødelagt sammen med slotsbroen.
Brande
Endnu farligere var de talløse ildebrande, som er blevet registreret:
Alle brande fremkaldt som følge af stråtag og dårligt konstruerede skorstene.
Intet under at antallet af bevarede bygninger begrænses til godt en halv snes indtil 1725. Alle disse bygninger er for længst fredede.
Det allerældst bevarede i Tønder
Fra 1600 – tallet
Fra 1600 årene findes der i Tønder 6 mere eller mindre intakte renæssance/barokhuse.
Rester fra Grøngård i Gråbrødrevej 2
Interessant er det også, at i vinkelhuset Gråbrødrevej 2 findes der barokdele fra 1640’erne. Det skal være opført at materialer fra jagtslottet Grøngård. Hus-tavlen er dateret 1649. Hvordan det havner her, ja det kan du læse i vores artikler om Grøngård.
Fornemme Barok – bygninger revet ned
Man har i nyere tid også revet nogle fornemme barokbygninger ned som Østergade 13, Storegade 11 (1682). Også den navnkundige ”Im weissen Schwan”, Storegade 6 blev brutalt revet ned så sent som i 1932. Den var foreviget på nødpengesedler fra 1920.
Endelig fik man håndhævet kravet om forbud mod stråtag
Den store brand i Østergade den 26. oktober 1725 omtales på tavlen i byporten fra 1726. Denne brand gav anledning til at man endelig fik håndhævet kravet om forbud mod stråtag og indført organiseret skorstensfejer-tjeneste. Man hører heller ikke mere om regulære kvarters-brande.
Velfærd skyld i, at huse blev revet ned
Antallet af bevarede huse opført i tidsrummet mellem 1725 og 1850 er da også betragtelig i Tønder. Fra 1744 foreligger der med 10 års intervaller fuldstændige brandtaksations-protokoller, i hvilken vi nøje kan følge de enkelte huses historie og ejerforhold.
Man fik reddet porthuset
Det er på dette tidspunkt knipleindustrien blomstrede. I stedet for at renovere husene byggede man nu nyt. De betydelige ældre bygninger blev offer for velstanden. Og hele slotskomplekset blev revet ned i 1750 uden at bygge nyt i stedet. Man fik dog reddet porthuset.
Det nedbrændte Østergade kvarter genopbygget
Perioden indledtes med at genopbygge det nedbrændte Østergade – kvarter med det monumentale vajsenhus som erstatning for det hyppigt nedbrændte hospital. Her var det på nordsiden nok den store købmandsgård Soli Deo Gloria som det fornemste (1729). Fonden til bevarelse af gamle huse høstede stor anerkendelse for at have reddet hele denne husrække.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: