Støvlet Cathrine og en jagthytte i Utterslev

Vi har lige haft en historie om Blågården og om kongens muntre liv. En af dem, som kongen muntrede sig med var Støvlet Cathrine (Katrine). Yrsa Holm har sendt os en historie, der også handler om hende og kongens jagthytte. Vi har kigget i vores bøger og arkiver for at finde ud af Støvlet Cathrines liv og levned. Ikke overraskende er forfattere og historikere uenige. Men vi forsøger, at kigge på de forskellige optegnelser. Hun havde stor indflydelse på Christian den Syvende. Ministre var bange for, at denne indflydelse var for stor. Ude i Utterslev blev der bygget en jagthytte, der nærmest fungerede som lysthus. Her kunne kongen muntre sig med andre fruentimmere. Men ifølge Struensee, så glemte han aldrig Støvlet Cathrine.

Jagthytte var nærmest et lysthus

Vi har skrevet et par artikler om Blågården, og her optræder Støvlet Cathrine som en vigtig del af historien. Og det har fået Yrsa Holm til at reagere. Hun er meget interesseret i Utterslevs historie, og har sendt os en artikel, som vi har fået lov til at sakse i.

Lige midt på ”Utterslev Torv” ligger i dag det lille hyggelige børnekulturhus ”Sokkelundlille”. Huset er et stykke historie med 200 år gammel bindingsværksarkitektur, som er fyldt med kringlekroge.

Huset var den oprindelige Kongelige Jagthytte. Men egentlig blev den kaldt ”Horehus” for den sindssyge Kong Christian den Syvende. Da huset blev bygget i 1770 var dets formål, at være jagthytte for Kong Christian den Syvende. Kongen havde på det tidspunkt og indtil 1857 eneret til jagt i Utterslev Mose.

Som jagthytte blev det nok ikke brugt. Jagt var nu ikke lige hans hobby, men det var derimod offentlige fruentimmer. Så lysthus havde nok været et bedre navn.

Da Blågården blev ramponeret

Sammen med den prostituerede Anne Cathrine Benthagen – ”Støvlet Cathrine” turnerede den unge konge rundt på byens værtshuse, bordeller. Som vi tidligere har skrevet så fik kongen via en mellemmand erhvervet Blågården. Her fik Støvlet Cathrine og hendes slæng ramponeret det hele. Og her måtte Rahbek tage slottet tilbage.

Det hedder sig, at det var Struensee, der fik fyret denne mellemmand, og sendt Støvlet Cathrine til Altona. Og det skulle netop have været i 1770. Men noget tyder på, at lystighederne fortsatte ude i ”jagthytten” i Utterslev.

Hun blev sat i pleje

Støvlet Cathrine kom til verden den 12. august 1745, som uægte barn af Prins George af Bayern. Når en adelsmand på den tid kom galt af sted, fik han giftet pigen med en soldat fra sin egen hær mod et kontant vederlag. Dette var også tilfældet med Prinsens soldat, Johan Ernst Benthagen, hvis navn Anne Cathrine fik.

Faderen var chef for det sjællandske regiment og elskerinden hed Anna Marie Schrøder

Hun blev sat i pleje hos en oberst i København mod betaling af Prinsen. Men da Prins George døde stopper pengene til obersten. Prisen var en rigsdaler om ugen.

Obersten blev forflyttet

 Allerede her er der forskellige tolkninger af historien. Denne oberst er den velhavende Christopher Frederik Ingenhaven. Hun bliver som 3-årig sendt tilbage til sin mor og stedfar. Men en anden kilde fortæller, at der blev overført en større sum til obersten. Her blev Anne Cathrine opdraget med oberstens datter. I 1753 blev obersten forflyttet til Jylland, og først da kom hun i moderens varetægt.

Moderen fremstillede halvstøvler

Hendes stedfar reparerede de halvstøvler(støvletter) som militæret brugte. Også her er kilderne forskellige. For stedfaderen har hun næppe kendt meget til. Hans regiment lå i provinsen og i 1762 rømmede han og forsvandt. Det var moderen, der fabrikerede halvstøvler (støvletter). Anne Cathrine leverede støvlerne til byens officerer. Dette skaffede hende tilnavnet ”Støvlet-Cathrine”.

Ved at gå på disse ærinder blev hun måske første gang bragt på afveje. Men kan det nu passe. Hun var temmelig ung.

Flere gjorde kur til hende

Og som ganske ung havde hun også sin gang på teatret. Hun blev elskerinde til flere som almindelig skøge.

Nogle retsakter fra 1761 viser, at hun tidligt har været genstand for opmærksomhed idet den prøjsiske gesandts tjener da, efter at have gjort kur til Støvlet-Cathrine blev maltrakteret i hendes hjem af en grenadier.

P. Fr. Suhm karakteriserede hende dengang som:

–  Hun havde været tilfals for alle, og var ei kiøn, men velvoxet, raffineret, dristig og uinteresseret

Kendt i hofkliker

Hun var åbenbart statist på teatret, men blev derefter en engelsk gesandts elskerinde. Han havde set hendes kvindelige kvaliteter.

Men forbindelsen varede ganske kort. Dette skaffede hende tilnavnet ”Mylady” under hvilken hun var bedst kendt i tidens hofkliker. Og det var grev C.C. Danneskjold-Laurvigen der i efteråret 1767 satte hende i forbindelse med Christian den Syvende.

Nu var der også nogle, der mente, at det var kongens ”forlystelseschef” Greve Conrad Holck, der førte Støvlet Cathrine sammen med kongen.

Ifølge E.S.F. Reverdil var hun “den ”østrigske gesandts højst utro elskerinde”. Men hun skulle ifølge den samme kilde også have ernæret sig som skøge.

Hun havde stor indflydelse på kongen

Det er grund til at tro, at hun ligesom kongen havde stærke masochistiske tilbøjeligheder. Der har næppe eksisteret en sædvanlig elskovsforbindelse mellem dem. Hun opnåede meget stor indflydelse på majestæten, da hun i særlig grad evnede at tilfredsstille hans sære tilbøjeligheder.

 Men de turede sammen byen rundt om natten. De øvede hærværk og vold især mod bordellerne og deres beboere. Det var ingen hemmelighed, at kongen selv var en af de værste. Han truede den offentlige ro og orden.

Ja man sagde, at de alle var forklædte og Anna Cathrine gik i mandsklæder. De smadrede systematisk alt inventaret og tæskede alfonser, som skyldte hende penge eller andre prostituerede, som havde behandlet hende dårligt. Når dette var overstået smed hun forklædningen for at være sikker på at vise, hvad det skete.

Adskillige Horehuse blev ruineret

Kongen gav Anna Cathrine en lejlighed på Vandkunsten, hvor han ofte opsøgte hende. Genboerne overfor kunne se dem ligge nøgne sammen på gulvet.

Jo kancelli – embedsmanden B.W. Luxdorph udtrykte sig meget kryptisk i sin hemmelige dagbog:

• Adskillige Horehuse bliver ruinerede af ubekendte Personer

De turede rundt på Københavns værtshuse, hvor de smadrede inventar, drak sig fulde og begik alle slags optøjer. Måske var det her kongen afreagerede for de intriger og ydmygelser, han var udsat for ved hoffet.

Hun ville gerne præsenteres i hoffet

Nogle mener, at det var Støvlet-Cathrine, der var årsag til, at kabinetssekretæren Élie Reverdil blev fyret, mens andre mener, at det var Grev Holck og Caspar von Saldern.

Hun pressede på at blive introduceret på hoffet. Holck skaffede hende adgang til en af Hofteatrets forestillinger, hvor hun blev anvist plads i logen over for dronningen. Til amen forargelse,

Ligeledes opnåede Cathrine at komme med til maskebal på slottet. Der opstod rygter om at kongen ville ophøje hende til adelsstanden under navnet Bevernskjold og gøre sit forhold til hende officielt.

Støvlet – Cathrine blev forvist

 Enkedronning Juliane Marie pressede på for at få en underskrift af kongen, så hun kunne blive landsforvist. Man frygtede hendes stærke indflydelse over for kongen. Men der var nu nogle andre, der frygtede, at Støvlet – Cathrine kunne få politisk indflydelse. Og det var faktisk dem, der greb ind. Og disse var den robuste H.C. Schimmelmann, der sammen med C. von Saldern tvang kongen til at udstede en forvisningsordre.

Allerede den 6.1. 1768 blev hun transporteret bort. Det er påstået, at det var til tugthuset i Hamborg. Efter gentagende bønner blev hun overført til Neumünster. Men det kan hvis ikke have sin rigtighed.

Hun blev sendt til tugt- og spindehuset i Wandsbæk ved Holsten i 1768. Men Struensee får hende løsladt i 1770. Ja i nogle historier, så er det ham, der få hende sendt ud af landet. Hun får tildelt pension på 500 rigsdaler og får besked på ikke at vise sig i hovedstaden.

Hun havde efter sigende ”en ærbar kone” til hendes opvartning og fik vin til maden.

Kilder beretter, at det var Caroline Mathilde der fik hende løsladt, men det står næppe til troende. Løsladelsen har dog næppe kunnet lade sig gøre uden dronningens ønske.

Hun forsøger at få adgang til kongen

Under Hoffets ophold på slottet Traventhal i Holsten, forsøgte Cathrine at få adgang til kongen. Forklædt som mand gik hun til slottet, hvor hun præsenterede sig for hoftjenerne som ”Monsieur de Brockdorf”. Hun fik hjælp af løberen, Andreas Hjort. Hun blev dog genkendt, inden hun nåede at se kongen.

En trussel mod hoffet

Længe anså man Støvlet-Cathrine som en trussel mod hoffet. Endnu i 1774 skriver A.P. Bernstorff:

• Man vover end ikke at nævne hende for kongen som stadig omfatter hende med en slags interesse, selv når han synes helt fraværende.

Hvis du læser vores artikel om Caspar von Saldern, så kan du få et indtryk af de kaotiske forhold, der var i hoffet dengang.

Et hus i Sorø

Ja og så siges der, at kongen senere købte et hus til hende på Slagelsevej 63 i Sorø. Huset hed oprindeligt ”Gammel Sølyst” Men navnet blev ændret til ”Støvlet-Cathrines Hus”, da hun overtog huset.

Der stod altid en karet parat

Kongen og hans soldekammerater turede videre i mange år. De var altid parat til et slagsmål selv med ordensmagten. Kongen sloges med vægterne i København, hvor han ind imellem også selv fik bank.

Han gik i lag med de værste fruentimmere. Dem ville han gerne have med op på Københavns Slot. Men her satte man grænser. Derfor stod der altid en karet klar, der skulle køre pigerne ud til den nye jagthytte i Utterslev. Her kunne kongen boltre sig med sine rendestensluddere.

Alle vidste det i Utterslev

Hvad der foregik dengang i 1770erne vidste alle selvfølgelig i Utterslev landsby. De kunne jo se dem, der kom til huset. Bag på huset i bindingsværket er der malet en inskription:

• Fiskefang og fuglesang, øltrang og nattesang, billedpragt og skøgejagt haver mange ødelagt.

Struensee stoppede alle breve

Efter statskuppet i 1772 skrev hun et langt brev til kongen, hvor hun ønskede ham tillykke med hans (formodet) genvundne frihed og tilføjede, at hun havde skrevet flere gange tidligere. Struensee havde formentlig ikke ladet kongen se brevene.

Hun anmodede også om, at hendes ægtefælde måtte blive tildelt et lille embede som postmester. Da hun ikke fik svar, forlod hun sin mand kort tid efter og tog ophold i Kiel.

Kongen længtes efter hende

Struensee sad i varetægt i 1772. Her nedskrev han nogle erindringer. Her omtaler han en kvinde ved navn de la Roquer, som kongen i sin vildelse havde talt om:

• Han omtaler hende som en stor, kraftig og stærk, mere en mand end en kvinde, hun har store hænder, er liderlig, udsvævende og fordrukken. Han fortæller om sin drømmekvinde, at han løber omkring i gaderne med hende, lader sig slå af hende og drikker sig fuld sammen med hende.

Gift to gange

Og hvad nu med Støvlet-Cathrine. Hun blev gift første gang i 1770 med advokat ved landsretten, senere toldinspektør i Nysted, Conrad Ditlev Reinhard Maés. Hun blev skilt og gift anden gang den 22.12.1785 i Plön med musiker og fiskermester Heinrich Schweder.

Hun døde den 25. august i Plön.

Hun boede ikke i Kongens Lyngby

En overlevering vil vide, at hun boede i Bondebyen i Kongens Lyngby i Støvlet – Cathrines hus. Men dette forbliver en myte. Som skrevet døde hun i 1805. Og huset i Bondebyen er først opført i 1808. Der er heller ikke nogen dokumentation for, at hun nogensinde skulle have opholdt sig i Lyngby.

En brand i den tidligere jagthytte

I 1890 erne var der brand i den tidligere jagthytte i Utterslev, og derefter købte grosserer Ludwig Emilius Thrane stedet. Han om – og nybyggede huset i slutningen af 1890’erne og lagde derved stilen for det nuværende Sokkelundlille.

Efter branden fandt man en indmuret sten med årstallet 1770.

Thrane brugte huset til at udstille sine krigsgenstande og med en mindre entre kunne man komme ind og se alle herligheder. Efter sigende skal Thrane også have indrettet en bondestue fra Ledøje fra 1794 i huset. Han døde i 1911, og på det tidspunkt blev det kaldt Thranes Hus.

Børnekulturhus

Det var også engang posthus i ”Villa Sokkelund”. Det var hans kone, fra hans anden ægteskab Laura Sofie Ceciillie Petersen, der havde fået tilladelse til drive posthus fra 1919 – 1929.

Huset blev overtaget af Københavns Kommune og siden har huset haft mange funktioner bl.a. blev det benyttet af beboelse. Den sidste beboer fraflyttede i begyndelse af 1990’erne. Det er Svend Olsen fra Brønshøj, der har genopdaget historien. Huset er renoveret flere gange. Nu fungerer det som ”Børnekulturhus”.

Kilde:

• Yrsa Holm
• Svend Olsen
• www.denstoredanske.dk
• www.kvinfo.dk
• Reverdil: Struensee og hoffet i København
• Sven Cedergreen Bech: Struensee og hans tid
• Bo Bramsen: København før og nu ”Gammelhavn og Frederiksholm”.
• Henning Dehn Nielsen: Danmarks konger og regenter
• Ulrik Langern: Den afmægtige – en biografi om Christian 7.
• Caspar von Saldern – hvem var han? (Artikel på www.dengang.dk)

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk finder du i alt 1.373 artikel herunder:

• Caspar von Saldern – hvem var han?
• Slottet med det blå tag
• Blågården – på en anden måde