Utterslev Mose – dengang og nu

Pludselig blev man bedt om at holde to foredrag i træk, uden at betale noget som helst ude i Tingbjerg. Det hed Søborg mose, når det var blodigt. Utterslev er helt fra 1300-tallet. Ingen ville bortgrave 64.000 læs tørv. Et teglværk i Brønshøj. Karl Gustavs Træ. Slusemester – et vigtigt job. På Søborghus Kro huserede Grevinden fra Bagsværd. En kongelig jagthytte. Utterslev Mose, en central rolle for vandforsyningen. Private Springvands-Kompagnier. 643 brønde i København. 500 soldater gravede op i Utterslev. Da Vestvolden blev anlagt. Et imponerende bygningsværk. ”Hvad skal det nytte?” Befæstet med 65.000 mand. Så var det slut med mosevand som drikkevand. Indlemmet i Københavns Kommune. Der skulle bygges i Tingbjerg. 400 arbejdsløse blev sat i gang. Forurening af mosen. En Gedde på 129 cm fanget i mosen. Masser af tilgroning. Vandet er stadig i ubalance.

 

Skulle holde to foredrag i Tingbjerg

Jeg skulle holde et foredrag for en Pensionistforening ude i Tingbjerg. Det skulle så kombineres med et foredrag for nogle, der var på vandretur i området. Egentlig var det for en bekendt, der måtte melde afbud. Det var til en historiefestival, der blev afholdt over hele København. Arrangørerne var et Område – eller Kvarterløft i Husum eller Bispebjerg. Aftalen var, at jeg skulle holde foredrag fra 14 – 15.30. Honoraret var et par lokalhistoriske bøger fra området.

Da jeg så kom til stedet, var det igangværende arrangement forsinket. Jeg kom på kl. 14. 30. Men da jeg så var færdig, ja så myldrede til med folk, der skulle høre mit foredrag. Heldigvis havde jeg et foredrag med, så havde holdt på Nørrebro Bibliotek dagen før. Normalt holder jeg aldrig det samme foredrag to gange. Dem nu sad der i forvejen, ja de fik nu et foredrag, der varede fra 14.30 – 18.00. Og så fik jeg aldrig mit honorar.

12 timer efter, at jeg havde været der, lød der skud fra Tingbjerg. Det ellers normalt meget fredeligt herude.

Jo jeg har da senere været ude i bydelen og holde foredrag for andre arrangører.

Det var søde og opmærksomme tilhørere. Her er ikke noget at udsætte. Men det var ved den lejlighed, at jeg blev betaget af Utterslev mose. Tænk engang så tæt ved storbyen har vi denne naturskønhed. Og jeg har være her adskillige gange. Ja faktisk kender jeg nogle, der frivillig forsøger at bevare dette klenodie. En hurtig cykeltur hertil og du er i en helt anden verden. Og selv grågæssene er nysgerrige efter, hvem der besøger dem. Inden vi nu vender tilbage til fugle- og plantelivet herude, går vi lige en tur tilbage til dengang.

 

Det hed Søborg Mose, når det var blodigt

Men hed det nu ikke oprindelig Søborg Mose? Kigger vi tilbage på ældre kort finder vi begge navne nævnt. Ja de ældste kilder kalder faktisk stedet for Søborg Sø. Og stedet er den stejle skråning fra Buddinge ned til den oprindelige sø. Altså søen ved bakken.

Københavns Kommune ønskede et københavnsk navn, Utterslev, efter den oprindelige landsby i Brønshøj sogn, som blev indlemmet i København i 1901.

Her er sandelig sket mange forbrydelser gennem historien. Og ikke mindst under besættelsen. Men ”i den blodige mose” er der også sket seksualforbrydelser. Og så blev stedet pludselig omtalt som Søborg Mose i hovedstadspressen. Så kunne disse forbrydelser tillægges Søborg. Københavnerne brød sig ikke om begrebet U-terslev med trykket på ter!

 

Utterslev helt fra 1300 – tallet

På et kort fra 1865 ses, hvor Tingbjerg nu ligger. Det udgjorde egentlig en del af gårdene i Husum. I Husum var gårdene ikke som i så mange andre landsbyer blevet udflyttet med landbrugsreformerne i 1700- tallet. De lå stadig inde i landsbyen med jordene strålende ud derfra i en såkaldt stjerneudstykning.

På gamle historiske kort må man formodes at mosen har været en langstrakt lavvandet sø, der blev dannet, da isen for 12.000 år siden smeltede bort fra Sjælland og efterlod en tilfældig udformning af landskabet, som man kalder et bundmorænelandskab.

I middelalderen tilhørte mosen områdets største gods ”Hovedgården i Otterslef (Utterslev). Den lå i Støvnæs Herred, som Biskop Absalon fik af Valdemar den Store i 1166, Mennesker har sikkert haft bopladser omkring mosen, selv om der i Husum kun findes en enkelt gravhøj. Der kom tidligt en tæt bebyggelse omkring de to herregårde, Husoma (Husum) og Emendrop (Emdrup), som biskop Absalon ejede, samt Brønshøj Kirke, der menes at være bygget i 1150 af bispen Svend Norman, da København eksisterede som et lille fiskerleje.

Landsbyen Utterslev har eksisteret siden 1300-tallet.

 

Imod bøndernes interesse

I årenes løb har bønderne været omkring mosen og taget sig nogle friheder ved at hente tørv til brænde, græs og tagrør til tagdækning. Jo, og der var mange fisk. Nu var det også mange stridigheder mellem Brønshøj og Husums bymænd i første halvdel af det 17. århundrede.

Det var derfor imod bøndernes interesse, når Københavns vandforsyning opretholdt en høj vandstand, for at skabe et vandreservoir. Bønderne klagede, men en kongelig kommission afgjorde, at Vandvæsenet ejede søen. Efter mange stridigheder og klager blev der i 1810 indgået et forlig, hvor bønderne fik ret til at hente ”græs, siv og flæng” i mosen som typisk pindsvinekop og sødgræs.

 

Ingen ville bortgrave 64.000 læs tøv

Tørveskæringen, som ophørte i 1846, nåede bønderne aldrig at få tilladelse til. I slutningen af 1700 – tallet forsøgte byen også at få fingrene i mosens tørv. Man ønskede at bortforpagte hele området som tørveskær, hvor der kunne bortgraves 64.000 læs tørv om året i 50 år. Men der var ingen der turde påtage sig opgaven.

Hvor meget tørvegræs, der egentlig er opgravet, er uklart. Der var så mange retssager i det gamle Utterslev, som vidner om mørkets gerninger ude i mosen. Galgen stod på Bispebjerg, hvor Grundtvigskirken nu ligger.

 

Et teglværk i Brønshøj

Omkring 1640 købte en byskriver ved navn Arent Berents en gård i Brønshøj. Han anlagde et teglværk, og det er sandsynligvis det, som der findes rester af ude på Teglholmen i mosens vestligste del, hvor vandet tidligere blev rødt, når man gravede i mosen. Svenskerne ødelagde det i 1659 under deres belejring i København.

På grund af misvækst omkring 1650 opstemmede bønder vandet i Utterslev Sø, som mosen hed dengang, hvor 8 bønder fik deres marker og enge oversvømmet. De fik ret i deres klage, så forsøget måtte opgives.

 

Karl Gustavs træ

Natten mellem den 10. og 11, februar 1659 kom svenskerne efter deres mislykkede storm på København, hvor de slog lejr på Brønshøj Bakke ned mod mosen. Svenskekongen boede på en gård i Utterslev. De stjal dyr, fødevarer og indbo på gårdene.

For endnu 50 år siden stod der endnu et stort gammelt piletræ ud for det sted, hvor en lille sti førte til Brønshøj Kirke ud i mosen. Pilen kaldtes Karl Gustavs Træ, fordi sagnet fortalte, at Svenskekongen havde bundet sin hest til dette træ. Men desværre måtte man fælde træet, da det var gået ud.

 

Slusemester – et vigtigt job

I 1587 befalede Kongen ”at udgrave og rydde ”Otterslev Sø”. Samtidig blev vandstanden hævet ved bygning af en dæmning og sluse i markskellet mellem Buddinge og Emdrup, for at få stabile leverancer af fisk til ”Kongens bord”.

