En kongelig tilknytning

Møgeltønder Kirke er efterhånden blevet et tilløbsstykke. Og dette skyldes ikke mindst de kongelige ejer af Schackenborg. De bruger flittigt kirken. Og kirken har gennem historien haft en tæt tilknytning til slottet. Sådan skrev vi dengang. Men ejerskabet i dag er en anden. Størstedelen af den kirke, vi
ser i dag er over 800 år gammel, og uofficiel er det Danmarks næststørste landsbykirke. Skibets østligste del stammer fra 1180. Og hvorfor nu det? Jo kirken har også haft en tilknytning til bispesædet Møgeltønderhus

I 1970 overgik kirken til selveje, og en omfattende restaurering til ca. 17 millioner kroner fik kirken det udseende, den havde i 1740.

 

Har Ansgar været her?

Første gang vi hører om kirken er i 1214. Biskop Thue gav kirken til nogle kannikker og forærede dem noget jord, så de kunne bygge en gård. Dette må
antages at være det nuværende Kannikhus. Det blev så Møgeltønders første præstegård.

Men der er skriftligt belæg om, at kirken er meget ældre. Ja man mener, at det var her Ansgar gik i land. Dengang lå Møgeltønder ved havet.

Andre igen mener, at guldhornene har haft tilknytning til Møgeltønder. Måske har stedet hvor Møgeltønder kirke før Ansgar været kultsted.

Måske var der en trækirke, før stenkirken. Man mener, at have beviser, at der skulle have været en stenkirke på stedet allerede omkring år 1000. man har fundet en døroverligger som i dag er muret ind i tårnet. Andre rester er brugt til husbyggeri i Slotsgade.

Koret fik indbygget ottedelt hvælv omkring 1275. Den trefløjede altertavle er fra omkring 1500.

 

Bispeborgen Møgeltønderhus

Bispeborgen Møgeltønderhus kan føres tilbage til 1043. I 1265 ødelægger Erik Abelssøn borgen, men den bygges op igen.

I 1275 udvides kirken mod øst. En teori går ud på, at det var en klosterkirke. Måske havde biskoppen et ønske om, at der kom et kloster til Møgeltønder. Tønder havde jo et. Den bedste forklaring er sikkert at Møgeltønder var bispens hovedsæde, og derfor skulle byen have en værdig kirke.

 

Kunne ses fra Lister Dyb

Kirken blev viet til St. Nicolai – de søfarendes helgen. Men der er uenighed i historiske kredse, om der var en havn i Møgeltønder. Men i hvert fald blev tårnet bygget så højt, at de søfarende i Lister Dyb kunne bruge det som sømærke.

Møgeltønderhus og dermed også kirken blev forlenet til Detlev Ahlefeldt. Han var meget initiativrig og en dygtig mand. Han genrejser den tidligere bispeborg og anlægger de første diger ved Rudbøl, Højer og Lægan. Han redder blandt andet en kvinde fra at blive brændt på bålet for trolddom. Kirken udsmykkes i hans tid blandt andet med kalkmalerier.

 

Den blodige reformation

Reformationen i Møgeltønder blev blodig. Den katolske præst Hr. Peter ville ikke bare opgive sit embede. Han bliver slået ihjel. Nogen stjæler nemlig kalk og disk. Bønderne mente, at det skyldtes hans forsømmelighed. I virkeligheden havde præsten gemt kalken og disken, så det ikke faldt i lutheranernes hænder.

Kirken var pengene værd. Og Møgeltønder len var et af de 50 danske len, som Christian den tredje pantsatte til den holstenske adel, da riget fattedes penge.

 

Hengiven til druk

I 1560erne overtager Rantzauerne lenet. De var nu ikke guds bedste børn. Den sidste Rantzau beskrives som: Hengiven til drik, opfarende og grusom. Han forsøgte at tilrane sig mere ejendom på ulovlig vis, og var bestemt ikke populær hos fæstebønderne.

Kongen fik at vide, at Rantzau lod kirken forfalde. Men det rørte åbenbart ikke adelsmanden. Han skiftede kirkens bly-tag ud med spåntag. Også vinduerne havde det ikke for godt. Det siges, at glarmesteren i 1600 – tallet måtte ud 132 gange for at sætte nye vinduer i.

I 1599 købte kronen lenet tilbage. Kongen mente dog, at det var bønderne på egnen, der skulle betale dette køb.

Gravkrypten under korets østre del er formentlig indrettet for Rantzau – slægten. I 1696 blev den indrettet til Schack – familien.

 

Præsten, der blev brændt

Lensmanden på Riberhus – Albert Friis overtager Møgeltønder. En præst bliver brændt og kirkens tårn falder ned i 1628.  I 1585 blev Laurits Thomsen præst i Møgeltønder. Hans kone var hengiven til drukkenskab og letfærdig. Hun lå i med mange borgere i Møgeltønder. Det hele endte med at konen og datteren blev halshugget og Laurits Thomsen blev brændt.

Fra 1625 stammer dåbshimlen. Fra sidealtertavlerne er bevaret tre figurer fra 1400tallet.

 

Øl hjælper på meget

Da tårnet faldt ned blev alt inventar i kirken smadret. Der er regnskab for det hele:  – For en Tønde Øl og nogle Kander Øl fik de rejst et Spær på Kirken

• Given en tyl Øl den Dag de rejste de første Bjælker i Tårnet
• For Øl den Dag de fik nogle Karle som var med til at tømre i 2 Dage
• Anders Kromand får 1 Tønde Øl som Sogne Mændene drak af, da de har rejst Kirken.
•  Lars Maler får 5 M og 8 Sk.

Det siges at Laust Tømmermand var med en skipper i Norge efter tømmer, andet materiale kom fra Gotland, der købtes mursten, kalk, spån, bly, som og tagsten.

 

Et sømærke, der forsvandt

Tårnet skulle stå sin prøve den 12. oktober 1634 ved den store stormflod, hvor øen Strand styrter i havet. 13 plader bly ryger af taget og nogle vinduer går i stykker. Den største udgift i den forbindelse er da også øllet – nemlig 4 tønder til 28 M.

Nu skulle man spare. Og tårnet blev bygget 15 alen lavere til søfolkene store utilfredshed. De hollandske kaptajner ville ellers have betalt en tredjedel af udgifterne såfremt at tårnet blev lige så højt som før.

 

Svensk ødelæggelse

Da den svenske hærleder Torstenson kommer til sognet spreder han død og ødelæggelser. Fra prædikestolen i Møgeltønder kirke lod han ellers forkynde, at kirker og præstegårde skulle forskånes. Men dette forstod hans soldater åbenbart ikke. Det var absolut intet der blev forskånet.

Anden gang svenskerne invaderede Danmark fik betydning for Møgeltønder, idet rigsfeltherre Hans Schack blev belønnet for hans indsats i forsvaret af København i 1658 – 59 og hans sejr i Nyborg i 1659.

Som belønning fik han nemlig overdraget Riberhus og Møgeltønderhus. Begrundelsen var For troskab og villig tjeneste.  I 1663 fik Hans Schack sat et ur op på kirketårnet. Det blev leveret af urmagermester Johan Philip i Flensborg

 

Reddet fra halshugning

Møgeltønderhus så ikke godt ud efter svenskernes hærgen. Med Schack – familien begyndte en ny tilværelse for beboerne i Møgeltønder på godt og ondt. Feltherren købte selv lenet tilbage og de penge skulle selvfølgelig ind igen. Han hersede med bønderne, så meget, at disse gjorde oprør. Historien om dette oprør kan læses et andet sted på siden.

Det kunne næsten have endt helt galt. Da oprørslederen skulle halshugges i slotsgården af den tilkaldte bøddel og øksen skulle svinges, åbnedes et lille vindue i hjørnet af slottet og Hans Schack stikker hovedet ud og råber:

• Der er givet Pardon.

Det falske orgel

Otto Didrik Schack tager over efter sin far. Han køber et orgel til kirken i 1679. Han forhandler sig frem til en pris på 420 rigsdaler. Men greven har nok
forhandlet for meget. Orglet var nemlig stemt en tone forkert. Orgelpiberne var simpelthen for små. Men orglet står stadig i kirken og må anses for at være Danmarks ældste.

Problemet opstår når orglet skal spille sammen med andre instrumenter. Man mener, at det var Mester Joachim Richborn fra Hamborg, der stod for det falske orgel. Og pengene til dette orgel. Jo de stammer faktisk fra bønderne selv. De havde samlet 300 rigsdaler sammen for at frikøbe deres leder Anders Nissen.
Men godsforvalteren Nicolai Tych, svarede, at så meget var han ikke værd. Så han forlangte kun 200 rigsdaler. Men oprørslederen måtte lide helt frem til selve henrettelsesdagen. Derefter blev han udvist til nabosognet mod syd, Aventoft.

Og de resterende penge til orglet kom ind ved en indsamling i sognet.

2 stemmer af orglet blev bygget om i 1906 af Marcussens orgelbyggeri. I 1954 – 56 rekonstruerede orgelbygger Rudolf von Beckerath disse stemmer igen og orglet blev udvidet med et rygpositiv og et pedalværk.

 

En ny prædikestol

Pietismens tid går ikke Møgeltønder forbi. Inde i Tønder er Brorson fortaler for den nye bevægelse. I Møgeltønder Kirke pilles sidealterne ned. Der sættes et politur op imod nord. Schackenborg får sin egen loge. En ny prædikestol betalt af byens agtværdige borgere sættes ind i kirken. Den gamle bliver solgt til Keitum Kirke for 10 rigsdaler. Man mener at dette skete i 1690. Og prædikestolen er sågar fremstillet i Tønder hos Peter Petersen.

Men degnestolen fra 1550 fik lov til at blive.

Altertavlen bliver udvidet, den får vinger. Desværre bliver kalkmalerierne malet over. Loftet i skibet males. Det forstiller skabelsen og dommedag. Bænkene males, som om de var af marmor.

 

Det sociale hierarki

Det sociale hierarki afspejlede sig, hvor i kirken, man sad. På de første rækker sad overinspektøren, derefter betjentene og i tredje stolerække godsets øvrige folk. Men her sad også 5 sognemænd. Desuden sad de folk, der ville betale leje på tilsammen 1 mark og 16 skilling. Det var absolut kirkens dyreste pladser – lige under prædikestolen.

Derefter fulgte 15 rækker med bolsmænd, der betalte afgift i naturalier og penge til degnen og organisten. Derefter fulgte tre stolerækker med mænd, der havde betalt seks eller otte skilling.

I skibets nordre side sad godsinspektørens kone og de øvrige kvinder fra godset. Yderligere havde grevinden bevilliget, at præstens, birkedommerens samt delfogedens koner fik plads her. Derefter fulgte 15 stolerækker til bolsmændenes koner og endelig blev de sidste fem rækker lejet ud til kvinder for henholdsvis tre og fire skilling. Helt oppe ved alteret var tre stole besat af kvinder, der havde betalt 8 skilling

I koret var der også kvinder. De nordlige stole kostede hver tre skilling og på de sydlige to en halv skilling. Fra disse stole kunne prædiken dog dårlig høres og prædikestolen kunne næppe anes.

Kirkens allerdårligste pladser var beregnet til pøblen og de andre kvinder. Jo det var grevinden der havde styr på den sociale opdeling fra 1691.

 

Klager fra kirkegården

I begyndelsen af 1700tallet blev der klaget over, at man lukkede svin og får ind på kirkegården. Det var foragteligt især når der var begravelse. Så blev der også klaget over, at der blev skudt på kirkegården. Senere indløb der klager over, at der blev sunget upassende brudeviser i eller i nærheden af kirken ved bryllupper.

Grevskabet interesserede sig meget for kirken særlig i 1720erne og 1730erne. Kirkens overskud blev brugt på godset. Messeklæder, alterduge, altersølv, messehagel m.m. i Ballum, Daler og Møgeltønder indeholder grevskabets våben.

Brorsons ven Godske Møller var præst frem til 1741. Det var et flot vidnesbyrd, han efterlod sig. Han var \”flittig, eksemplarisk, oprigtig og venlig i sin omgængelse\”.

 

De onde grevinder

Tiden, hvor kvinderne regerede på Schackenborg regerede, fulgte. De blev kaldt De onde Grevinder. Enkegrevinden efter den 2. Schack byggede den berømte Slotsgade.

Den anden kone efter den 3. Schack, som mistede sin ene arm i slaget ved Höchstädt ville have genindført hoveriet. Hun førte talrige retssager og forsøgte sig med bestikkelse. Hun satte spørgsmålstegn ved om de lokale bønder virkelig var mennesker, eller bare så sådan ud. Til sine børn sagde hun at det var mærkelige skabninger, der var overtrukket med menneske-hud.

 

Familien Schack i Møgeltønder Kirke

Den anden Hans Schack bliver sammen med sine to koner begravet i krypten under alteret. Det er de eneste fra familien, der er hensat i kirken. Men en del andre af byens bedste borgere er hensat i Møgeltønder Kirke. I Schackenborgs gravsted nord for kapellet er gravsat adskillige medlemmer af Schack – slægten.

 

En præsteskildring fra Møgeltønder

En interessant præst havde Møgeltønder Kirke i Vilhelm Zoëga. Familien stammede fra Italien. Hans tip – tip oldefar slog i en duel hertugen af Verona ihjel. Derfor måtte han flygte og blev protestant. Paven befalede at familien skulle vende tilbage til Italien og igen blive katolikker. Da dette ikke skete, blev de dømt til at blive brændt. Men de vendte aldrig tilbage, så dommen blev aldrig udført. Vilhelm Zöega blev præst i Møgeltønder Kirke i 1756. I 1760 berettede han over
for stiftet i Ribe om hans dom.

Denne Zöega berettede om, at Møgeltønder var en stor og veludbygget by. Den bestod af en del bøndergårde, præstegården, degnens bolig og et skolehus.
I den samme by var det Slotsgade med dens moderne huse. I dens sydlige side var der en lindeallé med 42 huse. Der var et nyt tinghus med fangetårn, som greven havde ladet bygge. Øst for gaden lå slottet med en dejlig have.

Zöegas beretning slutter med et suk. Hans udgifter til skat og tjenestefolk var alt for store. Han betalte enkepension og ekstra skat til de fattige og til fattige børn. Dertil kom folkeløn til præceptor og 5 tjenestefolk. Ja og så skulle præstegården også vedligeholdes.

 

Kirken bliver kedeligere

I første halvdel af 1800 årene gøres kirken kedeligere. Loftet blev hvidt og bænkene blev malet i brunlige farver. Schackenborg begyndte man at tilplante Gallehus Skov. Man solgte også haveplanter og stauder til befolkningen. Dermed fik man så i tilgift – den berømte og berygtede Skakkenborg – Skidt. Dette var betegnelsen for skvalderkål.

 

Sonne – en engageret præst

Hans Christian Sonne var en præst, der også markerede sig. Dog ikke i sin statur men i hans engagement. Han fik stiftet den første brugsforening og alle stor
som lav kunne komme til ham med deres problemer.

Han blev kaldt til Møgeltønder af greve Schack i 1845. Og pludselig vågnede det åndelige og folkelige fællesskab. Da Sønderjylland blev tysk i 1864 valgte Sonne at drage nord på.

 

Den tyske præst, der kun kunne dansk

Efter Sonnes afrejse sank kirkelivet i Møgeltønder. Aldrig før havde området været tysk. Det havde altid været en Kongerigsk enklave. De \”tyske\” præster var ikke dårlige. Det sydligste sted de kom fra, var Pelworm. Og en præst som H.S. Prahl stammede fra Bornholm. Han blev senere leder af præsteseminariet i Haderslev. Nu kunne denne provst Prahl ikke tysk, så han fik allernådigst lov til at prædike på dansk.

 

Gennemgribende restaurering

Kort før år 1900 begyndte greven en gennemgribende restaurering af kirken. Han ønskede blandt andet at kalkmalerierne i koret blev trukket frem. Han hyrede blandt andet en tysk maler, professor Wilkens fra Kiel. Han var kunstmaler. Han ville hellere skabe sin egne værker frem for bare at følge de gamle kalkmalerier. Derfor kan man opleve grev Schacks ansigter i de bibelske motiver.

Men kigger man godt efter er der flere familiemedlemmer gengivet i kirken. I nordkappen er der gengivelse af en gruppe knælende adelsdamer i forlængelse af de hellige tre konger i øst-kappen. Nummer to er en af grevinderne.

At Møgeltønder stemte dansk i 1920 var ikke en overraskelse.

 

Døbefont fra år 1200

Tænk at kirkens døbefont stammer tilbage fra år 1200. Det er en stor granitblok. Og i tårnet hænger en klokke tilbage fra 1333.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• Litteratur Møgeltønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere om Schackenborg og Møgeltønder Kirke: 

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Møgeltønder dengang
• Møgeltønders historie
• Oprør i Møgeltønder
• Præsten fra Daler
• Schackenborg i Møgeltønder
• Trøjborg nord for Tønder 1-4
• Overinspektør på Schackenborg
• En landsbydreng fra Møgeltønder
• Møgeltønder fra Ahlefeldt til Schack
• Dagbog fra Møgeltønder
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Gallehus – den femte fortælling
• Guldhornene fra Gallehus (1)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene – den tredje historie
• Eb ridder fra Gallehus (4)
• Enklaverne i Sønderjylland 1- 2 (se under Sønderjylland)
• Tyven, der stjal Guldhornene (se under København)

Redigeret 29. – 12. 2021