Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder i frem – og modgang

Juni 9, 2016

Tønder i frem – og modgang

Meget af Tønders historie gik tabt ved en brand på Rådhuset i 1581. Det var i mange år få familier, der bestemte i Tønder. Og disse rettigheder var arvelige. Jo det var Den Lybske Ret, der gjaldt i Tønder. I 1660 var alle ved at opgive i byen. Man havde ikke mere en havn. Og driftige købmænd fra Flensborg og Ribe havde efterhånden stor indflydelse i Tønder Amt. Oversvømmelser, sygdomme og brand forstærkede elendigheden. Ja så var det lige hære fra Brandenburg og Polen, der bestemt ikke gjorde hverdagen lettere.

 

Tønders historie bliver tolket forskelligt

Der findes mange fortolkninger af Tønder’ s historie. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Man kan jo vælge og citere fra klassikerne og så satse på, at det er rigtigt.

Det handler også om, man vil se historien fra tysk eller dansk side. Og her er det store forskelle i udlægningen. Tag for eksempel Ludwig Andresens mange herlige Tønder – bøger. Han har lavet et kæmpe arbejde. Men det er tydeligt, at Tønder’ s historie her ses med tyske øjne.

Vi har også Carstens: Die Stadt Tondern fra 1861. Dette er også en spændende bog. Men det er som om, at oplysningerne kommer på anden hånd og ofte er baseret på rygter og myter. Men også denne bog må om nødvendigvis indgå i en helhed, når Tønder’ s historie skal beskrives.

Problemet er, at i 1581 brændte Rådhuset i Tønder, og dermed gik en masse værdifuld viden tabt.

Ludwig Andresen fremhæver også en person ved navn, Wilhelm Nannsen, der har forsket i diverse arkiver. Men ellers vil vi lige henvise vores læsere til vores lille samling Litteratur Tønder.

 

To borgmestre

Rådet i Tønder havde indtil 1637 4 medlemmer. Derefter havde man i første omgang 6 medlemmer. Fra 1637 til 1767 havde man to borgmestre.

Det at sidde i Rådet var kun forbeholdt få familie i Tønder. Privilegiet var arveligt. Mange af Tønder’ s borgere havde sikkert håbet på et demokratisk valg.

 

Ikke to fra samme familie

Efter den Lybske Ret måtte far og søn ikke samtidig sidde i Rådet. Andre eksempler er også nævnt i lovgivningen. I hvert fald måtte to fra samme familie ikke sidde der samtidig. Men det blev langt fra overholdt. Og klager fra borgerne hjalp heller ikke på dette.

Men de betydningsfulde familier fik mere og mere magt. Og de giftede sig også ind i hinanden.

 

Konkurrence fra Flensborg

Omkring 1630 gik Tønder’ s handel tilbage. Nedgangen var allerede startet omkring 1559, da man måtte opgive havnen. Den blev hele tiden flyttet længere og længere mod vest.

Også konkurrencen tog til. Således forstærkede Flensborg – købmændene deres indsats i Tønder – området. Bryggerierne fra Flensborg interesserede sig også for området. De overtog efterhånden mange kroer, gæstgiverier og værtshuse. Det gik også ud over de lokale bryggerier.

På landet var et værtshus ofte tilknyttet en købmandshandel. Dette betød så, at også denne handel gik til Flensborg.

Også kræmmere og andre handlende havde indfundet sig. Og de tilbød en masse varer.

 

Også konkurrence fra Ribe

Ja selv Ribe var skyld i dalende handel i Tønder. Denne by overtog efterhånden næsten alt handel med Vadehavs – øerne.

Tønder opnåede dog privilegier på det håndværksmæssige område. Ja det var den første by i Hertugdømmerne, der fik dette privilegium.

Allerede i 1562 klagede Tønder – købmændene til hertugen over, at Ribe dominerede for meget i amtet. Og i 1612 blev der berettet om, at hele 12 fiskehandlere fra Ribe havde indfundet sig på markedet.

Ja selv okseeksporten til Holland var truet. I Ribe steg denne eksport.

 

Tønder tabte kampen mod Højer

I mange år måtte Tønder kæmpe mod Højer for diverse privilegier, og i sidste ende tabte Tønder denne kamp.

Dagligt måtte man i Tønder se op til 100 fuldtlæssede vogne passere byen mod vest. Det havde man ikke oplevet før.

Som om dette ikke var nok, så oplevede Tønder også oversvømmelser, brand og sygdomme. Tønder lignede omkring 1660 en forfalden by uden nogen fremtid. Også husene var ved at styrte sammen.

 

Udviklingen vente i 1680

Først omkring 1680 vente udviklingen tilbage. Handelen steg i byen. Selv om søhandlen var næste borte, var byen blevet meget livligere. Kniplingsindustrien havde taget sin begyndelse.

Nye familier var kommet til byen. De var begunstiget med held og penge og fik efterhånden indflydelse.

 

De led ude i marsken

Ude i marsken led beboerne. Krigsår, digebyggeri, stormflod og svenskekrigene gjorde bestemt ikke hverdagen lettere. Og hertugdømmerne led konstant af pengemangel, så her var ikke hjælp at hente.

 

Bedrageri

I 1673 har marskbønderne klaget. Amtmand Hans von Thinnen gennemførte efter anordning af hertugen en tilbundsgående undersøgelse. Det drejede sig om manglende restancer og betalinger. Tidligere amtsmænd havde åbenbart ladet sig bestikke.

Egentlig var det ikke unormalt dengang, at embedsmænd lod sig bestikke.

 

Fremmede hære hærgede området

Borgmester von Hatten i Tønder skrev i 1658 til hertugen og fortalte, at soldater fra Polen og Brandenburg havde hærget området. Ja selv om officererne havde fået mad på rådhuset, ønskede de hele tiden mere.

De to hære var egentlig kommet for at hjælpe den danske konge mod den svenske Karl den 10. Gustav.

 

Et sandt industrieventyr var begyndt

I 1683 havde man regelmæssig postforbindelse til Flensborg og Hamborg. Dette var positivt for de handlende i Tønder.

Kniplingsindustrien havde efterhånden udviklet sig til et helt industrieventyr. Mange blev i den grad rige af dette eventyr.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:

www.dengang.dk indeholder efterhånden 205 artikler om Det Gamle Tønder og Omegn.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder