Tyskmannegade, Routen og i slutningen af 1800tallet Strøget. Her er både den billige og dyre ende. Mellem 15 og 16 blev der fremvist. Nyheder og sladder trivedes. Modelapse og flanører havde storhedstider. De gik dagligt til frisør. Et mål afslørede ens manddom. Kierkegaard brændte sin formue af og betalte kæmpe konditorregning. I Østergade var der svulmende fruer og slanke møer. Forsamlede stormænd var årsag til forældreløse børn. Læs om Strøgets pulserende liv.

Strøget er den gadestrækning som går fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Den består af:

• Frederiksberggade – grundlagt efter bybranden i 1728
• Nytorv fra 1606
• Gammeltorv – byens ældste torv
• Nygade – den korteste gade anlagt i 1685
• Vimmelskaftet fra 1689
• Amagertorv med Helligåndshuset fra 1470
• Østergade – som oprindelig sluttede ved den gamle Østerport

 

Stranden var tæt på 

Stranden har fra gammel tid gået lige op til Helliggejststræde. Der har været en landingsbro mellem Østergade og Silkegade.  Stranden har også gået lige op
til Købmagergade over Højbro Plads og Amagertorv.

I middelalderen kaldtes strækningen Tyskmannegade. Det var ikke tilfældigt. Mange tyske købmænd slog sig ned på strækningen. Og 40 pct. af den københavnske befolkning talte tysk. Gaden bestod af mange gavlhuse.. De havde taget deres byggestil med sig.

I sin fulde udstrækning fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen kendes trækningen først efter det første Christiansborgs og byens brande henholdsvis 1794 og 1795.

 

Busser på  Routen

Det var et stort øjeblik den 5. maj 1828. Her blev der oprettet en holdeplads på Amagertorv. Få dage efter fulgte en på Kongens Nytorv.  Fra 1840 førtes omnibusser fra Kongens Nytorv ad Østergade, over Amagertorv og videre til Vimmelskaftet.

 

Promenade mellem 15 og 16

Mellem kl. 15 og 16 promenerede byens velstillede borgere på Routen, som Strøget blev kaldt. Mellem 1876 og 1883 blev Routen kaldet for Strøget i en række revyer. Ja egentlig var det allerede i en turistvejledning i 1872, at der stod

• at Østergade fortsat er ”Routens mest befærdede Strøg”

På Routen kunne man vise sig frem og udveksle dagens nyheder. Otto Rung beskriver det meget rammende i sine erindringer, Fra min klunketid (1942):

• Ved Promenadetiden mellem tre og fire vrimlede det vidunderlige – i hele Europas berømte Strøg med lutter kendte Ansigter. Først og fremmest Børsens og Industriens Stormænd med de obligate Silkehatte og imposante Pelse. Dér kom i sin Karet den sirlige og spinkle Gehejmeråd etatsråd Tietgen, og i sin Landauer den martialsk hvidskæggede Etatsråd Moresco. De høje Hatte svingede hilsende ud fra venstre og fra højre Fortov. Men helt for sig selv, tilbagelænet i sin lette Ekvipage, kom vor Hovedstads store Mæcen – selve Bryggeren – Carl Jacobsen, hvid-vestet og med en udsprunget
  Rose vippende i Munden.

Helt op til anden verdenskrig mødtes de kendte her og udvekslede nyheder. Når man skulle gengive rygter uden egentlig  kildeangivelse, indledte man med:

• Jeg hørte i gaar på Strøget

 

Færdslen måtte regulere

Myndighederne måtte snart regulere færdslen. I en politivedtægt af 22. juni 1883 blev der meddelt:

• Kjørsel med Veocipeder og lignende Befordringsmidler er kun tilladt paa Kjørebane og Ridesti, derimod ikke paa Fortov eller Gangsti.

 

Vorherre siger man du til

Her var det boghandler G.E.C. Gad og senere sønnen Frederik, der var en bestemt herre. Helt op i 1930erne blev han tiltalt i tredje person. En af hans elever udtalte en gang, at Gad var Vorherre selv, dog med den undtagelse, at Vorherre sagde man du til.

 

Store omskiftninger

Ja og Jordbærkælderen fra 1834, hvor man kunne få rigtig gammeldags tykmælk med brunt sukker og revnet rugbrød blev til Hennes & Mauritz.

