I Tønder lå en af tyskernes største luftskibsbaser. I det forblæste og flade landskab havde man alle odds imod sig. Cirka 600 militærfolk holdt til nord for Tønder. Et lille Zeppelin – museum forsøger at fastholde minderne fra dengang. Læs også om luftskibenes historie.

Det er nok de færreste, der ved, at der ca. 2 km nord for Tønder i Soldaterskoven lå en luftskibsbase også kaldet marinestation. Den blev taget i brug i 1915.

Dette er beretningen om luftskibe og en række energiske mennesker fra Tønder, der har oprettet et Zeppelin – museum. Jeg ved, at nogle af disse er brugere på denne side. Så jeg håber sandelig de vil korrigere urigtigheder. Lederen af museet er min gode ven fra de glade dage i Arnolds Bageri i Tønder.  (ja det var hvis en gang. Manfred er hvis ikke aktiv herude mere) (Husk at artiklen er fra 2009)

I starten fik de gode råd af den tidligere gasmester på anlægget, Fr. Röder. Museet har eksisteret siden 1992/1993. Fra 1998 blev museet placeret i det tidligere garageanlæg nord for de tidligere funktionærboliger og værksteder. Meningen var hvis nok, at man gerne ville have den nuværende flyhangar som museum. Men den trænger hvis til en ”meget kærlig hånd”.   ( I mellemtiden er fly-hangaren blevet renoveret/genopbygget)

 

I det at falde landskab

Man kan undre sig, hvorfor der bliver anlagt en Zeppelin – base i så fladt et landskab, som er præget af blæst og storm. Det må have været en kamp for mandskabet. Og de mange havarier på basen tydede os på, at det ikke var så let. Basen var da også berygtet blandt luftskibenes mandskaber.

Ikke mange ved, at det første hangarskibs – angreb var det, der skete mod luftskibsbasen i Tønder under første verdenskrig. Ingen af de fly, der deltog, nåede tilbage til skibet. (Se mere Bombeangreb mod Tønder).  Ja sådan var det med det første angreb.

Tre gange blev der forsøgt angreb mod basen i Tønder. Men først den 19. juli 1918 lykkedes det at få ram på basen.

Det var af stor betydning for de britiske myndigheder, at få ram på basen i Tønder. De to mindre haller var på angrebs – tidspunktet nærmest ude af drift. Inden planerne for bygning af en ny dobbelthal var færdig kom våbenhvilen den 11. november 1918. Det var denne hal, der blev ødelagt under angrebet.

 

Historien om L 3

Da den første verdenskrig brød ud, rådede den tyske flåde kun over et luftskib, nemlig zeppelineren L – 3. Både L – 3 og Marinens eneste luftskib havarerede over Danmark den 17. februar 1915. Hele mandskabet på 16 mand, kunne dog reddes. Skibet var bygget i 1914 og havde kostet 900.000 mark.

L1 og L2 var begge styrtet ned i 1913.

I øvrigt var L 3 den 11. august 1914 taget på et rekognoscerings – togt  ud for den hollandske kyst, hvor den med succes havde observeret hollandske krigsskibe. Dette var første gang et luftskib var blevet brugt til en mission i en krig.

 

Planen færdig i 1914

Den tyske marines behov for luftskibe steg stærkt i krigens første måneder og allerede i september 1914 forelå forslag om en luftskibsbase ved Tønder.

• Marine – Luftschiff – Detachement Tondern var en del af den tyske Hochseeflotte. Målet var at lave nålestiksoperationer mod den engelske flåde.

Tilladelse til angreb

I 1915 havde Kejser Wilhelm den Anden endelig givet tilladelse til at flådens zeppeliner kunne bombe militær – og industrianlæg langs den engelske kyst og i området omkring Themsen men ikke i selve London. Beslutningen havde været længe undervejs. Kejseren var bekymret for de historiske bygninger og den engelske kongefamilies sikkerhed. Og så var den tyske flåde og den tyske hær i krig med hinanden. Der var masser af rivaliseringer.

 

Det første angreb mod England

Den 19. januar 1915 lettede L 3 fra Fuhlsbüttel sammen med L 4 om formiddagen. På togtet deltog også L 6, der var lettet fra Nordholz. Ombord havde L 3 brændstof til 30 timer, 8 stk. 110 punds bomber, 25 stk. brandbomber og 16 besætningsmedlemmer.

Kl. 20.50 nåede den første zeppeliner nogensinde England. En tiltagende vind tvang skibet til Nordfolk i stedet for Humber., som oprindelig planlagt. Navigationen foretog man ved at kaste lysbomber og observerer byerne under sig.

Great Yamouth med en mindre flådebase blev angrebet. Det tog kun 10 minutter, hvorefter L 3 igen fløj ud over havet. Kl. 9.40 næste morgen ankom han tilbage til basen i nærheden af Hamborg.

To dage efter kunne The Times berette om, hvordan et fjendtligt luftskib havde bombet bl.a. en have og lavet et stort hul foran tilskuertribunen på væddeløbsbanen. Artiklen afslørede dog også at L 3 havde været tæt på at ramme en bygning, der husede et reserve kompagni og også havde kastet en bombe nær byens gasværk. Den materielle skade var begrænset, men to personer havde mistet livet ved angrebet.

Selv om missionen ikke lyder specielt vellykket, var det en fantastisk præstation med datidens navigationsinstrumenter. Mod krigens slutning tilføjede zeppelinerne englænderne større skader.

Cirka en måned efter var L 3 på vej på deres sidste togt sammen med L 4. De skulle rekognoscere ud for den norske kyst. Den tyske damper Rubens var på vej med forsyninger til Afrika, og luftskibene skulle holde øje med at den tyske flåde ikke kom i vejen.

En af L 3`s motorer var allerede sat ud fra starten. Vinden havde taget til. Situationen var ved at være kritisk. Ud for Esbjerg satte den anden motor også ud. L 3 ville have fløjet til Tønder. L 3 svævede tæt ind over Esbjerg og landede i stedet på Fanø´ s strand. To af de store propeller og enkelte navigationsinstrumenter blev reddet fra skibet. Den ene af disse propeller hænger nu på Zeppelin – museet i Tønder.

Mandskabet blev taget til fange og under hele krigen var de interneret i Odense.

 

60 zeppeliner skudt ned

Fra januar 1915 begyndte zeppeliner fra hæren og flåden også at bombe Paris. Men særlig effektive var disse kæmpe skibe ikke. Under angrebene mod Paris og London gik 60 ud af 88 zeppelinere tabt. Især var tabene store i 1916.

Hæren forsøgte også at bringe forsyninger og forstærkninger til de tyske tropper i Afrika, men efter 1917 overførte hæren alle deres zeppelinere til flåden.

 

PL – 25 lander i Tønder

De første to haller i Tønder stod færdige i marts 1915. Størrelsen var 180 meter i længden, 31 meter i højden og 40 meter i bredden

Den 23. marts landede det første luftskib i Tønder. Det var et Parceval luftskib PL – 25. Det var en type uden indre aluminiumskelet. I 8 måneder var det udstationeret i Tønder.

Den 25. april 1915 landede den første zeppeliner, ved navn L – 7 i Tønder. Denne var stationeret i Tønder i 13 måneder, inden det blev skudt ned af den britiske flåde i Nordsøen. 11 mand omkom og 7 endte som krigsfanger i England.

 

De fleste flyvninger fra Tønder i 1916

Det var billigere at bygge et luftskib end et skib, og det tog kun seks uger. I alt lå der 15 luftskibsbaser rundt om Tyskland, men de fleste rekognoscerings-togter blev foretaget fra Tønder. Alene i 1916 blev halvdelen foretaget fra Tønder.

 

Ideel til rekognoscering

Et luftskib var ideelt til rekognoscering. I løbet af krigen blev der foretaget 1.200 opklaringsflyvninger over Skagerrak og Nordsøen, foruden de cirka 350 angrebsflyvninger, der var rettet mod England. Tønder stod for cirka en fjerdedel af alle disse flyvninger. Det lyder af meget, men disse luftskibe var meget
følsomme over for vejrlig.

