Tønders mange legater

Mange kniplepiger måtte betale for at få blev rige. Var det samvittigheden eller Pietismens godhed, der bevirkede så mange legater i Tønder? Hvad er en Legatfenne? Ja det ved de syd for Højer. Peter Struck. Skoleundervisning. Svigersøn snød med testamente. Balthasar Petersen. Hans Friedrich Leo. Paul Popsen. Uforanderlig ægteskabelig kærlighed. Carsten Richtsen. Vestergade 9 viser velstanden. Understøttelse af fattige fra den arbejdende og flittige klasse. Den flittige håndværker og arbejder. Georg Friedrich Horup. Han blev Carsten Richtsens by-sekretær. Kapitalen skulle ”sættes på renter” Spillere og drankere skulle ikke forventes at få noget. Hvem var legatmodtagerne 1. Ældre Mennesker 2. Yngre enker med uforsørgede børn. 3. Yngre Familier med en stor Børneflok. 4. Familier med syge eller handicappede Børn. 5. Yngre Håndværkere i akut nød. Og så var afslagene uden begrundelse. Modtagere af fattighjælp blev offentliggjort i den lokale avis. Offentlig hjælp var en ydmygelse. Man skulle sandelig ikke begraves på ”Fattigjord”. Suppelegater og andre.

 

Legater og stiftelser var i alle byer medvirkende til at begrænse antallet af personer, der måtte have fattighjælp.

Det kan ikke skjules at Tønder har været berømt for alle dens kniplinger. Mange er blevet rige på den bekostning. Men også mange af kniplingspigerne er blevet handicappede fordi de arbejdede under dårlige arbejdsforhold og i for højt tempo.

• Bagerst i artiklen har vi samlet artikler, der har relevans til dette tema – som du kan finde på denne side.

 

10 gadenavne opkaldt efter sig

Mange af kniplingsgrossererne har stiftet legater m.m. til byens fattige i tidens løb. De har så til gengæld fået gader og veje opkaldt efter sig. Derfor hedder det i dag Strucksalle, Horupsgade, Leosalle, Popsensgade, Richtsensgade m.m. Tæller vi nu sammen er hele ti gadenavne i Tønder præget af disse velgørere.

Klosteret og den katolske kirke tog sig af de fattige og syge. Man betalte tiende. Med reformationen forsvandt hele det sociale arbejde i Tønder. Gråbrødreklostret blev nedlagt og munkene smidt ud af byen. Nu måtte byens befolkning selv klare det.

 

Nogle få bliv rige af kniplinger

I løbet af 16-1700 – tallet blev nogle få af byens borgere meget rige på grund af kniplingerne. Nu var det vel ikke kun på grund af samvittighed at disse grossister eller kniplingshandlere stiftede disse legater. Det kunne være at de følte en vis forpligtelse!

Personlig fromhed opstod i forbindelse med at pietismen opstod. Dette var måske med til at fremme antallet af legater og stiftelser i Tønder

 

Hvad er legatfenner?

Mange af Tønders legater byggede på indtægter af jord i Tøndermarsken. Dukker vi ned på et kort fra 1. januar 1954 kan vi se at der ligger jorder tilhørende 23 forskellige legater og stiftelser. Legatejendommene ligger hovedsagelig vest for Højer – Rudbøl diget, dvs. i de nyere koge som Rudbøl Kog (1715), Gl. Frederikskog (1692) og Ny Frederikskog (1861).

Ja man kalder stadig disse marker for ”Legatfenner” Mon ikke den allerførste blev oprettet af Anne Cathrine Hansen i Højer i 1766. Det var 2,7 ha i Rudbøl Kog

Det var indtægterne af udlejningen af jorderne i Tøndermarsken, der udgjorde finansieringen af legaterne og stiftelserne. Det er det såkaldte Land-udvalg, der udlejer fennerne. Går du en tur derude kan du genkende disse fenner. Således benævnes Richtsens legatmarker med R.L. Posens Legat er lige med P.L. og Leos Legat er L.L.