I bageriet Trianos lokaler, hvor der i århundrede blev bagt brød, kom der en tøjkæde, der hed Mango. Der blev solgt kluns i lokaler, hvor de fine damer kom og drak Ceylon Tea Centre.

 

Her færdes ”Modelapse” 

Og i 1834 følte forfatteren, Carl Bernhard sig hensat i den londonske verden, hvor dandyernes modeudtryk flagrede lige så let som Paa Routen i København .

• Nu færdes her Modelapse, Flanører og enhver Turist

Og var det ikke også her, at den farverige forlægger Otto Sigvaldi solgte sit hæfte Hindbærkrus og Kragetæer fra sin barnevogn.

 

Frederiksberggade

Efter branden i 1728 skete der en del forandringer i gadenettet i København. Flere af de gamle, smalle og bugtede gader forsvandt. Stræder og blindgyder
forsvandt ligeledes. Andre fik lov til at bestå og nye gader dukkede op.

Blandt de nye gader var bl.a. Frederiksberggade, der blev ført igennem fra den nuværende Rådhusplads til Gammeltorv.

For enden af Frederiksberggade lige op til Nytorv er der fundet rester af noget der nærmest ligner en gammel flintfabrik. Jo der har skam levet folk her i mange år.

 

Nytorv

Da Københavns første rådhus lå her mellem 1479 og 1795, fungerede stedet også som offentlig rettersted. Og det med Københavns Rådhuse er lidt af en besværlig historie. Vi har jo egentlig haft fem stykker, men lad det nu ligge.

 

Et rådhus, der er hovedstaden værdig

Christian den Fjerde befalede rådhuset ombygget i 1606 – 10. Springvandet, der allerede var bygget under Frederik den Anden blev flyttet foran rådhuset. I brevet til byens borgmestre anfører kongen, at han ønsker at skabe et rådhus, der er landets hovedstad værdigt. Der skulle skabes en balkon, hvor byens rådmænd kunne tage imod borgerne.

Samtidig påbød kongen at alle skulle få renoveret deres facader ud til den nye plads. Udgiften blev anslået til ca. 500 rigsdaler. Borgerne skulle selv dække udgiften, da det efter kongens ord var til deres eget  bedste.

 

Byens rettersted

Her fik kriminelle eksekveret deres dødsstraf i form af halshugning eller brænding på bålet. Hængning foregik dog ude ved Vesterport, hvor galgen var opstillet. I årene 1720 til 1730 blev 14 mennesker henrettet. De fleste var fattige kvinder, der havde dræbt deres barn ved fødslen.

Byens kag (pæl til brug ved kagstrygning) blev opstillet på det nye torv. Den stod på et højt ottekantet fundament. Fra 1627 foregik halshugningerne ikke
mere på Gammeltorv. Et interimistisk skafot blev placeret på Nytorv bag ved rådhuset. Siden blev et mere permanent skafot opført.

Brændemærkningerne og piskningerne fortsatte en årrække endnu, indtil kagen i 1780 blev flyttet til fængslet Blåtårn ved Langebro.

 

Mål skulle afsløre manddom

Ja og ved rådhuset var der anbragt byens officielle alenmål sammen med et andet længdemål, som ifølge en fransk rejsende blev brugt i de skilsmissesager, hvor hustruen klagede over ægtefællens ufuldkommene manddom.

 

Holdt øje med priser

Her holdt myndighederne også øje med priserne:

• En Skaalpund godt Oksekød for én Skilling, og et Skaalpund godt Lammekød for to Skilling – og ikke dyrere.

Ligeledes blev der grebet ind for de slagtere, der kun ville sælge okse – og flæskesteg, hvis folk samtidig købte købte lammekød. Handelen på Nytorv
fortsatte helt frem til 1910, da Flæskehallen i Kødbyen blev taget i brug. En epoke på 300 år var afsluttet.

 

Bygning med respekt

Nytorv domineres af den store klassiske bygning, som i dag indeholder Københavns Byret. Den er tegnet af C.F. Hansen. Det var ham, der også tegnede Vor Frue Kirke, Slotskirken og Metropolitanskolen.

Det nuværende domhus blev bygget i årene 1805 – 1815. Byggeriet blev forsinket af englændernes bombardement i 1807. Bygningen var indtil 1905 både rådhus og domhus. Ja her var skam også politistation og fængsel.

Formsproget skulle vække den enkelte borgers respekt for byens styre og den enevældige statsmagt. Et rådhus opført med et søjleparti som et tempel understregede symbolsk byrådets magt og ufejlbarlighed.
Rådhuse

Rådhuset brændte ned under Københavns brand i 1728 og igen i 1795. Kronprinsen, den senere Frederik den Sjette lagde de første sten til det nye rådhus. Det første rådhus lå der, hvor Vajsenhuset i dag ligger.

Da Martin Nyrop havde bygget Københavns nye rådhus, der blev indviet i 1905, flyttede bystyret herhen. Københavns Politi blev boende indtil 1924, hvor den nye Politigård blev indviet.

 

Kierkegaard brændte sin formue

I begyndelsen af 1800 – tallet lå der en stor købmandsgård på hjørnet af Nytorv og Strøget. Her boede byens store filosof, Søren Kierkegaard. Han arvede både huset og en formue efter sin far. Nede på torvet kunne pøblen følge med i, hvordan filosoffen og levemanden bogstavelig talt fyrede sine penge af ved at have lyset og kakkelovnen tændt det meste af natten.

Ved pladser og hoved-strøg fandtes byens pænere adresser. I smågaderne bag ved boede de mindre prominente dør om dør med fattige københavnere.

 

Gammeltorv

København begyndte som en lille landsby på en lille bakke mellem det nuværende Gammeltorv og Rådhuspladsen med Vestergade, som den vigtigste færdselsåre. Man kan stadig mærke, at Gammeltorv skråner.

 

Dige som beskyttelse

Området var sumpet. For at kunne bo nogenlunde sikkert på stedet, måtte man sikre ejendommene med diger, ellers var der trængt saltvand i. Torvet formodedes at være grundlagt i begyndelsen af det 13. århundrede som et led i Absalons by-udvidelse.

 

Meget gammelt torv

Ja andre kloge historikere mener, at det er betydelig ældre. De mener at torvet allerede i 1167, da Absalon byggede Borg, fungerede som byens markedsplads. Måske har et tingsted dengang, været knyttet til torvet. Der er fundet potteskår i en grøft, gravet ud for Gammeltorv 4. Antagelig har det været en handelsplads baseret på det store sildefiskeri. Pladsen har været omgivet af en vold og en grav.

 

Det allerførste rådhus

Københavns allerførste rådhus lå på pladsens østside. Det blev ødelagt, da Valdemar Atterdag 1368 førte krig mod lübeckerne.  I 1374 omtales pladsen som Forum, men fra 1446 omtales det som gammel torv.

 

Universitetet udvider

I 1479 manglede Københavns Universitet plads. Man havde lejet sig ind i rådhuset, som havde til huse i bygningen på hjørnet af Studiestræde og Nørregade, skråt over for Vor Frue Kirke. Universitetets daværende rektor røg dog uklar med byens råd. Universitetets folk blev smidt ud. Kong Hans trådte til og fik et forlig i hus. Det gik ud på, at overtage en grund på sydsiden af Gammeltorv., mod at Universitetet overtog det tidligere rådhus i Nørregade.

Christian den Fjerdebesluttede at modernisere rådhuset og rydde bebyggelsen i området bag og omkring rådhuset, hvor blandt andet stadens avlsgård lå og
anlægge et nyt torv.

Gammel Torv var oprindelig byens midtpunkt. Det havde et noget andet udseende end i dag. Mod nord gik det lige til Studiestræde og mod øst til Skovbogade.

Ned til landbroen

Fra Gammeltorv gik mod syd en gade, der omtrent svarer til nuværende Rådhusstræde. Det førte ned til Lad-broen. I det 15. århundrede blev denne gade
benævnt som Strædet mellem Gammeltorv og Vandmøllen.

 

Den store handelsgade

I den ældste historie gik Tydskemannesgade mod øst fra Gammeltorv. Fra den tid kendes Tydskemannegade som Strandgade. Det var allerede dengang byens mest anseelig gade. Også navnet som Købmannegade nævnes i 1479 og 1518.

Egentlig har vi glemt at disse handelsmænd ikke måtte gifte sig. De skulle forblive pebersvende. Men det blev ikke overholdt. København vrimlede med eventyrlystne, dristige og oprørske gemytter.

Fra Gammeltorv gik mod nord, Nørregade, der egentlig først begyndte ved Studiestræde. Den sydlige del var en del af torvet, hvor boderne efterhånden blev faste og fik navnet Saltboderne.  Frem til 1910 blev der handlet med kød, fjerkræ og smør her på torvet.

