Vi skal besøge Ensted, Styrtom, Stubbæk, Årup, Røllum og Hostrup. Desuden skal vi høre om adelen i Søgård. Både familien Lembek, Ahlefeldt og hertugen af Augustenborg. Den nordlige del var rig med ager, skov og mose. Den sydlige del var fattig med sandjord. Læs også om de kristne kultsteder. Vi følger historien op til 1800 – tallet.

 

Se Aabenraa og Styrtom

• Se Aabenraa og Styrtom

Det er noget af det første du får at vide, når du kommer til Aabenraa. Ja, det er faktisk et sted, der hedder Styrtom. Men inden vi så gør det, skal vi se lidt på stedet omkring dette sted Styrtom.

Vi befinder os i Ensted Sogn, lige syd for Aabenraa.

Et gammelt sted

Stednavnet forekom første gang, som så meget andet i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som Ensath. Og dette tyder på, at stedet har eksisteret længe for vikingetiden. Byens kirke ligger på et højt sted. Måske har dette været områdets religiøse tiltrækningskraft.

Stubbæk, sognets største by, er en meget gammel landsby. Måske på samme alder som Ensted – mellem år 600 – 1000.   I Middelalderen eksisterede der foruden Stubbæk Bymark endnu tre landsbymarker, nemlig i Røllum, Hostrup og Årup.  Af stednavnenes fortolkning kan der udledes, at byerne stammer fra forskellige perioder flere århundreder efter Kristi fødsel.

Sønder Hostrup er antagelig opstået omkring en rydning af en skov. Og denne rydning er antagelig sket under ledelse af en lokal stormand, der har heddet
Horsi.

Årup, Uge og Torp har antagelig været Udflyttersteder.

Ved siden af bønder og gårdfæstere, fandtes der også et landligt proletariat, bestående af husmænd og jord-løse inderste. De sidstnævnte måtte skaffe sig til dagen og vejen ved at tage arbejde hos gårdmændene.

Det har sikkert været mere givtigt, at bo ned til Aabenraa Fjord, hvor man også kunne ernære sig ved fiskeri. Også fra Hostrup søgte småkårsfolk til fjorden. Allerede i 1624 nævnes stedet som Hostrupskov.

 

Pilgrimssti, kapel og Helligbæk 

Der er masser af spændene steder i området. For eksempel kan nævnes marknavnet Kapellyk. Udgravninger fra 1959 og1965 afslørede, at der vitterlig havde ligget et kapel her. Stedet på Årup Mark har været et valfartsted og stien hen til stedet blev kaldt Pilgrimssti.

Egnens kristne blev døbt i Helligbæk, det er et lille afløb, der går fra den idylliske ø, Agsø ned til Aabenraa Fjord.

Brudesjøv  er en lille sø syd for Røllum. En brud skulle i festdragt været gået gennem isen og druknet. Navnet kan være en mindelse om fjerne hedenske frugtbarhedskult.

Mellem Ensted og Sønder Hostrup fandtes i ældre tid tingstedet. Galgepladsen med rakkerkule var et stykke derfra, syd for Ensted kirke.

 

Adelen kommer til stedet

Allerede tidlig har der været tilknyttet adelige til egnen. Ensted Kirke nævnes i et testamente, der er givet af en sønderjysk stormand, Knud Snabbe eller Snabe, evt. Snafs. Åbenbart er denne stormand i familie med den berømte Urne – slægt fra Bolderslev.

Først fra slutningen af 1400 –  tallet nævnes slægten Ahlefeldt på Søgård og ejer af landsbyen Årup. I 1313 måtte Erik Menved afstå alt kronegods i Sønderjylland, også det han havde i Ensted Sogn.

I 1325 kunne grev Gerhard den Tredje (grev Gert – den kullede greve) kalde sig Danmarks Riges administrator. Hans herredømme bevirkede, at flere adelige sydfra fik jordegods i Sønderjylland.

