Dengang var det langt til lægen. Så måtte kloge koner eller mænd klare det. Og inden lægen kom, var det barberen, der klarede det. Den første læge kom til Aabenraa i 1742. Men man havde Madamme Tutein, der uforståelig kunne helbrede mange. Se også her nogle af hendes opskrifter.

 

Kloge koner i Aabenraa 

Der var flere kloge koner i Aabenraa end Jomfru Fanny. En af dem var Helene Christine Tutein. Men man skulle være varsom med at være klog kone, for overtroen var stor. Man kunne jo stemples som heks.

 

Kvaksalvere, charlataner og andre

De lægelige landvindinger var sparsomme. De fleste blev henvist til selvbehandling for ca. 200 år siden. De få læger, der var dengang, var hovedsagelig samlet i større bysamfund.

De fleste læger uden for København var embedslæger. De fik kun en ringe løn.

Patienterne måtte ofte tilbagelægge store afstande for at blive kureret. Derfor var det lettere  at få hjælp hos kloge mænd og koner. Men også omkring-rejsende sygdomshelbredere, charlataner, kvaksalvere og andet godtfolk havde kronede dage.

Kvaksalveri kendes fra 1619 og 1672. Da blev det nævnt i medicinalforordninger. En kvaksalver er en person, der ikke har autorisation som læge og som tager syge mennesker i kur. Det er ikke ulovligt, men der er grænser for, hvad man må udsætte de syge for, og hvad man egentlig må.

 

Forsøg på  sygekasseordning

Den første rigtige læge nedsatte sig i hertugdømmet Slesvig i 1603. Det foregik i Flensborg. En acceptabel lægedækning indfandt sig først efter 1850.

Der har været mange tilløb til en egentlig sygekasseordning. Den første, der forsøgte sig, var Hermann Grube (1637 – 1698), fysikus i Haderslev. Men den var kun gældende for velsituerede embedsmænd.

 

Barberer klarede skærene

Kirurger og barberer har eksisteret i Aabenraa i umindelige tider. Den første, der egentlig bliver omtalt er Jens Balbirer. Han har virket omkring 1608. Den sidste forlod Aabenraa i 1808. Den første læge indfandt sig i 1742, og fra 1757 har der også været en fysikus.

 

Elendige forhold

Omkring 1900 havde Aabenraa fem læger, foruden embedslægen. Hospitalsforholdene var i slutningen af 1800tallet elendige. Man havde kun et meget lille sygehus i Persillegade 6. Her var der kun plads til 14 patienter. I 1888 overtog man et nedlagt militær lazaret i Nygade 55 og etablerede et sygehus her.  Men forholdene var ikke ideelle.

 

Et rigtigt sygehus

I 1891 påbegyndte man byggeriet af et nyt sygehus. Der var ikke nogen fastansat læge, men ansat en tilsynsførende, dr. Wiemer. Han havde stillingen indtil 1913. Samtlige læger kunne indlægge deres egne patienter og selv behandle dem på sygehuset.

Dette forhold ændrede sig, da Aabenraa Amt og By ansatte en kirurgisk overlæge ved sygehuset i 1913, dr. med. Max Jansen (1884 – 1938).  Sygeplejen blev varetaget af diakonisser udstationeret fra Diakonisseanstalten i Flensborg.

 

To apoteker

Ved århundredeskiftet havde Aabenraa to apoteker. På Storetorv var Løveapoteket oprettet i 1709. Svaneapoteket i Ramsherred blev etableret i 1851.

I 1887 etablerede den første tandlæge sig. Han hed Hermann Michael Kopp (1865 – 1917). Hans praksis blev etableret i Rådhusgade.

 

Madamme Tutein

Man kender ikke så meget til de alternative helbredelsesmetoder. Måske var det fordi, det var omgivet med en del mystik. En af de meget kloge koner i Aabenraa var Madamme Tutein. Hun blev født i Aabenraa den 8. december 1838 som datter af snedkermester Johan Andreas Bernhard Petersen og dennes hustru, Cathrine Elisabeth.

Madamme Tutein tilbragte det meste af sin tid i forældrenes hus, Nybro 8. I 1862 giftede hun sig med kaptajn Fritz Peter Tutein. I 1863 fødtes en datter, der dog døde kun 7 uger senere. Fritz Tutein døde i 1875.

 

Sygeplejerske i krigen

Måske havde Madamme Tutein en eller anden form for tilknytning til sygeplejen. I en skrivelse fra Väterländischer Frauenverein til Landråden i Aabenraa nævnes det, at hun havde deltaget i krigen i 1864 på Slesvig – Holstenernes side. Hun skulle have været ansat på et lazaret. Men det må have været et civilt lazaret, da der ikke har været ansat kvinder på de militære lazaretter.