 

Dansende æbler

Gammeltorv og Nytorv lå byens gamle markedsplads. Her blev der også holdt ridderturneringer.

Her ligger Caritasspringvandet. Caritasbrønden er Københavns ældste springvand blev bygget i 1608. Springvandet er bygget af Christian den Fjerde
over en af byens brønde, og regnes for et af Københavns fineste mindesmærker fra renæssancen. På dronningens fødselsdag den 16. april springer der guldæbler i vandstrålerne på springvandet.

Og dengang fik man vandet helt ude fra Emdrup Sø. I 1581 gravedes en vandledning. Ja den forsynede det ældre vandanlæg på Gammeltorv.

 

Masser af erhverv

Sammen med Nytorv dannes et langt torv fra Vestergade til Rådhusstræde. Afgrænsningen af begge torve dannes af bygninger med offentligt og privat erhverv. Her trives detailhandel, kontorvirksomheder, restauranter samt ministerielle kontorer. Det er kun lidt privat beboelse.

Om sommeren er der nærmest sydlandsk stemning på Gammeltorv. Dengang trivedes punkkulturen på torvet.

 

Nygade

Selve navnet skal forklares med, at inden gadens anlæggelse, gik trafikken ad Skoubogade og Skindergade før man nåede Gammeltorv.

 

En brand banede vejen

I 1685  havde Christian den Femte benyttet en bryggergårds brand til at lave et gadegennembrud fra Vimmelskaftet til torvet. Det er den gade, der i dag hedder Nygade.

 

Galgenpak ifølge Holberg

På hjørnet af Nygade boede Ludvig Holberg. Han beskrev forholdene således:

• Det ene Gammeltorv med gammel Kunst fortrolig – Slagsmål og Tyveri og Svig og Drik og Spil – Nytorv det andet, der har Skafottet man placeret
  – midt imellem begge har Justitia sit bo – Så mellem Galgenpak og Galgen ugenert jeg bor. Gud hjælpe mig mod begge to!

 

De ansete borgere

Den sidste henrettelse på Gammeltorv foregik, da falskmøntneren Frederik Hammond og hans medhjælper blev henrettet 7. december 1758. Det var endog velansete borgere. De blev dømt for at have fabrikeret falske værdipapirer for 34.000 rigsdaler.

 

Den smarte antikvitetshandler

Her fik antikvitetshandler Holger Ferlov i 1920erne den ide, at sætte sig i en stor lænestol ude foran sin forretning. Det var åbenbart i strid med politivedtægten. Bøden var 20 kr. om dagen, men det holdt ikke herren tilbage. Happeningen eller hvad det hed dengang fik antikvitetshandleren i aviserne. Det var jo en fed reklame.

 

Vimmelskaftet

Navnet er det gamle ord for et borsving. Baggrunden for navnet er netop, at denne gade, der oprindelig hed Købmannegade og senere Ty(d)skemannegade sammen med de to gader, Klædeboderne (Skindergade) og Skoboderne (Skoubogade) tilsammen dannede en figur, der kunne ligne en borsving.

 

Tyskemannegade

Navnet Ty(d)skemannegade stammer angiveligt fra, at en del tysker primært købmænd, slog sig ned i denne gade. Senere i middelalderen var gaden hjemsted for alskens håndværkere. De var som regel ansat under kronen eller Magistraten Byens bedste herberger og værtshuse lå også her.

 

Neye og Tietgen

Den unge Johannes Neye startede i 1881 sin butik i Vimmelskaftet 28. Det var i nummer 39, at Tietgen fik flere tusinder abonnenter i telefonselskabet KTAS. Ja godt nok startede han i Store Kongensgade i 1881 med sine første 22 abonnenter.

 

Tilflugt under krigen

Under englændernes bombardement søgte borgerskabet ly inde bag voldene. Men det var i sig selv nu ikke nogen sikkerhed. I Vimmelskaftet 47
søgte den unge købmandsdatter, Sophie Thalbitzer, hendes mand og søn tilflugt hos hendes søster.

Men de boede kun 14 dage hos familien Olsen. De mente sig mere sikker på Kongens Nytorv.

 

Café Bernia

I samme ejendom kunne man gå på  Café Bernia. Her kunne man møde forfatteren, Carl Ewald. Her sad han ofte:

• Sad på  Bernina omgivet af sit Kvindehof

Her mødte man også tidens mest kendte skribenter, journalister, skuespillere og byens unge levemænd og andre, der gerne ville være det.

