Vi beskæftiger os med Sct. Laurentius Kirken, Skt. Nicolai Kirken og selvfølgelig Kristkirken, hvor jeg blev døbt og konfirmeret. Men også Franciskaner – klosteret og Emmerske Bedehus bliver omtalt. Desuden har der ved Tønder været to kapeller. Tønder Kristkirke
vidner om, at Tønder engang har været en rig by. Der findes næppe en kirke i Danmark, der er så værdifuldt indrettet.

 

Her har jeg været til barnedåb, begravelse og bryllup. Her gik vi til julegudstjeneste. Og her var vi med Tønder Kommuneskole til juleafslutning. Min lillesøster har spillet trompet fra kirketårnet, og min far påstod, at han har leget indianer og cowboy i kirken. Han har i hvert fald spillet fodbold med rester af et skelet fra udgravninger ved kirken. Det skete på vej til skole. Læreren kiggede på min far og hans kammerater og udbrød:

• Ihr könnt doch nicht mit dem Todenkopf spielen

Av mit hoved

Og det var også her jeg en gang til en barnedåb stødte mit hoved så det rungede over hele kirken. Måske er det derfra at mit hoved har taget skade? Ja her er jeg også selv blevet døbt.

 

Da præsten sendte Guds forbandelser.

Det var her jeg gik til konfirmationsforberedelse. Det vil sige i præstegården lige over for. Her besvimede jeg en morgen. Dette bevirkede at præsten sendte Guds forbandelser over mig. Men han forbarmede sig over mig. Han afbrød undervisningen og kørte mig hjem til mine forældre på Lærkevej i hans Folkevogn.

Nu var det ikke hver dag mine forældre sådan fik besøg af præsten, så min mor frygtede det værste. Det havde hun også al grund til, for jeg var sygemeldt fra skolen i hele 14 dage. Og doktor Jark fik da nok at se til.

Jo det er Tønder Kristkirke vi taler om. Og præsten var ikke Pastor Arendt, som også var aktiv på dette tidspunkt. Jo et par af hans sønner har jeg senere været soldat sammen med. Og på et tidspunkt mødte jeg en tjenestepige, der residerede hos en Pastor Arendt i Holbøl. Ak ja.

Men kære læser. Inden jeg bliver for personlig må vi hellere komme i gang med historien om Tønder Kristkirke.

 

Sct. Laurentius Kirken

Der har været mange kirker i Tønder, og måske flere end vi kender til. Skt. Laurentius og Sct. Nicolai (Kristkirkens forgænger) og Gråbrødreklosteret med Klosterkirken.

Sct. Laurentius lå i den vestlige del af Vestergade, nærmere ved nr. 31 – 33. Kirkegården har strakt sig langs denne gades nordside. Kirkegården blev efter 1533 forvandlet til byggegrunde. Men også da min far var med i forskellige murerarbejde i slutningen af 1960erne blev der fundet adskillige skeletter. Noget tyder på, at der også har været foretaget såkaldte epidemibegravelser.

Hvornår Sct. Laurentius er bygget vides ikke. Tønder blev udvidet omkring 1238. Men allerede i 1131 var byen en stor by med en stor havn. Så mon ikke byen allerede dengang havde en kirke?

Flere af byens ældste stenhuse har anvendt granitkvadere fra kirken. Til sognet hørte også bønderne i Emmerske, Tved og Korntved. Kirken har åbenbart været den eneste sognekirke langt op i 1400erne. Kirkelisten i Ribe Oldemoder (1325) omtaler kun Litlærtundær uden angivelse af kirkeantal eller værnehelgen.

 

Franciskaner-klostret

Franciskanerklostret i Tønder blev stiftet den 18. juli 1238 af ridderen Johannes Naffnerssøn og hans kone Elsiff. Stifteren, der hørte til Hertug Abels kreds testamenterede klosteret til en eng ved navn Kornhemæ på øen Føhr, som senere blev solgt til Ribe – bispen. Ridderen blev begravet på Klosterkirkegården.

Fra 1563 findes en beretning om, at franciskanermunken Lütke Naamsen fra Flensborg der havde opholdt sig i klosteret i Tønder havde set gravstenen, der
bar ridderens våbenmærke, en hest.

Klosterkirken, der var viet til Vor Frue blev indviet 16. august 1247 af Ribe – bispen. Klosteret lå på området mellem Skibbrogade og Vidåen syd for Vestergade og grænsede op til Slotsgrunden.

I vinteren 1501 – 02 brændte en del af byens sydvestre kvarter, og sikkert også en del af klosteret. Det blev dog genopbygget. I 1503 blev klosteret reformeret fra Ribe, og en del af munkene blev erstattet med danske munke. Den 20. oktober 1507 ansøgte Claus Ahlefeldt dog hertugen om, at hovedparten af munkene forblev tyske, da dette ville være til klosterets bedste.

I disse år modtog klosteret adskillige beløb i sjælemessegaver. I 1513 erklærede hertugen sig villig til at udlevere klosteret de 280 mark, som hans 1511 afdøde marsk, Otto Rantzau havde testamenteret til sjælemesser for sig selv og hertugindens gemalinde Anna.

 

Munkene jages ud af byen

Allerede i 1530 blev klosteret ophævet, men forinden havde amtmanden beslaglagt størstedelen af klosteret og oplagret slottets forråd i klosterbygningerne. Munkene havde derefter kun kirkens kor, en sovesal og et spiserum til rådighed.

Da kongen i 1530 kom til Tønder bad guardianen Niels Thybo om tilladelse til, at han og munkene måtte blive i klosteret. Kongen gav løfte om svar ved sin afrejse, men til trods for guardianens fornyede bøn blev det et blankt afslag. Hvis munkene skulle blive ville slotsherren ikke kunne få plads til sine folk. Desuden lå klosteret så tæt ved slottet, at det skulle nedbrydes.

Da kongen var rejst tog amtmanden resten af klosteret i sin besiddelse og jog munkene bort. Kort efter begyndte nedrivningen.

En del af klosterbygningerne er dog åbenbart blevet stående. For den 2. februar 1543 skænkede Christian den Tredje til tak for tro tjeneste, Jacob von Wettinge en grund” na der breite und lenge des Closterchauses” i Tønder.

 

Den nye kirkelære på vej til Tønder

Allerede 1522 forkyndte Herman Tast en ny kirkelære i Husum og 1526 skulle en tidligere katolsk præst Hieronymus sammen med Johannes Decker have begyndt sit virke i Tønder, hvor det vides at Rådet havde kaldet en evangelisk prædikant Herman Skomager.
I 1531 forlod han dog byen, hvorefter kongen anbefalede at erstatte ham med en indfødt Tynne – knajt Mathias Hansen (Matthias Johannis). Overalt hvor Lutherdommen trængte igennem gik det ud over tiggermunkene, således som vi lige har læst også i Tønder.

Den 27. november 1559 gav Hertug Hans den ældre broder til Claus Jæger en fri bolig i vor Stad Tønder i klosteret, hvor han nu bor.

I 1586 brændte Ulvegade (Uldgade)og alle de bygninger, der lå på klosterets grund. Hermed var de sidste rester af klosteret sikkert forsvundet.

 

Helligåndshospitalet

På et tidspunkt havde byen et eller to kapeller uden for byen. Disse kirker kender vi ikke rigtig noget til.

I forbindelse med Helligåndshospitalet i Tønder har det været en kirke. Den 11. november 1523 udstedte Frederik den Første et åbent brev, der tillod en offentlig indsamling til et kapel og et hus til at underholde fattige syge. Brevet taler om en ny bygning og nævner forstandere. Man må antage at hospitalet
har eksisteret inden 1523.

Et alderdomshjem ved Østerport blev ødelagt i 1517, da hele Østergade blev ødelagt af en brand.

 

Emmerske Bedehus

Øst for vejen til Løgumkloster, kort før vejen drejer fra til Emmerske lå to jordstykker ved navn Kapelfenne og Præstetoft. Gennem disse grunde gik endnu
omkring år 1900 Kirkestien. Her har ligget et kapel.

Da Sct. Laurentius Kirke blev nedlagt blev landsognets beboere henvist til dette kapel. Men allerede den 18. april 1542 erklærede Christian den Tredje
over for rådet i Tønder, at det måtte nedbrydes. Da landbefolkningen var fattig og ikke selv kunne etablere en kirke og ansætte en præst blev de henvist til Sct. Nikolai Kirke. Kapellets klokke blev sat i bykirkens tårn og landsognets beboere fik anvist plads i kirkens sydøstligste hjørne.

På kirkegårdens sydøstligste hjørne opstod der begrebet Emmerske jord. Indtil 1869 havde menigheden ret til at deltage i præstevalgene.

Bønderne kunne dog ikke forstå den tysksprogede gudstjeneste. Og de kunne ikke nå prædiken kl. 5.30, hvor der også blev prædiket på dansk. De opgav helt at komme i kirke.

I år 1700 anmodede de om at få deres egen kirke med egen dansk præst. Men først i 1729 blev deres ønske delvis efterkommet af provst Schrader.

Der blev ansat en tredje præst ved bykirken. Denne hed Hans Adolf Brorson. Hver søndag morgen blev der prædiket på dansk, og hver søndag eftermiddag
var der bibelundervisning på dansk i Emmerske. Det fandt sted i et lejet hus. Men det var alt for lille. Skolen var også blevet for lille, så året efter blev der bygget et hus, der både rummede kirke og skole. Midlerne blev skaffet ved en offentlig indsamling og det var Provst Schrader, der tog initiativ til byggeriet.

 

Tønder Kristkirke opstår

Sct. Nikolai overlevede reformationen. Den opstod omkring 1350, men måtte rives ned i 1591. Tårn og vest-gavl blev dog bevaret. Hertil blev den nye Kristkirke tilføjet.

I 1593 lod sognepræst Andreas Thomæus ophænge en tavle i den nye kirke.

• Her på den tidligere snævre og faldefærdige kirkes plads, begyndte man i Kristi år 1591, dagen før 1. maj, fra grunden at bygge den nye (kirke) op til det gamle tårn, og dels ved gunst og gavmildhed af den ærværdige og berømmelige fyrste, Hr. Johan Adolf ærkebiskop af Bremen, biskop af Lübeck, arving til Norge, hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenburg og Dlemenhorst, dels ved denne bys bevillinger og arbejder blev den fuldendt 25. juli 1592 og 4. oktober højtidelig indviet til Kristus vor frelser og til hellig brug.

Senere er det tilføjet:

• I september år 1686 blev tårnets øverste spids ved Guds vredes lyn nedstyrtet i otte alens højde, men ved samme nåde lykkeligt genrejst den næstfølgende måned.

Det høje tårn

Tårnet er tilføjet Sct. Nicolai 1520. Den er bygget af røde og gule munkesten. Selve kirkebygningen er opført af store røde munkesten. Tårnet er hele 48 meter højt, og det er en fantastisk udsigt deroppe fra.

I gamle regnskaber figurer et klokketårn, der blev nedbrudt i 1520. Materialerne blev solgt for en ret høj sum. Dette klokkehus har antagelig stået på Torvet.

I sidste halvdel af 1700 tallet blev der tilføjet vindfang foran sideskibenes døre i nord og syd. De to vindfang i syd er fjernet. Det samme er to gravkapeller fra 1624 og 1687.

 

Flotte udsmykninger

Kristkirken er nok en af Danmarks rigeste udsmykkede kirker. Det overdådige udstyr stammer overvejende fra slutningen af 1500 – tallet til ind i 1700 – tallet. Dette skyldes byens succes med korn og studehandel samt kniplingsindustrien. Det er tydeligt at genkende det patriciske bystyre og dets førende slægter. Men også befolkningssammensætningen afspejler sig i kirkens indretning. Det danske, tyske og frisiske befolkningsislæt, de skiftende modestrømninger.

Men også billedskærernes tøvende holdning over for det nye skinner igennem. Disse billedskærere kom både fra Tønder og Flensborg.

 

Altertavlen

Den vældige altertavle er skænket i 1695 af amtsskriver Friederich Jürgensen og hustru. Formentlig var dette til minde om deres unge smukke og afdøde datter, som ses under forældrenes våben. Tavlen er antagelig fremstillet af Peter Petersen i Tønder. Han fremstillede også prædikestolen til Møgeltønder Kirke.

Nadvermaleriet på tavlen er udført af H.C. Wilrich. Den tidligere skabstavle fra omkring 1475 kom i ca. 1700 til Fahretoft Kirke syd for grænsen.

 

Døbefonden

Døbefontens ottekantede kumme er af sort marmor og formentlig ligesom andre af egnens fonte importeret fra Belgien. Den må antages at stamme fra omkring 1350. Foden bærer årstallet 1619. Antagelig er det fremstillet på et værksted i Tønder. En fonte-lukkelse stod ved døbefonten indtil 1943. Den
blev flyttet til nordre sideskibs vestende.

Antagelig er den skænket af brandenborgske officerer, som under krigen 1657 – 1660 måske har fået børn døbt i kirken.

 

Prædikestolen

Prædikestolen er fra 1586 og overført fra Sct. Nicolai Kirke, skænket til kirken af Andreas Karstensen og Ingeborg Andreases. I den oprindelige skikkelse havde den kun syv fag. Ved flytningen af stolen blev der tilføjet endnu et fag. Giveren var borgmester Hinrich von Hatten, hvis våben sammen med hans første og anden hustrus ses foroven på himlen. Prædikestolen var sikkert et lokalt arbejde. Den gik under betegnelsen Tønderstolen. Den gik sin sejrsgang over hele landsdelen.

På en træplade berettes der på tysk om de ændringer, der blev foretaget i 1663.

 

Lektorium

I midterskibets østlige fag tværs over korbuen står et såkaldt lektorium fra 1623 udført af snedker Peter Petersen og maleren Hans Schmidt, begge fra Tønder. Det minder om lidt katolicisme, om adskillelsen mellem det gejstlige og menigheden.

 

Kirkens orgel

Kirken fik sit første orgel i 1596, fremstillet af Mathias Malin i Buxtehude. Konstruktionen blev ændret i 1630. Fem år senere skete der også ændringer. I 1701 ændrede den seneste generation af Peter Petersen – dynastiet dog barokudsmykningen. Den nyeste udsmykning er Christian den Tiendes monogram. Den afløste i 1945 den tyske kejser Wilhelm den Andens monogram.

Orgelværket er gennem årene ombygget mange gange. I 1946 blev det erstattet af et nyt, leveret af Th. Frobenius & Sønner, København. Ved restaureringer blev stafferingen fra 1653 genskabt.

 

De mange mindetavler

De liturgiske brugsting falder i øjnene i Tønder Kristkirke, ikke mindst de 14 mindetavler. Således er kirkens ældste epitafium overført fra den gamle kirke. Den er opsat af borgmester Carsten Andersen (død 1578). Også broderen, der var rådmand havde et sådant. Det har muligvis også hængt i den gamle kirke. Og sådan kunne man blive ved. Men kære læser, besøg Kristkirken i Tønder.

Kirkens stole

Stoleværket blev fornyet i 1894, men der er dog fra det første stolesæt bevaret 11 reliefprydede gavle øverst i kirken. Det er de såkaldte magistrat-stole. De var foræret af byens prominente personer. Et par af stolene bærer smedejernsbuer fra 1600 tallet. I sideskibene er der bevaret 34 gavle fra det ældste stoleværk.

 

Præstetavlen

I kirken befinder sig også en stor fornem præstetavle med navnene på de første præster efter reformationen. Tavlen er sandsynligvis skænket af Stephan Kenkel og hans søn Bernhard, der var kirkens præster fra 1686 – 1691.

Flotte malerier af Brorson og Luther skal vi ikke glemme.

 

Fattigblokken

Indenfor kirkens vest-dør står dels en kirkeblok, dels en fattigblok fra 1700 – tallet. Sidstnævnte var prydret af en nu stjålen træfigur af en liggende tigger, kun iført et lændeklæde. Blokkene stod tidligere ved den nu tilmurede syddør. Til hver af disse blokke hører en kling-pung, som er bevaret.

 

Krucifikser

Fra den gamle Skt. Nicolai Kirke stammer også kirkens tre krucifikser. Et stort gotisk korbue-krucifiks er fra omkring 1350. Et andet fra omkring 1425. Kirkens tredje krucifiks er fra begyndelsen af 1500 tallet.

 

Lysekroner

Kirkens ældste lysekrone er fra 1594. Fire andre lysekroner er fra 1600 tallet. I tårnrummet er der to lig-bårer. Den ældste er fra 1696. Denne er også fremstillet af Peter Petersen.

En række mindetavler over menighedens faldne i diverse krige findes også. Senest tilkommende er tavlen over ofrene i besættelsesårene 1940 – 45.

 

Gravminder

Næsten overalt under gulvene har det været begravelser. Gravene blev sløjfet og nedlagt i 1893 – 1894. Døren til det Tychske kapel på korets nordside er dog bevaret. Det er opført i 1687. I sideskibets øst-mur findes et gravminde fra 1770erne over Jacob Richtsen og hustru. Og fra 1746 stammer et gravminde over Johan Mundt og hustru. Ikke uden grund ses et vinfad omgivet af en vinranke med drueklaser. De verdslige motiver kunne sagtens har været en reklame for familiens vinhandel.

 

Højtysk og plattysk

I 1631 begyndte den daværende sognepræst Johan Mauritus at prædike højtysk, men vendte dog på Rådets og borgerskabets indtrængende henstilling tilbage til plattysk

• som et for denne enfoldige Menighed mere forstaaelige Sprog.

Først da man 1652 fik en ny præst, Dr. Stephan Kenckel gik højtysk af med sejren.

 

Kongen bestemte

Et kongeligt reskript fra 1733 fastslog, at det frie præste – og rådsvalg tilkom Magistraten. Ved kirken var ansat en sognepræst og en kapellan, der begge var tyske præster. Ved kongelig resolution af 1737 blev det fastslået at hoved-præsteembedet skulle besættes umiddelbart af kongen, således at magistrat og borgere herefter kun havde mulighed for kun at vælge 2. og 3. præsten.

 

Renoveringer

I 1867 fik en maler ved navn B. Brodersen (hvis nok ikke i familie med mig) 180 mark for renovation og restaurering af alteret, prædikestolen, orglet, dåben samtlige epitafier. I 1893 – 1894 samt i 1941 – 45 blev der også foretaget gennemgribende renoveringer i kirken.

 

Byens kirkegårde

Byens kirkegård var indtil 1814 på kirkepladsen. Den blev først endelig sløjfet i 1869. Den nye kirkegård blev i 1814 anlagt nord for byen for siden at blive udvidet. På kirkegården er der talrige soldatergrave og flygtningegrave.

På kirkepladsen optrådte i 1857 et linedanserselskab. Senere fungerede pladsen som tømmerplads.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Brorson – en præst fra Tønder
• Åndens folk i Tønder
•  Vajsenhuset i Tønder 1-2 
• Tro og overtro i Rørkær 
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Et kloster – 15 km nordøst for Tønder
• Møgeltønder Kirke 
• Hostrup,  Jejsing og kirken 
• Pastoren fra Bylderup Bov 
• Præsten fra Daler 
• Guldhornenes ældste historie 

Redigeret 29. – 10. 2021