Tyskertøser – den tredje historie

Der er stadig masser af fordomme mod Tyskerpiger. Når tyskerne anmeldte chikane, overfald m.m. blev synderne straffet. En undersøgelse, der slet ikke var repræsentativ, blev modtaget som værende sandfærdig. En anden undersøgelse viste noget helt andet. Man glemmer, at man også kan blive forelsket. Tyskerpiger blev slået med hundepisk, klædt af og påmalet hagekors med cykellak. Nogle slap billigere eller helt uden tiltale, fordi de var i modstandsbevægelsen. Frihedsrådet måtte udsende en advarsel. Tyskerpiger turde ikke at anmelde chikane. De var bange for selv at blive dømt. Offer blev selv kendt skyldig. Det danske samfund accepterede alle overgreb mod tyskerpigerne. Tyskerne kritiserede meget tidligt forholdene. Nogle få krævede dødsstraf. Men 75 pct. af danskerne mente, at Tyskerpiger skulle straffes. De blev arresteret og interneret uden retsgrundlag. Og det var ikke tale om beskyttelse, fremgår det af dokumenter. Tyske soldater måtte godt gifte sig med danske kvinder, hvis visse krav var opfyldt. Problemer på arbejdspladser blev løst ved at Tyskerpigerne blev fyret. Tyskerne oprettede krigs – og standretter efter 29. august 1943. Her var der hårde straffe mod overgreb mod Tyskerpiger. Hvilke motiver lå bag. Var tyskerpiger stikkere. Efter besættelsen tog chikane for alvor fat. Adresserne fandt man i de illegale blade fra besættelsestiden

 

Masser af fordomme

• Har vi ikke snart fået nok af disse historier
• De var jo selv skyld i deres situation
• De var jo værre en stikkere

Ja det er nogle af de reaktioner, som vi fik efter de to første artikler om ”Tyskertøser” Der er stadig mange, der tager stærk af stand for disse tyskerpiger.

 

Når tyskere anmeldte chikanen, blev synderne dømt

Mange danskere er ikke blevet straffet efter at de har overfaldet disse piger. De er mod deres vilje blevet kronraget. Man har malet hagekorset med cykellak på deres blottede bryst og ryg. Hvis det var tyske soldater, der anmeldte chikanen, blev synderne altid straffet.

Rundt omkring i landet var det stor forskel på om chikanen blev straffet eller ikke.

 

En undersøgelse, der ikke var repræsentativ

Den danske læge Grethe Hartmann gennemførte i perioden 1943 – 45 en socialmedicinsk undersøgelse af lidt over 200 københavnske tyskerpiger. Resultaterne publicerede hun i 1946 under titlen:

• The girls they left behind

Kvinderne var hun kommet i kontakt med på en kønssygdomsklinik. Hartmanns undersøgelser enestående i international sammenhæng. På trods af mange på repræsentativitet foregiver det et billede af tyskerpigerne og også i eftertiden opfattet som sådan.

 

Undersøgelsen afveg ikke fra samfundets syn

Ifølge Hartmann så tegnede hun et billede, der ikke afveg betydelig fra samtidens syn på dem eller fra eftertiden. De var dumme, grimme og lette på tråden. Fra 1981 begyndte forskere og historikere at interessere sig for tyskerpiger. De konkluderede enstemmigt, at tyskerpigerne havde lav social status med hensyn til eget arbejde og egen skolegang, deres sociale baggrund var varieret. De kom ofte fra splittede hjem og var apolitiske.

Helt ukritisk kom deres konklusion fra samme kilde – Grethe Hartmanns undersøgelser.

 

En anden undersøgelse med andet resultat

Anette Warrings forskning i tyskerpigernes historie har vist noget helt andet. Tyskerpigerne var en så uhomogen gruppe, at det ingen mening at betragte dem som en særlig gruppe sociologisk, politisk og psykologisk set.