I 1344 hører vi første gang om den Slesvig – Holstenske adelsslægt Lembek. I 1377 sad de som retmæssige herrer på Søgård. Lembek*kerne havde fra midten af 1300 – årene hele Årtoft – Søgård som ejendom og hele den øvrige del af Lundtoft Herred i pant, åbenbart for penge, som de havde lånt ud til den sønderjyske hertug.

 

Familien Ahlefeldt kommer til Søgård

I 1398 giftede en Ahlefeldt sig til det lembeske gods, og fra den tid prægede denne slægt egnens historie.   Efter næsten at have ført krig i mere end 20 år forsøgte Dronning Magrethe den Første og hendes adoptivsøn, Erik af Pommern at få magten i Sønderjylland. Dette slog afgørende fejl i 1431, da de kongelige tropper måtte rømme Flensborg.

I en række aftaler de følgende år mellem Danmarks Rigsråd og det Slesvig – Holstenske ridderskab blev Sønderjylland, eller som man sagde dengang Hertugdømmet Slesvig, anerkendt som et særligt land, nøje sammenknyttet med Holsten.

Godsherren på Årtoft – Søgård – der på den tid, var Claus Ahlefeldt var en af de Slesvig – Holstenske ridderskabsmænd, der støttede den danske konge Christian den Første, der i 1460 blev valgt som herre over landene Slesvig og Holsten. Han støttede kongen med råd og dåd. Måske var det derfor, at slægten
fortsatte med at have Lundtoft Herred som pantelen.

 

Panten indløses

Først i 1498 lykkedes det for kongens yngste søn, Hertug Frederik den Første indløste dette pant. Lundtoft Herred blev herefter lagt ind under Tønder. I 1450 kom herredet ind under Aabenraa.

 

Seks gårde nedlægges i Årup

Ahlefeldt havde en plan om at nedlægge Årup og opføre en ladegård, så han kunne opdrætte okser på Årup Bymark. Men Aabenraas borgmester gjorde indsigelse. Fra 1335 hed det i Aabenraa bys skrå, at byen havde græsningsrettigheder på syv landsbymarker uden for byen. Ahlefeldt måtte bøje sig for dette krav. Først i 1606 lykkedes det for Ahlefeldt’ erne at nedlægge 6 gårde i Årup og oprette en ladegård i stedet.
Godsejerens gode indtægt

Måske var det godsejeren, der havde opfundet valfartsstedet på Årup Mark. Hvis byggeriet havde været fuldendt havde kapellet målt 35 meter i længden og bredden havde været op til 21 meter. Kunne man ikke få indtægter fra okseopdræt, kunne pengene inddrives fra pilgrimme.

Valfartskapellet lå tæt ved Stubbæk Stenbro. Det var en del af datidens hovedvej fra Aabenraa til Hærvejen i Kliplevs nærhed. Møntfund på stedet har godtgjort, at stedet var meget velbesøgt.

Den kirkelige reformation, der blev gennemført overalt i Sønderjylland i 1528 levnede ikke plads til noget så katolsk som et valfartskapel.

 

Bondeopgør 

I 1523 stadfæstede Frederik den Første den hals – og håndsret som adelen havde over des fæstere. Kongen gjorde det som tak for det Slesvig – Holstenske ridderskabs støtte. Friederich Ahlefeldt tiltrådte i 1597 som amtmand i naboamtet Aabenraa. Men hans administration bevirkede et oprør fra amtets mest fremtrædende bønder. Og i 1605 måtte Ahlefeldt opgive sit embede på Brundlund Slot, som var amtmandsboligen i Aabenraa.

