Her gik jeg og troede, at det første tog ankom til Tønder H, men sådan var det ikke. Det første tog ankom til Tønder Øst, og det var den 26. juni 1867. Men den historiske banebygning er for længst revet ned.

 

Trafikdebat i 1850’erne

Omkring 1850’erne var der en heftig trafikdebat i Sønderjylland. Man talte om en udførselshavn, og her var både Tønder, Højer og Ballum på tale.

I 1857 fik man således vandbygningsdirektør E.R. Greve til at udarbejde et projekt om en afvandings – og skibskanal fra Tønder til Højer. Diskussionen varede helt op til 1864. Særlig i 1862 var diskussionen heftig, da man her talte om en jernbaneforbindelse fra Tinglev til Tønder.

 

Kreaturtransport blev sendt syd på

Samtidig var der i 1850 startet en kreaturtransport fra Ballum til London. I 1851 begyndte man fra Højer. Men dette måtte opgives året efter. Ved Ballum var det også besværligt, fordi damperne måtte ligge 2 – 3 kilometer fra kysten. Derefter overtog Tønning transporten til England.

 

Dårlig vejnet til Tønder

Den 19. januar 1853 besluttede man at lave en jernbaneforbindelse fra Flensborg til Ballum, men dette blev senere opgivet.

Det var egentlig på tide, at man traf en beslutning. Vejene i det vestlige Slesvig var meget elendige. Det fremgår af en artikel i Den vestslesvigske Tidende for 25. april 1857, hvor man skriver:

• Ikke engang post-vejen mellem Ribe og Tønder er endog blot nogenlunde passabel, man er nemlig 10 timer om at køre 8 1/2 mil.

 

Uenighed

Man var bestemt ikke enige om, hvilken retning banen skulle have. Et flertal gik ind for en bane, der gik fra Tønder over Døstrup, Skærbæk, Vodder, Spandet til Ribe, for derfra at gå over Skodborghus til Kolding.  Et mindretal holdt på en linje, der fra Tønder gik over Løgumkloster, Arrild og Toftlund til Vamdrup.

 

Øst-banen bliver en realitet

Endelig 1. maj 1862 fik firmaet Sir Samuel Morton Peto, Thomas Brassey og Edward Ladd Betts koncession til anlæg og drift af jernbanerne i Nordslesvig. I koncessionen, der i henhold til dens § 28 skal gælde til 1. oktober 1954, prøves der at se på den eventuelle udvikling, som disse jernbaner kan gennemgå.

I § 5 stk. 2 står der således:

• Så snart der måtte blive lagt et dobbeltspor på de nærmest nord for den nørrejyske grænse liggende 4 mil af kongerigets jernbanenet, skal bevillingshaveren inden 1 år derefter forsyne stambanen gennem Nordslesvig med dobbeltspor.

I § 6 stk. Stk. 1 bestemmes det, at samtlige baner bør drives ved dampkraft. I § 6 stk. 3 fastsættes driften af sidebanerne således. At såvel Åbenrå som Tønder daglig sættes i umiddelbar forbindelse med 2, og Haderslev med 3 nordgående tog og de samme forbindelser med sydgående tog.

Stambanen skulle udgå fra et punkt ved den nørrejyske grænse i nærheden af Vamdrup og slutte sig til den sydslesvigske jernbane ved Flensborg. . Der skulle udgå sidebaner Fra Vojens til Haderslev, fra Rødekro til Aabenraa, og fra Tinglev til Tønder.

I regulativet anføres der, at der skulle anlægges stationer af 2. klasse ved Vojens, Rødekro og Tinglev, samt i Haderslev, Åbenrå og Tønder. Der skulle være
stationer af 3. klasse ved Mølby – Sommersted, Over Jerstal, Frydendal og Bylderup Bov.

 

Tønder – Tinglev banen åbnes

Den 26. juni 1867 åbnede den 26 kilometer lange jernbanestrækning mellem Tinglev og Tønder. Den vestligste endestation var den lille banegård, Tønder Øst. Hermed havde Tønder fået fast forbindelse til øst-banen.

 

Marskbanen forlænges

Den 1. november 1878 åbnede den af Det Holstenske Marskbaneselskab anlagte jernbane fra Itzehoe til Heide. I Tønder var der stor interesse for at denne linje skulle fortsætte hertil.

I 1881 investerede Tønder Byråd derfor 150.000 Mark i selskabet. Tønder Amt investerede hele en million Mark. Efter planen skulle banen til Tønder gå over Skærbæk til Hviding ved den danske grænse. Men også Løgumkloster var med i spillet. Forslaget gik på at strækningen fra Løgumkloster skulle forlænges til  Brørup.

Men allerede på et møde den 18. oktober 1879 blev man på et møde i Husum enige om at jernbanen nord på skulle følge strækningen Tønder, Visby, Sølsted, Bredebro, Skærbæk, Ribe. Det stod at læse i Dannevirke.

 

Forbindelse sydfra

Den 15. november 1887 kunne strækningen fra Heide til Hviding åbnes. Vest-banegården i Tønder blev kaldt Marskbanegården. Fra Bredebro blev der lagt en 9 kilometer sidebane til Løgumkloster. Denne blev oprettet den 21. september 1888.

I Tønder blev der lagt spor fra den gamle banegård, Tønder Øst til Marskbanegården.

 

Tønder – Højer banen en realitet.

Tønder havde nu forbindelse til syd, nord og øst. Et ønske om en jernbane til Højer meldte sig. Det skete også efter at badelivet på vesterland var op-blomstret. Fra Højers side ønskede man samtidig, at Højer Kanal blev uddybet af hensyn til postdamperens sejlads mellem Højer og Sild.

I 1879 blev der allerede tegnet aktier til en hestesporvogns – forbindelse til Højer. Først 13 år efter blev en rigtig jernbane en virkelighed.

Den Preussiske stat havde betinget sig, at interesserede kommuner skulle bidrage med 75.000 mark. I 1889 forlangte man også, at kommunerne skulle bidrage med gratis jord. Den 15. juni 1892 kunne den 12 kilometer lange strækning fra Tønder til Højer Sluse indvies.

Dette gik dog ud over Højers erhvervsliv. Nu var det nemlig ikke mere nødvendigt for tusinder af badegæster, at overnatte i Højer.

 

Flest biletter blev solgt i Tønder

Tønder blev den by i Nordslesvig, hvorfra der blev solgt flest biletter. For Tønder blev forbindelsen via Tinglev til Flensborg årsag til, at mange forretninger af store grossist – forretninger og handelshuse i Flensborg oprettede filialer i byen. Denne udvikling kom i  nogen grad til at svække Tønders handelsstand.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du  283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Tondern Station 
• En bane gennem Tønder 
• Sagaen om lokomotivfører Anders Andersen 
• Sidste tog fra Tønder 
• Dæmningen syd for Højer 
• Et gammelt jernbaneprojekt 
• æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• Tog til Aabenraa 
• Aabenraa – Rødekro banen 
• Byen med de mange stationer
• En jernbanestrækning i Sydslesvig 

 

Redigeret 16. 04. 2022