Man drak Certosa – Likør. Jo Certosa – Herrerne var lidt lapset klædt. En rigtig Certosa – Herre var iført:

• Høj hat, høj flip, stribet skjorte med stive lange og udhængende manchetter, lange bukser med opsmøg, knapstøvler og havelock.:

 

Dagligt besøg hos frisøren

En gang om måneden opsøgte man den kendte barber Giese. Her forstod man at give frisuren den helt rigtige knivskarpe midterskilning hele vejen ned af nakken. Men håret skulle jo holdes. Så  nogle mødte op dagligt hos Giese.

En velklædt kavaler på Routen/Strøget skinnede af pomade og duftede langt væk af honningvand. Til behandling af overskægget blev der anbefalet en russisk salve.

 

Opdragelse gennem uddannelse

På Vimmelskaftet 48 boede Laurids Engelstoft . Han var teolog og adjunkt i historie og geografi. Han mente, at opdragelse skulle ske gennem uddannelse. Han skrev blandt andet bogen med den herlige titel:

• Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelanskjærlighed.

 

En skøn legetøjsbutik

Her lå også i nærheden alle københavnerbørns drøm, Thorngreens Legetøjsbutik. Carl Clemmensen skrev i 1939 i sin bog Mit København:

• Det er Thornggreens evige Legetøjsbutik ovre ved siden af Jorcks Passage. Foran dette dejlige Vindue stod vi som Børn og ønskede alt det Legetøj, der bugnede af…alle farverige Tinsoldater, de skinnede Messingtrompeter og Trommerne, Dukkestuerne og Jernbanetogene. Og foran dette samme Vindue staar endnu i Dag afdøde Apoteker Kongsted, som paa det Tidspunkt havde tjent en millionformue paa Løven….den store Mand stod saa underlig stille og betragtedeLegetøjet, mens han filosoferede over, at han ikke kunne huske, at han som Dreng havde staaet her engang og så
  inderligt ønskede sig en Gyngehest, som han ikke kunde faa.
• Nu da han var i Stand til at købe sig Alverdens Gyngeheste, havde det ingen Interesse mere.

Thorngren lukkede omkring 1980.

 

En hvis Louise Rasmussen

Det var også her, at en hvis Louise Rasmussen i 1844 reklamerede med Pariser Modevarer. Hun vakte opsigt, fordi hu i vinduet havde en bevægelig modedukke.  Seks år senere blev hun dog endnu mere kendt i en større kreds. Hun blev kendt som Grevinde Danner og gift med en hvis Fritz – Frederik den Syvende.

 

Dyre skelletter

Hjørnehuset Vimmelskaftet 47/Badstuetræde 2 er fra 1800 – 1801. Det er opført i fem etager af handelsmanden og fabrikanten Friedrich Tutein.
Forhuset mod Badstuestræde er noget yngre. Det opførtes i 1881 – 1883 for grosserer Reinholdt W. Jorck.

Her boede bl.a. læge og kirurg Daniel Eschricht. Han havde en stor samling af dyre skeletter. Han lavede bl.a. en afhandling om nerve-systemet. Han grundlagde sammen med J.F. Schow Naturhistorisk Forening i 1833. Han store samling blev senere overdraget til Zoologisk Museum.

Og det er her, hvor man mener at 100.000 spadserer forbi hver dag. Det vil sige, at på en dårlig dag er det nok kun 30.000, der kommer forbi.

 

Nordisk Film

Ja så var det også her, Ole Olsen havde son første biograf i 1905.. Det var ham, der grundlagde Nordisk Film Kompagni.

 

Grundtvig

Salmedigteren og præsten N.F.S. Grundtvig havde sin bolig i Vimmelskaftet i årene 1841 – 1850. Og en af sønnerne, folkemindeforsker Søren Grundtvig boede her i årene 1844 – 1850.

 

. Amagertorv

Torvet hed oprindelig Fisketorvet. Sådan omtales det i 1449. Det stykke, der lå langs Helligåndskirken hed oprindelig Fiskegade.  Amagertorv er strækningen fra Hyskenstræde til Østergade. Det har altid været en livlig færdselsåre. Dengang var den bindeled mellem landsbyen ved Gammeltorv og markedspladsen på Stranden ved Nikolaj Plads.

Øst for Fiskertorv begyndte Amagertorv fra hvilket Højbrostræde førte over Højbro til slottet. Lidt længere mod øst førte fra Amagertorv Færgebrostræde
ned til Færgebroen. Her lå Færgemændene eller Møndrikkerne.

 

Helligåndshuset

På hjørnet af Valkendorfsgade og Amagertorv ligger Helligåndshuset. Det er en af de få middelalderhuse, der er tilbage i København.  Stiftelsen blev grundlagt af Roskildebispen, Jens Krag i 1296. Den nuværende bygning er fra 1480.Sammen med kirken udgør det resterne af det firlængede helligåndskloster fra 1474.

 

Stormænd førte til uægte Børn

Da Christian den Første skulle ansøge om, at få et sådant hus til hovedstaden, anførte han, at byen ofte husede forsamlinger med mange stormænd. Og resultatet – i sagens natur førte til mange børn uden for ægteskab!

Helligåndshuset blev drevet af fromme munke og husede mange forældreløse børn. Ja moralen og etikken var anderledes dengang. Efter Reformationen
var det ikke mere plads til de fromme munke.

 

Vinen sprang fra brønden

Den brede gade omtales i 1389, hvor den hører under Thiedeskemannegade, endnu et navn for Tyskmannegade.  I 1472 bruges Torvet for første gang som Amagertorg. Derefter skiftes to navne med en del varianter så som Fiscetorfgade og Amagertoffen.

I 1500 – og 1600 – tallet bliver pladsen brugt til fester og ridderstævner. Hele to gange har Christian den Fjerde deltaget i ridderturneringer på stedet. Første gang var i forbindelse med hans kroning i 1596. Anden gang var i forbindelse med hans søns bryllup. Man talte om, at vinen sprang fra en brønd, og der blev serveret helstegt okse.

 

Nyordning for handelen

Efterhånden satte amager – bønderne sit præg på pladsen. Den 28. juli 1684 indførtes en nyordning for al torvehandel i København.  Frugter og havevækster blev handlet på torvet. Efterhånden blev der også tilladt at sælge smør, flæsk, ost, gryn og fjerkræ . I ejendommene omkring blev der indrettet købmandsboder.

”Forskrækkeligt” at se på

Nu var det ikke helt uden problemer med al den handel. Således erklærede en renovationsinspektør i 1718:

• Amagere som er vel 50 til 100 i Tal, fører ogsaa megen Halm, Rødder og Roetoppe ind 2 Gange om Ugen og efterlader sig her i Staden, saa det er forskrækkeligt at se.

Det var her, at trafiklinjerne fra byens fire porte mødtes. Da Frederiksstaden var grundlagt i 1749, søgte flere københavnere fra Amagertorv ad Østergade til Kongens Nytorv.

 

Store Lækkerbisken blev til Norden

På hjørnet af Østergade og Amagertorv lå stadens fornemste gæstgivergård Store Lækkerbisken. Den har vi behandlet i en anden artikel. Tænk engang
på det, når du indtager en dyr fadbamse på Cafe Norden, hvor den lå.

 

Storkespringvandet

Efter branden i 1795 skete der store forandringer. Højbro Plads blev etableret. Den blev indlemmet i amerikanernes torv. I 1868 blev torvehandelen flyttet til
Christianshavns Torv. Nu blev Amagertorv bybudenes torv. Budene samledes om en pumpe, der blev anbragt på stedet. Det var her Storkespringvandet
rejstes i 1894.

Og dette springvand udløste en ramaskrig. Springvandet lignede en bordopsats var der nogen, der mente. Kunsterne kunne slet ikke forstå det. Andre tyede til gadeoptøjer og det i den grad, at der blev opsat et gitter foran springvandet for at undgå hærværk. Ja og hvem husker ikke Cesars lovprisning af springvandet.  Her findes også stadig Københavns første underjordiske toiletter. De blev indviet i 1901.

 

Den berømte cigarhandler

Her fandtes også den flotte tobaksforretning. W.Ø Larsens historie går mere end 140 år tilbage. Præstesønnen fra Mors, Wilhelm Øckenholt Larsen åbnede sin forretning på Gammel Amagertorv 1 den 4. november 1864.

I begyndelsen var det kun cigarer, der blev solgt. Især landadelen var gode kunder. De opholdt sig på  byens bedste hoteller eller i deres egne palæer. En rigtig herre havde sin eget foretrukne mærke. Cigarerne stod klar i kassevis, og man skulle helst ryge 10 cigarer om dagen.

