Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Svenske tropper i Tønder

Januar 15, 2008

Svenske tropper gæstede
Tønder hele tre gange. De var ikke særlig velkomne. De stjal og røvede
det hele. De efterlod Tønder forgældet og fattige. En ung mand fra
Ballum blev krigshelt. Og Chr. den 4. sejrede i Vadehavet. 800 hollændere
blev begravet på Jordsand.

Desværre for Ballum, blev
den ikke købstad.
 

Danskerne fik klø 

I 1422 ville en dansk hær
under ledelse af adelsmanden Tønne Rønnow
erobre slottet. Slottet var kommet i holstenernes eje. Først forholdt
de sig afventende. Det så ud som om ingen ville gøre modstand. Danskerne
trængte sig frem. De overskred volden, satte murbrækkere og stormstiger
til, og klatrede op af muren. De ventede på ingen tid at kunne indtage
slottet.

Men så kom holstenerne frem.
De løsnede de store bjælker, der var anbragt på murkanterne. 346
danskere blev dræbt, deriblandt Tonne Rønnov.
Mange af dem, der tog flugten på vejene og i skovende blev også dræbt. 

Slottet var en vigtig forsvarsklippe.
Dem der var herre på slottet, havde også herredømmet over de herreder,
der hørte under Tønderhus.  

En krigshelt fra Ballum

Tredveårskrigens tropper satte
deres præg på Tønder. Christian den fjerde havde kastet sig i et
blodigt opgør mellem katoloikker og protestanter. Men han kom galt
af sted. Ved et ulykkeligt slag ved Lutter an Barenberg
i 1626 måtte han tage flugten. Hesten under ham, blev dræbt. Men sønderjyden
Peter Brandt
stillede sin egen hest til rådighed, og det lykkedes
kongen, at redde livet.

Den tapre riddersvend blev
belønnet med en gård i Ballum. 

Kongens flygtende hær blev
fulgt af Wallensteins lejetropper. 

Tønder oplever 5 krige

Fra 1627 til 1713 oplevede
Tønder ikke mindre end 5 krige. Følgen var indkvarteringer af fremmede
tropper. 

Forsvar af Tønder forberedes

Dag og nat var der vagter ved
portene. Hertugen havde bebudet gode og stærke slagbomme, og Laurentiusstrømmet
blev uddybet.

Skanser var anlagt, men det
var ikke de bedste soldater, der var sat til hvervet. En kontrol fandt
dem sovende på deres vagt. De fik frataget deres våben og smidt i
Vidåen.

Der blev købt ammunition.
Borgerne fik besked på at forsyne sig rigelig med brød og øl. 

Svenskerne kom uden sværdslag

Men uden sværdslag rykkede
Wallensteins tropper den 16. oktober 1627 ind i byen. 300 mand skulle
pludselig indkvarteres. Og nogle englebørn var de bestemt ikke. De
tog godt for sig af retterne, og foretog masser af plyndringer.

Amtet måtte stå for indkvartering
af hele seks kompagnier. Med befalingsmændene fulgte også en stab
af tjenere, samt kvinder og børn.

De rige borgere måtte forlade
deres huse, for at give husly til svenskerne.  
 
 

Ingen skat

Amtmanden skrev på daværende
tidspunkt: 

– Det er umuligt, at de
stakkels undersåtter kan holde ud længere, da mange ikke har en ko
endnu mindre et stykke brød i huset. Jeg har gjort mig flid til at
inddrive skatten, men jeg har ikke fået eneneste skilling. Det er kendt
for Gud og hvermand, hvilken nød, der hersker i landet.
 

Gud er alene mit skjold

En ung mand i Tønder skrev
til sin barndomsven i Tyskland og senere provst i sin fødeby: 


Jeg ville hellere være hos dig i Rostock end hos os i Tønder. Alt
rasler og larmer af våven. Alt ødelægges. Undersåtterne berøves
deres ejendele. Gud alene er mit skjold.
 

Prøvelse for befolkningen

Fra marts 1628 forbød Wallenstein
udførsel af korn og kvæg. Det ramte Tønder meget hårdt, men Wallenstein
ville være sikker på, at der var mad nok. Med hertugens hjælp blev
dette forbud dog senere ophævet.

Selv om Tønder ikke oplevede
krigens værste gru, var det dog en prøvelse for befolkningen.

En flok soldater hentede alle
kreaturerne i Hajstrup, hvor herredsfogeden boede og lod dem jage til
Tønder. Det var en straf, fordi befolkningen i Slags Herred ikke efterkom
deres forpligtigelser. 

Ingen seng i Raved

Fra Raved forlød det, at alt
var blevet stjålet. Kister og skabe var blevet åbnet. Ved soldaternes
bortrejse fandtes ikke en eneste seng i sognet.  

En borger i Tønder havde mistet
41 okser. Lensmanden på Møgeltønderhus var kommet af med hele sin
besætning. 

Besættelsen varede i 2 år,
og blev faktisk kaldet Kejserkrigen.
Tønder var kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Man skrev,
at den gæld som byen var kommet i vil hverken vi eller vore børn
kunne afdrage.

Da svenskerne endelig var væk
kom der et lettelsessuk fra beboerne 

  • Gud være evig
    tak, vor by er blevet overladt os alene.

 

Under anførelse af den engelske
general Morgan besatte kongelige tropper vesterhavsøerne. I maj 1629
kom de til Tønder. 

Det kneb med moralen

Tønder var efterhånden en
gældsbunden stad et fattigt og splidagtigt borgerskab.

