Vikinger i Vadehavet

Historiker tager ofte fejl. Det har de også gjort omkring tidspunktet for, hvornår danerne blev kristne. Kunne man have stået på et dige ved Højer fra år 500 – 1000 ville man kunne have set talrige vikingeskibe. Men var disse vikinger kun hedenske barbarer?

Havde det været et dige ved Højer fra år 500 til år 1.000 ville man herfra kunne se mange vikingeskibe. De ville sejle forbi ude i vadehavet, eller komme inde fra Tønder. Mange ville sikkert også have ligget ved Højer.

 

Vikinger kunne navigere

De søfarende holdt sig i begyndelsen langs kysterne. Men blev senere mere modige. De bevægede sig ud, hvor de ikke mere havde landkending.

De vidste, at et kendskab til himmellegemes positioner kunne hjælpe dem på deres sejladser på havet. Sejladsen til England krævede at man kunne fastlægge skibets kurs.   Også det mystiske Danevirke har sikkert noget med vikingerne at gøre. Dateringen af Nørrevolden viser, at den er dateret cirka år 700.

 

Togter siden 500’tallet

Allerede i 515 havde den danske konge Hugeleik foretaget et krydstogt til den del af Gallien, der i dag er den hollandske kyst. Omkring 565 omtales danskere i Frankrig. Og omkring år 600 skulle der have været et fælles dansk – saksisk angreb mod Vestfriesland.

 

De vilde danskere

Fra bispebyen Utrecht opsøgte angelsakseren Willibord i begyndelsen af 700 – tallet danskernes konge Angatur. Forfatteren af denne begivenhed var en af de lærde ved Karl den Store’s hof i Achen, Alkulin. Efter hans opfattelse var danskerne vilde. Nyere forskning viser, at vikingerne også var et godt handelsfolk.

30 danske drenge blev taget med til kristen dåb i Utrecht. Abbeden i Bremen blev informeret om dette. Der var håb for de barbariske danskere.

Den danske konge Siegfred var heller ikke velset hos frankerne. I 772 var Karl trængt ind i Sachsen. Krigen varede i 5 år, og til sidst søgte en af Sachsens høvdinge Widukind sammen med sine trofaste tilflugt hos Siegfred.

 

Stakkels Frisere

I 804 var Godfred blevet dansk konge. Det var ikke sjovt for ham, at vide, at de nærmeste naboer syd på, var blevet kristne. Han samlede sin flåde og hele sit
rytteri ved Sliesthorp. Her skulle han have bygget en vold. Måske var dette en udbygning af Danevirke?

To store hære stod nu over for hinanden, men det kom ikke til egentlige krigshandlinger. Godfred mødtes med frankerne, men mødet førte ikke til noget. Frankerne grundlagde byen Esesfelth (Itzehoe) som en slags bolværk mod danskerne i 809.

Mens kejser Karl i 810 opholdt sig i Achen, planlagde han et angreb mod Godfred. Men denne havde samlet en flåde på 200 skibe, og gik i land i Friesland. Alle de frisiske øer blev hærget. Også på fastlandet skulle danskerne have vundet tre slag. Friserne måtte betale 100 pund sølv til danskerne.

 

Interne kampe

Inden Kejser Karl havde fået samlet sin flåde ved Wessers munding fik han underretning om, at danskerne havde trukket sig tilbage. Desuden var Godfred blevet myrdet af sine egne.

En brodersøn Hemming fulgte. Han søgte fred med Kejser Karl. Året efter døde Hemming. Flere meldte sig til kongehvervet, og interne magtkampe opstod. Cirka 11.000 mand faldt i disse kampe.

 

Harald gik over til fjenden

Harald og Regnfred blev indsat som konger. I 813 holdtes en nyt fredsmøde med frankerne. Men danske stormænd som havde levet i eksil i Sverige var ikke tilfreds med freden med frankerne. Så de overtog magten.

Harald og Regnfred forsøgte flere gange at tilkæmpe sig magten. Til sidst søgte Harald tilflugt hos frankerne. Her havde Ludvig den Fromme overtaget magten.   I 815 blev der sendt en frankisk – saksisk – aboderistisk hær af sted for at hjælpe Harald til magten.

Harald gik over Ejderen ind i det normandiske landskab Sinlendi (Sønderjylland). Men ved en ø tre mil fra Fastlandet havde danskerne samlet en Flåde
på 200 Skibe.

Kamphandlingerne sluttede saksernes  hærgen i området.

 

De to munke Ansgar og Autbert

I 817 forsøgte danskerne igen om fred. Årsagen var, at Harald gentagende gange forsøgte med angreb.

Danskerne angreb de nordelbiske saksere. De sejlede op ad Elben og op ad Stör til den frankiske fæstning Esefelth og hærgede hele området.

Flere var dog i mellemtiden gået over til Harald, og Ludvig støttede ham stadig. Den landflygtige Harald lod sig døbe i Mainz. Han havde på sin videre færd to munke med, Ansgar og Autbert.

 

Masser af vikingeangreb 

Det er de frankiske rigs-analer, der fortalte om begivenhederne hos normannerne (jyderne). Og det var åbenbart et magtfuldt folk. Allerede før 700 – tallet
har det eksisteret en stærk dansk kongemagt.