Men stadig den dag i dag vil man gerne sætte dem i en gruppe som underbegavet m.m. Vi ved af egen erfaring, hvor svært det er at skrive noget om besættelsestiden, der ikke passer ind i den gængse opfattelse selv med beviser.

 

Slået med hundepisk

Over hele landet blev tyskerpiger klippet. De blev også udsat for overfald, klædt nøgen m.m. Således blev en 17 – årig tyskerpige slået med knytnæve i ansigtet og slået med hundepisk over hendes nøgne krop.

 

Slap billigere, hvis de var i Modstandsbevægelsen

Der er eksempler på, hvor folk er brudt ind i lejligheder og truet tyskerpiger med pistol og derefter tvunget dem til at gå nøgen ned ad en gade. Disse syndere blev kun dømt dagbøder, fordi de havde været i modstandsbevægelsen.

 

Frihedsrådet måtte udsende en advarsel

Det er svært at danne sig et egentlig overblik over, hvor mange overfald m.m., det drejer sig om for en del dokumenter er forsvundet. Men klipningerne overfald m.m. var så omfattende at Frihedsrådet den 25. maj 1945 så sig nødsaget til at udarbejde følgende skrivelse:

• I anledningen af, at det er blevet meddelt, at der stadig fremkommer uheldige episoder i befolkningen, f.eks. hår-afklipning på ”Feltmadrasser” og lignende beder jeg Dem have opmærksomhed henledt på, at modstandsbevægelsens folk i samarbejde med politiet må være behjælpelig med at forhindre, at tildragelser af denne art finder sted. Skylden for sådanne episoder vil meget let blive lagt på modstandsbevægelsen, og da de er uværdige og meningsløse, må de så vidt mulig forhindres.

 

Tyskerpigerne turde ikke anmelde episoderne

I de illegale blade var der lavet lister med tyskerpiger med angivelse af navn og adresse, så de var egentlig let nok at finde.

Nu skal vi nok lige huske, at det danske politi først var i aktion den 13. maj. Mange af tyskerpigerne turde ikke anmelde overfald, vold og chikane. De var usikker på, om de ville blive straffet for landsforræderi. Nogle af tyskerpigerne var også blevet interneret.

 

Mange slap meget billigt

En husmoder på 36 år og mor til et lille barn, hvis mand arbejdede i Tyskland som jord – og betonarbejder i ca. 2 ½ år. I Tyskland havde han fået en kammerat, der senere kom i hans kones hjem sammen med andre tyske soldater. Den 36 – årige nægtede at have haft seksuel omgang med nogen af dem.

Tre modstandsfolk var sammen med 10 andre brudt ind hos kvinden. Med en pistol tvang de hende til en nærliggende bunker, hvor de afhørte hende og kronragede hende med en maskine. Også en 15-årig blev samtidig kronraget. De beordrede kvinderne at tage tøjet af. Da det ikke gik hurtig nok, gik gruppen til angreb. Der blev malet hagekors over alt på den nøgne krop. Der havde efterhånden samlet sig et stort opløb. De blev tvunget til at gå ned ad gaden uden at tildække sig.

Efter afhøringer på den lokale politistation fik alle lov til at gå hjem. Da den 36 – årige kom hjem, turde den lille datter ikke være sammen med hende. Det var kvinden blevet så ulykkelig over, at hun forsøgte at begå selvmord.

Men hendes mand opdagede det heldigvis og hun blev indlagt på Kommunehospitalets psykiatriske afdeling i en måned. I retten blev en erklæring herfra fremlagt.

En kompagnichef fra modstandsbevægelsen gik i forbøn for de tre. Han fortalte, at bedre kammerater findes ikke. De kom alle fra pæne danske hjem, sagde han. Tyskerpigen var selv ude om det og de tre mænds indsats i modstandskampen skulle begrunde en frikendelse.