Cigarer blev importeret fra Cuba, cigaretter fra Rusland og efterhånden røgtobak fra Holland. I starten af 1900 – tallet opkøbte firmaet forskellige leverandører og blev selv producent.

Man måtte udvide, og flyttede derfor hen på Amagertorv 9. Den ny butik opnår prædikatet, Kongelig Hofleverandør. Så sandelig om man ikke også opnår at
blive Svensk Hofleverandør.  Skråtobak blev ikke anset for at så fin. Så det solgte man fra bagindgangen.

I 1947 startede man egentlig egen produktion af pibetobak. I 1950erne startede man også egen pibefremstilling. Dette tiltag lokkede en masse turister til, især japanere og amerikanere. Et tobaksmuseum blev etableret i kælderen.  Trods de mange initiativer lukkede butikken i 2005. Mange af butikkens varer føres videre af andre leverandører.

 

Porcelæn og Illum

Lige over for ligger Den Kongelige Porcelainsfabriks butik. Bygningen har overlevet et par brande. I 1795 var flammerne dog tæt ved at tage den flotte renæssanceejendom fra 1622.

Ja så har vi jo også Illums Bolighus. Det blev grundlagt i 1925 af folketingsmand Kaj Dessau. I 1941 blev butikken overtaget af familierne bag stormagasinet Illum.   I 1993 blev Amagertorv renoveret. Det var billedkunstneren Bjørn Nørgaard, der tegnede den ny belægning. Det var femkantede granitsten i forskellige farver. Lygtepæle er belyst ovenfra med lysarmaturer ophængt i barduner.

 

Østergade

På den sydlige del af Østergade var der to små stræder, Sankt Jørgens Stræde og Halmstræde. Disse to stræder begrænsede ærkebispens gård.  Østergade
nævnes først sent, men må i 1402 have gået til Halmstræde. Mod Røde-port har gaden været bebygget.

Fra Østergade gik kun en vej mod nord, nemlig Pilestræde. Gaden blev også kaldt Pilegaards-stræde. Her lå en stor gård, Pilegaard.

 

Bjørnebrogade

Hvor Østergade og Amagertorv stødte sammen udgik mod nord, Bjørnebrogade. Den er sikkert opkaldt efter en bro. Gaden omtales i Jordebogen fra 1380, og var bebygget på begge sider.

Og denne gade skiftede navn. Det var fordi at slagterne flyttede herhen. Den fik skiftede navn til Kjødmagergade og Køpmannegade. Senere hen holder slagterne til i Skindergade.  I kølvandet fulgte garvere, skindere, skomagere, sadelmagere, remsnidere, pungmaagere, handskemagere og mange flere.

Mange håndværkere flyttede dog rundt. Således blev Klosterstræde i midten af 1600 årene omdannet til skomagergade.

 

Et fornemt sted

I 1771 blev Østergade forsynet med fliser, brolægningen blev betragtelig. Damerne begyndte at promenere her. Det blev hævdet, at de blot fulgte Dronning Caroline Mathildes eksempel.

Det blev rigtig fornemt her i Østergade. En vigtig konkurrent blev sløjfet af byplanen. Elegante butikker blev efterhånden etableret. I 1804 berettes om meget pulserende trafik. Så sandelig 20 år efter kunne man beskue de første vinduesudstillinger her.

 

Kierkegaards store konditor – regning

Den svenske forfatterinde, Frederika Bremer beklagede sig i 1849 over alt det sammenrend i Østergade, og en dansk provinsbo mente samme år, at gaden var det trøgeste(trægeste) at gaa paa.

Ja man sagde, at Kierkegaards regning i konditorierne i Østergade oversteg, hvad en en flink håndværker kunne tjene på et år. Og Georg Brandes var født i Østergade. Senere slentrede han her, ligesom H.C. Andersen, Holger Drachmann og Strindberg.

 

Svulmende Fruer og slanke Møer

Henrik Pontoppidan skrev:

• Du Østergades herlige Fjerbusk –  vrimmel. I svulmende Fruer og slanke Møer.

 

Flimrende Strøg  – liv med Lidenskaber

Det var et sted, hvor man kiggede på kvinder. En journalist beskrev det i 1939:

• Alt dette flimrende Strøgliv, alle disse Eventyr, disse Lidenskaber, disse Møder, disse Øjekast og Smil, disse Snigløb paa Næsten og disse første mer eller mindre kejtede Forsøg paa en Tilnærmelse over for den hemmeligt Tilbedte, det indrammesalt sammen af Butikkernes straalende Rækker
  lige fra Kongens Nytorv – Hjørnerne til Frederiksberggades Udmunding i Raadhuspladsens Øde.

