Den allerførste station blev etableret 1879 på Nørrebros Dossering. Der opstod rygter om administrationsbygning for de sjællandske jernbaner ved Kirstinedal. Nogen kunne ikke vente på ”holdeplads”. De ville lave privatbane. Skrabede budgetter var årsag til Station A og B. En fyrbøder måtte løbe efter sin maskine helt fra Østerbro. En dag i 1914 var en mand på arbejde og 17 sygemeldt.

 

Den allerførste station

Egentlig oprettedes den første station på Nørrebros Dossering nr. 2. Her blev der indleveret stykgods og banepakker. Det var syv år før den første rigtige station kom til Nørrebro. Dengang i 1879 var der fire daglige forbindelser til Københavns Hovedbanegård. Men meget hurtig lukkede denne station.

 

Rygter om en holdeplads

Da loven om Nordbanen og Klampenborgbanen blev vedtaget opstod der rygter om en holdeplads på Nørrebro. Fra Indre Nørrebro var man glad for det rygte. Men problemet var, at der, hvor man havde påtænkt at holdepladsen skulle være, var der ikke noget efterspørgsel. Det skyldtes vel, at der her kun lå bondegårde og åbne marker. Ja stedet blev kaldt Havremarken.

I den mærkelige avis Sandhedsfaklen kunne man i 1862 læse:

• Man tillader sig derfor at tilraade Directionen, at anlægge en Station ved Ventegodt eller Petersminde paa Nørrebroes Lygtevej, der absolut vilde medføre det Gode, alle paa Østerbro, Blegdamsvejen, Nørrebro, Blaagaard, Jagtvejen, Nørrebroes Lygtevej og i Byerne Gladsaxe, Buddinge, Herløv, Husun, Brønshøj og Uttersløv med flere i Omegnen boende kunne frequentere heraf, i stedet for at tage den lange Vei til Vesterport, og da Bygningerne
  til den omtalte Station ei behøver at opføres i nogen kostbar Stiil, saa vilde et saadant Foretagende vistnok betale sig rigeligt og stifte megen Nytte.

 

Endnu ingen gang i Ydre Nørrebro

De to nævnte gårde, Ventegodt og Petersminde drev endnu i 1880 selvstændigt landbrug. Men Nørrebro voksede. I 1867 antog man at bydelen havde 20.000 indbyggere. Man havde ligefrem:

• begæret oprettet en Station i Nærheden af det Punkt, hvor Nørrebroes Hovedgade overskjærer Jernbanen ved den saakaldte ”Lygten”

Problemet var bare, at der endnu slet ikke var kommet gang i byggeriet på Ydre Nørrebro. Men efterhånden forværredes situationen omkring Hovedbanegården. Blandt de mange planer var en forbindelse mellem Frederiksberg og Nørrebro.

Men ak, så fulgte årene 1885 –  1894. Man kaldte årene, for de år, hvor der blev drevet visnepolitik. Det var meget skrabede projekter, der blev udført dengang.

Nye rygter

I stedet for en million bevilling til anlægget ved Nørrebro Station, blev der kun bevilliget 400.000 kr. Der var en del debat om, hvor stationen skulle ligge. Et københavnsk dagblad havde opsnappet, at gården Kirstinedal, var blevet købt. Man mente, at de sjællandske baners kontor skulle flyttes herud. Det var cirka på det sted, hvor den nuværende Nørrebro Station ligger. Personalet skulle transporteres til og fra kontorerne.

Men det viste sig at være en avisand. Der skulle bygges en hel station herude. Men så skete der ikke mere.

 

Private ville i gang

Befolkningen på Nørrebro var ved at blive utålmodige. Trafikbehovet var stigende. Nørrebro Sporvej havde i 1884 solgt 426.554 biletter a 5 øre.

I sommeren samme år havde en række Nørrebro – borgere fundet sammen for at drive en jernbane. De sendte et andragende om tilskud til opførelse af en stationsbygning i form af et skur. Prisen var cirka 25.000 kr. Selv havde man fremskaffet 6.000 kr.

 

Station A og B

Men i 1882/83 lykkedes det endelig at få bevilliget 250.000 kr. til køb af arealet. Tillægsbevillinger på 150.000 kr. lykkedes det også at få fremskaffet. Det gik stærkt i begyndelsen. Jordarbejderne var nogenlunde færdige i november 1885.

Tømmerværket på stationsbygningerne var rejst midt i marts 1886. Afgangsstationen A kom til at ligge ved Bjelkes Allé og ankomststationen Station B ved Lyngbygade (Hillerødgade).