Letfældige og utugtige horer
var løbet bort med soldaterne. Og det kneb gevaldig med moralen. Således
måtte byfogeden og 8 andre borgere foretage husvisitationer for at
få bugt med løse og unyttig Gesindel,
der havde sneget sig ind uden rådets tilladelse. 

Hertugdømmet udsendte i 1631
en erklæring om, at der i byen bfandt sig ledige Bürsche, som ikke
befilter sig med andet end Drik og Lediggang.
 
 

Atter engang – svenskere

I december 1643 rykkede højst
uventet den svenske general Thorsteinsson uventet ind i Holsten.
Hertugen havde knyttet et hemmeligt forbund med Sverige. Hans datter
var blevet gift med svenskerkongen, Karl Gustav.

Den berygtede general satte
kurset nordpå.. I kirkebogen i Døstrup skrev præsten: 

  • Samme nytår
    (1644) var bedrøveligt. Thi svenskerne er indfalden i Kloster, Tønder
    og Højer.

 

Atter engang plyndringer

I rekordfart havde svenskerne
indtaget Jylland. Selv om man ville skåne kirker og præstegårde,
ja så forlød det fra Tinglev, at man havde slået kirkens viduer i
stykker, og stjålet messehagelen og vokslysene. Soldaterne havde stjålet
13 rigsdaler fra præsten og endda dræbt hans svigersøn.

Der var rapporter om brand
og ødelæggelser fra Bylderup, Burkal, Øster Højst, Ravsted, Randerup
og Hjerpsted.  

Præsten fra Højrup skrev: 

  • Hesten er mig
    af fjende fratagne såvel som det bedste af alt andet, jag havde, så
    de gjorde mig til an fattig mand.

Præsten i Vodder udbrød: 

  • Fordi de fattige
    folk blev af fjenden fordærvet og mistede både kvæg og korn og næsten
    alt det, de havde, fik jeg de efterfølgende år ikke meget tiende.

 

Fra Emmerlev forlød det, at
svenskerne kun havde efterladt en halt hest og en syg ko. 

Forrædderi på Rømø

Kongen havde overladt det til
den engelskfødte general White at forsvare Rømø, man han udøvede
forræderi, idet han overgav skibene til svenskerne. Herfra kunne de
nu overfalde de danske handelsskibe og havde tættere kontakt med den
hollandske hjælpeflåde. 

Efter halvanden måned generobrede
danskerne dog øen. Generalen blev sendt til Glückstadt, hvor han blev
hængt, anklaget for forræderi.  

Slaget ved Rudbøl

Ved Rudbøl kom der også til
en træfning. Man havde bygget en skanse for at beskytte de skibe, der
lå der. Svenskerne blev slået på flugt. Men på deres tilbagetrækning
brændte de avlsbygningerne på slottet i Møgeltønder.  

Kanoner ved Højer

Og på dette sted må vi igen
berette om Slaget ved Lister Dyb.
Christian den Fjerde tog alene med sit skib Trefoldigheden
kampen op med de 24 skibe fra den hollandske flåde. Først efter to
timer fik kongen hjælp af 8 danske skibe. Kanontordenen kunne tydelig
høres inde i Højer.

Fjenden fik et tab på 800
mand. Disse blev alle begravet på den lille ø Jordsand lige uden for
Højer.

Denne bedrift samt en anden
i Kielerbugten fik i øvrigt Johannes Ewald
til at skrive Kong Christian stod ved højen mast.
Johannes Ewalds far var præst i Øster Højst.

Synd for Ballum

Krigen kom meget ubelejligt
for Ballum. Kongen havde planlagt at bygge en købstad her, med en fæstning
til en havn. Kongen havde skrevet til rigshofmesteren, at han skulle
sørge for tømmer og pæle i Norge. Men landet var svækket af krigen
og kongen var efterhånden en aldrende mand.  

Suk fra Tønder

Raadet
i Tønder sendte i 1652 en ansøgning om nedsættelse af plovtallet
(skat) med følgende hjertesuk: 

  • Vore Forfædre
    har haft god formue, statelige Skibsfart og Handel. Vi derimod har i
    mange år siddet uden Næring, tykkedes
    desuden af de tunge Digebyrder og mangfoldige ulykkelige Begivenheder.
    Vi er ganske udtømt og nedsunket i Gælde.

 

Svenskere for tredje gang

Fra 1658 – 60 var der svenske
tropper i Tønder. De blev senere afløst af polske, brandenborgske
og kejserlige tropper, der kom Danmark til hjælp. 

Borgmesteren ville forlade
sin by

Borgmester Heinrich von
Hatten
søgte om tilladelse til at forlade byen. Han havde ofte
besøg af officerer, der opførte sig uforskammet. 

Skattefrihed

Mange smitsomme sygdomme fulgte
med krigene. Dødsfald og misvækst og dårlig økonomi var årsag til
at mange gårde lå øde hen i mange år. Afbrændte gårde blev dog
efterhånden igen opført. Flere blev lovet skattefrihed i fire –
fem år. 

I 1662 var Tønder blevet belagt
med militær ekscution, grundet skatterestancer, så det var
ikke alle skadeslidte, der fik skattefrihed. 

Den store nordiske krig kom
ikke til at berøre egnen på en særlig følelig måde. Dog lå der
ude i Vadehavet svenske kapere. Og beboerne blev pålagt ekstra skatter
og indkvarteringer. Men det var ret kortvarigt.  

Kongeligt besøg

Den 12. september 1721 gæstede
Frederik den Fjerde Tønder. Det var en historisk dag. Lidelserne var
væk. Betydningsfulde personer strømmede til. Ja, man sagde, at der
var 450 personer, der gæstede Ratskeller. 

Vil du læse mere

Læs også under Højer:

– Søslaget ved Højer.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder