Sport – dengang i Tønder

Onkel Martin jysk mester i kuglestød. Egen klub på Lærkevej. Så fik vi professionelt besøg. Hvem skød målet på stadion? En advarsel fra dommeren. Publikum blev udvist i Tinglev. Blodige sportskampe på Lærkevej. Tondern Fussballklub fra 1913. Ros til stadion for enden af Lærkevej. Man kunne få varm vand i bruseren. Så kom der en international fodboldklub og derefter Tønder Boldklub. Der kom forslag til nyt idrætsanlæg, og så blev Samvirkende Idrætsforeninger dannet. Det tog lang tid med Tønderhal 1, og langt hurtigere med hal 2 og 3. En ny svømmehal fik Tønder også. Henning Enoksen sørgede lige for en masse oprykninger. Og det er sandelig blevet skrålet i hallerne.

 

Onkel, jysk mester i kuglestød

Vi havde for enden af Lærkevej et stort stadion. Her kom vi ret tit. Vi snød os ind, for at se fodbold. Vi vidste godt, hvor der var bedst, og hvor vi ikke blev set. Det var på dette stadion, at min onkel Martin blev jysk mester i kuglestød.

 

Egen klub på Lærkevej

Men det var også her, at vi skulle løbe 10 kilometer. Og det er godt nok kedeligt på en bane, hvor der bare går rundt og rundt. Men det forlangte vores træner, Kjeld Tychsen, at vi skulle. Jo, det var dengang, vi havde en klub på Lærkevej. Vi fik vores egen bane ude ved Tved Plantage, da det gamle stadion blev revet ned.

Ja vi spillede også mod nogle af de andre gader i Tønder og engang mod en pigeklub, der gjorde ophold på vandrehjemmet i Ryttervej.

Det var dengang også med John og Allan, som hvis nok også kom til at spille på Tønders førstehold.

 

Et professionelt besøg

Engang stoppede to smarte sportsvogne ude på Nordre Landevej. Det var stjerner fra Hamburger SV, der var på vej til Rømø, som lige fik et kvarter sammen med.

Men her nåede man da at se ens far spille fodbold i en firmaturnering. Han stillede op for murerne, men det var hvis ikke en hel kamp. Han lod sig udskifte. Det var også vi fra Lærkevej kunne se de store helikoptere lande på det gamle stadion. Og det var her vi gik til Skoleidrætsstævne.

 

Hvem skød målet?

Men det var stort, da det nye anlæg var færdig. Her måtte vi som drenge-spillere bruge hovedbanen den ene gang. Vi vandt over Møgeltønder. 1 – 0. Og hvem skød målet? Det var hjørnespark til os, den ramte mig på låret og gik i mål. Det var stort. Og så kunne man følge Per Keller, der ofte rapporterede om kampe til Jyske eller var det Vestkysten. Og her berettede hans om målscorer. Men det kom hvis aldrig i avisen.

 

En advarsel fra dommeren

Det var dengang, der altid var sat spillelister op i et skab i Storegade. Så hver gang, der skulle spilles, kørte man så op for at se om, man var på holdet. Det var jeg også dengang vi skulle spille udenbys mod Niebüll. Til træning havde jeg sat bolden i mål med et frispark langt ude fra. Og da der så var frispark til os langt ude fra mod Niebüll blev jeg sat til at sparke. Men ak, fodboldstøvlerne var ikke bundet ordentlig. Bolden røg langt ved siden af. Og så indkasserede jeg en advarsel fra dommeren, da den ene fodboldstøvle røg af. Vi tabte kampen 1-0. Men var da alligevel stolte. Tænk, vi havde været i udlandet og tabte kun meget knebent.

Det var ikke stort dengang, da vi tabte 14 – 0 til Daler til drengestævne. Men vi var enige om, at de stillede med et forkert hold, hvor spillerne var alt for gamle. Nu var min sportslige karriere i Tønder nu ikke ret gloværdig. Jeg havde ”byplads”, der skulle passes. Og det harmonerede ikke rigtig med træningstiderne.

 

Publikum blev udvist

Det var hvis nok på den gamle bane, at vi så Basse score det ene mål efter det andet. Han havde været eller blev professionel i Morton i Skotland. Og så var det Henning Enoksen, der skød det ene frisparksmål efter det andet. Jo vi skreget også hæse til diverse kampe.

Og til en oprykningskamp i Tinglev viste dommeren os helt ud af stadion. Han mente ikke, at vi skulle have lov til at overvære kampen. Vi havde nok ikke opført os eksemplarisk. På vejen hjem punkterede bussen også. Så det var bare optur.

Engang kørte vi helt til Ikast til pokalkamp. Ja i dag hedder det F.C. Midtjylland.

Og stort var det også, at vi til træning engang fik besøg af Ulrik Lefevre.

 

Blodige sportskampe

Lillebror dyrkede håndbold, og ro af mine andre brødre gik til roning. Men derhjemme på Lærkevej spillede vi også hockey med en eller anden ubeskrivelig stok. Ofte endte med slagsmål, så sådan en ”Sportskamp” kunne godt ende blodigt. Over hos Cadovius ved p – pladsen og cykelskurene spillede vi fodbold. Ved indgangen til fabrikken spillede vi badminton. Og da der var bilfri søndag havde vi lærkevej – mesterskaber i rulleskøjter. Og hvem tror i så, der vandt?

Ja egentlig dyrkede vi meget sport dengang. Ingolf og jeg cyklede både til Rømø og til Aabenraa.

 

Tondern Fussballklub von 1913

Her på siden har vi tidligere fokuseret på de tyske sportsklubber i Tønder. Der har været spillet fodbold i Tønder siden 1865. Men den første egentlige fodboldklub var Tondern Fussballklub von 1913. Jo, når man nu havde fået et moderne idrætsanlæg med egen sportscafe, så måtte man da også have en fodboldklub.

Det var et ret så moderne anlæg, man fik dengang i 1912 med såvel boldbaner som atletikbaner.

 

Ros til stadionet for enden af Lærkevej

Formanden for Jydsk Atletik Forbund, redaktør Ritto, Århus besøgte Tønder med et atletikhold kort efter indvielsen. Han skrev således:

 

• 7 kørte vi til idrætspladsen, og her fik vi den største og glædeligste overraskelse på hele turen. Vi havde ventet en mark, hvor der var gravet et hul til at springe i og måske til nød nogle kridtstreger til at markere banerne med.
• I stedet for dette fandt vi en mægtig stor idrætsplads med et stort og flot idrætshus, som samtidig benyttedes til tribune ved siden af en nydelig lillerestauration, med servering uden for på en stor terrasse. Med de vidunderlige forhold, som her er til stede, bør der hurtigst muligt tages fat på atletiksporten.
• Med kun en lille smule modernisering af den plads, de har for hånden, vil de opnå at få det smukkeste stadion, som ikke nogen provinsby i Jylland kan måle sig.

 

Man kunne få varm vand i bruseren

Sports Cafeen gik i starten i forpagtning blandt interesserede i byen. Men senere fik forpagteren også tilsynsførende på hele stadion. I omklædningsrummet var der brusere. Ønskede man varmt vand kunne man putte penge i gasautomaten.

Og Tønders første kamp blev vundet 3-1 mod Bredebro. Kampen blev under meget mystiske forhold stoppet en halv time før ordinær spilletid.

Ugen efter blev det til 4-0 mod Løgumkloster. Og først nu fik man adgang til det flotte stadion. Man fik anskaffet to transportable jernmål. Men uha, det blev til et 9-1 nederlag til Skærbæk. Men 1913 og 1914 oplevede man masser af succes. Men pludselig satte krigen en stopper for aktiviteter og eksistens.

 

En international fodboldklub

Men i Cafe Skau i Richtsensgade stiftede man den 17. maj 1920 Internationale Fussball-Club 1920 med statsbetjent V. Arndal som formand. Meningen var at både den danske og den tyske ungdom skulle samles i klubben. Men også de engelske soldater, der førte tilsyn med grænseændringerne blev udført i fred og ro.

Den rent tyske ”Kaufmännischer Turnverein havde taget fodbold på programmet. Den første kamp mellem de to hold endte med en sejr på 14 – 1 til IFC.

 

Tønder Boldklub

Der kom flere og flere danske embedsmænd til byen, og englænderne rejste efterhånden, så i april 1921 tog man navneforandring til Tønder Boldklub. Det første år var der kun få kampe. Men tænk engang i 1922 spillede Tønder Boldklub mod Valby Boldklub.

Bogtrykker Th. Laursen forstod at samle byens efterhånden tre fodboldklubber i ”Forenede Boldklubber”. Det blev i 1939 til Tønder Sportsforening. Senere kom andre foreninger til, så efterhånden blev foreningen en paraplyorganisation for atletik, fodbold, håndbold, gymnastik.

 

Forslag til nyt idrætsanlæg

I tiden under besættelsen kom der ønsker frem om forbedringer af forskellige idrætsgrene i Tønder. Byrådet bevilligede penge til et skitseprojekt. Der var tre muligheder. Man kunne udvide den eksisterende sportsplads ved Ribe Landevej. Man kunne placere et idrætsanlæg, som blev placeret i den sydvestlige del af byen eller ved den tidligere markedsplads ved Sønderport. Man blev hurtig enige om den sidste mulighed.

Den mulighed mente de sidste forpagtere på Ribe Landevej, Claus og Gine Johansen dog ikke om. De udtalte:

 

• Den største fejl, de kloge hoveder hat gjort med det nye stadion, er placeringen på det bløde og plørede område. Hvor det skal ligge, vil man aldrig få så gode baner som her. Nej byg alt det nye nord for byen. Det er den vej, byen skal vokse. Der kan det godt regne i 14 dage uden at banerne står under vand.

 

Samvirkende Idrætsforeninger

Ved Sønderport kom man til at råde over 12 ha. Gamle stalde m.m. skulle først rives ned. Skitseplanen omfattede hovedstadion med fodboldbane og atletikbaner, en kastegård og 2 – 3 træningsbaner til fodbold og håndbold. Man tænkte også på at få anlagt 3 stk. tennisbaner samt et cirkelformet areal til diverse idrætsudøvelser, samt folkelige sammenkomster (friluftsforestillinger). Endelig var der planlagt en 200 meter skydebane. På arealet nærmest Sønderport tænkte man på at få opført en idrætshal med tilhørende omklædningsbygning. Hele anlægget var vist udført med nødvendige beplantninger for læ og skabelse af tiltalende omgivelser.

For at få det hele organiseret dannede man SIFT den 7. nov. 1945 på Tønder Statsskole, og det står for Samvirkende idrætsforeninger i Tønder. Formand blev J.P. Knudsen.

 

Det tog lang tid med Tønderhal 1

Friluftsbadet blev taget i brug den 10. juni 1951. Selve stadionanlægget blev taget i brug i efteråret 1953. Men nu gik man for alvor i gang med at kigge på hallen. Foreningerne kunne ikke rigtige blive enige om, hvilken hal, man ønskede.

Udgifterne blev anslået til 600.000 kr. Man havde indsamlet cirka 25.000 kr. fra foreningernes side. Og det var for lidt. Der opstod en krise i indsamlingen. Formanden J.P. Knudsen følte ikke at opbakningen var tilstrækkelig. Han mente desuden at nogle foreninger modarbejdede ham, derfor gik han.

Den nye formand Georg Füchsel kunne i 1957 fortælle, at nu havde man rundet 75.000 kr. i indsamlingen.

Den selvejende institution Tønderhallen blev stiftet den 3. maj 1961. Men først i december 1963 kom der gang i byggeriet af Tønderhal 1. Den 9. januar 1965 blev hallen indviet, men den var nu taget i brug inden, bl.a. til julemesse 1964.

 

Det gik hurtigere med Tønderhal 2

I 1966 begyndte man allerede at tale om endnu en hal. Men det gik dog to år inden man mente, at tiden var moden til endnu en hal. Man havde allerede fremskaffet egenkapital på 300.000 kr. Og Tønder Kommune lovede en garanti på 600.000 kr. til lån i byens banker. De sidste 200.000 kr. skulle man selv skaffe.

Mens man diskuterede forskellige halløsninger kom man i forbindelse med firmaet Cadomus. De kom til at levere deres patenterede elementplader. Selve opførelsen og detailprojekteringen blev overladt til lokale kræfter. Hallen påbegyndtes i forsommeren 1970 og var færdig til ibrugtagelse ved årsskiftet.

Hal 1 og 2 ydede i de kommende år en stor idrætslig støtte til idrætsarbejdet i Tønder. Men nye foreninger kom til, og de ville også gerne have haltimer. I slutningen af 70erne besluttede hallernes ledelse af man ville forsøge at opføre en træningshal i samme størrelse som Tønderhal 1.

 

En ny svømmehal

I årene 1969-70 fremkom de første tanker om en svømmehal. Dengang var vi mange, der havde glæde af Friluftsbadet. Og hvor mange gange, nuppede Fru Snabe os ikke i, at vi havde glemt at tage en bruser, inden vi kom ud fra omklædningsrummet. Sådan var vilkårene. Og hende Fru Snabe glemmer vi ikke bare.

Men Friluftsbadet havde kun åben i få måneder om året. I november 1971 sendte Tønderhallerne en skrivelse til Tønder Kommune, hvori man foreslog at realisere tankerne om en svømmehal i Tønder.

I 1972 blev der dannet et svømmehalsudvalg. Man tog på studieture. Og tanken om et 50 meter bassin opstod. De første overslag løs på 4,1 millioner kroner. Efterhånden kiggede man på 6 forskellige løsninger.

Endelig blev der forelagt en plan for en traditionel svømmehal med 25 meter bassin, et børnebassin og et soppebassin. Det blev så den plan, der nu er udført. Projektet skulle opfattes som totalentreprise med anvendelse af lokale håndværkere i stor udstrækning.

Byggeomkostningerne ville ikke overskride en sum af 3,9 millioner kroner. I begyndelsen af 1977 kom svømmehalsbyggeriet endelig i gang. Den 27. december 1977 var der indvielse af svømmehallen. Ved samme lejlighed afsløredes et vægrelief af maleren Dücke Johansen skænket af Sparekassen Sønderjylland.

 

Tønderhal 3 stod færdig

Økonomien i Tønderhallerne var nu af sådan en karakter, at man ikke behøvede at søge kommunal bistand til Tønderhal 3. Kommunen har kun støttet på den måde, at de har stillet grundarealet til rådighed. Hallen blev opført i løbet af 1979 og indviet 3. november 1979. I anledning af opførelsen af hal 3 blev den lange sidegang langs hal 2 opført, så adgangen til hal 3 kunne ske uden brug af hal 2 som adgangsvej.

Den 31. august 1979 var der nyindvielse af den gamle kantine, der blev udformet som egentlig cafeteria.

I 1982-83 blev der indrettet administrationskontor i midten af den tidligere omklædningsbygning til friluftsbadet.

I 1987-88 fik T.S.F. overdraget lokaler på 1. sal i hal 2 til klublokaler.

 

Henning Enoksen klarede lige oprykninger

I 1959 måtte Førsteholdet i fodbold ned i serie 2, og i 1962 var det så ned i serie 3. I 1965 var det så tilbage til serie 2. Og i 1967 kom Henning Enoksen. Dette betød, at holdet i 1969 rykkede op i serie 1. I 1977 nåede Tønder sandelig 3. division.

 

Der er blevet skrålet mig i Tønderhallerne

I 2003 blev paraplyorganisationen opløst. De fem afdelinger stiftede deres selvstændige foreninger. Og i fodbold gik det ikke ret godt. Bedre gik det, da man sluttede sig sammen med andre klubber i fodbold.

Hvor har vi ofte siddet som tiskuer og råbt og skreget under håndboldkampe. Ja enkelte gange er det også blevet til et par håndboldkampe nede på gulvet. Ja og til afslutningskoncert til Tønderfestivallen har vi skreget os hæse, når der blev sunget:

• Will the Cirkel be unbroken

Det er faktisk godt gået af Tønder med alle disse faciliteter. Vi må så også håbe, at vores håndboldhold bliver i den bedste række.

 

Kilde:

• tsf-fodbold.dk
• Se Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk

• Heimatfest i Tønder 1921 (Det Gamle Stadion)
• Studehandel i Tønder (Sønderport)
• Tønders tyske sportsforeninger