Man havde håbet at få skovtrafikken med, med åbning 1. maj. Men murerarbejdet blev forsinket. Først den 1. juli 1886 fandt åbningen sted. I begyndelsen var toggangen ret beskeden. Man havde undervurderet Nørrebro – borgernes interesse for skovudflugterne.

 

Et par damer besvimede

Sidst i august skete stationens første uheld. Da det sidste aftentog fra Klampenborg kørte ud fra stationen, kolliderede det med et indkørende tog mod Klampenborg. Avisen kunne dog berolige læserne

• Heldigvis skete ingen videre Skade, naar undtages, at et Par Damer besvimede, og to Passagerer erholdt et Par Skrammer

Kystbanens åbning den 2. august 1897 betød ikke nogen større forandring i toggangen på Nørrebro. Et par af kystbanetogene ekspederedes på Nørrebro.

Det var nok at bestille på Nørrebro Station. Den upraktiske indretning og trange rangerforhold gav ofte problemer. Og i de trange kontorer fik man nye udfordringer. I 1889 fandt man på at flytte Lygtevejskvarterets Postexpedition ind i stationen.

 

Vokseværk

I 1890erne foretog man større udvidelser på stationsarealet og nye baner og sidespor kom til. I forvejen foretoges flere udvidelser på Nørrebro Station i anledning af Frihavnsbanens anlæg. Til publikums sorg fjernedes gangbroen over sporene nord for stationen. Den havde lettet overgangen siden åbningen . Men sporudvidelserne dødsdømte denne gangbro.

I 1894 blev der flere ansatte på  Nørrebro Station. En assistent, en overportør og fire almindelige portører. Snart blev personalet igen forøget.

 

Godstrafik til Frederiksberg

Først i 1890erne blev der vedtaget at ligge et dobbeltspor til godstrafik mod Frederiksberg. På denne strækning kørte cirka 12 – 15 tog hver dag. I 1898/1899 anlagdes et privat sidespor for Københavns Magistrat til dennes stenplads lige i nærheden. Københavns Sporveje fik forbindelse nordpå til overleveringssporet mellem DSB og KSB. Her ankom i tidens løb en del sporvogne fra Scandia i Randers.

Stationen havde ingen remise, heller ikke et lokomotivdepot. Rangermaskinen kom tidlig om morgenen fra Godsbanegårdens remise og kørte hjem sent om natten. Også Frederiksbergs rangermaskine var ofte på besøg på Nørrebro. Men ellers brugte man også en hest. 

Langt om længe fik Nørrebro sin egen maskine.

 

Stor ravage på stationen

I 1907 forsagede denne maskine stor ravage. Ca. 50 meter fra remisen faldt fyrbøderen, der kørte maskinen af denne. Formodentlig har hans jakke grebet fat i regulatoren, som fik hele armen. Maskinen for afsted, ind i remisen og ned i skydebroens grav, tværs over denne og op på sporene med forhjulene – lige langt nok til at give en henstående anden rangermaskine et sådant fur, at den røg gennem remisemuren og væltede udenfor.

Men da den herreløse maskine ikke selv kunne få baghjulene med op, selv om graven kun var ca. 35 cm høj, stod den og arbejdede for fuld damp, indtil en behjertet tililende fik lukket for dampen.

Begge maskiner blev noget ramponerede, og fyrbøderen, som faldt af, brækkede et par ribben og fik hul i hovedet.

 

Løb efter sin maskine

15 år senere fik Nørrebro atter besøg af en herreløs maskine.

På Østerport Station skulle den have kul. Fyrbøderen kørte den til kulkranen og lagde dennes kæde på trækkrogen. Da han kørte maskinen frem for at trække kulkassen op, sprængtes et damprør i førerhuset. Strålen ramte en oliedunk, hvis låg fyrbøderen fik i hovedet. Blændet af damp og olie fladt de arme mand ned fra førerhuset uden af få lukket regulatoren. Maskinen sprængte kæden og begav sig ud ad Frihavnsbanen mod Nørrebro. Heldigvis i adstadigt tempo på grund af lækagen.

Hurtig blev overskæringernes bompassere advaret. Den herreløse maskine – med fyrbøderen i hælene –  lavede ikke andre ulykker undervejs end at vælte den bagerste vogn i et kul-tog fra Øster Gasværk.

Da den herreløse nåede ind på Nørrebro station var det i skridtgang og lokomotivføreren fra et tog på Frihavnsbanen steg på og lukkede for dampen, hvorefter han tog desertøren og den i mellemtiden ankomne forpustede fyrbøder med til Østerbro.

