Tønder fra starten (2)

En historisk rejse gennem Tønders oprindelse og udvikling

Tønder, beliggende i det sydvestlige hjørne af Danmark, er en by med en rig og fascinerende historie, der går flere århundreder tilbage. Byen har gennem tiden fungeret som handelscentrum, grænseby og kulturelt omdrejningspunkt, og dens udvikling er tæt forbundet med både det danske og det nordtyske område. For at forstå Tønders sande karakter og betydning, må man begynde ved begyndelsen – ved byens oprindelse, dens vækst, og de begivenheder, som har præget dens udvikling.

De første spor af bebyggelse i området omkring Tønder kan spores tilbage til vikingetiden og middelalderen. Områdets placering tæt på Vadehavet og de gamle handelsruter gjorde det til et naturligt samlingspunkt for handel og udveksling af varer. Allerede i 1100-tallet nævnes Tønder som et mindre samfund, hvor fiskeri og landbrug, udvinding af salt og eksport af fyrsvamp udgjorde en væsentlig del af livsgrundlaget.

Den ældste del af byen lå nord for havnen. Men her glemmer historikere ofte, at Tønders første havn ikke lå her på Skibbroen. Desuden havde Vidåen et helt andet løb dengang.

 

Vikinger i Vadehavet

Vikingetiden satte også markante spor i området omkring Vadehavet. De lave kyster og det rige dyreliv gjorde regionen til et attraktivt sted for vikinger, der både slog sig ned og brugte området som udgangspunkt for handel, fiskeri og udforskning. Vadehavets tidevand og talrige små vige og øer gav naturlige havne og skjulesteder, hvor vikingerne kunne samle sig før togter eller beskytte deres skibe mod storme. Fund af redskaber, smykker og gravhøje vidner om en livlig bosættelse og en tid, hvor Vadehavsområdet var tæt forbundet med de nordiske og kontinentale handelsveje. Her har vikingerne sat deres præg på både landskab og kultur, og deres arv kan stadig spores i lokale stednavne og gamle sagn.

 

Havde Tønder og omegn Trælleborge?

Under vikingetogterne mod England må bugten ved Tønder har spillet en rolle. Et vidnesbyrd herom er navnet Trælborg både i Nolde og Tønder Landsogn forekommer som marknavne. Men har der her været trælborge? De må i så fald have været anlagt i tidsrummet 946 -1015.

 

Vadehavet – helt ind til Tønder

Engang var der en sejlbar forbindelse til Tønder. Der gik en stor havarm over nuværende Aventoft Sø ind til både Møgeltønder og lille Tønder. Ved denne havarm er der meget tidlig opstået bebyggelse, hvor landet var højest og tørrest. Man taler om et folk, der hedder Guti, der trængte frem i Jylland i 1800 før Kristi.

 

Fyrsvamp 

Fyrsvampen spiller en bemærkelsesværdig rolle i Tønders tidlige historie og stednavne. Denne svamp, som trives bedst i ældre og uplejede skove, var ikke blot en del af det lokale økosystem, men blev også et værdifuldt handelsprodukt. Fyrsvampens egenskab til at fungere som optændingsmiddel gjorde den eftertragtet, især i de skovløse egne ved Vesterhavet, hvor brændbart materiale var en mangelvare. Nogle navneforskere mener, at bynavnet “Tønder” kan stamme fra ordet for fyrsvamp, da eksporten af netop denne svamp kan have været betydningsfuld nok til at præge områdets identitet. Andre ser en sammenhæng med ordet “tænde” og forbindelsen til saltproduktion, men uanset oprindelse peger begge forklaringer på naturens og handelens indflydelse på både navngivning og udvikling. I takt med at skovene omkring Tønder blev ryddet gennem 1000-tallet, ændrede landskabet sig, og fyrsvampen blev sjældnere – men dens spor lever videre i stednavne og lokale fortællinger.

I en jordebog fra 1231, der bygger på en herredsfortegnelse fra 1160 omhandlende Højer og Lø herreder tales der om en stor udstrækning af skov. Det har meget vel været urskovsagtige bevoksninger.

 

En betydende havn i 1017

Det er klart at Lille Tønder er yngre end Møgeltønder. Og at der her har været en havn før den i Lille Tønder. Men at besejlingsforholdene til Tønder blev bedre. Mellem de to holme har det været en velegnet landingsplads.

I Danske Atlas nr. 7 fra 1781 anføres det i 1017 havde Tønder en betydende havneplads. Men der er ikke rigtig nogen beviser for dette.

Geologen Idrissi tog på en omfattende rejse. Og han kom sandelig også til Tønder. Og så udgav han skriftet ”Nydelse or den, der længes efter at gense landene. Besøget menes at have fundet sted 1130. Han nævner havnen ”Turdira”. Dette menes at være et fejlskrift for ”Tundira”. Han sagde om dette sted:

• Det er en havn, der er dækket for alle vinde og ved den er der bebyggelse (på alle sider)

Mange mener, at det var Møgeltønder, som han besøgte. Men ud for Møgeltønder har der aldrig været dækning for alle vinde. Der har heller ikke været bebyggelse ved nogen ankerplads.

I Lille Tønder passer beskrivelsen. Skibshavnen mellem de to holme uden nævneværdig strøm og uden mulighed for bølgedannelse og lå godt beskyttet ”for alle vinde”.

 

Vidåens tidligere løb

Vidåens ældste løb gik tæt op ad Øster bag Staldene og Spikergade. Man siger, at Uldgade først blev anlagt i 1586. Men noget tyder på at gaden er ældre. På samme tid mener man også, at Slotsgade blev anlagt. I dag heder gaden Frigrunden. Lillegade og Kobbergade eksisterede før Store Torv blev anlagt.

Bebyggelsen af arealet mellem Storegade og Lille Torv er først tilladt efter 1580. Her lå oprindelig en gård, der blev kaldt Lille Tønder (Lutken Tondern) – senere Kærgård (Kargard). Men allerede ca. 1300 er den flyttet nord for byen og nedlagt 1492. Dens jorder blev skænket til byen.

 

Tønders første kirke

Nord for Vestergade lå St. Laurentius kirken. Den blev ca. 1500 anneks til St. Nikolaj. Ca. 1533 blev den nedrevet. Landbefolkningen blev henvist til ”Emmerschede Kapel” ved Løgumklostervejen nord for byen. Dette kapel blev nedrevet 1543, hvorefter sogneboerne blev lagt under St. Nikolaj.

Bebyggelsen langs Østergade må være påbegyndt før Nikolaj Kapel påbegyndtes ca. 1300. Kirken er tidligst nævnt 1365, da den var sognekirke for den nedertyske del af befolkningen. Af denne kirke er kun tårnet tilbage. Resten af den nuværende kirke Kristkirken opførtes i 1591 – 1592.

Kan det tænkes at egnens ældste kirker kort efter de jyske bispesæders oprettelse omkring 948? Som de ældste kirker nævnes Møgeltønder og Højer. Tønders kirke må antages at være ældre end sognedelingen i 1028.

I løbet af 1300- og 1400-tallet oplevede Tønder en markant vækst. Byens beliggenhed gav adgang til det blomstrende handelsnetværk, der forbandt Nordeuropa med resten af verden. Særligt handlen med salt, fisk, korn og kreaturer spillede en væsentlig rolle. Salt, som blev udvundet fra de nærliggende marskområder, var en værdifuld handelsvare, og Tøndermarsken blev centrum for produktion og eksport.

Tønders indbyggere nød godt af de privilegier, som købstadsrettighederne gav, og byen udviklede sig til et vigtigt knudepunkt for handelsfolk og rejsende.

Nogle historikere mener at fyrsvamp i en periode havde stor betydning for Tønder og Møgeltønder. Og så skulle guldhornene være gemt i en kongsgård.

 

Geografiens betydning og udfordringer

Tønder har altid været præget af sin nærhed til Vadehavet og marsken. Dette unikke landskab gav både muligheder og udfordringer. På den ene side var marsken grundlaget for landbrug og kvægavl. På den anden side betød de hyppige stormfloder og oversvømmelser, at indbyggerne måtte arbejde sammen om at sikre deres jord og ejendom. Opførelsen af diger og kanaler blev en livsnødvendighed og er stadig den dag i dag en del af områdets kulturarv.

I 1500-tallet, med reformationen og de store politiske omvæltninger i Europa, oplevede Tønder – som mange andre danske byer – en periode med uro og forandring. Byen blev et vigtigt centrum for den lutherske tro, og Tønders kirker og institutioner spillede en central rolle i indførelsen af den nye protestantiske lære. Samtidig var Tønders borgere dybt involveret i tidens konflikter mellem danske og tyske interesser, især i perioder med slesvig-holstensk uro.

Tønders historie er en fortælling om tilpasning, stolthed og fællesskab. Fra de tidligste bosættelser til nutidens moderne by har Tønder formået at bevare sin unikke identitet, samtidig med at byen har udviklet sig i takt med tidens krav. Byens befolkning har gennem århundreder vist evnen til at samarbejde, modstå udfordringer og skabe et stærkt lokalsamfund, hvor historie og fremtid går hånd i hånd.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Wilhelm Marstrand: Tønder- Vore ældre byers tilblivelse
• Ludwig Andresen: Geschichte der stadt Tondern biss zum driessigjährigen Krieg
• Danmarks Kirker: Tønder Amt 1-2
• Claus Eskildsen; Tønder 1243 – 1943
• Johannes Hvidtfeldt: Om Tønders Historie
• Tønder gennem tiderne 1-2

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.265 artikler
• Under Tønder finder du 397 artikler

 

• Tønder – vi v ed ikke alt
• Tønder – vi ved ikke så meget 1-2
• Tønder – fra starten (1)
• Tønder i begyndelsen
• Tønders historie fra begyndelsen
• Hvor gammel er Tønder egentlig?
• Vikinger i vadehavet