Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Turen går til Mimersgadekvarteret på Nørrebro

August 5, 2015

Turen går til Mimersgadekvarteret på Nørrebro

Ja egentlig kunne man for få år siden tro, at man var i Sydhavnen. Saneringen var dengang brutal som andre steder på Nørrebro. Man gjorde det ikke færdig. Det har hjulpet de sidste mange år. Men stadig kan man se, at det engang har været et stort industriområde. Her opererede Røde Rose, og for at mindes denne gruppe vil Områdeløft Mimersgade gerne omdømme navnet til Områdeløft Røde Rose. Men det måtte man ikke. I denne artikel besøger vi et område der i den grad har været i forvandling. Bagerst i artiklen kan du finde et væld af andre artikler, så du kan få uddybet informationerne.

 

Nørrebro har andet at byde på

Nørrebro har så meget at byde på. Det er meget mere, end Nørrebrogade og Assistens Kirkegård. Dette område har vi besøgt mange gange. Men de gange har vi nok bare kaldt det for Ydre Nørrebro.

 

Røde Rose – kvarteret

Men så er det jo lige det, at der kommer diverse Kvarterløft. Og hvis det så ikke lige er bevilliget helt så mange penge, så kalder man det Områdeløft. Og en af disse områdeløft er Mimersgadekvarteret. Dengang i Områdeløft Mimersgade ville vi have kaldt kvarteret for Røde Rose Kvarteret, men det fik vi ikke lov til af Københavns Kommune.

I lokalhistorisk øjemed er det så lidt nemmere, at have med at gøre, for så kan vi indkredse området noget mere, og så måske få en lidt bedre historie ud af det. Og skal vi finde Kanterne:

Bispebjerg Station, Togbanen, Nørrebro Station, Nørrebrogade, Nørrebros Runddel, Jagtvej, Tagensvej.

 

Bommen var nede 78 gange

Der var gang i Nørrebro Station dengang især på godsbanegården til stor irritation for trafikken på Nørrebrogade. Gang på gang kom godstog kørende. En trafiktælling fra den 26. februar 1924 afslører, at bommen var nede 78 gange på et døgn.

Og det blev endnu værre. Tilgroede skinner vidnede om den store aktivitet.

 

En stor provinsby til 1960

Frem til 1960erne kunne området godt minde om en stor provinsby. Men hurtig blev især Baldersgade og Ægirsgade bebygget med 4 -5 etagers huse. Ejendomme ud mod Jagtvej og Nørrebrogade blev også hurtig bebygget.

Den sanering, der var foretaget i området var ikke altid lige heldig. Der var opstået åbninger, som ikke rigtig kunne bruges til noget. Grænsen mellem gade og gårdrum udviskedes. Færre butikker gjorde det ikke lettere. Jo saneringen gik hårdhændet til værks. Kvarteret blev ændret i 1970 – 1980. Og det var her Røde Rose – folkene gjorde oprør.

Inden for dette område, vil vi gerne fortælle nogle historier. Til slut i artiklen henviser vi til artikler, hvor vi tidligere har besøgt området.

 

Jordstykker som løn

Går vi helt tilbage var der i dette område, hvor der var rådmandsmarker og borgmestervange. Rådmænd og borgmestre fik tildelt jordstykker som en del af deres løn.

Arealerne langs Nørrebrogade blev udstykket i smalle parceller i beyndelsen af 1800 tallet til gartnerier og lystgårde. Baldersgade, Ægirsgade, Uffesgade og Thorsgade fulgte tæt på de gamle grundskel.

 

Et kort fra 1915

Overraskende er det, at se et kort fra 1915. Man havde store planer allerede år 1900. Mimersgade var kun en stump vej ind i kvarteret ved navn Rosagde.I de første årtier af 1900 tallet sluttede Bragesgade ved Rosagde. Der var ingen gader mellem Baldersgade og Heimdalsgade. Da jernbanen blev nedlagt i 1930 føres Mimersgade igennem til Nørrebrogade. I dag danner Mimersgade den knækkede akse gennem kvarteret, og gaderne fra Nørrebrogade til Tagensvej har ligeledes et knækket forløb og ingen gennemgående sigtepunkter.

