Storegade 14 i Tønder opkaldt efter en anden Drøhse

Nej, Ejendommen Storegade 14 fra 1672 er ikke opkaldt efter justitsråd Drøhse, men boghandler Drøhse, som var hans søn. Tønder var et selvstændigt politiembede. I 1812 blev Drøhse politimester. Drøhse sympatiserede ikkemed de nye tanker. Han blev gang på chikaneret af Slesvig – Holstenerne. Der var oprørske tilstande i Tønder. Embedsmænd skulle udskiftes. Man ønskede en skarpere dansk kurs. Drøhse i økonomiske vanskeligheder. Et takkebrev til kongen. I Tønder blev de nationale skillelinjer trukket op. Drøhses Boghandel, en virksomhed med mange gøremål. I 1897 overtog sønnen, Friedrich virksomheden.

 

Storegade 14 er at af Tønders smukkeste huse. Her troede undertegnede, at huset var opkaldt efter justitsråd, politimester og borgmester Drøhse, men det er det ikke. Den er opkaldt efter en af hans sønner, boghandler F.W.E Drøhse. Denne overtager ejendommen i 1859.

I denne artikel vil vi forsøge at fortælle en lille smule

• Om ejendommen
• Om justitsråd Drøhse
• Om boghandler Drøhse

 

Ejendommen – Storegade 14

Ejendommen er bygget i 1672 af amtsskriver Friedrich Jürgensen. Det var på matriklen SW-Quartier 4

 

Justitsråd Drøhse

Der var utrygge forhold under Napoleonskrigene. Dette medførte, at der den 17. april 1811 udstedtes en forordning, der påbød rejsende at være i besiddelse af et pas, hvorpå der ikke alene skulle påføres de almindelige data men også hvor rejseruten skulle angives.

 

Tønder – et selvstændigt politiembede

Tønder var et af de steder, hvor passet skulle vises. Derfor var det påkrævet, at der blev oprettet et selvstændigt politimesterembede. Valget faldt på Dietrich August von Wardenburg. Han var i 1808 blevet udnævnt som herredsfoged i Slogs Herred.

Men det var dog ikke længe, han sad på denne post. Nogle få måneder efter udnævnelsen blev han politimester og Stads-sekretær i Husum.

 

I 1812 blev Drøhse politimester

En ny mand skulle findes. Valget faldt på Marcus Gerhard Christian Drøhse, der i fem år havde været amtssekretær i Tønder. I godt ¾ år havde han administreret landfogedembedet på Sild.

I det år 1812, hvor han blev udnævnt til politimester, stiftedes der et patriotisk selskab, hvis formål var at arbejde nærmere for en forbindelse med hertugdømmerne og Danmark. Drøhse var et af de 300 medlemmer, denne forening havde i starten.

I 1816 blev han herredsfoged over Tønder og Højer herreder. I 1823 blev han inspektør for Rudbøl kog. Denne stilling beholdt han til den 1. marts 1856.

 

Drøhse sympatiserede ikke med de nye tanker

Det var Drøhse, der skulle arrestere Uwe Jens Lornsen. Den 18. november 1830 fik amtmanden i Tønder ordre til at lade Lornsen anholde. Herredsfoged Drøhse med amtssekretær Drøhse som protokolfører og en betjent tog til Keitum på Sild, hvor de foretog den beordrede husundersøgelse og arrestation.

For Drøhse var det ikke et personligt trykkende hverv. Han sympatiserede slet ikke med de nye tanker, Lornsen var ophavsmand til. Den oprørsild, der gennem den unge Lornsen var blevet tændt, ønskede Drøhse ikke at puste til. Han formodede dog heller ikke at dulme den.

Drøhse mente, at Slesvig var et tysk land. Han sluttede sig dog ikke op bag løsrivelsesbevægelsen, der kom syd fra. Han holdt fast i helstatstanken.

 

Drøhse blev chikaneret af Slesvig – Holstenerne

Efter oprettelsen af den provisoriske regering i 1848 fik han sin afsked som herredsfoged. Trods adskillige chikanerier fra Slesvig – Holstenerne, der på den tid var ret enestående i Tønder, forlod han ikke sit hjem.

Forholdene blev ikke bedre, da fællesregeringen blev dannet. I et brev fra september 1849, der er skrevet dagen efter, at Hugo von Plessen skulle have overtaget amtmandsposten, men med uforrettet sag måtte vende tilbage, skriver Drøhse:

• Den høje landsforvaltning vil have erfaret om den ihumane modtagelse, baron vom Plessen i går fik her. Om dette behøver jeg ikke at berette
• Efter hans afrejse blev vort hus sammen med flere andres genstand for den vilde folkehob. Flere fire-fempunds mark-sten, tagpander og andet blev kastet gennem vinduerne i vores tre nederste stuer, så vinduessprosser og ruder blev ødelagt.
• Det ville have formet sig endnu værre, hvis ikke netop den kommanderende prøjsiske major var kommet forbi og i kraft af sin autoritet havde standset dette uvæsen. Med øjeblikkene forlever vi i største spænding

 

• Hvor gerne ville vi ikke tilbyde de ansatte embedsmænd husly, men vi ser os ikke i stand til at yde dem beskyttelse. De menige soldater synes at leve i stor fortrolighed med beboerne og er ikke tilbøjelige til at skride ind, ja man vil endda mene, at nogle af disse har været med til at kaste sten. Fra et sådant korps kan man derfor ikke vente nogen bistand.

 

Oprørske tilstande i Tønder

 

Drøhse fortsætter med at nævne nogle af de overgreb han var udsat for i Tønder. Han beskrev det nærmest som forhold, hvor kun oprørerne bestemte. Han slutter brevet således:

 

• Der må findes en udvej, og som statsborger og ikke legal afsat embedsmand nærer jeg ingen betænkeligheder ved at anmode regeringen om at anvende kraftige forholdsregler.

 

Embedsmænd skulle udskiftes

Oprejsningens time kom dog snart for ham. Da den danske regering efter sejren ved Isted i 1850 overtog styret, modtog han den 24. juli en skrivelse, der bl.a. indeholdt følgende:

• Justitiarus Hansen gengribes og afleveres hertil som arrestant. Amtmandens forretninger kan imidlertid overdrages amtsforvalter Lassen i Tønder.
• I selve Tønder by bør i hvert tilfælde borgmester Lüders eller den embedsmand, der fungerer i hans sted, føres hertil og justitsråd Drøhse konstitueres som borgmester, by-skriver og politimester.
• Toldforvalter Gether og kontrollør Høxbro transporteres ligeledes hertil, og kan deres embeder indtil videre ubesatte.
• Postmester Thiel i Tønder kan forblive i sit embede. Såvel amtsforvalteren som også toldforvalteren og postmesteren tilsiges ordre til ufortøvet at indsende kassebeholdningen til Centralkassen i Flensborg og det påses, at denne ordre bliver efterlevet.
• I Højer har regeringskommissionen for hertugdømmet Slesvig indsat tre embedsmænd, nemlig advokat Detlefsen som herredsfoged, kontrollør Hinrichsen som oppebørskontrollør og apoteker Nagel som postekspedient.

 

Man ønskede en skarpere dansk kurs

Drøhse blev således både borgmester, by-skriver og politimester i Tønder. Men det var dog kun i få måneder. Man ønskede en skarpere dansk kurs. Derfor måtte han atter træde tilbage.

Men man må nok også lige tage i betragtning, at han på det tidspunkt var 70 år og både legemligt og åndeligt svækket. Han ansøgte om at få sit herredsfogedembede igen. Det blev dog et afslag.

 

Drøhse i økonomiske vanskeligheder

Det blev dog pålagt ham en årlig pension på 850 rigsdaler. Det var en sum, der utvivlsomt har været meget kærkomment. Økonomiske sorger havde kastet en skygge over hjemmet.

Selv i kniplingskræmmer Wulffs dagbog under datoen 22.11.1848 fandt vi en bemærkning:

• Samtale med Mathiesen (Højer) angående den stakkels Drøhse, men han vil desværre ved enkelt mand ej være at hjælpe, hans gæld er stor, tilbød at tage andel, såfremt Mathiesen og Nagel kunne virke til sand gavn for ham. Hvor er denne mand, berøvet sit embede og levebrød i sin alderdomsdage dog så meget at beklage og er alene konen skyld i hendes trange kår som i sit med børnenes.

I 1851 afstod han sine tre ejendomme i Slesvig, og kort efter solgte han sit beboelseshus i Tønder, der lå, hvor nu ejendommen Vestergade 23 findes.

 

Et takkebrev til kongen

Han skrev også en takkeskrivelse til kongen for den pension. Det var i maj 1855:

• Min stilling var i denne senere tid så sørgelig, så nedtrykt og bedrøvelig, så jeg slet ikke vidste udvej, hvordan der skulle hjælpes mig. Da kom i dag den oplivende glæde om hjælp gennem allerhøjeste nåde og barmhjertighed. I dybeste ydmyghed og indre hengivenhed bringer jeg min allerunderdanigste tak.

 

I Tønder blev de nationale skillelinjer trukket op

Drøhse var altid loyal over for kongen. Han var pligtopfyldende og fulgte ikke Slesvig – Holstenernes retning. Men han sluttede sig heller ikke til den danske folkebevægelse. Han ønskede en stille, fredelig udvikling i landsdelen.

Men den udvikling herskede ikke i Tønder. Her blev de nationale skillelinjer i den grad trukket op.

 

Boghandler Drøhse

Friedrich Wilhelm nedsatte sig som allerede nævnt som boghandler i 1853. I den forbindelse udsendte han en skrivelse, hvori han bl.a. skriver:

• Dels op grund af, der her på stedet ingen ordentlig boghandel eksisterer, dels også for at udbrede danske bøger her i omegnen, som desværre endnu her ikke meget har fundet sted, håber jeg ved en anstrengt virksomhed og minde personlige bekendtskaber at erhverve mig en betydelig virkekreds.

 

En virksomhed med mange gøremål

I tidens løb fik han udviklet en virksomhed, der beskæftigede sig med bog og papir, kunst og musikhandel, trykkeri, bogbinderi, lejebibliotek og forlagsvirksomhed.

Han forsøgte at genoplive Vestslesvigsk Tidende, hvis der kunne skaffes 300 abonnenter. Det lykkedes dog ikke. Men derimod udgav han fra 1867 og hvert følgende år en almanak, der blev yndet folkelæsning i mange hjem. Denne almanak udkom gennem mere end 40 år.

Det var dog først i 1859 at han erhvervede den smukke barokbygning. I denne smukke bygning oprettede han som nævnt i årenes løb et trykkeri. Herfra udkom der i årenes løb mange publikationer. Blandt andet fik han genoptrykt det gamle Myers landkort over Nordfrisland.

I 1858 etablerede han også sammen med J.J. Capriani en boghandel i Aabenraa men makkerskabet op hørte allerede året efter. Også på Sild fik han etableret en filial.

 

I 1897 overtog sønnen Friederich virksomheden

I 1897 dør han og sønnen Friedrich Drøhse overtager virksomheden. I 1903 fejres der 40-års fødselsdag for virksomheden

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Tønder (se liste)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Kr. Iversen: Kniplingskræmmer Jens Wulffs dagbog
• Bevaringsværdige huse i Tønder (1980)
• Macksprang: Tønder gennem tiderne (1943)
• Ludwig Andreasen: Bürger- und Einwohnerbuchder Stadt Tondern bis 1869

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1,975 artikler
• Under Tønder finder du 315 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
• Under Sønderjylland finder du 243 artikler

 

• Ned med de dansksindede
• Tønder-egnen 1814 – 1858 (1-2) (b)
• Tønder 1864
• Sprogkampen i Tønder 1851-1864
• Fysikus Ulrik 1-2
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Soldat i Tønder 1851
• Unødvendige krige? Og mange andre