 

I den fransk – tyske krig 1870 – 1871 deltog Madamme Tutein på preussisk side som sygeplejerske. Den gang var hun muligvis ansat på en af de tilbagetrukne lazaretter. Da hun var medlem af Väterlandischer Frauenverein kan dette måske være forklaringen på, at hun arbejde som sygeplejerske.

 

Frauenverein

Denne forening havde for det meste medlemmer fra det bedre tyske borgerskab. Den var grundlagt i 1867 og havde efterhånden afdelinger i de fleste større byer.  Et af foreningens hovedformål  var i fredstid at uddanne kvinder til at påtage sig plejeopgaven af sårede soldater i krigssituationer.

I fredstid bestod hovedaktiviteterne i at udbrede kendskabet til sygepleje og yde hjælp i sociale nødsituationer.

I Aabenraa havde foreningen ved århundredeskiftet 150 – 200 medlemmer. Madamme Tutein var fra starten i 1890 til 1911 medlem af bestyrelsen. Hun ledede en kreds af fattige kvinder, der ved håndarbejde kunne tjene lidt ekstra til føden. Dette arbejde forestod hun endnu i 1911 som 76 årig.

 

Medalje og hæder

I 1872 modtog hun en fortjenstmedalje af kejser Wilhelm som tak for hendes indsats i krigen. På hendes 70 års fødselsdag i 1905 fik hun en personlig hilsen af prins Heinrich af Preussens gemalinde, der var formand for Røde Kors i Slesvig Holsten.

Hun behandlede både byens borger, og dem der kom rejsende til hende. Desuden skulle hun også have behandlet dyr.

Madamme Tutein blev også kaldet Mutter Tutein. Hun var en lille sirlig dame, som næsten altid gik i sort.

 

Læst over lidelsen

Hun begyndte sin virksomhed med at helbrede folk omkring 1880 fra Nybro 8.  Når en patient henvendte sig, spurgte hun altid om hvilke symptomer, vedkommende havde og hvor længe man havde haft dem.

Hvis hun mente, at kunne helbrede læste hun over lidelsen. Dette blev altid afsluttet med

• Im Namen des Vaters, des Sohnes und des Heiligen Geistes.

 

Hudlidelser

Ofte skulle patienten selv fortsætte behandlingen derhjemme. Kunne hun ikke helbrede patienten, henviste hun til byens læger. Hun forlangte ikke kontanter, men har sikkert modtaget en del naturalier.

De hyppigste lidelser som hun behandlede var eksemer, skinnebenssår. rosen, hudinfektioner, brandsår og helvedesild. Desuden har hun taget sig af forstuvninger og mindre sår.

 

Dyr blev helbredt

Det vides, at hun på markedsdage havde opstaldet dyr i en lille gård bag ejendommen på Nybro. Landmændene kunne ved markedets slutning hente deres behandlede dyr. Tidligere boede der en del landmænd i Nygade. En af disse havde en hest, der havde fået rosen i det ene ben. Efter forgæves at have forsøgt at få det behandlet på traditionel vis, henvendte han sig til Madamme Tutein.  Hesten blev fuldstændig rask efter behandlingen.

 

Opgivet på  sygehus – helbredt

En patient blev på Aabenraa Sygehus opereret for tuberkulose i det ene knæ. Men så gik det betændelse i det. Trods omhyggelig pasning på sygehuset var han ikke blevet rask. Han blev sendt hjem med infektion i benet. Den unge mand blev mere og mere afkræftet og syg. I sin fortvivlelse opsøgte han Madamme Tutein. Hun rensede såret med sæbeskum, tørrede såret og lagde et sårplaster.

Efter et par ugers forløb skal den unge mand være blevet rask til dr. Wiemers store forundring.

 

Helbredt for Rosen

En lille pige havde fået rosen i ansigtet. Efter forgæves at have blevet behandlet på Aabenraa Sygehus blev hun overført til Universitetshospitalet i Kiel.
Her lå hun i månedsvis og blev mere og mere syg. Hun led forståelig af hjemve, og da hun ikke fik det bedre, tog familien hende hjem til jul, så de kunne fejre højtiden sammen. Faderen opsøgte Madamme Tutein. Hun kendte udmærket pigen, og behandlede hende med sårplaster. I løbet af kort tid fik hun det bedre, og behøvede ikke at vende tilbage til hospitalet i Kiel.

 

Supper, udtræk og tørrede blade

Mange beretninger fortæller om behandling af bylder på halsen, i armhuler og i lyskeregionen. Aldrig har Madamme Tutein ordineret indvortes medicin.