 

Fjernet i sidste øjeblik

Uheld har den gamle Nørrebro Station ikke været forskånet for. Men der har ikke været større eller omfattende. Det har drejet sig om rangeruheld, fejlindstillede sporskifter eller nedbrud,  som har givet forsinkelser.

Ejendommeligt nok er der ikke sket flere uheld ved overskæringerne med gadetrafikken. Et par gange har sporvogne været impliceret. I 1902 knuste toget en hestevogn på Jagtvejen. I 1921 påkørte en sporvogn bommen på Hørsholmgade, lige før toget skulle komme. Vognen blev fjernet i sidste øjeblik og vognstyreren blev suspenderet.

 

Mange godstog

I 1906 åbnede København – Slangerup Banen (KSB). I begyndelsen medførte dette ikke den store konkurrence. Men reklameudfoldelse betød kortvarig konkurrence. Indtil første verdenskrig steg persontrafikken år for år på Nørrebro station. Godstransporten steg endnu mere, selv under krigen.

Da røret til Boulevardbanen blev helt færdig i 1918, blev Nørrebro en ren Nordbane-station.

I en periode afgik der kun dagligt 11 persontog fra Nørrebro. Til gengæld var der omkring 37 godstog dagligt.

Da den gamle hovedbanegård blev nedlagt i 1911 forsvandt også sporet til Frederiksberg. Det medførte mange protester men DSB var ubøjelig. DSB ville også
nedlægge Nørrebro Station. Dette medførte i 1914 voldsomme reaktioner på Nørrebro.

 

Protestmøde i Folkets Hus

I Folkets Hus den 17. november havde Socialdemokraten indkaldt til stormøde. Trafikminister Hassing Jørgensen så ingen anden udvej end en ringbane. Men anlæggelse af denne ville koste 8 millioner kroner.

Nørrebro Station overlevede, og hvorfor skulle den ikke også det. Den blev brugt af cirka 400.000 passagerer. Problemet var bare alle overskæringer omkring Nørrebro Station.

 

En mand på arbejde – sytten syge

Den Spanske Syge hærgede i sommeren 1918. Og en dag gik det helt galt på Nørrebro Station. Der var 17 sygemeldte blandt personalet. Hele godsekspeditionen manglede. Der var kun mødt en frem.

Dengang kunne stationsforstanderen bo i en herskabslejlighed Nørrebrogade 168. Han havde hele 123 m2 til rådighed med alle moderne bekvemmeligheder,
pigekammer og karnap.

 

Selvstændig godsekspedition

I 1900 var personalet vokset til over 30. Godsekspeditionen ved Stefansgade blev i 1901 ophøjet til selvstændig, regnskabsførende godsekspedition.

 

Blindtarm af bane

I 1921 var der igen fare på færde. For personalet var det mærkelig fornemmelse, at se stationen som en endestation  for en blindtarm af en bane fra Hellerup.
Status som godsbanestation var uforandret.

Men nu kørte der kun 12 små tog – med et par personvogne. Der var dog både 2. og 3. klasse. Den dyre vognklasse blev dog inddraget i 1926.

DSB prøvekørte i september 1926 nogle nye to-akslede benzinmotorvogne. Der kunne være 100 passagerer i to motorvogne med en bivogn i midten. Køretiden til Hellerup var 9 minutter. Nogle gange var der stop ved Lyngbyvejens trinbræt.

I 1928 brændte en motorvogn på  Nørrebro Station, da der skulle hældes benzin på. En uges tid efter, skete der akkurat det samme.

 

Den gamle station lukker

Den gamle station lukkede den 30. juni 1930. Det hele så også noget forsømt ud i slutningen af 1920erne. Straks efter lukningen, blev der taget fat på oprydningen. Nu er området lagt ud til Nørrebroparken.

Jeg skal ærlig indrømme, at når jeg har stået i Nørrebro Handelsforenings stand under Kulturelle Markedsdage, så har jeg da tænkt på disse tog, der engang kørte her.

Et udvalg udgav i 1917 en betænkning, der gik på, at oprette en ny Nørrebro – personstation og en ny godsbanestation mellem Lersøen og Tagensvej.  Loven om en ringbane blev allerede vedtaget i 1919. Men DSB havde nok andet at se til.

 

Bommene nede i 212 minutter pr. døgn

Den 26. februar 1924 var der foretaget målinger ved 8 bombetjente overskæringer i København. Den mest generende var den på Nørrebrogade. Her var bommene nede 78 gange i et døgn – i alt 212 minutter. Der var 67 plantog samt nogen rangering at rulle ned for. Der standsede 361 biler og 18 motorcykler.

