Til marked i Tønder – dengang

Markeder – stor rolle for Tønder. Blev holdt inde i byen. Masser af karruseller. Der blev solgt mange forskellige varer. Det gik ikke stille for sig. Magre kreaturer skulle opfedes i marsken. Man blev svinet til. Ny markedsplads blev dyr. Hestemarked. Drukket tæt fra morgenstunden. En fredsproces. Der gik i vasken. Ålekongen kom hvis også i himlen. Sjovt at se markedsgæsterne drage hjem. På Humlekærren havde de travlt.

 

Markeder – stor rolle for Tønder

Markeder (mærken) spillede en stor rolle for Tønder dengang. Det var både kræmmermarked, kreatur og hestemarked. Særlig kræmmermarkedet trak børn og barnlige sjæle til.

Der var to årlige kræmmermarkeder – Pinse – og Mikkels-marked. De begyndte begge onsdag formiddag og varede til lørdag eftermiddag. Den ene dag var forbeholdt husbonden med familie. Tjenestefolkene morede sig en anden dag.

 

Blev holdt inde i byen

Markederne holdtes inde i selve byen. Onsdag morgen var der særlig travlhed med forberedelserne. Når klokken var 4 om eftermiddagen stod der to rækker med telte i hele Storegade. Når det kneb stod der også telte i Vestergade og Østergade.

På Torvet var der samlet skydetelte og lignende foretagender. Der var kraftprøver, vaffeltelte, Caspar Rikke (Mester Jakel. Den lokale marskandiser Hanne Ivers med en keglebane til markedsbrug. Og så var der en levende havfrue, der blev fodret med chokolade.

 

Masser af karruseller

På det lille torv stod en karrusel. På ”æ Gammel Kjergaard” stod et cirkustelt. På Svinetorvet stod en ”Pracht- und Reisekarrusell”, som var uhyre pragtfuldt udstyret og belyst på to etager og trukket af en hest.

Den fordunklede den lokale, som var anbragt i Tonhalles gård, som blev trukket af drenge, der blev lønnede med gratis karruselture.

 

Der blev solgt mange forskellige varer

I Søndergade på hjørnet ved apoteket stod gerne nogle jødiske handelsmænd, der benævnede sig som Jacob von Altona. De solgte det mest utroligste kram.

På markedet blev der solgt bomuldstøj og hvidevarer, kasketter, hatte, støvler og alt muligt. Der blev solgt piber, støvler og masser af kager.

 

Det gik ikke stille for sig

Det gik ikke stille for sig. Der var dans i offentlige lokaler fra om eftermiddagen. Markedsgæsterne ude fra landet måtte have noget at styrke sig på. Også på selve torvet var der et par åbne boder, hvor koner ude fra Rudbøl -egnen, der solgte smørål, som de ristede på åben ovn. For at gæsterne ikke skulle få ondt af de fede sager, kunne man få kaffepunche til.

Det kunne se lidt aparte ud at se voksne folk stå og spise en varm smørål med fedtet sivende ned af mundvigene. Men det har jo smagt dem.

Fattige drenge løb rundt og solgte cigarer. De havde en cigarkasse hængende på maven hvori der lå cigarer til 2 pfennig.  De fine kostede 5 pfennig.

 

Magre kreaturer skulle opfedes

Af kreaturmarkederne var særlig fredags-markederne i foråret og forsommeren mærkbare. Det blev holdt inde i byens hovedgade. Ofte var det magre kreaturer både fra landsdelen og oppe fra Jylland, der skulle til opfedning ude i marsken.

 

Man blev svinet grundig til

Kreaturerne blev stillet i ro rækker igennem hele gaden. Det gav naturligvis noget rædsomt svineri. Folk fra byen, der gik i pænt tøj, kunne ikke undgå at blive svinet grundigt til.

Drivere, trækkere, handelsmænd og købere vidste, hvad de gik ind til. De gik også med komøg langt op ad benene.

 

Ny markedsplads blev dyr

Gadens beboere i hvert fald værtshusejerne ville ikke vide noget af, at markedet skulle flyttes uden for byen. Det blev bestemt, at den nye markedsplads skulle ligge ved Flensborg Landevej.

Først da Marskbanen var anlagt og kommet i gang, kunne man blive enige om, at det ikke kunne gå at holde markederne inde i byen. Måske havde det været smartere at lægge den ved en af banegårdene. Men så havde beboerne mistet synet af kreaturerne vandrer gennem byen.

Det var sikkert en meget uheldig plads man havde valgt – en lav og sumpet eng, der hver vinter og forår stod under vand. Den måtte derfor fyldes op. Men det viste sig at fylden forsvandt, når den var fyldt på.

Den første sommer var tilmed meget regnfuld så hele pladsen var et morads. Den blev dog efter mange besværligheder og udgifter til en rigtig markedsplads.

 

Hestemarked

Der var også flere årlige hestemarkeder. Men de holdtes navnlig på den store plads bag ved ”E Værmøl-ager”, så dette blev ikke bemærket på samme måde.

 

Drukket tæt fra morgenstunden

Til markederne kom der en mængde mennesker til byen, ikke alene de, der skulle handle, men næsten alle landmænd skulle ind og høre om priser, træffe folk og lignede. Alle handler tog lang tid og der måtte værre mæglere og hjælpere med. Så det var en hel forestilling at overvære sådan en handel.

Efter hver handel skulle dette fejres, så der blev drukket stærkt lige fra morgenstunden, og dette satte liv i handelen. Folk benyttede også lejligheden til at opgøre deres ørige mellemværender.

 

En fredsproces, der gik i vasken

En morgenstund mødte Nis Proces, Ålekongen, Marcus og Anna Alarm på Torvet. De var ellers altid uvenner. Alle fire kunne bruge en mund, der i lyd og ordforråd søgte sin lige. Den morgen var de sagtmodige, de vekslede ord og en af dem sagde, at det egentlig var en skam, at de altid skulle være i spektakel.

De var da gode, danske folk fra samme by, hvor de nød anseelse og tillid. Det ville da være langt bedre for alle, om de kom godt ud af det med hinanden. Skulle de ikke tage en punch sammen?

Det syntes de alle godt om. De gik ind i gæstgivergården ”Svanen” for at få en hjertestyrkning. De anbragte sig ved et bord, fik serveret punch og begyndte en fredelig passiar. Men de var ikke blevet færdige med den første punch, før de kom i et så voldsomt og højrøstet skænderi, at værten kom og sagde, at de måtte gå. Således endte denne fredsproces.

 

Ålekongen kom hvis også i himlen

Da Nis lå for døden tilkaldte han pastor Olesen. Han spurgte, hvordan det ville gå ham i himlen. Om også han ville møde Ålekongen. Det troede pastoren bestemt, han ville.

• Så kan De godt gå Hr. pastor, og De skal ikke komme igen.

 

Sjovt at se markedsgæsterne drage hjem

Det var morsomt at se markedsgæsterne drage hjem. Jo senere det blev, des morsommere var det, så blev der råbt:

• Der kumme æ dævl fra Ladelund

Og mange andre øgenavne blev nævnt. Det er hændt flere gange, at en kusk er faldet af vognen, når denne i stærk fart kørte over en af broerne over vandløsningerne. Flere stod også på hovedet i mudderet. Det hed så:

• Ja han er drovnet i e vån

 

På Humlekærren havde de travlt

Alle gæstgivergårde havde travlt. Det gjaldt især den store gamle gæstgivergård ”E Hummelkåre (Humlekærren). Den blev drevet af familien Hage, der var særdeles pæne og dygtige folk og tilmed danske.

Hele huset var taget i brug til markeder. På hele førstesalen var der indrettet gæsteværelser hver med 3,4 og 5 store senge. Der var en lille udbygning til vaskehuset og var forsynet med en bænk ved hver væg, hver med 7 siddepladser. Der havde været meget hyggeligt her.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Gjesing: Drengeår og manddomsvirke

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.264 artikler
• Under Tønder finder du 395 artikler
• Under Aabenraa finder du 237 artikler
• Undr Sønderjylland finder du 275 artikler

 

• Drengestreger i Tønder 1920 – 1935

 

• Det nye kvægmarked i Tønder
• Studehandel i Tønder
• På marked i Tønder
• Kloster Marked
• Drivervejen eller Oksevejen i Vestslesvig
• Kliplev Marked
• Kloster Marked
• Til ”Mærken” i Sønderjylland
• Toldsted på Hærvejen