 

Tønder Amts Jordebog

Der findes nøjagtige fortegnelser over beboerne og deres bohave fra dengang. Disse fortegnelser finder vi i Tønder Amts Jordebog fra 1613. Her er et eksempel fra Stubbæk:

• Jørgen Jessen og Jørgen Skomager har tilsammen en hel bondegård. De sår 7 td. rug, 10 td. sommersæd, bjerger 50 læs hø, græsser 25 stk. kvæg, 9 heste, 16 svin og 16 får. De har 5 ottinger skov, giver i hyre (Gammelskat) 24 sk. 3 pg.
• I Grøngård – tjenestepenge 1 rdl. 27 sk.
• 2 høns 2 sk.
• Rug 3 td.
• Havre 7 td. 2 skræpper.

Som det ses, var det tale om en slags skattebog. Men hvad var Grøngård Penge?

Efter at hertug Hans den Ældre i 1527 havde oprettet jagtgården Grøngård i Burkal Sogn, skulle hertugens bønder i Slogs, Kær, Sdr. Rangstrup og Lundtoft Herreder gøre hoveri til denne ejendom, men denne forpligtelse var 1597/98 blevet afløst af en pengeafgift, der med et ensartet beløb blev ansat til 1 daler 27 sk. pr. hel-bol, samt 2 høns (værdi 2 sk.).

 

Adelen tog for sig

En omfattende skovrydning fulgte. Der skulle gøres plads til nye beboere til området. Adelen satte sig efter reformationen på gammelt kirkeligt gods. Således skrev pastor Fabricius i 1730erne:

• Selv om adelens rov havde forringet de gejstliges kår, lod noget sådant sig næppe redressere (føre tilbage til tidligere tiders tilstand).

I Holbøl skrev præsten:

• Lykkeligt det sogn, hvor der ikke er adelsmænd

 

Den fattige kirke

Ensted Kirke besad dog en del jord. Problemet var dog bare, at det lå ret spredt. Adelslægten Ahlefeldt unddrog sine forpligtelser. Således tilgik der en formaning fra provst Stephan Kenckel fra Tønder i 1688. Der var ikke ydet kirkelige forpligtelser siden nedlæggelse af Årup i 1606.

Kirken i Ensted var meget beskeden og meget tyder på, at godsherren og så her ikke svarede sine forpligtelser. En opgørelse fra præsten i Ensted fra 1666 viser, at han havde et tilgodehavende på 245 mark. Men dette skyldtes også udbrud af en tyfusepidemi.

Hver kådner – og inderste familie skulle årlig med en mand yde en dags hoveri for præsten. De Kådnere, der havde hest og vogn kørte denne dag gødning ud på markerne. Ofte blev dette hoveri dog afløst af fire skilling til præsten.

 

Den første skole

I den Slesvig – Holstenske kirkeordning fra 1542 blev der præciseret, at der kunne måtte ansættes degne, som var i stand til at undervise i katekismen. For Ensted har denne degneskole været ret så kummerlig.

Den første sognedegn, vi hører om, er Rasmus Clausen. Han havde i 1613 en bondekåd med kålgård i Røllum.

I 1646 enedes amtmanden i Tønder og godsherren på Søgård, om at give sognemændene, det vil sige de ledende bønder om, at skaffe degnen en bolig, så han
kunne holde skole lige som andre degne.

Først i 1680 blev der indrettet en egentlig sogneskole, idet der blev bygget et hus til skolebrug i Stubbæk. Den gamle Per Degn føjede nogle fag til denne bygning, som han kunne bo i.

I 1720 kom den kongelige herredsfoged Behrentz sammen med den grevelige herredsfoged Gude til Ensted Sogn. Her blev der vedtaget følgende vilkår for
det fremtidige degn – arbejde:

1. Degnen skulle fremover have sin bolig og husholdning i Stubbæk.
2. Der skulle indrettes tre fag beboelse og et ”bakhus” til degnen.
3. Bønderne i Stubbæk skulle afgive et stykke jord til have ved skolehuset, og den øvrige del af sognet skulle hertil betale Stubbæk syv mark årligt
4. Degnen skulle ringe med bede-klokken.

 

Krigens jammer og nød 

Ensted Sogn forblev ikke uberørt af de tragiske hændelser, der førte med de krige, der raserede i Sønderjylland.

Den 8. oktober 1627 sendte beboere fra Sønder Hostrup, Stubbæk og Røllum en klage til hertugen, hvor de skildrede al den jammer og nød, der overgik deres sogn. Der var blevet røvet heste, stude, får, svin og gæs, samt klæder, husgeråd, kobbertøj og tinsager. Deres kister og gemmer var blevet sønderslået, deres korn og hø enten fortæret af soldaternes heste eller spredt for vinden.

De havde måttet se til, at deres kvinder var blevet pint og plaget i sådan en grad, at Gud i himlen måtte forbarme sig over dem.

Men deres landsherre på Gottorp kunne intet gøre. Heller ikke efter at herredsfoged Jes Thaysens enke Mette Jesses opgav sit tab:

• Tabet var 641 mark lybsk. Derudover havde hun mistet tre hopper, fire heste, fire okser, tre tinkander, seks tinskåle, seks tintallerkner, to kobberkedler, 28 lagner, 26 læs korn og desuden u-tærsket korn.

Men ak og ve, svenskerne dukkede op flere gange. Den 22. august 1657 forlod 1.000 mand af svenskerkongens hær, Aabenraa. Under indmarchen havde de passeret Ensted Sogn. Provst Georg Hübschmann havde lavet nogle optegnelser:

• Gud hjælpe og trøste de arme mennesker, hvor den svenske hær kommer hen, thi ved denne hær er polakker, tatarer og alskens løssluppent folk. En tredjedel af soldaterne er hæderlige karle, men de øvrige er forvorpne musketerer, røvere, stærke drenge og ustyrligt pak med et stort tros, der skal indjage danskernes skræk. Gud hjælpe og forbarme sig over os og give os igen den ædle fred, amen.

 

En fjerdedel af befolkningen døde

Polakkerne medførte en tyfus, der nogle steder medførte op til at 80 pct. af befolkningen døde. Sognets daværende præst Hans Iversen foretog en undersøgelse, der viste, at en fjerdedel af Ensted Sogns befolkning døde i årene 1659 og 1660.

 

Godset på  auktion

Årene omkring 1720 danner et skel i Ensteds historie. Siden 1581 havde hovedparten af sognet hørt under
hertugen på Gottorp.

I 1713 blev den gottorpske del, og dermed også Ensted Sogn besat af danske tropper. Embedsmændene fik befaling om, at aflægge troskabsed over for kongen.

I 1725 kom Ahlefeldt ernes gods Søgård og ejendomme på auktion. Det blev købt for 20.000 rigsdaler af Christian August den Første af Augustenborg.
Fra det tidspunkt hørte denne del af sognet under hertugen af Augustenborg og blev administreret fra Gråsten.

Der skete dog ikke de store omvæltninger. De direkte skatter tilfaldt stadig amtsforvalteren i Tønder. Nu gik de blot til den danske statskasse og ikke mere til Gottorp.

 

Sognet midt i 1700 tallet

To store og en del mindre veje skar sig gennem sognet i 1700 – tallet. Fra nord til sydvest gik den store hærvej mellem Aabenraa og Flensborg. Omkring Styrtom også kaldet Stubbækskov lå de fattige fisker – og daglejerhuse.

I midten af 1700 årene var Styrtom kun en ganske beskeden bebyggelse på nogle mindre husmandssteder eller kåd. I et mandtal fra 1743 omtales kun to kådner-steder, to inderste og en kro i den lille bebyggelse, der hørte under Stubbæks bymark.

I 1803 var stedet vokset til 13 ejendomme eller familier, især inderste med hver en lille plet jord. De levede mest som daglejere.

Fra Styrtom krøb vejen møjsommelig ad Stubbæk Stenbro op gennem Stubbæk Skov, forbi Dybkjær kro, hvor vejen gik ind til Stubbæk By og frem mod den ensomt billigende Ensted Kirke. Forbi galgen umiddelbart syd for kirken trak den sit spor forbi Pottehus til Kliplev, hvorfra det ikke var langt ud til selve Hærvejen, den store landevej.

Sognet bestod af masser af skov og mose. Korn og kvæg var ikke de eneste næringskilder i sognet. Masser af tørv blev solgt til Aabenraa, Als og Ærø.

Det sidste stykke vej inden grænsen til Kliplev var mere pauvert. Mens Stubbæks og Hostrups yderste marker mod Hostrups sø var sand og mose, mødte man syd for Torp lutter mager sandjord. Her i den sydligste del var også sognets fattigste del. Her var ikke som i den nordligste del rigdom på skov, mose og agerjord.
Sognets styreform

De hertugelige bønder var nu henlagt under den gråstenske herredsfoged. Her måtte Årup – bønderne også henvende sig. Dette ændrede sig i 1807. Her blev
Thomas Thomsen overinspektør. Det betød, at Lundtoft Herred og de gråstenske godser fik samme herredsfoged.

Den kongelige sognefoged var udnævnt af amtmanden for livstid, og han var tillige sandemand. Han blev valgt blandt gårdejere og skulle som lokal politimester føre tilsyn med lov og orden i sognet, fordele, regulere og opkræve skatter. Utallige skattelister og lignende indberetninger skulle han udfylde.

Gennem hele 1700 – tallet kom sognefogeden fra Sognefogedgården i Sønder Hostrup.

I den augustenborgske hertugs område – Årup og underliggende gårde i uge, Ensted og Felsted Sogne – var lens-fogeden, herskabets repræsentant. Han skulle
varetage hertugens interesser, tilse hovarbejdet og sørge for at skovene var i overensstemmelse med de kongelige forordninger.

Gårdmandsstanden kunne komme til orde gennem tillidsmænd. Otte sognemænd blev indsat af sognepræsten. Sammen med to kirkeværger (juranter)
bestyrede de kirke – skole og fattigvæsnet.

Gårdejerne i sognet valgte også  en herredsfuldmægtig. Han var med til at fordele fællesudgifter og bistod sognefogeden i hans arbejde.  Hver landsby havde sin grande, som valgte en oldermand (by-forstander) til varetagelse af fælles anliggender. By-forstanderen var sognefogedens forlængede arm. Han var politimedhjælper og vejfuldmægtig og skulle indkalde til forsamlinger og føre protokol, tilsige til vejarbejde, sneskovling og rensning af vandløb, melde lovovertrædelser, pågribe omstrejfere og i almindelighed sørge for landsbyens ve og vel.

 

Endelig under Aabenraa

Det voldte meget besvær, at Ensted Sogn hørte til Tønder Amt. Skatter og bøder skulle bringes den lange vej til amtshuset i Tønder. Afstanden til Aabenraa var væsentlig kortere.

I 1768 fremlagde den meget reformivrige Tønder – amtmand U.A. Holstein planerne om, at få Ensted under Aabenraa Amt. Men der skete intet. I 1841 kom der endelig kongebud om omlægningen, men først i 1851 blev den virkelighed.

 

Det endte i druk

Hver by havde sin hyrde til at vogte kreaturerne. Efter høst blev de sluppet løs på de tidligere kornmarker. Ellers græssede de på den del af bymarken, som det
år var udlagt til græs. Ofte mødtes bønderne søndag eftermiddag eller efter gudstjenesten for at aftale den kommende uges markarbejde. Der var dog også selskabeligt samvær, som til præsternes forargelse blev afholdt på kroerne. Ofte endte dette med for meget druk.

I 1752 gav de gejstlige udtryk for, at drøftelserne skulle foregå hos oldermanden.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www-dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Adelsslægten, der uddøde
• Toldsted – på Hærvejen
• Urnehoved – et Tingsted på Hærvejen
• Enklaverne i Sønderjylland (under Sønderjylland) og mange flere 

Redigeret 20.01.2022