 

Offeret blev kendt skyldig

Det skete nu at offeret den 36 – årige igen måtte bevise sin uskyld. Nu var hun blevet den anklagede. Men dommeren erklærede i Københavns Byret den 4. september 1945:

• Efter den stedfundne bevisførelse må retten gå ud fra, at i hvert fald fru…..i betydelig omfang har haft forbindelse med tyskerne i besættelsestiden og herved givet anledning til forargelse i kvarteret. Retten finder efter det foreliggende ikke at kunne betragte de pågældende som sagesløse.

Det samme gjorde Østre Landsret den 20. december 1945.

Derimod var 1. og 2. instans uenige i, hvad de unge havde gjort sig uskyldige i. De fik en betinget dom på hver 20 dages hæfte med 3 års prøvetid. I Østre Landsret lød dommen på fængsel i 5 måneder men gjort betinget med prøvetid på fem år.

 

Det danske samfund accepterede vold, af-klipning m.m.

I de fleste tilfælde blev sagen henlagt. Den svingende retspraksis i klippesagerne illustrerer denne konflikt, men de generelle meget milde domme vidner om, at det danske samfund i vid udstrækning accepterede klipningerne.

 

Tyskerne kritiserede meget tidlig forholdene

Allerede den 3. maj 1940 mødtes den tyske gesandt Cecil v. Renthe-Fink, der var Tysklands højeste politiske repræsentant til forhandling i København med justitsminister Eigil Thune Jacobsen. Emnet for samtalen var de første turbulente dage af besættelsen og det danske politis optræden i forskellige situationer.

Samtalen drejede sig også om de tyske soldater og de danske kvinder. Den tyske gesandt var utilfreds med at dansk politi havde forhindret danske kvinder i at tale med soldater fra den tyske værnemagt.

Tjenere havde nægtet at servere, når de opdagede at det var danske kvinder i følgeskab med tyske soldater.

 

Nogle få krævede endda dødsstraf over for Tyskerpigerne

I midten af juni 1945 gennemførte Gallup en meningsmåling om strafspørgsmålet for tyskernes håndlangere. Af den fremgik det at 75 pct mente at tyskerpigerne på en eller anden måde skulle straffes. 1,3 pct. talte om dødsstraf, mens 22 pct. mente, at de burde have fængselsstraf. 15 pct. mente, de skulle mærkes eller boykottes og tilsvarende 15 pct. mente at de skulle have frataget deres borgerlige rettigheder. Omkring 10 pct. gik ind for at kvinderne skulle under offentlig varetægt og andre 10 pct. mente at de skulle udvises af landet.

 

Arresteret og interneret uden retsgrundlag

Selv om det at gå i seng med tyske soldater ikke var strafbart blev tusinder af tyskerpiger alligevel interneret i befrielsesdagene. Selv om modstandsbevægelsen havde fastlagt at dette skulle ske af beskyttelsesgrunde, så stod dette ikke anført i protokollerne.

Også på virksomheder blev tyskerpiger udsat for chikane, vold m.m. Og ofte blev de fyret med den begrundelse at de selv havde lagt op til det.

En gennemgang af protokollerne viser at mellem 25 og 30 pct. af de anholdte var kvinder, og heraf var mellem 15 pct. og 38 pct. anholdt med sigtelser som

• Feltmadras
• Forlovet med tysk soldat
• Omgang med tyske soldater
• Kæreste med tysk soldat og lignende

Ifølge retsopgørslovene kunne dette ikke være sigtelser.

 

Tyske soldater måtte godt gifte sig med danske kvinder

I modsætning til fraterniseringsforbuddet i de besatte områder i Østeuropa og Sovjet var det tilladt de tyske tropper at have seksuelt samkvem og under det meste af krigen at indgå ægteskab med kvinderne i Danmark, Norge og Holland. Forudsætningen var dog, at kvinderne kunne præstere en arie-attest, ren straffeattest og klare sig igennem en politisk vurdering.

 

Danske og tyske myndigheder forsøgte at samarbejde

Danske og tyske myndigheder i Danmark samarbejdede om bekæmpelse af kønssygdomme og usædelighed. I København kontrollerede politiet jævnligt alderen på de piger, som færdedes i parker, gader og restauranter. De tyske myndigheder var ret irriteret over dansk politis fremfærd.

 

Problemer på arbejdspladser

På Finsens Lysinstitut på Østerbro blev en tyskerpige overfaldet af 15 – 20 stykker i middagsstuen. Tyskerpigernes tilstedeværelse på arbejdspladser gav anledning til mange konflikter.

 

Krigs – og standretter

Efter den 29. august 1943 tog de tyske myndigheder det mere alvorligt end de danske, når der forelå anmeldelse om vold eller chikane af tyskerpiger. Det førte ofte til arrestation og der blev afsagt domme ved krigs – og standretter. Der er eksempler på at de skyldige fik flere måneders fængsel i Horserød eller endda blev sendt syd på.

 

Hvilke motiver lå bag ved?

Hvilke motiver lå der bag dette?

Ja det fåtal, der blev sigtet for vold, chikane eller af-klipning af tyskerpiger havde følgende forklaring:

• At det ikke så godt ud at en dansk kvinde følges med en tysk soldat
• At det var hans overbevisning, at danske piger skulle holde sig for sig selv
• At han godt kunne forstå at de tyske soldater som mænd søgte at komme i forbindelse med nogle piger, men han mente, at pigerne skulle afholde sig fra at gå med landets fjender
• At det, der irriterede ham, var at det var en lummer situation, således som pigerne sad og hang om halsen på soldaterne
• At hun absolut ikke havde noget som helst imod de tyske soldater, hvorimod hun hader de danske kvinder, der løber efter tyske soldater
• At han var jaloux, fordi hans tidligere kæreste gik med en tysk soldat
• At han følte sig forarget over at se den unge pige med tyske soldater
• At der er nok danske mænd

Forklaringerne rummer både jalousi og national og kønsmoralsk krænkelse i en uklar sammenblanding. De samme elementer kom til udtryk i den måde tyskerpigerne blev omtalt på.

De var feltmadrasser, møgtøse, beskidte ludere, en tyske svineso, der skamløst udstiller deres brunst m.m. Man mente at tyskerpigernes samkvem med tyske soldater betød at de accepterede og sympatiserede med deres tilstedeværelse i Danmark.

 

Var Tyskerpiger stikker?

Vi har fornyelig i reaktion fra nogle læsere hørt, at de skulle være stikkere. Hos statsadvokaturen i København ligger der 13.000 sager.

I alt blev 400 kvinder dømt for angiveri under retsopgøret. Af de i alt 141 kvinder, der blev dømt af landsretterne, var omkring 2/3 tyskerpiger.

Der var enkelte storstikkere blandt tyskerpigerne. For nogle var motivet økonomisk. Angiverierne var mindre alvorlige. De fik under tre års fængsel.

 

 

 

Kilder:

• dengang.dk – diverse artikler
• krigsboern.dk
• Anette Warring: Tyskerpiger under besættelsen og retsopgøret
• Historiske meddelelser fra København
• Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede
• Hans Kirchhoff Augustoprøret 1943
• Nina Bisgaard: Kvinder i Modstandskampen
• Bent Fausing: Danmarksbilleder – i massekulturen
• Erik Oluf Galvit: Inger, min mor – Tyskertøs eller forbudt kærlighed
• Lotte Tarp: Det skulle nødigt hedde sig
• Ebba Droshagen: Det skal de ikke slippe godt fra
• Kirsten Mejlhede Krogh: Tyskertøser
• Arne Øland: Horeunger og Helligdage
• Merete Just: Tyskernes piger
• Tejre Andreas Petersen: Vi kaldte dem Tyskertøser
• Leif Hansen: I seng med fjenden

 

• Vi har ikke gjort brug af alle kilder i denne artikel. Men vi nævner dem, så skeptikere af den vi skriver, kan studere disse kilder nærmere.

 

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.994 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 402 artikler

 

• Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger 1-2
• Ønskede og Uønskede efter besættelsen
• Tyskerluder og Drageyngel