To af byens mest travle gader, Østergade og Købmagergade var blandt de første, der blev asfalterede i København. Det skete først i 1890erne.

 

Efterslægten

Indtil 1913 lå her midt på  Østergade en af Københavns fornemste skoler, Efterslægten. Den havde til huse i en fornem borgmestergård. Det var en anerkendt
digter fra oplysningstiden, Edvard Storm, der blev skolens første bestyrer. Det spændende var, at korporlig afstraffelse ikke var en del af dagligdagen.

I 1790 overtog man ejendommen på  Østergade 54. Huset var opført af Christian den Fjerdes rentemester, Henrik Müller. Han var både finansminister og Tolder i København. Problemet med ham, var at han lagde flere penge til side end godt var. Han blev afsløret og dømt som storbedrager.

Den prægtige gård skiftede ejer mange gange.

 

Matroserne havde fået nok

I 1771 tog en tysk restauratør huset i besiddelse. Det skulle være herbergs-hus med tilhørende beværtning for standspersoner. Men for matroserne blev dette jomfrubur for snusket. Det indvendige inventar blev ødelagt og de såkaldte jomfruer blev sendt bort. Paladsrevolutionen var brudt ud. Og her den 17. januar
1772 var det, at Struensee blev anholdt.

Nu flyttede de dydige elever ind. Men man havde en kælder til overs. Her indrettede man en øl-tunnel. Den fik i mange år navnet Cappelens Øl-kælder.

Op mod første verdenskrig tog trafikken til på Strøget mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv. Forældrene til poderne turde ikke at sende dem alene i skole. Efterhånden dalede elevtallet.

 

En forsinket fredningsplan

På den modsatte side havde købmand A.C. Illum i mange år drevet forretning med sy-artikler og kjoletilbehør. I 1911 købte han skolen. Det vakte opsigt, da han rev den flotte ejendom ned og erstattede den med byens nye stormagasin.

En trøst og noget der kom lovlig sent var en fredningsplan, der i fremtiden skulle forhindre noget lignende.

 

Strøget – i dag

Som et forsøg blev Strøget den 17. november 1962 omlagt til gågade. Dette blev gjort permanent i 1964.

 

Kronede dage for ejendomsspekulanter

Kongens Nytorv blev delvis renoveret og Rådhuspladsen blev også gå – område. I den forløbende tid skiftede Strøget karakter. Butikstyperne er ændret radikalt. Udenlandske og danske butikskæder er dukket op.

Strøget var de første med pornobutikker og lagersalg. Her var også musikoptræden og meget mere. Men lejen steg til astronomiske højder. Ejendomsspekulanter havde astronomiske dage. Det var ikke mange, der kunne betale, for at have en forretning på Strøget.  Borde og stole blev sat ud. Blomsterkummer opstod. Og en masse modestativer med tøj bæres ud og ind. .

I 1967 fejrede man byens 800 års fødselsdag med verdens længste kaffebord fra den ene ende af Strøget til den anden.

 

Den dyre og den billige ende

Det begynder med 7 – eleven, Burger King, Mc` Donalds, shawarma, kebab og kinesisk. Også diskoteker og barer. Musik slipper ud i brudstykker. Dette er
helt utænkeligt nær Kongens Nytorv.

Strøget slutter nemlig afdæmpet og dyrt. Man har flyttet sig fra Gøltrolde til Gucci, fra folkeligt til kongeligt. Luften er renset for popcorn og softice.

Udsalgskasser er fjernet fra gaden, og det er utænkeligt med priser i de elegante tøjbutikker. Butikker og mennesker er pludselig blevet anderledes. Det var nemlig i 1990erne, at danskerne i Østergade fik kendskab til Gucci, Kenzo, Versace, Hermes, Chanel, Cerutti, Mulberry, Max Mara
m.m.

Strøget er ikke bare en gade. Det er flere med hver deres særpræg. Det afsluttes med de dyres tilstedekomst.

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• Gamle værtshuse i København
• Flere gamle værtshuse i København
• Forlystelser i København
• København dengang
• København 1840 – 1880
• København omkring år 1800 og mange flere artikler 
  

Redigeret 13. – 02 – 2022