Fra 500 meters højde kunne man fra et luftskib se 85 km i hver retning. Det svarer til 22.000 km2. Siden blev luftskibene også brugt til at søge efter miner. En anden funktion var, at de skulle eskortere flådens skibe

 

Den tyske flåde i undertal

Den tyske flåde var den engelske klart underlegen. Grand Fleet Havde ved krigens udbrud 32 slagskibe mod Hochseeflotte’ s 23. Og denne forskel blev endnu større. Efter 1914 havde den tyske marine en tilvækst på yderligere to slagskibe, mens den britiske flåde havde en tilvækst på 11 skibe.

Det berømte Jyllands – slag ude på Nordsøen var efterfølgende skyld i en hektisk aktivitet fra Tønder – basen. Den tyske flåde havde 9 skibe til reparation. Der skulle kompenseres for dette forhold. Men til selve søslaget var der ingen luftskibe til stede. Det blæste for meget.

Luftskibene blev også brugt til angreb. De spredte rædsel, men hvor effektive de egentlig var, er et spørgsmål.  Kun 25 af togterne fra Tønder var bombeflyvninger.

 

Havari i Tønder

I Tønder var der flere eksempler på at luftskibene gik op i røg på selve basen. De blev simpelthen antændt under bugsering. Da L 18 skulle have påfyldning af gas skete der et uheld og luftskibet blev antændt. I marts 1916 ”påsejlede” L 22 porten til hallen og fik hele forpartiet ødelagt. I december 1916, da L 24 skulle bugseres ind i Toska, kom skibet ud af kontrol i den stærke blæst og ramte en tændt pære under hallens loft. Både L 24 og L 16 udbrændte. Da briterne angreb fik de ram på L 54 og L 60.

 

En by i sig selv

Basen i Tønder var en lille by i sig selv. Den var næsten selvforsynende med alt. Eget gasværk, vandværk, elværk, varmecentral samt komplet kloaksystem.Et fantastisk bygningsværk var dobbelthallen Toska. På basen var også:

• ankerplads til ”parkering” af luftskibene
• tredobbeltskinneanlæg til ind og ud-transport af luftskibe
• radiostation
• projektører og lyskastere
• Hangar lys-fyr
• Underjordiske brintlager, (Tobias og Toni havde hver 10.000 liter, Toska havde et lager på 30.000 liter brint)
• gasværk og gasbeholder
• 2 reparationsværksteder
• vejrstation
• luftforsvar med 5 jagerfly af typen Albatros D 3
• beboelsesbarakker til de 574 soldater, der var stationeret på basen. Og funktionærboliger til de 14 officerer. (Når luftskibene skulle lande og starte måtte der tilkaldes ekstra 100 mand fra det nærliggende ”Landsturmbatillon Tondern”. 

 

Dårlig flyveplads

Til flyene blev der bygget en hangar i basens sydlige ende, 78 meter lang, 12 meter høj og 25 meter bred. Landingsbanen blev anbragt lige foran. Men det var en meget primitiv græsbane, og meget dårlig planeret. Dette medførte, at de fleste af flyene havarerede under start eller landing. Dette medførte så at basens
jagtforsvar blev opgivet. Det sidste fly forlod Tønder den 6. marts 1918. Englænderne mødte således kun spredt FLAK (Flugabwehrkanone) og håndvåben – ild, da de angreb basen i 1918.

 

Stort gasværk

Ved krigens slutning kunne gasværket stadig producere – lige så meget gas som Frederiksberg Gasværk. Gasværket var af sikkerhedsgrunde placeret ca. 1 km fra hangarerne.

Og nu hvor vi er ved ”energien”, ja så kunne de største luftskibe rumme omkring 55.000 kubikmeter brint, som delvis blev produceret på dette værk. Det havde en døgnproduktion på 6 – 8.000 kubikmeter. Men gasværket kunne ikke producere nok, så det var nødvendig at få tilførelser udefra. Og dette blev leveret
i specialbyggede jernbanevogne.

