Gennem århundrede har man forsøgt med afvanding. Det havde ofte katastrofale følger. Tønder mistede sin status som søfartsby. Landbrugsjord blev konstant oversvømmet. Kanalplaner blev skrinlagt. Den sidste afvandingsplan var nær blevet forkastet. Marskboerne havde svært ved at omstille sig. Tønder var konstant omgivet af en kæmpe sø.

 

Fejlslagene projekter og omstilling

Det var bestemt ikke let, at være beboer i marsken. Gennem århundreder har man forsøgt med mere eller mindre effektiv afvanding. Kanaler og diger blev hele tiden bygget. Gang på gang bød tilværelsen på oversvømmelser og stormflod. Markerne kunne i årevis ikke dyrkes på grund af saltvand. Da man så endelig iværksatte en meget effektiv afvanding forsvandt marskboernes naturlige indkomst. Man blev tvunget til at finde nye næringsveje.

For Tønder var udviklingen katastrofal. Man mistede helt forbindelsen til havet. Talrige forsøg på at genskabe en forbindelse til havet mislykkedes. Og endnu en katastrofe indtraf for byen kort før den sidste store afvanding fandt sted. Det sydlige opland forsvandt efter grænsedragningen i 1920.

 

Tønder måtte betale slusen

Tønder var afskåret fra havet. Ved Grippenfeld, en halv mil fra byen blev der bygget en sluse. Den var temmelig høj. Mindre skibe kunne godt passere den, når de lagde masterne ned. Hertugen var til stede, da det nye dige og slusen blev færdig den 6. juni 1566. Man pålagde Tønder at betale den del af slusen, der lå oven over vandet. Senere skulle byen også betale vedligeholdelsen af denne del. I en dom afsagt af skønsmænd fra Hørsbøl, Kær og Bøkling herreder hed det:

• Angående striden mellem kogene og Tønder by vedrørende slusen, hvorigennem også  sejladsen må foregå, da er denne sluse til stadens fordærv, hvorimod kogene kogene knap mærker nogen ulempe, da de er fulde af siler, hvorigennem de kan udlede deres vand. Da slusen er er meget besværlig og kostbar at holde ved lige, kender vi vor ret, at eftersom de nye koge ved Guds hjælp og Vor Fyrstelige Nådes råd og dåd har fået god velsignelse, skal kogene også med ret og billighed være skyldige at hjælpe deres naboer i Tønder til en sluse så god som i det gamle dige, hvorigennem deres sejlads foregår, ved at betale alt det, der er under vand, og når det er nødvendigt, på Tønders bekostning at bevare og forbedre deres øverste del.

Rudbøl kunne blive en konkurrent

Valdemar den Femte havde i 1354 udvidet Tønders privilegier, sådan at beboerne i de omliggende herreder i en afstand af to mil fra staden ikke måtte købe andre steder end i Tønder.
Dette gjaldt også med hensyn til håndværkere. Men Tønder fik en farlig konkurrent i Rudbøl. Her havde Hertug Frederik den Tredje store planer.

Hertug Frederik den Tredje, der kom til magten i 1616 havde ofte besøgt den sydvestlige del af Sønderjylland. Efter det ulykkelige slag ved Lutter am Barenberg trængte de kejserlige tropper ind i Slesvig Holsten. Hertug Frederik søgte at hævde en vis neutralitet og satte sig i forbindelse med Wallenstein, og overlod ham sine fæstninger.

Christian den Fjerde beskyldte hertugen for at have forbrudt sig mod lens-pligten. Han belejrede ham i hans residens Slesvig og lod sine engelske hjælpetropper under general Morgan sløjfe skanserne i Rudbøl og Dedsbøl samt besætte slottet i Tønder.

 

Det forkerte flag

Ved den lejlighed rev Lauritz Bensen fra Rørbæk den hertugelige fane ned. Han blev senere pågrebet og den 22. januar 1631 blev han henrettet foran Gottorp Slot.  Ved freden i Lübeck
1629 fik hertugen alle sine besiddelser tilbage, som var besat af de kongelige eller de engelske tropper, således Tønder by og slot og skanserne ved havnen i Rudbøl.

 

Afvanding gennem hele historien

I marsken og i Tønder var man efterhånden trætte af vandet. Der måtte ske noget. Men det var et kæmpe ingeniørarbejde, der skulle fortages. Masser af planlægning var gået forud.Normalt taler vi om afvandingen efter 1920. Men gennem historien har bønderne kæmpet med afvandingen i marsken.

 

Vidåens delta

Man havde allerede tidligt slået sommerdigerne fra Ubjerg over Aventoft til Fiskerhusene sammen. Dermed havde man befriet dette område for tilstrømmende vandmasser fra Grønå
og Vidå.  Der var problemer ved Rudbøl. Her lå Vidåens udmundingsområde, idet den fra Rudbøldyb løb gennem Højer Sogn og via det såkaldte Højerdyb og Listerdyb ud i det åbne hav.

Før ind-digningerne begyndte, gennemstrømmede Vidåen Højer Sogn i flere bredere og smallere arme. Den dannede en slags delta. Hermed dannedes en række større og mindre øer og
halliger.

Dengang hørte man ikke noget om dårlig afvanding. Men det blev anderledes i midten af 1500 – tallet, da man begyndte at bygge diger og sluser. Ved det dige, der blev bygget i årene
1554 – 1555 blev flere af Vidåens arme af-dæmmet ved Gaden, Poppenbøl og Rudbøl.

 

Sandaflejringer

Da Gudskog en halv snes år senere blev inddiget og diget fra Rosenkrans til Rudbøl med sine sluser for anden gang overdæmmede Vidåen, opstod der problemer. Til-slamning og sandaflejringer blev et problem. Der opstod stridigheder mellem de kongelige undersåtter i Møgeltønder Kog og hertugens. Man kunne ikke blive enige om, hvem der skulle vedligeholde diverse gennemløb og sluser.

 

Eget initiativ fra Møgeltønder

I begyndelsen af 1600 – tallet anlagde Møgeltønder Kog en sil-grøft gennem Rudbøl Værft med sin egen sil, der blev kaldt Veltensil eller Filtingsil. Dette var for at afvande forlandet, som dengang var u-inddiget. Man ville undgå udgifterne til afvanding gennem sluserne i Rudbøl.

Snart efter i 1622 fik også  Rudbøl Mark, Poppenbøl Mark og Gaden Mark deres egen afvanding gennem den såkaldte Moritzen – sil.  Da også Rudbølkog blev inddiget i 1715 blev Vidåen
for tredje gang overdæmmet. Sluserne ved Rudbøl blev nu til åbne sluser. I det nye dige, der var en kilometer lang, blev der anlagt tre sluser. Men hurtig viste det sig, at disse ikke kunne klare vandmængden. Der måtte bygges to sluser mere.

Efter ind-digningen af Gammel Frederikskog, blev denne afvandet gennem en kanal langs Frederikskog – diget og gennem en sil ved Nørremølle.

 

Gudskog opmåles

På kongens og hertugens befaling blev Gudskog i 1708 opmålt med henblik på en bedre afvanding. Man traf den beslutning, at alt det vand, der nordfra og østfra strømmede ind i Gudskog skulle ledes uden om denne og ud i Vidåen. Der skulle bygges afvandingsmøller, som skulle udpumpe regnvand og opsamlet vand.

Fem afvandingsmøller blev bygget. En kanal gennem Hungerborg Mark og Ubjerg Kog blev reguleret ved den såkaldte Grippenfeld – sluse. En række andre foranstaltninger blev også iværksat.

 

Vidåen overdæmmet for fjerde gang

Da så Ny Frederikskog blev inddiget i 1860 – 1861, blev Vidåen overdæmmet for fjerde gang. Den gang blev det en stor åben stensluse med to mindre sidesluser. Man tænkte på skibsfarten. Den vandmængde som skulle ud gennem denne sluse var blevet stærkt forøget. Sejersbækken gennem Daler Sil og Ny Sil i Højer Dige samt fra Gammel Frederikskog, skulle igennem.

Sluserne kunne ikke altid åbnes, når der var højvande på grund af storm. Dette medførte ofte oversvømmelser. Ved Tønder oplevede man i 1879 en oversvømmelse på en halv meter over normalt højvande. Hele græs – og høhøsten blev ødelagt. Især Rudbølkog var ofte udsat for oversvømmelser.

 

Kanal – planer

Nye tanker fremkom om at åbne for atter engang at åbne for skibs trafikken helt til Tønder, Men udgifterne til dette blev alt for store, så de tanker opgav man igen. En ny kanal kom på banen i 1879 – 1880. Projektet tog sigte på at lede vandet fra Sønderå, Grønå og Vidåen uden om marskarealet. Kanalen skulle begynde ved Vindtved, optage Sønderå og føres mod nordvest til Grønå for derpå at fortsætte syd om Tønder ved randen af gesten, syd om Møgeltønder og forbi Højer. Den skulle så støde på Vidåens nedre løb. Her skulle der bygges to sluser, den ene i kanalen og den anden i Vidåen. Kanalen skulle være 21,6 km lang. Bundbredden ved Vindtved skulle være 7 meter og ved Højer 18 meter.

På begge sider skulle der opføres kanaldiger, så høje og så langt fra hinanden at de sædvanlige sommerhøjvander kunne rummes i den egentlige kanal uden at nå op på dens diger. Selv under den allerhøjeste vandstand skulle vandet holdes mellem digerne.

Kanalvandet skulle holdes helt uden for marsken. Omkostningerne ved projektet var anslået til 1.550.000 mark. Men ved det afgørende møde den 4. juni 1880 blev projektet nedstemt
med en flertalsbeslutning blandt dige-fogeder og kogs-inspektører.

 

Nødråb fra Rudbøl 

I 1910 forsøgte man igen fra Rudbøls side at gennemføre et kanalprojekt efter fire med oversvømmelser. Heller ikke dette lykkedes. Første verdenskrig var også årsag til at en samlet afvandingsplan ikke blev til noget.

 

Planer endelig godkendt

Ved et møde den 10. marts 1923 blev Hede-selskabet opfordret til at foretage undersøgelser og udarbejde planer for afvanding af Tøndermarsken. I begyndelsen af 1925 kom sagen så
til forhandling i folketing og landsting. Der blev besluttet at to tredjedele af omkostningerne (3 millioner kr.) skulle dækkes af statsmidler og resten 1.200.000 kr. ydes afvandingsforbundet som statslån til 6 procent. Lokalt var man meget skuffet. Man havde regnet med 4 procent.

Å-løbene blev atter reguleret. Der blev bygget å-diger omkring dem og skabt reservoirer i Rudbøl Sø og Magisterkogen. Der blev anlagt fire pumpestationer, der skulle hæve vandet fra de lave marskarealer op i de inddigede å-løb. Længere mod nord, især i Brede-å – lavningen blev problemerne først løst meget senere.

 

Skøjtekøb fra Tønder til Møgeltønder

Fra gammel tid var vinteroversvømmelse nøje knyttet til Tønder og den nærmeste omegn. Hver vinter var Tønder nærmest omgivet af en kæmpe sø. Det var selvfølgelig dejlig, for dem der løb på skøjter. Min far påstod, at han kunne løbe på skøjter helt ned til Niebøl.

De østfra kommende vandmasser hobede sig op i Tønders umiddelbare nærhed. Men desværre kunne sommeroversvømmelser også forekomme. Dette umuliggjorde kreaturenes fortsatte græsning.  En afvanding var forbundet med store økonomiske udfordringer. Store dele af marsken lå indtil en meter under nul.

 

Ny plan næsten forkastet

Den 1. december 1925 var en ny plan klar til afvanding af marsken. Og denne plan var lige ved at falde. Resultatet blev 46 stemmer mod 33.  Den overordnede ingeniør Ulrik Petersen flyttede teltpælene til Højer 1. marts 1926. Da han forlod byen i 1930 havde han gennemført et storslået kulturarbejde.

Der var foretaget udbygning af et omfattende kanalnet. Det omfattende areal omfattede 13.300 ha. Vidåen og dens tilløb var blevet reguleret.  Ja der var anlagt 80 km diger og ca. 250 km store og små kanaler. Byggesummen kom op på 6,2 millioner kroner.

Arbejdet optog i høj grad Tønders borgere. I december 1928 var vandet igen gået over Tønder – Flensborg vejen. Hestholm kunne måske for sidste gang kun nås med en båd.

 

Vanskelig omstilling

Desværre for Tønder mistede man den sidste rest som søfartsby, idet den gamle Skibbros – kanal med Vidåen og havet endelig forsvandt.

Landskabet i marsken blev ændret og det gjorde mange af beboernes tilværelse også. Søer og sumpe blev udtørret. Fiskeriet ophørte næsten. Tagrørsbevoksningen forsvandt. Det var slut med marskboernes traditionelle næringsveje. Fremover måtte man ernære sig med det traditionelle landbrug.

En stor del af marskboerne var modstandere af afvandingen. Især syd for grænsen var der stor modstand. Man mente, at livsvilkårene ville blive forringet. Dem der levede af rørskæringen
frygtede arbejdsløsheden. De store gårde, der levede af rørskæringen vidste ikke, hvad de gik ind til. Tiltro til myndighederne var det bestemt ikke.

Ved en afstemning i 1928 tilkendegav beboerne i den danske del i marsken, at de ønskede afvandingen. Selv om der var flertal, fandtes der mange modstandere især omkring Rudbøl.

I 1932 var afvandingen gennemført både i Tyskland og Danmark. En stor del af marskboerne måtte igennem en vanskelig omstillingsproces.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Højer
• dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere om
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder 

• Aventoft– byen ved grænsen
• Dige-byggeri i Tøndermarsken
• En rebel og hans gård
• Kanal gennem Tønder
• Møgeltønders historie
• Tøndermarsken
• Tøndermarsken 2
• Tøndermarsken – under vand

 

• Under Højer (77 artikler)
• Bådfolket i Rudbøl 
• Fiskeri ved Højer 
• Højer – som havneby 
• Højer – stormflod og diger 
• Travlhed ved Højer Sluse 
• Vadehavet ved Højer 
• Rudbøls Historie 
• Højer – før i tiden 
• Stormflod ved vestkysten og mange flere artikler 

Redigeret 8.11.2021