Fiskeriet var forbeholdt kongen, der fik leveret ”herrefisk” til taffel. Det vil sige gedder, karper og sudere. Embedsmanden Caspar Paselick fik i 1568 en særlig tilladelse til at fiske i Gentofte og Utterslev Søer med ”Togger og Ruser”, men ikke med store Vaad”.

 

På Søborghus Kro huserede Grevinden fra Bagsværd

Det var der, hvor Søborghus Kro lå på Frederiksborgvej, der fik kongelig privilegium i 1657. Kromanden var både kongelig damvogter og fiskemester. Der hørte rejsestald til. Der blev danset og spillet amatørteater. I krohaven ned mod mosen var der forlystelsespark med gynger og karruseller.

Karl Ølby var opvokset i Buddinge, hvor han var karl på den store proprietærgård Marielyst, hvor gårdens tre karle startede dagens arbejde klokken tre om morgenen. Når han skulle more sig, foregik det på Søborghus Kro. Her dansede han bl.a. med Angelica Pierri, grevinden af Bagsværd. Hun drak whisky som postevand. Hun blev født i 1870 og voksede op som plejebarn i en beværtning på Nørrebro. Og her på siden har vi beskrevet dette i en af vores artikler. Mændene stod tidlig i kø for at få et glimt af hende. Jo hun var et godt trækplaster.

Hun var gift mange gange og blev en rig dame. I 1900 købte hun Aldershvile Slot og efter et ægteskab fik hun grevinde-titel. I 1909 brændte Aldershvile Slot. Så gik det ned ad bakke. I 1914 begik hun selvmord og efterlod en gæld på 60.000 kr. Hendes ydmyge gravsten står ved ruinen i Aldershvileparken.

Kroen og krohaven forsvandt i 1940, men navnet Søborghus Kro blev i årtier bevaret af restauranten på hjørnet af Frederiksborgvej og Gladsaxevej.

 

En kongelig jagthytte

Indtil 1857 havde vekslende konger eneret på jagt i Utterslev Mose. Christian den Syvende byggede en jagthytte, Sokkelundille i 1770. Den har vi nærmere beskrevet i en artikel på vores side. Den ligger på Utterslev Torv 9, hvor den hvis nok nu er børnekulturhus.

Det er uklart, hvem der havde ret til at skære rør og hente græs i mosen. Dette førte til en del stridigheder, når bønderne klagede over oversvømmelser.

 

En besværlig vej

Da villaudstykningerne begyndte i første tiår af 1900 – tallet var grundene billige i Gladsakse, for adgangsforholdene var dårlige. Man kunne for eksempel stå af sporvognen for enden af Borups Alle og fra Frederikssundsvej dreje til højre af Otterslevvej ved Brønshøj Apotek. Denne hvide bygning ligger der endnu, men dengang ret ensom. Herfra gik det over stok og sten til Utterslev (Otterslev) gadekær, gennem haveforeningen Fælleseje (Horsebakken) ad en markvej og langs en engkant og over en dæmning, hvorefter man nåede en træbro, der førte til Søborgmagle.

 

Utterslev Mose – en central rolle for vandforsyningen

Utterslev Mose fik tidligt en central rolle for at sikre vandforsyningen til København. Hvor Søborghus egentlig lå, var før slusemesterens bolig. Her boede gennem historien forskellige slusemestre. Uden naturlige søer i nærheden blev man nødt til at foretage store udgravninger i 1400 – 1500-tallet, for at finde ferskvand til den voksende bys drikkevandsbehov, drive byens vandmøller og forsyne voldgraven med vand. Vandet kom fra Harrestrup Å (Ovre Å), Grøndals Å, Lygteåen, Damhusåen og Ladegårds Å Samt Utterslev Mose og Damhussøen. Det vestlige vandløbssystem var oplandet til Harrestrup Å. Det østlige vandløbssystem var området omkring den nuværende Utterslev Mose, Det var nødvendigt at skabe nogle varige søer i de lave enge uden for byen.

Det østlige system blev dannet, da Rosbækkens naturlige udløb fra det nordøstligste hjørne i Utterslev Mose blev opdæmmet ved anlæggelsen af Kongevejen til Fredensborg Slot, Fredensborg og Kronborg. Dette blev iværksat af Frederik den Anden i 1570.

Ved dette dæmningsbyggeri blev den højt beliggende Esrum Sø dannet. Utterslev Mose, der havde afløb gennem Rosbækken, ledte nu vand til Esrum Sø og videre gennem Lersøen og Lygteåen.

Ved Bispeengen blev Lygteåen forenet med Grøndalsåen, som fik vand fra Damhussøen. Herfra løb vandet videre i den gravede Ladegårds Å ind til engarealet, hvor Peblinge Sø blev anlagt. I trærør blev vandet nu ført videre til Sortedams Sø og byens brønd, hvorfra man kunne pumpe vandet op.

 

Private Springvands – kompagnier

Oprindelig havde disse naturlige vandløb, moser og søer ”monopol” på vandforsyningen. Men allerede for mange hundrede år siden begyndte man at grave render, kanaler og bassiner lige som Gentofterenden, Søborghusrenden, og Ålekistebassinet. Der blev opført pumpestationer, og man kom snart til at skelne mellem mere eller mindre naturlige vandløb og menneskeskabte rørlagte vandløb.

Tilledningen af vand fra Emdrup blev meget vigtigt, fordi dennes vandspejl ligger så højt, at alene trykket sørgede for en lind strøm af vand til beboerne i København. Det såkaldte springvand, Caritas – brønden på Gammel Torv fik også vand fra Emdrup Sø omkring 1580. Senere blev der også ført vand til Rosenborg Slot.

I løbet af 1700-tallet oprettedes en række private springvands – kompagnier, som for egen bekostning fik privilegium på at lede springvand fra Emdrup Sø til deres gårde i byen. En brøndmester eller vandkigger skulle vedligeholde renderne og indberette defekter.

 

643 brønde i København

Brønde udgjorde indtil for et par hundrede år siden en væsentlig del af Københavns vandforsyning. Christian den Fjerde ønskede også brønde som et værn mod ildløs. I 1727 var der 643 brønde i København.

Men der var også problemer. En præst klagede over, at der ofte fandtes lig af hore-børn smidt i brøndene. Der var også ådsler i brøndene.

 

500 soldater gravede op i Utterslev Mose

I 1702 blev Utterslev Mose oprenset på foranledning af Ole Rømer. I 1745 blev der efter kongelig resolution påbudt oprensning af Emdrup Sø og udgravning af en grøft i Utterslev Mose.

Kongen stillede 500 soldater til rådighed for arbejdet. I 1760 blev der dannet et rummeligt reservoir, efter at vandvæsnet havde iværksat skæring af tørv og oprensning af mosen.

 

Da Vestvolden blev anlagt

I 1880 fik Utterslev Mose en helt ny rolle, da den sammen med opførelsen af Vestvolden 1888 – 1892 indgik i et stort oversvømmelsesprojekt til beskyttelse af hovedstaden.

Da Vestvolden blev anlagt blev det areal, hvor Tingbjerg nu ligger, skilt fra den øvrige del af Husum og jordene til mange af landsbyens gårde blev opsplittet. Arealet nord for volden lå som en ø omgivet af voldanlæggene Gyngemosen og Utterslev Mose.

Volden var udviklet af 0berstløjtnant E.J. Sommerfeldt efter inspiration fra rn belgisk general. Systemet kendes også internationalt som ”den Sommerfeldtske” eller ”den Danske Front”.

 

Et imponerende bygningsværk

Det var oprindelig et imponerende bygningsværk med voldgrave, skanser, magasiner og underjordiske gange. Oprindelig var der også en jernbane bag voldene. Det var Danmarks største anlægsarbejde indtil opførelsen af Storebæltsforbindelsen. Men den teknologiske udvikling under Første verdenskrig bevirkede at Vestvolden mistede sin militære betydning. Den blev nedlagt i 1920 som følge af Forsvarsforliget 1909.

Vestvolden var bemandet under hele Første Verdenskrig, hvor der samtidig blev lavet armeringsarbejder, for eksempel blev der bygget stampladser for skytter, som kunne dække alle dele af graven. Der blev også lagt kilometervis af pigtråd.

 

Første gang man anvendte beton til forsvarsværk

Anlægget var banebrydende. Det var første gang man her i landet anvendte beton til de store kanonbunkers. Men nu er anlægget også andet end et historisk, militært anlæg. Den er også et langt sammenhængende rekreativt bælte af særpræget natur – med store pragtfulde træer, stille alleer og en righoldig plante – og dyreliv, som man sjældent ser andre steder så tæt på en storby.