Nord for Holland udøvede Danmark herredømmet. Men også på norspidsen af Britania og Skåne var i danskernes magt. Allerede fra 515 var friserne udsat for
danskernes angreb. Sporadiske angreb fra vikingerne mod den franske kyst er også foregået.

Den angelsaksiske krønike fortæller om, at der i 789 var tre skibe med normannere, der var gået i land ved Portland på Englands sydkyst. Det næste kendte angreb var plyndring af klostret Lindisfarne i det nordøstlige England. I 792 taltes om omstrejfende flåder, der førte hedninger til kysten af Kent i det nordøstlige England.

Havde vikingerne handelstalent?

Vikingerne angreb ofte bestemte steder i Frankrig. Men måske var det en bestemt grund til dette? Lokaliteterne ved Bate – de – Bourgneuf var kendt for deres udvinding af salt. Jo der var ganske givet handelstalent i de barbariske hedninger fra Danmark. Langs Vadehavet blev der også udvundet salt, dog af væsentlig ringere kvalitet end det franske.

 

Mange vikinger i området

Den store danske flåde i 800 – tallet har sandsynligvis haft en base ved Vadehavet. Sild, Amrum og Föhr var oplagte muligheder. Men hvad med Tønder og Højer? Flere ringvolde er fundet på Sild og Föhr.

Jo, der var mange vikinger i Vadehavet. Historikere mener, at Tønder i 1.000 – tallet havde samhandel med London. Nord for Højer er fundet noget spændende. Men var det nu også fra den tid?

 

Hvornår kom
kristendommen?

Men det er så mange ting, vi ikke ved.

Men en ting er sikker, og det er, at Harald Blåtand (950 – 986) var den første konge, vi med sikkerhed, var konge for hele Danmark. På hans tid levede danerne på Sjælland og i Skånelandene, jyderne i Nordjylland og normanerne i Sønderjylland. Harald Blåtand har mærket det pres, der kom syd fra – fra den kristne kultur. Derfor opsatte han Jellingstenen, til minde om sin fader, Gorm den Gamle, hvor han skrev, at han havde gjort danerne kristne.

Selv om Harald Blåtand gjorde danerne kristne, levede de i den gamle nordiske ånd mange år endnu. Det var først med Svend den Anden Estridsen (1047 – 1074), at Danmark for alvor begyndte at nærme sig den kristne samfundsform. Men der var lang vej igen. Først omkring 1200 tallet, hvor den store kirke bygnings tid begyndte, kom der for alvor skred i kristendommen.

Omkring år 900 kom der en araber til Hedeby. Hans navn var Al-Tartuschi. Han skrev, at Hedebys beboere tilbad Sirius, bortset fra det lille antal, som var kristne og havde en kirke her. Der var sikkert få, der brugte den. Og måske var den opført, for de købmænd, der besøgte Hedeby.

Efter et vikingeangreb på Andalusien i 844 skulle en digter, filosof og diplomat Al – Ghazal have besøgt Lejre, den daværende danske konge by.

Men det er bare det, at teksten først er skrevet i 1200’tallet af én, som havde læst den. Spørgsmålet melder sig, om Al – Ghazal nogen sinde havde besøgt Danmark. Godt nok, havde han nævnt de rigtige navne på dronningen og kongen, men han påstod at alle danerne var kristne. Det stemmer ikke overens med,
hvad hans landsmand kunne berette meget senere fra Hedeby.

 

Hvilken betydning havde Møgeltønder?

Sandheden var vel, at man brugte den religion, der passede en bedst. Kristendommen havde særdeles vanskelige kår i starten.

I en artikel her på siden vil du kære læser, også finde ud af, at der var mange hedenske kultsteder langs Hærvejen langt op i tiden.  Og hvordan var det lige med Møgeltønder. Omkring år 700 – 800 var besejlingsforholdene sådan, at man kunne sejle direkte til Møgeltønder. Omkring kirken har der været et kultsted fra gammel tid. Var det her, at kristendommen gik i Land?

 

Runerne

Vi har ikke rigtig noget skriftlig materiale.

Det ældste runealfabet bestod af 24 tegn og kendes fra dansk område fra omkring 200 e.Kr. Omkring 600 år senere slog en anden, forenklet runerække igennem, nu med blot 16 tegn. Det er disse runer, der blev brugt i vikingetiden, sådan som vi kender dem fra de mange runesten i perioden fra 900 – 1050.

Omkring år 1000 er der runesten, der påkalder sig Tors beskyttelse og samtidig indskrifter, der henviser til den nye kristne gud. Stadig i den tidlige middelalder finder man mange nordiske runeindskrifter i bl.a. kirkerne og Jellingestenene.

Vi vender senere tilbage til vikingerne

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 

 

• De første mennesker i Tønder
• Tønders Historie fra begyndelsen 
• Hærvejen mod Grænsen (Padborg/Bov)
• Guldhornenes ældste historie (Tønder)
• Ringborge ved Vadehavet (Sønderjylland) 
• Sundeveds fortid (Sønderjylland) 
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra Fortiden (Sønderjylland) 
• Dankirke – syd for Ribe (Sønderjylland) 
• Ribe i begyndelsen (1) (Sønderjylland) 
• Sønderjyllands historie indtil 1200 (Sønderjylland) 

Redigeret 15, – 03. – 2022