Ved flyvepladsen var der oprindelig 3 luftskibshaller, men under krigen blev den ene flyttet til Sild. Englænderne fik som skrevet ram på en af dem.Fra den der stod tilbage kunne man faktisk i klart vejr se Ribe Domkirke.

 

Luftsyge

Der skete en stor teknologisk udvikling af luftskibene. De kunne flyve højere og højere, men deres største problem var, at opdriften blev leveret af brint. Og dette var let antændelig. Godt nok fandtes der helium, men på det tidspunkt kun i USA.

Højdesyge var også noget der prægede besætningen. Man havde godt nok udviklet iltapparater, men de var ikke særlig effektive.

 

Flyene kunne ikke nå skibene

Den 19. oktober 1917 deltog 11 luftskibe i et angreb, heraf to fra Tønder. Men de havde nok ikke taget metrologerne med på råd, for en voldsom storm overraskede dem. I alt mistede tyskerne 5 luftskibe, heraf en fra Tønder. Fra engelsk side blev der sendt ikke mindre end 75 fly op mod luftskibene. Men de kunne slet ikke nå dem.

 

16 luftskibe tilknyttet Tønder

På basen var der i 1918 en dobbelt hangar Toska med de to luftskibe L54 og L60 og en mindre hangar Tobias med en lænkeballon. I de godt tre år basen var i funktion, var der i alt 16 luftskibe tilknyttet, hvoraf de fleste gik tabt under krigen.

For englænderne udgjorde luftskibene dog hele tiden en trussel. De tavse skibe kunne næsten uhindret nå London fra Tønder.

I 1919 bestemte Versaillestraktaten, at Tyskland ikke måtte have militære zeppelinere og de overlevende blev udleveret til sejrherrerne som en slags krigserstatning.

 

Efter krigen

Barakkerne blev efter krigen brugt af danske soldater. Det var Sønderjysk Kommando der rykkede ind. Senere flyttede de ind i en lejr ved Ryttervej, men her var forholdene nu ikke bedre. Syd for flyverhangaren var der en stor plan flade til landing for flyvemaskiner, som allerede nævnt,  mens der fra luftskibshallerne var anlagt cementerede grøfter med sporbjælker, så man kunne køre luftskibene ud, når de skulle i aktion. Der var anlagt et meget fornemt kloakeringssystem. Der var anlagt et halvt nedgravet og cementeret ammunitionsdepot, hvortil der også førte spor.

I hangaren blev genforeningsfesten afholdt, og jeg mener også, at der blev afholdt ride-stævner efter krigen  arrangeret af byens gardehusarer. Disse kom oprindelig fra Randers.

Hallerne blev revet ned. Det samme gjaldt elektricitetsværket og delvis vandværket og gasbeholderen på gasanstalten. Man flyttede de tyske barakker fra hangaren i 1920. Flyvepladsen blev brugt som eksercerplads.

På stedet blev der plantet fyr og gran på stedet, og meget passende kaldte man det for Soldaterskoven.

Man forsøgte at holde flyvepladsen intakt. I hangaren blev der udlagt en masse tørvestrøelse, og der blev anskaffet ca. 600 får og ansat en hyrde. Men en sygdom opstod blandt fårene og de døde. Derefter blev hangaren ryddet for alt og kalket. Pludselig havde man så en enorm gymnastikhal. Den store hangar blev revet ned i 1922. Man vidste ikke, hvad man skulle bruge den til.

På øvelsesarealet blev der anlagt en håndgranatkastebane samt en civil flugtskydningsbane. Øvelsesområdet blev anvendt til daglig uddannelse.

 

Kun få rester tilbage

Ved landevejen ligger Eksercergården, som delvis består af bygninger fra 1. verdenskrig. Her er rester af det gamle elektricitetsværk, vandværk m.m.

Bunkeren, hvor der blev opbevaret ammunition (kaldet Himmelbjerget) er i dag overvokset med skov. Rester af flyvehangaren og varmecentralen kan stadig ses. Denne varmecentral er et rødt murstenshus, og blev brugt af Tønder Politi i forbindelse med hundetræning. Om de gør det endnu, ved jeg ikke.

Fundamenter af de gamle mandskabsbarakker kan vel kun ses om vinteren. Øst for varmecentralen ligger fundamentet til den gamle officersmesse. Uden for denne ligger en stor sten kaldet officersstenen.

Man kan stadig ane fundamenterne af hallerne Toni og Tobias. Toni havde en udstrækning på 180 meter gange 40 meter. Den østlige del er bevokset med rødgran. Men meget blev ødelagt efter oprydning i forbindelse med en storm i 2000. Cirka 50 meter fra Toni i nordlig retning lå Tobias.

Den store dobbelthal Toska anes også. På et tidspunkt var dets fire hjørnestolper ryddet af Zeppelin – gruppen. Der går en betonvej fra Nordre Skovvej til fundamentets sydøstligste hjørne.

Brønde, vandbeholdere, murede eller støbte grøfter, rørledninger og diverse metalgenstande er efterladenskaber af den store base.

Officersboligerne er bygget om mange gange, og blev også benyttet, da Tønder var garnisonsby ved udgangen af 2002. Gasværket blev tidligere benyttet som gymnastiksal. I dag står den hvis nok ubenyttet hen.
En ballon fra 1783

Menneskerne har siden oldtiden været interesseret i at flyve. Allerede i 1783 lykkedes det Mongolfiere at få en ballon til at flyve et helt kvarter. Hermed var kugle-balonen opfundet. Nogle måneder senere lykkedes en ballonopstigning med passagerer.

Næste problem var at konstruere en ballon, der var uafhængig af vejret. Gennem hele det 19. århundrede arbejdede man på dette. Men man manglede at konstruere en passende motor. Først i 1884 lykkedes det de franske kaptajner Renard og Krebs at konstruere en elektrisk motor, som egnede sig til formålet. Daimlers udvikling af benzinmotoren var senere det rigtige skub frem.

Med motoren konstruerede franskmændene verdens største luftskib la France. Hastigheden var kun 5 – 6 meter i sekundet og kun i meget svage vindforhold
var det styrbart.

Den franske ingeniør Henri Juillot konstruerede et luftskib, der var mere styrbart. Det hed Lebaudy, opkaldt efter sponsoren. Der var mange, der efterfølgende efterlignede konstruktionen.

 

Grev Zeppelin

I Tyskland arbejdede man også med luftskibe. Særlig Grev Zeppelin gik i spidsen for udviklingen. Allerede i juni 1900 foretog han den første tur. Hastigheden var kun 5,5 meter i sekundet. I 1905 konstruerede han et nyt skib, der fløj 11 meter i sekundet.

De følgende år blev nye luftskibe konstrueret. De blev større og hurtigere.

Nu var Grev Zeppelin ikke den eneste, der byggede luftskibe i Tyskland. Det tyske militær under major Gross byggede også luftskibe.

Allerede i 1891 var Zeppelin startet med at finde en måde at flyve på. Han blev mødt med mistro og spot. Første gang Zeppelin præsenterede et projekt, blev han også mødt med mistro af kejseren. Men den gamle ryttergeneral troede på sin sag. Ved Bodensøen konstruerede han adskillige luftskibe. Adskillige gange mislykkedes forsøgene. Han ansøgte om flere penge, men det var kun småsummer, der kom frem til greven.

Men det tyske folk indsamlede cirka 7 millioner kroner til projektet. Man ville gerne overhale Frankrig i udviklingen. Således var flyveturen i år 1900 på
hele 150 kilometer.

Og det var en begivenhed i 1870, da tyskerne havde belejret Paris, der fik den tyske officer Ferdinand von Zeppelin til at spekulere på at konstruere luftskibe. Han så nemlig en fransk politiker forlade byen i en ballon.

 

Lettere end luften

Luftskibe var konstrueret som lettere end luften. Dengang talte man om tre forskellige typer

• de slappe luftskibe
• de halvstive luftskibe
• de stive luftskibe

Den stive type, som var den mest stabile. De var konstrueret ud fra et skelet, og havde samme form, hvad enten de var tomme eller fyldt med brint.

Bagdelen var, at de var betydelig dyrere at konstruere, landingen var også mere vanskelig. De var dyrere i drift, og der skulle etableres store hangarer til at opbevare dem.

Man sammenlignede luftskibene med Aeroplanerne. Hvis motoren gik i stå i sådan et aeroplan, ja så var mandskabet prisgivet. Et luftskib kunne svæve selv om motoren satte ud. Den kunne også bære betydelige mere ballast.

 

Forlis

I 1910 skete der et uheld med Deutschland, og det forstærkede ikke just tyskernes lyst til at tage en tur med et luftskib. Også luftskibet Schwaben forliste. Det havde i sin levetid foretaget 228 togter og havde fragtet 4.500 personer.

 

Besøg i København

Zeppelins nyeste skib Hansa gæstede København. Det var et smukt skib med en hastighed på 22 meter i sekundet. Længden på dette skib var 150 meter. Diameteren var på 17 meter. Skibet var forsynet med tre gondoler, der indbyrdes havde forbindelse. Man kunne foretage en løbetur fra den ene ende til den
anden på 100 meter. Hastigheden var 80 kilometer i timen.

Det var som regel i Kløvermarken luftskibene landede. Og det er fra de begivenheder et af stederne i nærheden er opkaldt nemlig ballonparken.

I perioden 1910 til 1914 fragtede det tyske luftfartselskab DELAG 33.722 passagerer og besætningsmedlemmer gennem luften. I alt blev der fløjet 3.139 timer i 1.588 luftskibe.

 

Nye anvendelsesmuligheder

Luftskibenes storhedstid var fra 1920 til 1937. Det var nogle enorme konstruktioner i aluminium. Inder-ballonen var lavet af blindtarme fra køer. Mellem 1920 og 1930 blev der bygget 163 luftskibe af forskellige karakterer.

De største luftskibe var op til 250 meter langt og 40 meter i diameter. Folk kunne gå rundt i stuerne. Amerikanerne tog deres biler med over til Europa. Det tog mellem to en halv og fire dage at komme over Atlanten. Mellem 100 og 130 km i timen kunne de nå op på, de store luftskibe.

Luftskibene blev også brugt til at kortlægge land. Man udforskede Arktis og Nordpolen, og tyskerne fløj ned over Afrika. Man sendte mange ekspeditioner ud, for at kortlægge nyt land.

 

Hindenburgs forlis

Men det hele stoppede brat, da Hindenburg sprang i luften i 1937. Det var absolut verdens største luftskib. Ved landingen i Lakehurst udbrød der brand i agterstavnen, antagelig på grund af en gnist. På blot 30 sekunder var luftskibet et sandt inferno af flammer. Folk sprang ud af gondolerne. 35 af i alt 97 personer omkom.

Hindenburg havde en længde på 245 meter og en diameter på 41, 2 meter. I 1936 havde skibet fløjet seks ruteflyvninger fra Tyskland til Brasilien og 10 fra Tyskland til USA.

 

Respekt

Hvis det ikke havde været for de aktive i Zeppelin – gruppen var en storslået periode i Tønders historie gået fuldstændig tabt. Man kan undre sig over, at man dengang ikke kunne se det storslåede, og bare lod det hele forfalde eller rive ned. Allerede dengang var det en turistbegivenhed. Dobbelthangaren var det
største bygningsværk i Norden.

Men besøg museet, check lige åbningstiderne på www.zeppelin-museum.dk

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler

 

• Bombeangreb mod Tønder
• Ture i Tønder 1
• Revolution i Tønder
• Zeppelinbasen i Tønder
• Tønders Zeppeliner (4)
• Angrebet mod Tønder 1918
• En Luftskibsbase i Tønder
• Bombeangreb mod Tønder
• Miltæret i Tønder 1920 – 1923
• Militærbataljonen fra Tønder

Redigeret 12. – 03- – 2022