Til Grænsen-en anmeldelse

Hermed forsøg på en anmeldelse af bogen af Michael Falch: Til Grænsen. Det handler hovedsagelig om hans ungdomserindringer i Tønder. Bogen kan varmt anbefales med de grænseoverskridende erindringer. På Tønder Statsskole sagde Kastberg allerede, at Michael havde skjulte talender. Gennem over 40 år har han så givet os hits, litteratur- og filmoplevelser. Seks år i Tønder har sat sine dybe spor. Han kom allerede tidligt i medierne. Og som Casanova på en Nordbagge var det også ved at gå galt. Allerede som 15-årig havde han eget klaver. Han kom til en dyster spøgelsesby, men heldigvis mødte han Kylle og Kedde. Men de blev hurtig kaldt Tønders Skræk. Præstekonen kaldte ham ”Djævlens Yngel”. Men alarmklokkerne bimlede når hans far tog den første øl. Men Michael betjenten hed ikke Ørneborg. Så var det lige Ønskebrønden og Keddes kemiske værksted. Mange ideer og tanker gik gennem hovedet. Så fik han sit eget værelse i Vestergade. Den bedste fødselsdagsgave var ”Pilgrimsrejsen” til Tønder.

 

Han kan altid overraske

Ja Michael Falch kan gang på gang overraske. Og det gør han også i disse ungdomserindringer. Han fortæller ærligt om sine oplevelser på godt og ondt. Vi oplever en masse hashtåger og søde piger. Og på et tidspunkt spørger Michael sig selv om han virkelig er ”Djævlens Yngel” som Keddes mor, præstekonen kalder ham.

Han er i den grad utilfreds med sin karakter i samfundsvidenskab til studentereksamen. Han forventede helt klart 13 for sin præstation, men fik kun 8. Ja så var det ikke andet for end at pifte lærerens cykel.

 

Over 40 år med hits, litteratur og filmoplevelser

Gennem mere end 40 år har han leveret hits og filmoplevelser for os. Men ”Den Gamle Redaktør” mener stadig, at ”Kærlighedens Lysthus”, der handler om ”Liebestempel” i Tønder er absolut den bedste sang. Og ved dette ”Liebestempel” har Michael også oplevet mange ting.

 

Seks år i Tønder har gjort indtryk

Vi oplever en meget underholdende bog, hvor Michael i nogle af afsnittene filosoferer om diverse samfundsforhold. Han tager stilling til mange ting. Og det er i den grad tydeligt, at han elsker Tønder. Og mon ikke borgerne har accepteret ham som en af deres egne selv om han ”kun” boede her i seks år. Og disse seks år har i den grad gjort indtryk på ham. Og mange af de mennesker han har mødt, reflekter han på.

Selv skriver han også, at de indtryk, der lagres tydeligst i sindet er dem vi tager til os i de tidlige teenageår fra vores trettende til vores sekstende leveår, plusminus. Han havde behov for at bevare navne og ansigter på hans kammerater. De skulle ikke slettes hver gang, han flyttede i en ny by.

Han har i grunden mange talenter. Men det fortalte lektor Kastberg ham også på Tønder Statsskole dengang. Ja han er både sangskriver, kunstner, skuespiller og ja forfatter.

Jo det var dengang Michael var en stor dreng i afsidesliggende dansk provinsby. Og denne var som skrevet Tønder. Men inden vi når dertil får vi at vide, at farfar var glad for piger. Farfar Jokum var sort/hvid, stivnakket men altid generøs. Ja han blev gift som 80-årig med en velstillet dame, hvis græsplæne som han klippede.

Jo og så blev Michael løftet op og kysset af selveste Josephine Baker på Rådhuspladsen.

 

Tidligt i medierne

Michael har ofte været i medierne. Men det startede allerede som toårig under overskriften:

• Toårig dreng under brødbil

Næste gang var allerede to år efter, hvor han faldt ud af sin fars bil.

Og egentlig var det også en tredje gang, hvor det kunne have gået gruelig galt. Michael var blevet forelsket i en pige, der gik på en rideskole i Tønder. Som 15-årig casanova havde han fået rideskolens roligste øg. Men det gik helt galt, da den pludselig forsøgte at springe over et pigtrådshegn. Både hest og rytter blev revet til blods. Blodet fossede ud af Michaels hænder.

Men ikke nok med det. Nordbaggen gik i panik. I stærk galop gik det nu ud over marken. Michael hang med foden i den ene stigbøjle og blev trukket ned ad jorden. Hans hoved blev banket mod græsset. Endelig knækkede hans gummisko midt over. Og han landede på marken.

At han så blev lappet sammen af en debutant på Tønder Sygehus. Han havde åbenbart ikke prøvet det før. De synlige ar på hans hånd er et tegn på hans ungdommelige overmod.

 

En pige, han senere sang duetter med

Historien om Adolf Falch i Køge var en ren ”Mads Skjern Historie”. I Brabrand Idrætsforening blev Michael i sæsonen 1962/63 kåret som ”Årets dreng”. Og han fik en pokal. I klassen over ham gik en pige, som han senere sang mange duetter sammen med-Lis Sørensen.

I Sønderborg begyndte forældrenes udskejelser, når der var fest. Så var der altid regnskaber, der skulle gøres op. Men Michael huskede også de stille perioder. Da havde han ”Verdens bedste forældre”.

Turen gik også til Høje Taastrup, hvor Michael ikke orkede at dele ugeavisen ud. Så fra det job blev han fyret.

 

En 15-årig med klaver

Da ”faster” ved Svanemøllen døde, arvede han et klaver, der blev fragtet til Tønder. Det fik en prominent plads i de fire huse, som de boede i, i de seks år, som de boede i Tønder. Tænk som langhåret 15 årig var han en mand med eget klaver. Men da han så flyttede hjemmefra lev den en langsom druknedød i garagen på Marskvej.

 

En dyster spøgelsesby

Den 15. april 1970 cyklede Michael Falch som 13-årig gennem en dyster spøgelsesby. Det var ikke et eneste menneske at se. Byen virkede uddø. Han troede, at han befandt sig i Sibirien. Men situationen ændrer sig dog noget, da han møder Kylle på Torvet. Det møde fik ham for alvor til at ændre synet på Tønder. For denne gør opmærksom på, at om aftenen optræder flippernes hoforkester Alrunes Rod ude på Schweizerhalle.

 

Fanny Hecht og hans fortid

Det meget hyggelige ved bogen, at mange af de omtalte personer i bogen, kender man også selv. Vi får også en hyggelig tur ud til Galgestrømmen. Og Michael tænker meget over, at her har det hængt forbrydere i galgen. Men det som han måske ikke ved, er at lige i nærhede hang endnu en galge. Det var nemlig Tønder Herreds galge.

Og så er det jo Fanny Hecht og hans fantastiske butik. Ham kendte vi alle sammen. Og så får vi da også lidt om Fannys knap så glorværdige fortid. Ret hurtig fandt Michael også ud af at Tønder var delt op i en tysk og en dansk del. Og lidt besættelsestidshistorie får vi også.

 

”Tønders skræk”

Kedde, præstens sort får, der lærte Michael at spille guitar, har også en af hovedrollerne i bogen. Blodet flød, da Michael skulle gæsteoptræde i Løgumkloster på mundharmonika. Han havde udtrykkelig fået at vide, at han ikke måtte synge. Det var Keddes orkester, der her optrådte. Meget senere kom Kedde til at spille i Malurt.

Ja Kedde og Michael var vitterlig mange steder udråbt som ”Tønders Skræk”. De åd og drak og åd piller. De luskede og løj og var en pestilens for mange. Man må virkelig konstatere at ungdomserindringerne virker åbenhjertige og ærlige med særdeles gode peronbeskrivelser.

 

Djævlens Yngel

Michael blev kun lukket ind i præstegården, når der herskede våbenhvile, eller når Keddes far og mor ikke var hjemme, ellers forblev han uønsket. Selv mange år efter blev han af Keddes mor, præstekonen kaldt for ”Djævlens Yngel”.

 

Når alarmklokkerne bimlede

Ja så var det alle pigerne. Og dem var der en del af. Men også beskrivelsen af Michaels far, som undertegnede udmærket kan huske. En aktiv mand i byen som formand for handelsforeningen og butik nede i Østergade. Sønnen beundrede ham for hans drive. Men synet af faderen, der åbnede den første øl eller første glas vin fik alarmklokkerne til at bimle hos de tre børn. Så var det i den grad fare for husspektakler.

 

Michael, betjenten hed ikke Ørneborg!

Debuten som rocksanger skete i Møgeltønder i 1972. Men det var først efter indtagelse af æg. Stemmen var nemlig forsvundet, men den kom.

Ja og så kunne Michael godt lide en bestemt betjent i Tønder. Men han hed nu ikke Ørneborg, Michael, for han var viceborgmester dengang.

 

Brønden og Keddes kemiske værksted

Historien om Keddes kemiske værksted, kendte undertegnede godt i forvejen. Og så var det lige faderens ønskebrønd på Torvet, hvori der lå en masse penge. Dette mente Michael og Kedde var lige kapitalistisk nok. Men de to hældte en spændende blanding kemi ned i denne brønd. Det var nærmest en sydende masse. Og der lød nærmest også en sydende eksplosion ud over den stille by. Flere timer efter hang der en lilla røg ud over Torvet i Tønder. Mønterne i brønden var nærmest ætset.

 

Mange ideer og tanker for gennem hovedet

Til Juleballet på Tønderhus, hvor det lokale orkester Radisserne optrådte, oplevede publikum Michael og Kedde optræde i pausen.

Historien om Bader Meinhof og mange andre ideer og tanker, der for gennem hans hoved dengang får vi også.

 

Eget værelse i Vestergade

Michael havde fået sit eget værelse i Vestergade. Og da han en dag ville høre Lindas stemme og ringede til hende, fik han nærmest et chok. For hun meddelte ham, at hun kom på lørdag permanent for at bo hos ham. Hun ville tage HF i Tønder.

Der fulgte så nærmest et år, hvor de kun kom ud af værelset til den allermest nødvendige undervisning. Manglede de noget hos købmanden åbnede de bare vinduet og råbte ned til købmand Mandø, også hejste de en kurv ned, som blev fyldt.

Stormfloden og evakueringen af Tønder får vi også godt beskrevet. Men vi skal også igennem en dramatisk studenterfest.

 

På Pilgrimsrejse

Den bedste fødselsdagsgave nogensinde, var en pilgrimsrejse til Tønder for Anita, ham selv, hans døtre, de to kærrester og yngste barnebarn. Men en lejet minibus kørte man så rundt til alle hemmeligheder fra dengang.

Det glæder Michael lige som ”Den gamle Redaktør” at Schweizerhalle igen har fået sit gamle navn igen i stedet for Kulturhuset. Det er tydeligt at Michael elsker byen og at byens borgere elsker ham.

Han glemmer ikke lektor Kastberg, der lærte ham litteraturens hemmeligheder. Og gad vide, om gedden som Michael omtaler nogen sinde blev fanget. Den tog også ænder.

Og det var her i Tønder, at Malurt blev dannet. Han gik til yderligheder og prøvede grænser!

 

Grænseoverskridende oplevelser

Bogen er også et bragende far-søn-opgør. Oplevelserne er til tider grænseoverskridende, så også på det område er titlen på bogen passende. Fortiden fylder stadig meget. Og som Michael selv siger, så har ethvert menneske ridser i lakken. Han lægger ikke skjul på sine egne.

Jo han har da sandelig set med kritiske øjne på sig selv. Der har været op og nedture. Men det har da bestemt ikke altid været et kedeligt liv, heller ikke i Tønder.

Bogen kan varmt anbefales.

 

Michael Falch: Til Grænsen-Ungdomserindringer (Gyldendal)

 

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk er der 221 artikler om Tønder herunder:

• Michael Falch i Tønder