 

Lygtekroen – i det yderste hjørne

Og kigger vi så på det fjernest hjørne i vores område, ja så lå Lygtekroen her. Her fik man slukket sin tørst og lidt mere. I 200 år betjente kroen de vejfarende til og fra hovedstaden. Men man sagde, at de snød med øllet. Men ak, da Slangerupbanens Stationsbygning skulle opføres, måtte Lygtekroen vige.

I det kendte ugeblad Illustreret Tidende kunne man den 23. juli 1905 læse følgende:

  • Den gamle Lygtekro er ikke mere. Den er som så meget andet i vor brutale, nivellerende Tidsalder bukket under for den stadigt voksende Storstads Krav om Plads og tilgængelig Kommunikationer.

Men sandheden var nok snarere, at kroen var udtjent og nedslidt.

 

Eksperimenter i Allersgade

Og det kunne have gået grueligt galt i villaen, hvor den unge Aller oppe fra kvistværelset foretog mange farlige kemiforsøg. Han blev gift med nabodatteren, som også havde stor andel i nordens største bladeventyr, som senere fortsatte i Blågårdsgade.

Men Allersgade er opkaldt efter brygger Aller. Jo og så mange andet godt så kom han fra Sønderjylland, fra byen Aller ved Christiansfeld (Familien Aller på Nørrebro). Det lave byggeri på et eller to etager er der ikke noget af tilbage.

 

Aktivisterne i Baldersgade

Jo Baldersgade mærkede også aktivisterne. De flyttede ind i 1986. Dengang kaldte de sig BZ’ er. Beboelsen Baldersgade 20 – 22 blev senere legaliseret ved at en fond under ledelse af advokat Knud Foldschack købte huset til de unge. Efterhånden er stedet blevet et centralt mødested med folkekøkken, gadefest og punkkoncerter.

 

Anstalter og hospital

Johan Keller har vi tidligere beskæftiget os med. Han indrettede de Kellerske Anstalter. På et tidspunkt havde man fem adresser på Nørrebro. Man havde nogle særdeles kreative ideer, hvordan visse sygdomme skulle behandles. (Læs: De Kellerske Anstalter på Nørrebro)

I 1902 flyttede Københavns Kommune ind og indrettede Balders Hospital her i nummer 24. Det blev indrettet til hospital for fattigfolk. Under krigen var det opholdssted for tyske flygtninge. Senere blev det en filial af Rudolph Bergs Hospital, hvis speciale var behandling af kønssygdomme.

Fra 1950 begyndte man også at modtage plejepatienter, som ventede på en plads i De Gamles By. Fra 1980 her det her været socialcenter

 

Røde Rose i aktion

Baldersgade blev navngivet omkring 1876 og fik navnet efter guden Balder. Og denne var retfærdighedens gud og den smukkeste af alle aser. Balders død er blandt de mest kendte myter i dansk mytologi.

På et kort fra 1865 ses en begyndende bebyggelse mod Nørrebrogade. Og i 1886 figurer endnu kun den sydligste ende op til den nuværende Dagmarsgade, der ses som en stiplet linje.

I slutningen af 1800 – tallet blev gaden kraftig udbygget. Der forekom også luksusbyggeri her, med eget toilet og pigeværelse. Linje 7 havde en endestation her. I 1970erne opstod udflytterbørnehaven Røde Rose 2 som reaktion på dårlige pasningsmuligheder. Vi har på vores side en specielt artikel om netop Røde Rose.

 

Friskole og Forniklingsanstalt

I Baldersgade 10 Skolebestyrer Rosendals lille friskole. Den flyttede ind i den nybyggede bygning i 1874. Lige ved siden af i nummer 8 lå Mineralvandsfabrikken Balderskilde. Den blev grundlagt i 1900 og var beliggende i baghuset frem til 1935. Inde i gården lå også engang Engelsk Forniklingsanstalt og Forsølvningsanstalt.

 

Atlas – inden køleskabet

På hjørneejendommen ud til Nørrebrogade (nr. 3) byggede den jernindustrielle virksomhed Atlas en fabrik til produktion af kølemaskiner. I 1899. Mens de boede i Baldersgade lavede de stort set kun køleanlæg til firmaer. Private ejede endnu ikke køleskabe. Derfor var der mejerier i næsten hver anden gade på Nørrebro dengang. De forsvandt dengang køleskabene blev hvermandseje. Men på det tidspunkt var Atlas flyttet til Lundtofte (1950).

 

Bladers Plads

Balders Plads blev anlagt omkring år 1900 samtidig med den omkringliggende bebyggelse. I 1982 blev pladsen saneret.

 

Møtrikker i Bragesgade

Over for Kingos Kirke Bragesgade ligger Manufakturhandlerforeningens Stiftelse. Det er en stiftelse for ældre tekstilforhandlere og deres enker (nummer 26A). Disse stiftelser er der masser af rundt omkring på Nørrebro.

Kingos Kirke blev opført i 1910 efter biskop Thomas Kingo. Det var tekstilfabrikant Holger Petersen, der skænkede en del af sin fabriksgrund til kirken. Det er Kristian Warming, som også har tegnet Sions Kirken Østerbro, der har tegnet kirken. Læs mere om kirken i artiklen: Mennesker og kirker på Nørrebro.

Det er her vi har en altertavle, der forestiller Jesus med barnet på armen på en baggrund bestående af Nørrebros huse og skorstene.

Brdr. Henzes Skruebolte og Møtrikfabrik holdt til i nummer 6 til 10. Men det kan man i dag ikke fornemme. Og dog i dag ligger der et fitnesscenter i den høje industribygning i nummer 6. I nabobygningen ligger i dag biblioteket.

Lige over for ligger Nørrebrohallen i nummer 5. Den ældste del af bygningerne er fra 1896. Og man kan sagtens den dag i dag fornemme, at her har været sporvognsremisse. Læs Vores mange artikler om sporvogne på Nørrebro. I 1918 blev remissen kraftigt udvidet så den kunne rumme 200 sporvogne.

 

Dronning Dagmar

Dagmarsgade er opkaldt efter Dronning Dagmar (1185 – 1212). Hun var gift med Valdemar Sejr (den Anden). En lille gruppe af gader har bevaret tilknytningen til den nordiske mytologi men samtidig har man hentet navnene fra den danske kongeslægt.

Og så er der en passage vil lige skal holde øje med, nemlig Thors Passage. Og grunden til dette, ja det kan du læse i artiklen Mysteriet i Thorsgade. Passagen, der ligger i nummer 3A er privat og ligget i dag.

I nr. 10A havde Interpresse til huse. Det var dem, der stod bag Basserne, Spiderman og Lucky Luck.

 

Landelig idyl i Haraldsgade omkring 1900

Haraldsgade og kvarteret deromkring blev udbygget i den første halvdel af 1900 – tallet med en blanding af små og store produktionsanlæg samt arbejderboliger.

Gaden er opkaldt efter Harald Blåtand. Den blev navngivet i 1880 og kan ses på et kort fra 1830. Den fører op til en bygning, der kaldtes Marielyst. Og denne var Grundtvigs første højskole (Grundtvig på Nørrebro).

Det gik lidt langsomt med udbygningen. Omkring 1900 var her endnu landelig idyl med en masse gartnerier.

 

Heimdal, Gudernes vagtmand

Engang krydsede der skinner på Heimdalsgade. Hejmdal eller Heimdal er gudernes vagtmand og Odins søn i den nordiske mytologi. Heimdals bolig hedder Himmelbjerg.

På et kort fra 1830 kan man ane gadens forløb. Det gør den til en af de ældre vejforløb på Ydre Nørrebro. Meget tydeligere ses vejen på kort fra 1854 og 1865.

 

Her boede bødelen

En af de ældste bebyggelser i området lå i gaden. Det var gården Petershvile eller Petersminde. Midt i 1800 – tallet var adressen på gården, nummer 2 på ”Vei fra Lygteveien til Raadmandsmarken”. Gården lå her før 1795, og da hed såmænd Nissendal. Måske er det den samme gård, som optræder på et ældre kort, fra 1766, hvor den hedder Mester Jokums Gaard. Det var bødelen, som boede langt ud for byens grænser. Han var det man kaldte uærlig. Måske er det rester af gårdens fundament, der anes i asfalten i baggården i Heimdalsgade 2. Gården lå, der hvor Nørrebrogade 218 og Heimdalsgade 2, 2A og 2B i dag ligger.

Og når vi nu taler om gamle gårde, så ses der et lille hus, der hvor sporene krydser gaden. Og det var på et kort fra 1865. Lidt længere ude lå gården Enigheden, ikke at forveksle med mejeriet af samme navn. På et kort fra 1886 hedder gaden stadig Vej til Raadmandsmarken. Gaden blev først navngivet i 1892, men dens historie går langt længere tilbage.

 

Da politiet brugte tåregassen

I en lille diskret bygning åbnede i 1896 de såkaldte Gummi – og Luftringefabrikker. Siden blev dette til Schiønning og Arvé. I 1930erne blev der opført en ny stor bygning i gaden. Firmaet blev landskendt, da unge i 1981 besatte bygningen. Det var en ret dramatisk situation, for det var første gang politiet brugte tåregas.

 

Kasserne blev brugt i kolonihaven

I gaden (nr. 42) startede det nyetablerede Ford Motor Company en samlefabrik. Her blev Nordeuropas Ford T`er samlet og sendt videre. Bilerne kom i samlesæt i store kasser. Og disse kasser blev brugt til kolonihavehuse. Allerede i 1924 var fabrikken for lille og flyttede i Sydhavnen.

Den kendte chokoladefabrik Elisabethsminde som også blev kaldt Hintz og Kgl. Hof – Chokoladefabrik havde til huse i nr. 14 – 16.

I gaden lå også Berlingske Bogtrykkeri, Engelsk – Dansk Biscuis Fabrik og Dansk Fedt – og Palminfabrik. Derefter havde brødfabrikken Schulstad en stor fabrik frem til 1950’ erne. En anden rugbrødsfabrik lå her også, nemlig De Forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik, som lå her fra 1897 til 1976.

Omkring år 1900 var der en masse gartnerier, som havde grunde ned mod jernbanen. Men industrien fandt herud. Jernbanen var tæt på, så det lettede transportmulighederne.

 

Hermod, Gudernes sendebud

Hermodsgade er navngivet efter Hermod, som var gudernes sendebud til dødsriget, da de ønskede den døde Balder tilbage.

 

Hothers Plads

I 1925 blev Danmarks ældste og en af de største andelsbolig foreninger A/B Lersøgaard dannet på Hothers Plads. Preislers tegninger viser 370 lejligheder og 14 butikker. Foreningen købte grunden af Alfa Margarine for 300.000 kr. I de senere er flere lejligheder slået sammen. De største er nu på op mod 150 kvadratmeter.

Det var omtrent her den overdækkede sø lå, Lersøen. Og dette område har sin helt unikke historie. Her boede Lersø – bøllerne. Og dem, kan du læse mere om i andre artikler. Se bagerst.

 

Jagtvej var en sti

Jagtvej blev anlagt i 1750 fra Falkonèrgården til Store Vibenhus. Resten af vejen til Østerbrogade fulgte 18 år senere. Vejen var fra starten forbeholdt hoffet. Dele af vejen var før den blev anlagt en sti til jagtselskaber.

Ofte tager man fejl af en anden jagtvej, som kongen havde anlagt. Af denne jagtvej er kun Møllegade tilbage. Først senere fik pøblen lov til betræde vejen. Omkring 1800 opførtes fine landsteder langs gaden.

Hvis vi kigger på nogle interessante bygninger på Nørrebro – siden, så må det være følgende. Nr. 69 Folkets Hus, senere Ungdomshus. Det nævnes blot, for den ligger uden for vores område. Men det gør nr. 85 ikke. Her må Zigøjnerhallen har ligget. Før den tid var der Chr. F. Kehlets Chokoladefabrik fra 1887 – 1930. Og i nummer 105 lå Café Restaurant Jagtlyst. I nummer 115 lå Bähckes Senneps og Eddikefabrik fra 1919 til 1979.

Måske skulle vi lige kigge på nummer 149. Her lå der fra 1872 arbejderboliger i lave rækkehuse. De blev inden 1934 degraderet til husvildebarakker og så derefter. Naboen var fra 1872 sandgraven. Men i 1928 begyndte man at bruge stedet til nyttehaver.

 

Mimersgade bygget på en sandgrav

Arbejderne har præget Nørrebro, og det har de også i Mimersgade. I begyndelsen af 1920 erne byggede AKB (Arbejdernes Kooperative Byggeforening) store karréer omkring Mimersgade, Jagtvej og Thorsgade.

Kvarteret er opkaldt efter denne gade. Navnene er efter de nordiske guder og helte. Mimer er den jætte, der vogter visdommens brønd. Odin pantsatte sit ene øje hos ham for at få lov til at drikke af brøndens vand.

På et kort fra 1865 ses Mimersgade som en smal vej mellem markerne på Rådmandsmarken, fra Lygten til Jagtvej. Den vestlige del af gaden har solide bygninger, der er opført af håndværksmestre i 1880 – 1890. Den østlige del blev først anlagt omkring 1920.

Mimersgade blev navngivet i to omgange, henholdsvis i 1925 og 1931. Mimersgades forløb var lige i skelgrænsen mellem Kløvermarken og den såkaldte Rådmandsmark.

 

Mjølnerparken og Papirfabrikken

På en tidligere industrigrund, der bl.a. indeholdt en papirfabrik, blev Mjølnerparken opført i 1986 og 1987. I dag er her 560 lejligheder. Der bor mere end 2.200 mennesker i bebyggelsen. Halvdelen er under 18 år. Op mod 38 nationaliteter er repræsenteret her.

Det var herude i området, at De Forenede Papirfabrikker etablerede sig i 1933. Grundstammen var Københavns Papir – og Kartonfabrik. Men senere fulgte Dansk bølgepap Industri. Men den 31. juli 1979 sluttede dette industrieventyr.

Piratradio fra Nanasgade

Nanasgade blev navngivet i 1904. Dele af Holger Petersens Tekstilfabrik kan ses i nummer 28. og en del af komplekset er fredet, bl.a. den flotte borgagtige mur mod Hamletsgade.

I nummer 5 lå Arbejdernes Fællesbageri eller måske mere kendt som Rutuna. Arbejderne skulle have billigt sundt brød. Det blev grundlagt i 1886 på initiativ af københavnske fagforeninger. I 1887 flyttede man til Nanasgade. En 40 meter høj kornsilo stod færdig i 1948. Og i 1959 var her ansat 295 arbejdere. Det hele blev revet ned i 1985.

Men inden da havde en gruppe unge både i 1981 og 1983 besat fabrikken. Og så blev det ellers sendt pirat – radio fra det store tårn.

 En aflægger kom i 1899 til at ligge på Nørrebros Runddel, nemlig Arbejdernes Kødforsyning.

Et stort olieraffinaderi, der hed L.C. Glad og Co flyttede i 1901 til Nanasgade. Man importerede russisk råolie og raffinerede det til maskinolie. Fabrikken nedbrændte dog i 1980, hvor efter man flyttede til Vallensbæk. Den nedsivende olie har forurenet grunden. Man besluttede at kapsle forureningen ned og plante græs på

 

Rådmandsgade

Efterhånden som det strømmede til med folk til Nørrebro, var det behov for skoler, også i Rådmandsgade. Her byggede stadsarkitekt Ludvig Fenger i 1889 Rådmandsgades Skole. Gaden var i ældre tid fuld af industri, som for det meste befandt sig i gårdene.

I dag kan man godt føle sig hensat til et havneområde mellem Rådmandsgade og Titangade. I dag er der masser af mindre erhvervsdrivende, bilmekanikere og ældre funktionstømte fabrikshaller.

Her lå også Lauritz Rasmussens Zink – og Bronzestøberi. Men bygningerne blev revet ned, og så opstod der en tomt, hvor både et omrejsende tivoli samt BZ’ ere i telte kunne finde plads først i 1980’ erne.

Bebyggelsen fra 1878 til 1910 var opført på smalle og dybe grunde. Forhusene rummede beboelse. Resten var værksteder og lignende

Gaden er navngivet efter Borgmester – og Råds Vang. Det var det kæmpe landbrugsområde, der lå mellem Jagtvejen og Lersøen fra 1539 til 1795. Gaden er delvis opført på en gammel sandgrav.

 

Kaffe i Sigurdsgade

I Sigurdsgade lå kaffebrænderiet Merkur (25). Men senere forsøgte man sig her med bønnespirer. Ja her lå også Osrams Fabrik (26)

En tekstilfabrik på Livets Vej

Holger Petersens Tekstilfabrik Tagensvej var både en masse fabriksbygninger og arbejderboliger. Direktøren sørgede for arbejderne med et helt ny virksomhedskultur. Jo her var også bibliotek, og det blev sørget for mad til ugifte arbejdere. Det var en stor virksomhed, der startede i 1885, og her var en masse kvindearbejdspladser.

Men firmaet kunne ikke klare sig med konkurrenterne i det fjerne østen, og i 1966 måtte man indstille produktionen. Både arbejderbolig og fabrik blev fredet. Vi kan se resterne af herlighederne i dag (nr. 83 B – F, 85 C – F)

Vejen er spøgefuldt kaldt for Livets vej. Den starter ved Rigshospitalet og ender ved Bispebjerg Kirkegård. Faktisk er vejen 8 kilometer lang. Vejen er opkaldt efter Tagenshus, der var opført i 1631. Det var opført for vangemanden. Han holdt opsyn med Borgmestervangen og Rådmandsmarken. Huset er opkaldt efter den senere vangemand, Tage Nielsen, der døde i 1710. Og det lå omtrent ud for Rådmandsgade.

 

Papegøjestangen

Her ved huset blev der allerede i 1616 rejst en såkaldt fuglestang, der blev benyttet til afretning af kongelige jagtfalke. I 1694 blev der indrettet skydebaner, hvor borgerskabet kunne skyde om kap. Masten blev senere kaldt Papegøjestangen.

Frem til 1899 gik vejen kun fra Lersøen og Jagtvej. Endelig gav militæret så tilladelse til, at vejen kunne fortsættes over fælleden. På den måde fik området en tættere tilknytning til byen.

 

1.900 mennesker på Titan

Sophus Hauberg havde sørget for en sporvognslinje inde fra byen til sin fabrik. Denne fabrik kom senere til at hedde Titan. For at sporvognen kunne komme over søerne, bekostede fabrikanten også nyopførelsen af Fredensbro. Titan lukkede i 1966. Ret imponerende er det, at man i 1959 beskæftigede hele 1.900 personer. Virksomheden fremstillede dynamoer, kraner, lodsningsanlæg og elevatorer. Det var dengang en af Danmarks største industrier.

På nr. 135 lå fra 1924 til 1980 virksomheden Dansk Bølgepap Industri.

 

Møllen med de mange navne

Thorsgade blev navngivet i 1927. Engang var der tre af de såkaldte brune værtshuse i gaden. Få meter fra Tagensvej Tagensmølle, som også blev kaldt for Jagtvejens Mølle. Man kaldte også møllen for Thorsgades Mølle. På vores side, kan du læse en speciel artikel om denne. Her bagte man brød til 1917. Dengang blev møllen opslugt af et selskab med den navnkyndige bagermester Schulstad.

I 1870 boede der kun 22 familier i gaden. Når vi så kigger på 1900, ja så var der masser af liv i gaden. Her var masser af småhandlende, som slagtere, cigarhandlere, mejerister. Tænk man havde også en xylograf og en tøffelmager.

I gaden ligger også Samuels Kirke. Man startede byggearbejdet i 1924, og kirken stod færdig i 1934.