 

En bitter og lang strid

Fæstningens planlægning og opførelse i 1885 – 1892 førte en bitter og langvarig strid med sig. Højre-regeringen Estrup ønskede hovedstaden befæstet, men imod var landbefolkningen under ledelse af det militante med ikke just militæriske venstre, hvis kraftige opposition mod regeringen fik stedse større tilslutning, som årene gik. Ministeriet trumfede sin vilje igennem og bevilligede de nødvendige midler ved de ”provisoriske love” og arbejdet på volden blev sat i værk.

 

”Hvad skal det nytte”

Denne gang var det ikke svenskerne, man var bange for men tyskerne. Viggo Hørup sagde allerede i 1883 med udsigt til øgede militærudgifter og udsigten til byggeriet:

 

• Hvad skal det nytte?

 

Nederlaget i 1864 sad stadig de danske politikere solidt i kødet, angsten for den store nabo var betragtelig.

Afskrækkede denne befæstning så tyskerne i at besætte Danmark under Første Verdenskrig? Det gjorde det nu næppe, hvis det havde haft vital betydning for krigsførelsen. Tyskerne skulle binde store hærstyrker, så det var nok derfor.

Striden mellem Højre og Venstre blev formelt bragt til ophør ved forsvarsforligene 1894 og 1909. Det blev vedtaget at fæstningen ikke skulle udbygges yderligere, men kun vedligeholdes., indtil den i 1922 skulle nedlægges.

 

Befæstet med 65.000 mand

Men så kom den 1. august 1914. På denne dag beordrede en af voldens argeste modstandere P. Munch, volden armeret med den største hærstyrke, Danmark nogensinde har haft under fanerne, nemlig 65.000 mand (sikringsstyrkerne)Den radikale pacifist var blevet forsvarsminister – og verdenskrigen brudt ud.

En kort og hektisk tid i voldens militære fulgte. Men straks efter våbenstilstanden den 11. november 1918 blev sikringsstyrken hjemsendt. Folketinget vedtog at nedlægge volden som forsvarsværk fra den 31. marts 1920, to år før forudsat.

 

En bred og dyb voldgrav

Voldgraven er 16 meter bred og 3,5 meter dyb med flere ”vandfald” ved de tre kraftige betondæmninger syd for Frederikssundsvej – de er opført til regulering af vandstanden i graven og kaldes ”batardeauer”. Dæmningerne er spærret med kunstfærdigt smedede gitre for at hindre ”fjenden” i at benytte dem til at trodse voldgraven.

 

Imponerende oversvømmelses-anlæg

Hele voldanlægget danner en smuk og sluttet forbindelse mellem parkanlæggene Utterslev Mose og Køge Bugt Strandpark. Og det var også det imponerende oversvømmelses – anlæg, der forbandt de forskellige sektioner. Oversvømmelsen strakte sig fra Jægersborg Stemmeværk gennem den udtørrede Søndersø og Søndersøskanalen gennem Gentofte Sø og over et andet dige, der blev bortskyllet. Herefter gennem Gentoftekanalen til Utterslev Mose og videre frem i systemet.

 

Slut med mosevand som drikkevand

I 1859 fik København sit første vandværk. Anvendelse af mosevandet som drikkevand ophørte. Men helt frem 1950’erne blev mosens vand brugt i industrien bl.a. til papirproduktion på Nørrebro. Der blev også indrettet wc’er (water closet) i lejlighederne.

Søborghus Rende blev i 2008 omdannet til et naturligt vandløb. Om dyrene har fået de bedre af det, kan jeg ikke sige.

 

Indlemmet i Københavns Kommune

I 1900 blev Utterslev Mose sammen med byerne Brønshøj, Utterslev, Husum og Vanløse indlemmet i Københavns Kommune. Dengang var mosen domineret af kær og rørskov. Allerede i 1908 var tanken om en park med i en byudviklingskonkurrence.

Arealets højeste punkt ligger i ca. 26 meters højde og moserne i ca. 20 meters højde. Det højeste punkt ligger i det nordøstligste hjørne omtrent der, hvor Tingbjerg Fritidscenter ligger. Herfra skråner det temmelig kraftigt mod nord – øst og jævnere mod syd – vest.