I sin behandling brugte hun te –  blandinger, udkog, udtræk, supper og tørrede komponenter fra blade, rødder og døde dyr.

 

Behandling af ligtorne, bylder og
psoriasis

Ligtorne blev behandlet ved at blande saften fra løg med salt. Efter i nogle dage at have påsmurt denne mikstur, skulle ligtornene have løsnet sig. Bylder blev behandlet med grødomslag. Havregrød blandet med kamillete virkede godt.

Mindre sår og hudafskrabninger blev behandlet med at påsmøre svinefedt i et tyndt lag.

Madamme Tutein skjulte ikke sin behandlingsform. Således har hun oplyst, hvordan man kommer af med skægpest og psoriasis. Opskriften er dateret 1899, og er blandt andet anvendt på Gråsten – egnen. Midlet er sammensat således:

• 30 øre Lilienoel
• 30 øre Jungfernwachs
• 30 øre Venetianischen Terpentin

Denne blanding skulle smøres godt ind i huden. Efter et døgn skulle den vaskes af med grøn sæbe.

 

Lægerne i Gråsten tjente fedt

Lægerne på Gråsten – egnen tjente godt ved at ordinere dette til deres patienter, indtil apotekeren i Gråsten kom til at fortælle, at det var håndkøbsmedicin. Man kunne på den måde spare receptgebyret. Forholdet mellem lægerne og apoteket blev lidt mere kølig efter dette.

 

Bumser behandles med piletræsbark

Urenheder i huden, bumser blev behandlet med afvaskning med vand, hvori der i mindst en halv time havde ligget piletræsbark. Vorter har formentlig kunne behandles på mange måder. Ofte er der en tilbøjelighed til spontan helbredelse. Madamme Tutein læste over vorten. Det vil sige hun mumlede noget uforståeligt, der sluttede med ordene.

• Rose steche nicht, Feuer brenne nicht.

Mens hun læste over vorten, bandt hun med en uldtråd tre knuder under og tre knuder over vorten. Når hun var færdig hermed pustede hun på den. Derefter
skulle vorten være væk ved næste fuldmåne. Og det var også tilfældet.

 

Køb det på  apoteket

For det meste var det specielle sårplaster, der vakte begejstring. Det vakte stor berømmelse både i og uden for Aabenraa. Da Madamme Tutein var yngre kunne man få det hos hende selv. Det var fabrikeret af alle de naturalier, som hun fik foræret.

På sine ældre dage magtede hun ikke dette mere. Derfor overtog apotekerne fremstillingen. Da jeg boede i Aabenraa, kunne det købes i håndkøb på Løveapoteket.

 

Ved Mølleåen
– i fuldmåne

Dette sårplaster, således som Madamme Tutein fremstillede det, bestod af en blanding af bivoks, tælle, mønje, johannisolie, der blev blandet sammen i et bestemt forhold, for derefter at blive opvarmet. Herefter er det meget vigtigt, at blandingen hurtig bliver afkølet. Sårplasteret skulle gerne have den rigtige
konsistens.

Denne procedure nødvendiggjorde store mængder af koldt vand. Der blev fortalt, at Madamme Tutein lavede sårplaster ved Mølleåen – i fuldmåne.

I litteraturen kunne man finde en næsten identisk blanding. Men dem, der havde prøvet Madamme Tuteins blanding påstod, at det man købte på apoteket havde en anden farve og havde ikke samme virkning som før.

 

Familie kunne ikke

Ifølge en gammel tradition skulle evnen som sygdomshelbreder kun overføres til et familiemedlem af det modsatte køn. En nevø prøvede da også en overgang at fortsætte arbejdet, men uden held.

Madamme Tuteins sidste år var præget af sygdom og tiltagende svaghed. Hun fik god pleje hos sin bror, snedkermester Andreas Petersen. Her døde hun den 28. maj 1927.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: Om sygdom, fattigdom m.m.

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Aabenraa finder  du 169 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Højer finder du 77 artikler

 

• Husvild i Aabenraa
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Jordemødre, Hekse og Kloge Koner
• Aabenraa´ s Fattige
• Kirke, Sygehus og Plejehjem i Fiskergade
• En Fysikus fra Aabenraa (b)
• Sygehuse, apotek og læger i Aabenraa
• Jordemødre, Hekse og kloge koner
• Aabenraa’ s fattige
• Sygdom og andre lidelser i Tønder (under Tønder)
• Ulrich – en fysikus fra Tønder 1-2  (under Tønder)
• Peter Dircks – en glemt Fysikus (under Tønder)
• Fattige i Tønder (under Tønder)
• Den mærkelig læge fra Højer (under Højer)

Redigeret 12. – 01 – 2022