 

Far til Uffe hin Spage

Vermundsgade er navngivet efter sagnkongen Vermund, som er far til Uffe hin Spage. Før 1928 hed gaden Mygindsvej. Det var meningen, at området skulle udlægges industri i hele dette område. Men et resultat af en international konkurrence i 1909 blev, at Valby, blev udlagt til at blive hovedstadens førende industriområde.

Kigger vi på nr. 40 A – B ser vi en 6 – etagers fabriksbygning fra 1952. Laurids Knudsens Mekaniske Etablissement påbegyndte allerede byggeri på grunden i 1922. Den enorme fabriksbygning havde endda egen skadestue, da den var i funktion som LK – Nes.

Da virksomheden var på sit højeste, beskæftigede den 4.000 mand. I 1986 flyttede Laurids Knudsen hovedsædet til Ballerup.

Den store bygning er udlejet til mange små firmaer, som bruger bygningen til kontorlokaler, filmstudier og fotoatelier. Man kan sige, at den gamle fabriksbygning er et godt varetegn for kvarteret og har en høj bevaringsværdi.

 

Urtekræmmerforeningens stiftelse i Ægirsgade

Urtekræmmerforeningens Stiftelse i Ægirsgade blev opført i 1902. Det var blandt andet en flokke urtekræmmere, der startede Nørrebro Handelsforening. I dag er beboerne almindelige andelshavere og kalder andelsforeningen Kræmmerhuset. (nr. 55 – 65)

Ægir var i den nordiske mytologi en magtfuld jætte. Han bor på Læsø med en barsk jættekvinde, som forårsager storme og forlis.

I gaden ligger forhåbentlig stadig de fire gamle værtshuse, Det Gamle Sted (nr. 45), Café Viking (nr. 36), Café Ægir (nr. 16) og Karusellen (nr. 10).

Sidegaden Dagmarsgade blev kaldt Jordvejen, fordi kun den korteste del af Ægirsgade var brolagt helt op til 1950`erne. Den øvrige del af Ægirsgade var jordvej op til Rådmandsgade.

 

Vi kigger på fotoer

Et foto fra 1910 viser et livligt gadebillede med mange små butikker. Her var både en herreskrædder og en sæbeforretning. Børn legede på de brede fortove og det var småt med trafik. Men brostensbelægningen så noget ramponeret ud allerede.

Mange kunstnere har boet i de små billige lejligheder. Per Kirkeby har boet her i an halvanden værelses uden bad. Også kunstneren Michael Kvium har boet her i en lejlighed, hvor også en af hans film er optaget.

Kigger vi på et foto fra omkring år 1900 ser vi gaden domineret af fire – fem etagers huse. Gaden skulle ifølge regulering fra 1889 være 19 meter brede. Børnene havde på grund af den ringe trafik gaden til rådighed.

Kilde: Se

  • Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere: Læs

  • Derude på Lersøen
  • Lersø – bisser
  • Lersø – bøller og bisser, nok engang
  • Med tog over Lersøen
  • På Sporet af Nørrebro
  • Flere spor på Nørrebro
  • Tog til Nørrebro
  • Sporvogn på Nørrebro
  • Nørrebros mange stationer
  • Dengang, der kom en sporvogn på Nørrebro
  • Samuels Kirke – 100 år
  • De Kellerske anstalter på Nørrebro
  • En vandring på Ydre Nørrebro
  • Røde Rose på Nørrebro
  • Hvorfor skulle Janne dø?
  • Familien Aller på Nørrebro
  • Nørrebros Gader A – G
  • Nørrebros Gader H – N
  • Nørrebros Gader O – Å
  • Mysteriet i Thorsgade
  • Nørrebro og Omegn
  • Jagtvejens Mølle
  • Ølunds Mølle
  • Tobaks – og Aviskiosken
  • Købmandsforretningen
  • Lersø Ismejeri
  • Kirker og mennesker på Nørrebro
  • Grundtvig på Nørrebro
  • Industri og arbejdere på Nørrebro
  • Arbejdere og Industri på Nørrebro 2
  • Ture gennem Nørrebro 1820 – 1867 og andre

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro