Antallet af kønssygdomme i Aabenraa steg under Besættelsestiden. Maren blev sendt på jordemoderskole i Flensborg, for at stoppe børnedødeligheden. Undertegnede blev kaldt for pivskis. dagen efter var det bah – buh til Sønderborg Sygehus. Skarpretter Röseler mente, at han havde bedre forstand på legemet end kirurger og feltskærersvende. Rødekors – formand fik halsen skåret over på Gågaden med overlevede. Søstre blev kaldt til byen, man glemte bare lige at indrette soveværelser til dem. Og så lå der møddinger overalt i Aabenraa.

 

Det ældste sygehus i Haderslev

Der fandtes tidligt de såkaldte Skt. Jørgensgårde. De var oprettet af de katolske munke ordner til pleje af spedalskhed og andre smitsomme sygdomme. De blev nedlagt efter Reformationens indførelse. Men ellers fandtes der ikke mange egentlige sygehuse i Sønderjylland før 1864. Ja der var faktisk kun tre, Christina Friederica Stiftelsen i Haderslev, Amtssygehuset i Gram og et sygehus i Sønderborg.

Og sygehuset i Haderslev antyder skænket af kammerherreinde Christina Friederica von Holstein. Det blev opført tilbage i 1839.

 

Et lille sygehus i Persillegade

Aabenraa havde også haft en Jørgensgaard med tilhørende hospital beliggende nordøst for byen. Den blev nedlagt i 1596, og bygningerne med jord overgik som avlsgård til Brundlund Slot.

Da byen i 1848 byggede en ny Fattiggård i Persillegade, opførtes samtidig et lille Sygehus på 14 senge, 10 for mænd og 4 for kvinder. Hovedsagelig var dette beregnet for de farende svende, men ret hurtigt viste det sig, at de lokale i høj grad havde brug for det.

 

Et lazaret i Nygade

Efter Sønderjyllands afståelse til Prøjsen fik Aabenraa en infanteribataljon. Og er i den forbindelse blev der indrettet et lazaret i en bagbygning til Nygade 55. Den bestod til 1. oktober 1888, da bataljonen rykkede til Haderslev.

Dette fik de stedlige myndigheder til at overveje, hvad der nu skulle ske i byen. En kirurgisk uddannet læge, Dr. med. Otto Wiemer havde nedsat sig i byen og var stærk interesseret i sygehusspørgsmålet.

Forvaltningen tog derfor straks lazaretbygningen i brug, som midlertidig kredssygehus under Wiemers ledelse. Og endelig i 1891 – 92 gik planerne i gang med at opføre et rigtigt sygehus.

 

Kredssygehuset

På den sydvestlige skråning af Arnbjerget, nord for byen opførtes da frit og højt beliggende et nyt , en fløjet  Kredssygehus på 40 senge. Det var rummelige og lyse sygestuer. Operations – og badeværelser svarede til tidens sundhedsmæssige krav. Omkostningerne med grund og inventar beløb sig til 120.000 mark, eller 3.000 mark pr. seng. Samtidig blev der bygget en stenbarak til 10 senge med delvis forskydelige afdelinger for epidemiske sygdomme samt et Desinfektionshus.

Og der var virkelig behov for et sygehus i Aabenraa. Allerede i Nygade steg belægningsprocenten hvert år betydeligt.

 

Et nyt klosetsystem

Sygehusledelsen fulgte med tiden. I 1894 indførtes serumbehandling mod Difteritis. I 1899 kunne man komme til efterbehandling med Medikomekaniske Apparater og Massage. Der blev ligeledes et kemisk – bakteriologisk laboratorium. Elektrisk belysning, central dampobevaring og et nyt klosetsystem, kaldet Ideal. Men først i 1908 kom systemet med vandskylning og septictank. Det første system var med Tørvestrøelse.

Et lighus blev også bygget i 1899.

I 1902 blev der anskaffet røntgenapparater og der blev indrettet en elektrisk lysbadeanstalt. I 1903 fik sygehuset tilslutning til byens vandforsyning med eget filter og afjerningsanlæg. Til behandling af lungesyge om sommeren indrettede man en barak.

 

Et Helsehjem

Allerede efter 20 års forløb var en udvidelse af sygehuset påkrævet. Der opførtes en sidefløj mod nord, som kunne tages i brug i 1911. Nu var sengeantallet oppe på 65. En ny og større operationsstue kunne indrettes. Ja tænk i 1913 foretog sygehuset 469 operationer.

Omtrent samtidig med udvidelsen af Kredssygehusets hovedbygning var der sket noget, der kunne aflaste belægningen. For i 1910 blev der knyttet en nybygning, Erholungsheim. Det var en slags Helsehjem beliggende nord for hovedbygningen. Den var opført af Landesversicherungsanstalt der Provintz Schleschwig – Holstein. Her blev 30 lettere lungesyge behandlet af gangen.

 

Spar på Nyanskaffelser reparationer og brød

Den 1. januar 1914 fratrådte Dr. Wiemer som sygehuslæge, og Dr. med. Max Jansen blev ledende læge. Under dennes deltagelse i krigen, vikarierede Johannes Dibbern i mange år. Han havde været praktiserende læge i byen, men havde ofte assisteret på Sygehuset.

Udviklingen på sygehuset stagnerede under Første verdenskrig. Sygehusene i Sønderjylland blev fra regeringen i Berlin, anmodet om at spare på nyanskaffelser, reparationer og brød. Ressourcerne blev brugt på krigsførelsen.

 

Navneforandring

Efter Genforeningen var det Dr. Jansen, der ledede sygehuset. Og snart kom det til at hedde Amtssygehus.

En ny og mere tidssvarende operationsafdeling blev taget i brug. Der blev indrettet kedelanlæg og et nyt vaskeri blev taget i brug. Nye apparaturer blev taget i anvendelse og et obduktionsrum fremskaffet. ved en senere tilbygning blev der skaffet plads til en større røntgenafdeling og til udvidelse af reservelægeboligen.

Og atter i 1923 fik sygehuset navneforandring, nu hed den, Aabenraa Amts og Bys Sygehus.

 

Overlægen ønskede ikke diakonister

Den tidligste sygepleje blev udført af mandelige og kvindelige sygevogtere. Fra 1870erne blev der på de sønderjyske sygehuse ansat diakonisser fra Diakonisseanstalt Flensburg. De var veluddannede og de fleste var dansksindede. Det var Sankt Lukas Stiftelsen, der sendte søstrene ud. Men på Aabenraa Sygehus blev samarbejdet meget kort. Overlægen ønskede ikke diakonisser på sit sygehus.

 

I 1926 – 1927 opførtes sydvest for sygehuset for en anlægssum på 45.000 kr. en overlægebolig med facade ud mod Bjerggade. Samtidig blev sygehusets tilkørselsveje forbedret.

 

Tuberkoloseanstalt

Da den hidtidige epidemibarak ikke mere kunne betragtes som tidssvarende , blev der i 1931 øst for sygehuset bygget et Epidemisygehus på 165 senge med forskydelige afdelinger. samtidig opførtes et Ligkapel med tilhørende vel udrustede Lig – og Obduktionsstue. Omkostningerne til dette beløb sig til 145.000 kr.

I 1932 blev sygehusets klosetafdeling fornyet, og så kom der også en såkaldt sygeelevator.

 

Fra 1922 var Helsehjemmet blevet udnævnt til Tuberkuloseanstalt.

Helsehjemmet fungerede faktisk kun i fire år som det, det var beregnet til. Under krigen blev lokalerne stillet til rådighed for militære myndigheder. Det fungerede også som reservelazaret under ledelse af Dr. Dibbern.

Huset blev ombygget for 85.000 kr. og kom derefter til at virke som Tuberkolosesygehus. Der var plads til 30 patienter, og det blev med den nye hospitalsleder, Aage Ipsen som behandlende overlæge. Tilgangen til sygehuset oversteg alle forventninger. I 1928 blev specialist i lungesygdomme, Kai Hammer leder af sygehuset.

 

Ordensreglementet

Der skulle herske orden, etik og moral på hospitalerne dengang. Og det kan vi også se i et ordensreglement fra 1928:

• Under Opholdet paa Hospitalet maa Patienterne nøje overholde det for dette gældende Ordensreglement. Upassende Opførsel eller Undladelser af, uagtet sket Paamindelse, at efterkomme Overlægens Forskrifter berettiger denne til straks at udskrive Patienten, saafremt dennes Tilstand tillader det. Klager over Forhold ved Hospitalet fremføres for Bestyrelsen.
  
• Føde og Drikkevarer maa kun efter Overlægens, i hvert enkelt Tilfælde i Forvejen indhentet Tilladelse indføres paa Hospitalet. Em saadan Tilladelse kan kun ventes givet i særlige Tilfælde. Til patienter, der faar Fuldkost kan dog sædvanligvis indbringes raa Frugt, Chokolade, Sukkervarer og lignende, mens Patienter paa Diæt kun med Overlægens Tilladelse maa modtage saadanne Nydelsesmidler. Klager over Kosten maa straks frembringes over for Overlægen.
• Oppegaaende Patienter maa holde sig indenfor Tuberkulose Hospitalets Terræn. Dispensation kan gives af Overlægen. Kortspil samt al spil om Penge er forbudt.
• Besøg er kun tilladt i Besøgstiden. Børn under 14 Aar maa ikke uden Overlægens Tilladelse aflægge Besøg paa Hospitalet. Besøg udenfor Besøgstiden tilstedes kun after Tilladelse fra Overlægen. Denne kan af Hensyn til en enkelt Patients Helbredstilstand eller under Epidemier forbyde eller begrænse Besøg.
• Patienter er forpligtede til at deltage i Arbejde, som af Overlægen kan forordnes som Led i Kuren.
• Tobaksrygning er forbudt overalt inden Døre samt paa Loggier og i Liggehaller.

Det stigende antal funktionærer på sygehuset bevirkede, at ledelsen måtte leje den nærliggende og forhenværende Navigationsskole. Her fik en del af sygeplejerskerne bolig.

Alle ugifte ansatte, og dem var der flest af, boede i sygehusenes funktionærboliger og havde såkaldt Fri station. Dette betød fuld kost, fri uniform og fri vask.

I 1934 sprængte udbruddet af børnelammelse hele epidemiafdelingen. Over 100 indlæggelser var der med den lidelse eller mistanke om denne.

 

Privatklinik i Fiskergade

Da Dr. Jansen den 31. december 1921 fratrådte sin stilling som ledende læge ved Aabenraa Amtssygehus, havde han kort forinden købt Dr. Wiemers ejendom i Fiskergade. Her havde han indrettet en privatklinik med fem senge. De blev senere udvidet til 9 senge. En opgørelse fra 1922 viser, at der her var indlagt i alt 91 patienter.

 

Ingen senge til søstrene

Klinikken blev afhændet til St. Hedvigssøstrene fra Breslau. Nu var det sådan at Dr. Abild i 1920 havde nedsat sig i byen som specialist i Hals – , næse – og Øresygdomme. Fra 1925 kunne han ikke mere behandle sine patienter på Amtssygehuset. Så han var nødsaget til at fremskaffe operations – og sengeplads til sine patienter.

 

En midlertidig klinik på Missionshotellet på Klinkbjerg med 8 senge viste sig at være utilstrækkelig. Ejendommen indrettedes nu med 30 senge, og blev åbnet den 15. september 1926 under navnet Skt. Ansgar Klinik. Det var med Dr. Abild som læge og Søster Placidia som priorinde. Efter 1945 var det dr. Unna, der tilsluttede sig med en hudafdeling.

 

Ja egentlig var det biskop Johs. Brems, der henvendte sig til Hedvigsøstrenes moderhus i Breslau, og bad om, at der måtte komme søstre til Aabenraa. I maj 1926 havde søstrene efter store betænkeligheder sagt ja til anmodningen.

Søstrene var kommet i øsende regnvejr. der var arrangeret kaffebord og messe og det hele. Men det var lige en ting, som man havde glemt. Og det var, at finde overnatningsmulighed til søstrene. To loftskamre blev hurtig ordnet, så her kunne søster Placida, søster Lazarina og søster Bernada så nøjes med at ligge på gulvet. De tre søstre var de første og kom fra Dalum Kloster.

 

I 1927 havde klinikken 426 patienter.

 

Udvidelser

I slutningen af 1927 nedsatte Dr. med. Alfred Beyer sig som øjenlæge i byen. Han havde også et ønske om at indlægge patienter på klinikken, så denne måtte udvides.

Ordenen købte derfor en naboejendom, som tilhørte Aabenraa Kommune. Sengepladserne blev udvidet til 50. Klinikken fik ny røntgeninstallation og Finsen – lys. I 1930 blev der her indlagt 656 patienter.

 

Antallet af kønssygdomme steg under besættelsen

Sæberationeringen under besættelsen førte en masse sygdomme med sig i Aabenraa. Således havde Aabenraa i 1940 kun 23 tilfælde af fnat. Men amtslægen kunne konstatere, at dette tal var steget til 650 i 1943.

De tyske besættelsestropper bragte en vis smitte i form af difteri og skarlagensfeber med sig . Men mest markant var nok påvirkningen af kønssygdomme. I 1940 var der 36 registrerede tilfælde af gonorré i byen. Dette tal var i 1944 steget til 145.

 

Ny patientfløj

Under besættelsen var der fem læger på sygehuset. Den ledende var den kendte overlæge Wollesen. Han blev dog i 1944 arresteret af tyskerne. Det øvrige personale bestod af 16 sygeplejerske, 23 sygeplejeelever og 52 andre funktionærer.

I Fiskergade var der i 1956 ansat tre læger og 15 andre funktionærer. Klinikken var i dette år blevet udvidet, og havde efterhånden 66 sengepladser.

 

I 1954 – 57 blev der ved sygehuset opført en ny patientfløj i tre etager. Nu var der plads til 131 senge. Også personalet blev øget især i 1950erne. I 1939 var der et personale på 75. I begyndelsen af 1960erne blev dette antal øget til 156.

 

Rystende sundhedsforhold

Sundhedsforholdene i 1700 – tallets Aabenraa var rystende. Åbne møddinger lå i gårdene tæt ved brøndene. Man forstod ikke betydningen af renlighed. Børnedødeligheden var stor og epidemier hærgede med jævne mellemrum.

I 1753 hærgede en ukendt epidemi i hele Slesvig. Antallet af døde i Aabenraa var alene 126. To år efter ramte en difteritisepidemi. I begyndelsen 1760erne ramtes byen af dysenteri og kopper. Russisk influenza hærgede i 1784.

År 1800 var der igen galt med kopper, men da var man begyndt at vaccinere.

 

Sendt til jordemoderskole

For at nedbringe børnedødeligheden blev Maren Rasmussen sendt til den flensborgske jordemoderskole.

I 1740 forsøgte man at begynde med at forsyne byen med bedre drikkevand. Men det gik ikke helt som forventet.

I 1787 anbefalede man kilderne i rådmand Bahnsens kobbel på Arnbjerg. Fire år senere blev det tilladt at finansiere det hele via Toldsted brevskilling. Inde i byen blev der opstillet syv brønde med vandposter.

Indtil 1858 skaffede dette vandforsyningsanlæg byens befolkning sundt og friskt vandforsyning.

 

Indgreb i næringen

Fra 1720 til 1745 var der to kirurger i byen. Ja en overgang var der faktisk tre privilegerede kirurger i Aabenraa. De fleste af datidens kirurger havde deres erfaring fra militæret.

Det var de færreste, der havde bestået en eksamen. Men det havde Valentin Jahn, der slog sig ned i 1722. Ja og sin eksamen bestod han i Amsterdam.

Sin praktiske uddannelse havde han dog fået som feltskærersvend i den oldenborgske bataljon og til søs.

 

Andre feltskærer var ansat hos de skiftende garnisoner i byen. Derfor kom der let til rivninger og brødnid. Både i 1733 og 1742 klagede byens kirurger over indgreb i næringen.

 

Skarpretter Röseler mente, at han var ekspert

Ja selv byens bøddel var på et tidspunkt indblandet i dette. Det var for at tjene lidt ekstra ved siden af hængninger, tortur og halshugninger. Jo det var skam skarpretter Röseler, som vi tidligere har berettet om.

 

Röseler hævdede, at han vidste mere om legemets struktur og lemmernes forbindelse end kirurgerne. Jo han var skam specialiseret i broksniden, aftapning af vattersot, skæring af kræftskader og trepanering.

Man nåede så til den enighed, at Röseler kunne beskæftige sig med at helbrede arm – og benbrud, foruden de andre gøremål, som hans andet job førte med sig.

 

Kongens kirurg kurerede mange

Den sidste praktiserende kirurg i Aabenraa var Claus Hess, der praktiseret indtil 1812, hor han flyttede til Tønder, hvor han døde i 1818.

Vi kan da også nævne, at i tre uger i året 1759 opholdt Felix von Tardini i byen.Han var ridder af den franske orden af den hellige grav i Jerusalem og førstekirurg hos kongen af de tre Sicilier. Den gode Felix kurerede under sit ophold så mangen en borger.

 

Præsten kunne også

I 1773 dukkede en tidligere præst fra Ditmarsken, Egerich Christian von Warner op i byen. I 1774 havde han 30 mennesker i kure og havde blandt andet kureret en sindssyg pige, der tidligere havde været lagt i lænker. Han fik dog forbud mod at praktisere i byen.

 

Lægen klagede over degnen

Nu kunne man jo godt få fat i en rigtig læge, men først fra 1739.. Den første læge, der slog sig ned i byen i var dr. med. Caspar Schunk. Han var indfødt flensborger, og blev fysikus i byen.

I 1751 klagede Schunk over, at degnen i Løjt trak kunder til. Hans egen praksis var nede på 12 – 20 patienter på et år. Degnen erklærede, at Schunk var lidet berømt for sin dygtighed som læge, men selv havde han næst den guddommelige velsignelse heldet med sig. Hans Michelsens praksis blev dømt til at lukke.

Ja så var det klager over, at Röselers datter gav åreladning.

 

Heldigvis var der gode læger i Aabenraa

Derefter var det Wiggers, som vi tidligere har skrevet om. han havde et vanskeligt sind, og kunne nærmest være ubehagelig over for sine patienter. De velhavende i Aabenraa lod hente læge fra Haderslev. I 1811 var det så Neuberts tur. Ham, har vi også tidligere skrevet om. I 1813 bosatte der sig en læge Karstens i byen.

Aabenraa var ikke så heldige med deres fysikus. Wiggers var ved at blive sindssyg, og Neubert blev fyret fordi han modtog bestikkelsespenge. Ja og fysikus v. Maack blev også afskediget. I mange år var stillingen ubesat. Trods amtmandens indstilling værgede man sig ved at udnævne fysikus dr. Grauer. Han var en temmelig klodrian som læge, men en dansk mand, der havde lidt meget for sin loyalitet.

Men heldigvis var der andre gode læger i byen.

 

Apotekeren med giftbeholdere

Og når vi nu taler om sygdom, skal vi vel også lige have med, at allerede i 1600 – årene var der privilegerende apotekere i Aabenraa. I 1709 fik Thomas Fabricius privilegium, og han blev grundlægger af det senere Løveapotek. I 1742 var det sønnen, Heinrich Fabricius, der videreførte apoteket. Det var forbundet med vinhandel og krydderihandel. Det lå, der hvor Søndergade 14 i dag ligger.

I 1769 flyttede apoteker Johan Friedrich Jürgensen apoteket op på Storetorv i et elve fags gavlhus.

 

Og så indløb der en del klager over apoteker Peter Fabricius. Han fik masser af advarsler og bøder. Men den 29. – 30. september 1803 blev der foretaget visitation ved professor Pfaff og i overværelse af fysikus og byfoged.

Man fandt giftene rød og hvid arsenik samt hvid sublimat som stod i åbne kar i et ikke særligt velisoleret kammer. Der var store mangler ved mange medikamenter og en del måtte kastes bort. Kar og glas blev ikke holdt rene. Laboratoriet var i en fugtig og meget lav kælder under privatboligen.

 

Der skulle sørges for nøjagtige vægte og føres ordentlig bog over alle receptekspeditioner samt ansættes en provisor. Jo sandelig apotekeren måtte fortsætte. Den var ikke gået i dag. I 1805 blev et nyt laboratorium bygget. Året efter blev apoteket solgt til Ingwer Petersen. Han havde eksamen fra Sanitetskollegiet i Kiel. I 1811 ombyggede han apoteket.

 

Stadig stinkende urenheder på gaden

Endnu i 1852 måtte politiet indskærpe at henlæggelse af stinkende urenheder på gaden var forbudt. Man måtte kun midlertidigt måtte anbringe sand og fejlskarn der. Først frygten for koleraen og den dermed følgende oplysning medførte væsentlige forbedringer i befolkningens forståelse af renlighedens betydning.

 

Blev kaldt pivskid

Og undertegnede havde ikke så meget at gøre med sundhedsvæsnet i Aabenraa under sine 16 – 17 år i byen. Det havde vi, da vi flyttede til Padborg. da var vi ofte inde på skadestuen i Aabenraa med en meget livlig Peter Rasmus.

Ja, jeg har også været i tjærebad hos Dr. Unna, men det hjalp nu ikke.

Så var det dat da også lige, at jeg opsøgte min udmærkede læge, Carsten Vagn Hansen. Jeg havde stor smerter i halsen. Det fik jeg så pencilen for, med instrukser på, at såfremt det stadig gav smerter ved ophør af dette, så skulle opsøge ham igen. Uheldigvis var han så draget på ferie, så en anden vikarierede. Denne læge kaldte mig for en stor pivskid, og gad ikke undersøge mig. Om lørdagen stod den så på fest med Anne Grethe og bagermestrene i Aabenraa. Og det blev til særdeles mange Gammel Dansk.

Næste morgen kunne jeg ikke få luft. Halsen var ved at lukke. Med tegnesprog forklarede jeg så Anne Grethe, at den var hel gal. En læge blev tilkaldt mit hjem i Barkmøllegade. Han nægtede at behandle mig, da vi nok lugtede af nattens udskejelser. Anne Grethe tog hvis nok fat i kravetrøjen på ham, da han var på vej ned af trappen igen. Han kunne så konstatere, at den var helt gal. Han ville tilkalde en ambulance. Anne Grethe tilbød, at køre mig til Sønderborg. Men hun måtte dog love lægen ikke at køre, da hun nok stadig havde sprut i blodet. En veninde blev tilkaldt.

 

Spændende møde med Sundhedsvæsnet

Ankommet til Sønderborg mødte jeg så en sur overlæge, der var blevet tilkaldet midt under en jagt. Resultatet var at jeg skulle opereres i halsen.

Det var altid spændende at møde sundhedsvæsnet.

 

Og så fik jeg også lige savet Carsten Vagn Hansens hustru, Joan over ved et arrangement på gågaden i Aabenraa. Det var mine vener, Crazy Joe m.m., der optrådte til stor morskab for byens befolkning. Jo, og Joan overlevede.

Både Carstens familie, og sønnen Chris og hans Neander Jazzband fik jeg engageret til musik på Gågaden i Aabenraa.

 

Og i Aabenraa byggede man i 1990erne et nyt super – sygehus. De er hvis ikke blevet helt færdige endnu.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk –

• En Fysikus fra Aabenraa
• Henrettet i Aabenraa
• Jordemødre, Hekse og Kloge Koner
• Min bager i Aabenraa
• Syge mennesker i Aabenraa
• Ryd Kloster (under Padborg/Kruså/Bov)
• Apotekeren fra Højer (under Højer)
• Den mærkelige læge fra Højer (under Højer)
• Peter Dircks – den glemte fysikus (under Tønder)
• Sygdom og andre lidelser i Tønder (under Tønder)
• Ukrich – en Fysikus fra Tønder (under Tønder)
• Et Apotek i Haderslev (under Sønderjylland)
• Pest i København (under København)
• Røverhistorie fra Lægekunsten (under København)
• Skt, Jørgen – Helgen, Hospital og Sø (under København)
• En Stiftelse på Østerbro (under Østerbro)
• De Kellerske Anstalter på Nørrebro (under Nørrebro)
• Et Hospital på Nørrebro (under Nørrebro)