Kommunen havde allerede på dette tidspunkt opkøbt arealer i området. I løbet af de første årtier af 1900-tallet erhvervedes endnu flere blandt andet Gyngemosen og Utterslev Mose og de gårde nord for Husum, som var blevet opdelt af Vestvolden. På det areal, hvor Tingbjerg nu ligger, blev der udlagt kolonihaver.

 

Der skulle bygges i Tingbjerg

I 1939 kom der en ny lov om boligsanering og i 1942 vedtog Borgerrepræsentationen en saneringsplan for kvarteret omkring Borgergade og Adelgade., som betød nedrivning af et meget stort antal boliger i kvarteret

Dette medførte et stort behov for genhusningsmuligheder og var en del af begrundelsen for at kommunen i begyndelsen af 1940’erne vedtog at opføre boliger på arealerne nord for Vestvolden.

Det var den kendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen, der inspireret af engelsk byplanlægning, der gik i gang medudforme bebyggelsen.

 

Omdannes til naturpark

I 1925 og igen i 1933 besluttede Københavns Kommune, at mosen skulle omdannes til en naturpark, hvor mosen var så tilgroet, at der kun var åbent vand i den vestlige del. Mosen var nærmest omdannet til en losseplads. I 1939 behandlede man Københavns Borgerrepræsentations endelige forslag om at anvende en halv million kroner til parkanlæg i Utterslev Mose.

 

400 arbejdsløse blev sat i gang

I 1939 – 1943 blev store dele af rørskoven gravet op. Det blev udført af en flydende gravemaskine, som i folkemunde kaldtes ”Mosegrisen”. Dette gav stort set det udseende som vi kender i dag. 400 arbejdsløse fra storbyens stenbro var i gang. Man anlagde 17,5 km cykel – og gangstier, store græsplæner, 6 fodboldbaner m.v. Mosen fik ”en ret hårdhændet behandling”, idet man dels gravede kanaler omkring hele den fugtige del af mosen og forøgede vandarealet fra at være 2 – 3 ha til ca. 35 ha. Vanddybden blev forøget til 1,75 meter i hele mosen.

 

Forurening af Mosen

Det fattige Gladsaxe – kommune var glade for at slippe for anlægsudgifterne. Men så svinede man mosen til med spildevand næsten helt op til nutiden uden problemer. I Bakkelandet nordvest for mosen var der landbrug til høsten 1962.

Kemisk urenset spildevand blev op til 1960’erne udledt i Harrestrup Å Meget endte i Vestvolden og Utterslev Mose. Giften ligger mange steder stadig urørt på bunden

Kanalerne forhindrer – stort set – at ræve, hunde og mennesker får adgang til rørskovene, der blev omdannet til øer efter kanaliseringen. Kommunegrænsen mod Gladsaxe blev flyttet så hele mosen kom til at ligge i Københavns Kommune undtagen Gyngemosen.

Forureningen af mosen startede, da Søborg skulle kloakeres i 1908, hvor man byggede en gigantisk septiktank i mangel af hovedkloakering. Efter at spildevandet havde passeret den, blev kloakvandet udledt i Utterslev Mose. Først i 1931 kom kloakeringen helt i orden i Søborg. Men det skulle gå helt anderledes.

 

Balancen i søen blev forskubbet

Først troede man at et biologisk rensningsanlæg var tilstrækkeligt. Man byggede Gyngemoseværket i 1956, som ledte store mængder spildevand ud i mosen. Men det blev værre i 1960erne da Høje Gladsaxe bebyggelsen blev opført og industrikvarteret i Buddinge-Mørkhøj ekspanderede.

Balancen i søerne blev forskubbet. Store mængder fosfor, der virkede som gødning for algerne for ud i vandet. Da vandgennemstrømningen var lav, steg koncentrationen af næringsstoffer. Vandet begyndte at lugte. I vinteren 1962 – 63 indtrådte den første iltmangel-katastrofe i mosen. Man fandt nu masser af døde fisk. I eftersommeren 1968 kulminerede forureningen, da der forekom bundforurening i mosen på grund af iltmangel, samt en heraf følgende udvikling af metan og svovlbrinte.

Kloakudløb fra Gentofte, Gladsaxe og København var ved at kvæle mosen. I 1970 blev mosen faktisk erklæret død. 250 – 500.000 m3 slam ligger på bunden.

I 1975 blev kanalerne opgravet igen, hvorefter det fosfatholdige bundslam kom i kontakt med mosevandet. Forureningen tog igen til med negative konsekvenser for flora og fauna. I 1978 opdagede man 172 døde fugle på grund af en giftig bakterie.

I 1991 opmålte Kampsax Geoplan sø – og sivarealerne:

 

• Arealet er 91,3 ha. Fordelt på 60,5 ha. Vandareal og 41 øer på 30,8 ha. Mosen ligger 16,96 meter over havet, 3,4 km lang og har en strandlinje på ca. 7 km. Vanddybden er er på mellem 0,5 – 1,5 meter, max. 2 meter i Midtmosen.

 

I juli 1994 blev der fundet hundredvis af døde skaller, suder, aborre, og gedder i kanalen ved vest for volden, fordi kloakkerne blev oversvømmet af en tordenskylle.

Den bakterie, der producere pølseforgiftning fik særdeles gode forhold i mosen. Det betød at 50 pct. af mosens bestand af svømmefugle døde. Nu begyndte myndighederne langsom at vågne op.

Den eneste naturlige tilførelse af vand til mosen kom ikke fra vandløb. Det måtte være udledning af spildevand fra Gyngemoseværket og ved overløb af kloaksystemet ved store regnskyl.

 

En Gedde på 129 cm

I sommerperioden reducerede man udledningen af spildevand, Men det betød så, at vandstanden reduceredes i mosen. For at modvirke dette påbegyndtes oppumpning af vand i voldgraven fra Harrestrup Å i 1980.

I 1998 blev der anlagt et ”grønt rensningsanlæg” i den østlige del af Vestmosen med det formål at rense kloaknettets spildevand for næringsstoffer inden det udledes i mosen. Det fjerner årligt 500 kg.

I 1985 blev der fanget 9 fiskearter i mosen. I maj 1988 blev der fanget en Brasen, der var 62 cm lang og vejede over 3 kg. Den var 15 år gammel. Og den største gedde, der er fanget vejede 14 kg og var 129 cm lang.

På et tidspunkt dukkede odderen op i mosen. Men så vidt vides kom minken i stedet for. Men om den stadig er her, vides ikke. Rørhønen er hvis ikke vent tilbage. Den var udsat for krybskytteri. Nogle påstår også, at de engang har set en lækat men en mosegris i flaben. Lækatten er der heller ikke mere.

Engang var også her ulovlige både i søen. Således fik man engang fat i hele 23 ulovlige både ved en razzia.

 

En lang fredningssag

Den 14. februar 1959 rejste Fredningsnævnet for København en fredningssag for Utterslev Mose. Københavns Kommune gjorde det igen den 25. juli 1998. Og kendelsen om fredningen kom den 13. juli 2000. Alting tager sin tid, når det offentlige arbejder. Så skulle man da tro, at det var for dyrelivets skyld.

Da mosen blev omdannet til naturpark, ophørte jagten på foranledning af direktør Manniche, selv om der dengang i træk ligger 15.000 ænder. Det gør det ikke mere. Men en tidlig morgenstund kan man godt være heldig at se 5.000 troldænder lande i mosen.

 

Engang Europas største koloni af hættemåger

Vandkvaliteten har det ikke så godt herude, dog er vandet klart i Kirkemosen. Og her er også set åkander. Undertegnede har dog også set enkelte svaner herude. Men disse er hvis meget afhængige af vandkvaliteten.

Med naturparken ophørte landbrugets udnyttelse i løbet af få år. Græsning og høslæt holdt formodentlig op lige efter Anden verdenskrig. Rørskæring med håndredskaber og pramme er sidst beskrevet ved Grønnemose Alle i 1943.

Rørskovene husede engang Europas største hættemågekolonier på 20.000 par. De kunne godt klare sig mod rævene. Men der er ikke så mange af dem mere. Til gengæld er antallet af grågræs 25 – dobbelt.

 

Masser af tilgroning

Langholmen er forbigået gravemaskinens gnaven. Måske er det ganske bevidst. Dette er et sted for de indviede. Civilisationen er her begrænset til et par bænke. Jo herude i NV blander fiskeørne, dværgfalke sig med musvåger og spurvehøge. De første forårstegn bliver markeret med tranernes komme.

Så længe gartnerne var ansvarlige for enge og overdrev kunne de holde uønsket vækst nede. Men fra 1970’erne gik det galt. Tilgroningen satte ind med naturens velkendte midler. Pil, rødel, ask og hyld på de fugtige områder. Tjørn og slåen på de tørre områder. Hertil kom importerede haveplanter. Gyldenris, hvid kornel, snebær og ahorn.

Kirkemosens eng var reduceret til en håndboldbane og Langholmens overdrev var skrumpet til 2 klatter på 1.000 m2.

Piletræet er nok det mest almindelig træ herude. Gennem mange hundrede år har man brugt dets grene til fletning af kurve og pilehegn.

 

Lokaludvalg gik i gang

Bispebjerg og Brønshøj – Husum Lokaludvalg indså, at der var en alvorlig mangel på folkelig debat om Utterslev Mose. I 2012 startede de netværket Utterslev Moses venner. Man startede det frivillige naturplejearbejde. Løsningen lå i rydning af krat og fældning af træer.

Krat, løvtræer og invasive planter havde på godt 40 år forandret stedets mikroklima så meget, at floraen var domineret af fugtigbundsplanter – ikke mindst brændenælde og sildig gyldenris. Belønningen kom lynhurtig – floraen genindtog det gamle land.

Men det var hårdt for de frivillige. Et kornel-krat dækkede 600 m2 i op til fem meters højde. Det tog 3 måneder med løvsave, grensakse og macheter at fælde dette vildnis af forvredne grene. Genstridige rødder blev fjernet med træktalje, stålkæder, svellebolte og drænspade.

 

Vandet er stadig i ubalance

I dag er vandet i mosen i ubalance. Det kan man se på dyrelivet. Imponerende er det at se de fællesskaber, der er vokset frem. Der er naturplejelaug, billaug, fårelaug m.m. Naturværkstedet Streyf spiller en stor betydning i formidlingen af mulighederne i Utterslev mose.

Siden 1990’erne har Københavns Kommune investeret mere end 200 mio. kr. i at forbedre vandkvaliteten i mosen. Måske bliver det nødvendigt at regulere fiskebestanden. Dette vil alene koste en million kroner.

Men kære læser. Tag engang at cykle derud. Det er en oplevelse.

 

 

Kilde:

• Troells Melgaard: Langholmen – Utterslev Moses Hjerte (artikel)
• Henning Jensen: Utterslev Mose – Før og Nu (artikel)
• Martin Jespersen, Jens Ole Christensen (red) Københavns Befæstning. Til Fædrelandets Forsvar.
• dac.dk/viden/arkitektur/utterslev-torv/
• Danmarks Naturfredningsforening
• denstoredanske.dk
• fredninger.dk/fredninger
• Utterslev Mose – Vild med bynatur (brochure)
• wikipedia.dk
• ing.dk
• information.dk
• vestvolden.dk
• Artikler fra www.dengang.dk

 

• Hvis du vil endnu mere: På dengang.dk finder du 1.484 artikler med bl.a. 312 artikler fra Nørrebro og 161 artikler fra København herunder:

 

• Turen går til Nordvest
• Ud af byerne i 1950’erne
• Fra Bellahøj til Husum
• Med tog over Lersøen
• Klunserne (NørLIV)
• Drikkevand til København
• Fra Mælkedreng til Pensionist
• En mælkedreng fra Enigheden
• Mælkedreng på Nørrebro (NørLiv)
• En tur langs Ladegårdsåen
• Ladegården og åen
• Den Gale Præst på Ladegården
• Skal ladegårdens vand atter flyde?
• Livet på ladegården
• Ladegården – dengang
• Christian den Fjerdes Ladegård
• Derude på Lersøen
• Frederik Eriksen, Karen Spidsmus og alle de andre
• Lersø-bøller og Bisser nok engang
• Lersø-bøller
• Valdemar Skrupskidder og de andre (NørLiv)
• Rovmordet i Utterslev Mose (og mange flere)