Al anden gadetrafik havde åbenbart ikke DSB´s interesse. Herunder sporvogne, hestevogne, trækvogne, cyklister og fodgængere. Sidstnævnte kunne jo hvis de var utålmodige forcere træbroen over banen lige ved Nørrebrogade.

Dansk Vejskrift omtalte Hellerup – Nørrebro togene som

• de smaa Perpendikkeltog, der daglig standsede saa mange Biler.

 

Højbanen

Den første del af højbanen, Hillerødgade – Ørnevej var fuldført i 1926. Men det gik ikke så stærkt med resten indtil Nørrebrogade med en ny personstation. Men i løbet af 1930 var det hele færdig.

Hastigheden for både damp – og motorvogne kunne nu sættes op til 60 kilometer i timen. Nu var der kun i korte perioder gener for trafikken på Nørrebrogade. Således ankom der i 1931 sporvogne fra Vognfabrikken Scandia i Randers til sporvognenes plads. Dette spor blev faktisk først fjernet i 1947.

Men FDM klagede i 1937 over forholdene i Heimdalsgade over det gamle Nordbane – sporareal.

• Forholdene er her rent fortvivlede, om nogen Vejbane er der ikke Tale, og gamle Rækværker indsnævrer Arealet, hvorefter der køres, meget betydeligt.

Inspiration fra Berlin

Den nye personstation var noget så funkis. Man havde nok skelet lidt til en station i Friedrichstrasse i Berlin.

Og tænk fra 1931 kunne man næsten købe biletter til alle landets stationer. For enden af hallerne var der i dennes buer glasruder. Men de blev i 60erne opgivet på grund af tilsodning med lokomotivs-røg. Ruderne var også tilbøjelige til at falde ud.

Og den ny station kostede dengang 200.000 kr.

Højbanen forløb videre mod Godthåbsvej. Under banen blev der indrettet butikker og lagerhaller. Frederiksberg – Flintholm – Grøndal – Nørrebro – Hellerup banen er på ca. 8,5 kilometer og kostede 8, 5 millioner kroner. Selve højbanen er kun 600 meter og kostede 1, 4 millioner kroner.

 

Stor interesse

Den 14. maj 1930 blev Frederiksberg Linien så indviet. Det var med et lille motortog, der kom fra Riskov – ruten i Århus. De første dages trafiktal var lovende.
Store Bededag den 15. maj havde togene Frederiksberg – Hellerup 7.100 passagerer. De 2.000 kom fra Nørrebro.

Loven om elektrificering af Københavns Nærtrafik blev vedtaget den 26.april 1930. Anlægsarbejdet blev iværksat i 1931/32.

Toggangen fra Nørrebro Station blev udvidet til 20 minutters drift. En kort overgang fik S – Banen via Nørrebro 10 minutters drift i myldretiden.

 

Godstrafikken steg voldsomt

Godstrafikken steg voldsomt på den gamle godsstation ved Nordbanegade. I begyndelsen af 1920erne blev der opført en ny administrationsbygning. Men en pludselig nedgang ødelagde det hele. Da Højbanen skulle bygges blev godsarealerne nærmest brugt som losseplads. Store mængder af fyld, grus og sten lå spredt over godsarealet i mange år.

Endelig i 1930 tog man initiativ til at redde godsstationen fra forfald. Det såkaldte varehus havde 13 porte og 5 kamme mod stationspladsen, toldpakhus, depotbygning, værksted m.m.

I 1965 blev Mimersgade spærret. Nogle godsvogne var kørt for langt

 

Metro – byggeri

Et storstilet projekt som Nørrebro Park Kvarterløft med indretning af fancy butikker under højbanen blev aldrig til noget. Men om ganske få år vil området omkring Nørrebro Station ændre sig, når Metro – byggeriet når hertil.

Og samtidig med, at vi i Nørrebro Park Kvarterløft besluttede, at give Nørrebroparken adskillige millioner kroner til en renovering sad andre embedsmænd og besluttede, at en stor del af denne park skulle indrettes til Metro – byggeplads.

For nogle år siden diskuterede vi så anlæggelse af en nyt torv foran Føtex. Det var godt, at dette ikke blev til noget. For også det sted skal indrettes som Metro – byggeplads. Men langs om længe kom der så alligevel en ny plads Mimersplads. 

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

– www.dengang.dkindeholder1.784artikler
– Under Nørrebro finder du 304 artikler

 

• Nørrebros mange stationer
• Med tog over Lersøen
• Sporvogn fra Nørrebro
• Tog til København (under København)
• Linie 18 (under København) Og mange flere jernbane – artikler

Redigeret 9. 03. 2022