Nu skal vi da også lige huske at nævne, at der i Tøndermarsken ligger legatjord, der tilhører Aabenraa Kommune.

 

Peter Struck

Han var den første legatstifter. Han var rådmand og kniplingshandler. Og hans legat var for fattige i Tønder. Strucks legat finansierede opførelsen af Vajsenhuset i 1731,

Allerede i 1703 stod han i spidsen for indsamling til udvidelse af byens hospital. Efter at have afregnet med provst Reimarus i 1709 indførte han sit testamente i kollektbogen. Af teksten kan man se at han var grebet af pietismens ideer. Han omtaler sig selv som et værktøj for den almægtige Gud.

Han ser det som sin opgave at hjælpe fattige børn til en kristen opdragelse, et betryggende legemligt underhold og en god skoleundervisning.

 

Skoleundervisning

Han er meget konkret, således skal lejeindtægten fra den jord han giver, betale for 12 forældreløse drenges ophold i byens hospital, hvor de skal oplæres i læsning, skrivning, regning og kristendom. Desuden skal 38 fattige børn i Tønder have gratis undervisning, ligesom degnene i fem forskellige sogne i Vidding Herred have betaling for at undervise 20 børn hver.

Du kan læse hele den historie i vores artikler om Vajsenhuset i Tønder.

 

Svigersøn snød med testamentet

I en kuvert i kollektbogen har Struck lagt en lille levnedsbeskrivelse. Han er født i Aabenraa i 1659 – tre måneder efter sin fars død. En arv satte ham som voksen i stand til at blive selvstændig inden for handel. I mere end 20 år betalte han Tønders højeste skat.

Struck døde i 1713 og hans hustru Beate Maria året efter. Testamentet trådte imidlertid ikke i kraft før 1731, fordi ægteparrets svigersøn og arving i første omgang fortav dets indhold. Også den historie kan du læse i vores tidligere artikler om Vajsenhuset.

 

Balthasar Petersen

Provst Petersens Legat blev stiftet 1786. Som vi tidligere har skrevet studerede Balthasar Petersen teologi i Jena. Han lavede sin egen præsteskole. Hans elever behøvede ikke så meget søvn, mente han. De skulle desuden læse, mens de spiste. De skulle ikke spilde tiden.

I 1786 testamenterede Balthasar Petersen den store gård Gørrismark til Tønder Seminarium. Indtægterne af gården skulle komme 18 unge mennesker til gavn for deres uddannelse. I 1847 brændte gården. I 1854 opførte Tønder By her en ny kommunal fattig – og arbejderanstalt, der fungerede som fattiggård indtil 1937.

Hans legat stod bl.a. for oprettelsen af Tønder Seminarium. I nyere tid har midler fra dette legat været med til at finansiere Provst Petersens Kollegium i Tønder.

 

Hans Friedrich Leo

Kolonialhandler Leo døde ugift i 1812. I hans testamente er en mangeårig assistent og husven, Nis Iversen indsat som hovedarving. Men der er også afsat store beløb til velgørende formål.

Byens hospital blev tilgodeset med jorder, hvis overskud skal anvendes til at forbedre levestandarden for beboerne. 3.000 rigsdaler i obligationer blev deponeret hos Magistraten og for renterne heraf skal byens fattige have hjælp, specielt i sygdomstilfælde.

Han oprettede i 1808 et legat bestående af 30 ha. Jord i Frederikskog til gavn for hospitalet i Tønder.

Leos Plejehjem er oprettet ved optagelse af lån i dette legat.

 

Paul Popsen

Ægteparret Helena og Poul Popsens testamente afspejler gensidig respekt og et fuldstændigt ligeværd. Man har nemt ved at tro på ordene om, at kniplingskræmmeren og hans hustru i mange år har levet i ”et fornøjet ægteskab”

 

Uforanderlige ægteskabelige kærlighed

De havde ingen livsarvinger og ønskede derfor at efterlade et minde om deres:

• Uforanderlige ægteskabelige kærlighed

Rådmand Paul Popsen døde som den sidste af ægtefællerne i 1800. Et jordtilliggende på 163 Demat tilfaldt et legat til fordel for kirker, skoler og fattighjælp i og uden for Tønder by. Specielt har ægteparret ønsket, at pengene skal anvendes til at begrænse tiggeriet og fremme beskæftigelsen.

 

Carsten Richtsen

Carsten Richtsen var søn af en velhavende kniplingshandler. Hans legat skulle gå til byens fattige. Carsten Richtsens legatfenne er på hele 74 ha. Mange af disse legatfenner var i sin tid placeret syd for grænsen. Efterhånden nåede man at tilbytte dem, så de nu alle ligger nord for grænsen.

 

Vestergade 9 viser velstanden

Han er nok den, som vi ved mest om. Således har vi også tidligere skrevet om ham. Hans hus, Vestergade 9 er i dag et synligt minde om købmandens velstand. Ved sin død i 1821 var han justitsråd, deputeret borger, kniplingshandler og tidligere borgmester.

Hans kone, Ingeburg var død først og parret efterlod sig ingen arvinger. Bag dette gemmer sig en familiestrategi, idet Richtsens to sønner døde som børn. Måske ligger årsagen til hans godgørenhed her.

 

Understøttelse af fattige fra den arbejdende og flittige klasse

Han efterlod byen et offentligt anlæg med to stk. Liebestempel, hvoraf de ene er bevaret og netop restaureret. Et stueorgel og nogle kanoner testamenterede han også. Men det var særlig hans 146 Demat jord til byens fattige, der skabte glæde. Lejeindtægterne af jorden skulle anvendes til:

• Understøttelse af fattige fra den arbejdende og flittige klasse

Ned i mindste detalje giver testamentet anvisninger på, hvorledes hjælpen skulle foregå rent praktisk i form af brændselshjælp, hushjælp, uddeling af rug og brød, linned m.m. plus hjælp til betaling af skat. Alt i alt er der afsat 700 rigsdaler til fast årlig understøttelse.

 

Den flittige håndværker eller arbejder

Hvis det derefter var penge til rådighed, skal disse anvendes til:

• Fattige, der har hårdt brug for understøttelse, men hellere vil undvære den end melde sig til offentlig uddeling.

Det kan være flittige håndværkere eller arbejdere, der ufortjent er kommet i nød, forældre der har flere børn, end de kan ernære eller trængende enker eller mænd, ansat i byens tjeneste,

Jo hans testamente var præget af klogskab og indhøstede erfaringer fra deltagelse i byens styre. Det er den erfarende kommunale embedsmand, der taler.

 

Georg Friedrich Horup

Det har været driftige købmænd med deltagelse i byens styre med undtagelse af Leo. De har været optaget af tanken om at hjælpe de medborgere, der var kommet i en tvangssituation. Det har nu ikke altid været dem, der befandt sig på samfundets grund, de har haft i tankerne. Denne velgører har fået Horupsgade opkaldt efter sig.

 

Han blev Carsten Richtsens by-sekretær

Han stammer fra Holsten, hvor faderen var godsforvalter på et adeligt gods. Horup opnåede titlen ”Studierter Justitzrat”. Med den titel fik han ansættelse som by-sekretær i Tønder. Carsten Richtsen, der ikke havde studeret skulle have en kyndig mand ved sin side.

Da Carsten Richtsen havde sin afgang i 1812, var det naturligt at byens by-sekretær blev byens borgmester. Han forblev i sit embede indtil 1834.

 

Kapitalen ”skulle sættes på renter”

I sit testamente bestemte han, at når de personer, der havde stået ham nær, var blevet tilgodeset, skulle der oprettes en

• Unterstützungsfond für die Bürger dieser Stadt

Denne havde ved stiftelsen en formue på 8.005 Rigsdaler og 9 Schilling. Frem til 2003 blev den i det væsentlige styret efter de i Horup testamenterede regler. De væsentligste punkter bestemte, at hele kapitalen skulle ”sættes på renter”.

Det var først renterne af renterne der skulle komme understøttelsesformålet til gode. Understøttelsen blev givet til de af byens borgere, der havde eget hus og som på grund af sygdom, dødsfald, mange børn eller på grund af andre uforskyldt indtrufne omstændigheder ikke så sig i stand til at indfri deres forpligtelser.

 

Spillere og drankere kunne ikke få noget

Kun uformuende, men gode ærlige, ordentlige og flittige folk kunne forvente at modtage en understøttelse. Udelukket var sendrægtige og omsorgsløse værtsfolk, spillere, drankere og i øvrigt alle, der førte et udsvævende og uordentligt levned.

Der blev sandelig ført bog, som blev administreret af Horups advokat Bargum. Administratorerne tilkendte Martin Altmann som den første understøttelse med følgende begrundelse:

• Martin Altmann har altid, så vidt os bekendt, været en god ærlig, ordentlig og flittig mand. Han kan dog nu i sin høje alder ikke mere gå på arbejde og er således ikke i stand til at ernære sig og sin kone. Tønder den 30. Decbr. 1843.

Det var stor interesse for at komme ind i administrationen af denne fond. Således mødte 64 personer frem for at stemme på fire kandidater i 1873.

 

Legatmodtagerne

En del af legatpengene er fra starten øremærket til diverse institutioner. Sideløbende har Tønders Magistrat fordelt betydelig beløb ud fra direkte ansøgninger. De fleste af disse ansøgninger er skrevet på tysk. I mange tilfælde har ansøgeren haft hjælp til ansøgningen eller betalt sig fra det.

Ansøgerne kan deles ind i forskellige kategorier

 

Ældre mennesker

På grund af ælde og svigtende helbred er de ikke længere i stand til at forsørge sig selv. De lægger vægt på, at de gennem hele livet har været gode skatteborgere. Nogle vil have hjælp til husleje, beklædning eller forfalden skat.

Skomagermester Thaysen vil gerne have hjælp til husleje. Grundet svigtende syn kan han ikke mere flikke træsko.

 

Yngre enker med uforsørgede børn

Her går hjælpen ofte til børnetøj. En alene – far C.H. Hansen blander sig også i denne gruppe:

• Jeg har ingen brødskiver, hvormed jeg kan ernære mine seks børn, og jg har intet arbejde.

 

Yngre familier med en stor børneflok

Skomagermester Peter Jacobsen søger gennem flere år jævnligt om penge. På et af brevene har myndighederne tilføjet:

• Flere børn end de kan ernære

 

Familier med syge eller handicappede børn

• En datter, der er så forlammet, at hun ikke kan komme ud af huset
• En søn, der er krøbling og som skal have vedvarende hjælp, selvom han er konfirmeret – for dette barn er kun de sørgeligste fremtidsudsigter

Skomagermester Jacob Andersen beder om hjælp til at oplære sin forkrøblede datter i syning, så hun ikke:

• Skal falde det offentlige til last

En anden fader beder om hjælp, så hans blinde søn kan komme til behandling hos en øjenlæge i Fredericia.

 

Yngre håndværkere i akut nød

De beder om hjælp til at kunne fortsætte med deres erhverv:

• En skomagermester til indkøb af læder
• En bødkermester til indkøb af træ
• En farver til indkøb af uld

Maler Nicolai Garmsen har i 1851 skrevet et særligt smukt brev, hvori han fortæller, at han efter udstået læretid i Haderslev har været på valsen i Tyskland, men nu er tvunget til at vende tilbage til sin fødeby Tønder på grund af krigsuroligheder.

 

Afslag eller Godkendelse

Mange ansøgninger blev imødekommet. Men der var også afslag – uden begrundelse. Men det er nærliggende at tro, at Magistraten i den forholdsvis lille by (2.849 indbyggere ved folketællingen i 1845) har haft førstehåndskendskab til den faktiske nød. Typisk for de mange brevskrivere er:

• At jeg i hvert fald hører til de trængende, er bekjendt nok her i byen.

Kun i ganske få tilfælde ligger ansøgeren dokumentation for sin påstand, f.eks. helbredelsesattest fra fysikus Ulrich.

 

Modtagere af fattighjælp blev offentliggjort i avis

Legathjælpen bestod typisk halvårlige beløb på enten 7 mark og 8 skilling eller 15 mark. Til sammenligning kan anføres, at daglønnen for en snedker i 1842 er 1 mark og 8 skilling.

Side om side eksisterede der også et offentligt fattigvæsen med forordninger fra 1736 og 1841. Men det var forbundet med mange ulemper. Alle der modtog offentlig hjælp blev registreret. I 1835 gik man så vidt at offentliggøre en fuldstændig fortegnelse over modtagerne og hvilket beløb man modtog. Det blev så offentliggjort som et tillæg i Tondersches Intelligenzblatt.

 

Offentlig hjælp var en umyndiggørelse

Offentlig hjælp var lig med umyndiggørelse, hvilket også var et slag mod ens stolthed. Det var det også hos dem, der søgte legater.

Offentlig hjælp var lig med arbejdstvang for en arbejdsduelig person. Fra 1834 var denne arbejdstvang også bopælstvang idet der blev oprettet en offentlig arbejdsanstalt.

Og i 1831 var der blevet oprettet en kogeanstalt. I stedet for hjælp til daglige fornødenheder fik man udleveret spisebilletter.

 

Man skulle helst ikke begraves i ”fattigjord”

Når man fik legater, var der mulighed for at få hjælp i særlige tvangssituationer, så som begravelseshjælp. Så skulle afdøde ikke i fattigjorden. Men vigtigst for alt. Legatmodtagere slap for tab af borgerlige rettigheder og den nedklassificering i samfundet som blev fattighjælpsmodtagere til del.

I en ansøgning fra 1853 skriver Peter Jacobsen:

• At være henvist til det offentlige fattigvæsen er en tung skæbne for den, der ved rastløs flid og omhyggelig sparsomhed søger at værge sig derimod.

 

Suppelegater og andre

Der fandtes også en mængde andre legater. Næppe en by som Tønder har haft så mange legater. Der har været masser af suppelegater, der blev udleveret til de fattige på bestemte mærkedage.  Og pengelegater eksisterer stadig.  Mange har ikke overlevet grundet skiftende inflationer.

Således var statsbankerotten i 1813 og den tyske marks værdiløshed efter Første Verdenskrig et hårdt slag mod alle disse legater og stiftelser.

I dag administreres de fleste af de tilbageværende legater af Socialudvalget i Tønder Kommune.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Trap Danmark 5. udg. Bd. 10
• Sønderjysk Månedsskrift
• Ludwig Andresen: Bürger und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869
• Bevaringsværdige Huse i Tønder
• Frans Brenner & Ludwig Andresen: Häuser und Geschlechter in Tondern
• Thorvald Petersen: Tønder Bys Legater
• Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen, Lennart S. Madsen: Sønderjylland A – Å

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.046 artikler
• Under Tønder finder du 333 artikler

 

• Fysikus fra Tønder havde mange gøremål
• Sygehus, Arbejderanstalt og Borgmesterkontor i Tønder
• Balthasar Petersen – Grundlægger af Seminariet
• Sygehus i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Fysikus Ulrik 1-2
• Tønder, da Liebestempel blev bygget
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• Fattige i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder
• Gader og veje i Tønder
• I en kniplestue (7)
• Tønder – Kniplinger den sjette historie
• Tønder – Kniplinger fra Husflid til Industri
• Tønderkniplinger
• De stakkels kniplepiger
• Kniplinger – nord for Tønder