For 7. gang har man så den store ære at optræde for Æ Synnejysk Ambassade på Landbohøjskolen. Det er så 6. februar 2014. Vi giver her en anvisning på, hvad især nybegyndere skal tage sig i agt for, når de påbegynder et rigtigt Sønderjysk Kaffebord. For det man oplever rundt om på de sønderjyske kroer er ikke rigtigt. Måske er udvalget det. Men læs her, hvorfor det ikke er rigtig, og læs her historien bag det berømte kaffebord. Ja tænk engang unge piger i København bruger kaffebordet i deres studium.

 

To skønne piger på besøg

I skrivende stund er problemet, om man nu får del i de herligheder, der skal fortæres nede i salen. Det mest dramatiske, der kan ske, er at I sidder dernede og fortærer, mens jeg skal stå heroppe og se på.

Og se en dag møder to skønne piger op derhjemme. De skal høre om Sønderjysk Kaffebord. Tænk at man studerer sådan noget i København.

 

Det rigtige kaffebord

Og københavnere tror, at når de har været på en eller anden sønderjysk restaurant eller café og oplevet Det Sønderjyske Kaffebord, ja så har de oplevet det ægte sønderjyske kaffebord. Men det har de jo ikke. De oplever jo kun en buffet af en masse kager. De får jo ikke engang mavepine, som os andre. Her burde turistforeningerne i det sønderjyske til at tage sig sammen.

Jo, Søren Ryge var inde på noget af det rigtige, da han besøgte sin barndomsby i Sydslesvig.

 

Sønderjysk kaffebord på Nørrebro

Men tænk, der møder 50 københavnere op, når man en grå søndag morgen holder et foredrag om vores kaffebord på Nørrebro Bibliotek. Og tænk – personalet forsøgte selv at lave det. Se fotos på min hjemmeside. Her kan I forresten også se en masse opskrifter på lyskagelighederne.

 

Har oplevet det rigtige kaffebord

Det er nok ikke mange af de unge sønderjyder i dag, der har prøvet det ægte sønderjyske kaffebord. Det er umoderne, set ud fra den moderne livsform. Og så tager det usædvanlig lang tid, at fremstille den ægte vare.

 

Måske er det med lidt stolthed i stemmen og kunne fortælle, at undertegnede har oplevet det. Som regel foregik det u i æ Kow ve Oma og Opa. Ja helt nøjagtig er det cirka 4 kilometer syd for Højer By ude i Ny Frederiks Kog på 2. Katastrofevej. Det foregik ofte inde i den store stue. Den var aldrig opvarmet.

Vi kom med æ Rutebil fra Tynne. Og så måtte vi ellers gå helt u i æ kow. Min mor var ikke meget for, at skulle over Den Hvide Bro over Vidåen.

 

Motionstur til Slusen

Når kaffebordet var overstået, var der altid indlagt en motionstur ned til Slusen. Og det var faktisk nødvendigt, ellers var det ikke plads til Suppe, Steg og Is om aftenen.

Det kunne så være, at det blev ringet efter Kedde’s Lillebil om aftenen.

Når vi så endelig var kommet hjem til Tønder, ja så måtte vi alle på Lokum. I dagene derefter kunne man faktisk mærke det i maven. Og det var ikke altid lige sjovt i skolen.

 

Også hjemme på Lærkevej i forbindelse med højtider eller familiefester lavede min mor, Sønderjysk Kaffebord. Men det var knap så voldsomt som hos Oma.

 

Nybegyndere – her er symptomerne

For nybegyndere af Det Rigtige Sønderjyske kaffebord, skal vi lige berette om symptomerne.

Du skal huske, at du skal fylde din tallerken til bristepunktet. Alt andet er høfligt.

De hjemmebagte boller(pumler) ligger sådan at undersiden er smurt i smør. En butterdejsagtig krans af wienerbrød skinner lige så kraftig som en sønderjysk rapsmark. Ind i mellem det store indtag, skal man kommunikere. Det foregår ofte med nik og blinkende øjne. Indimellem bliver det dog visket og grinet. Husk på, at din krop ikke fungerer normalt.

 

En tyngde i maven

Nybegynderen vil snart mærke en tyngde i maven. Den går ikke over, for snart vil husmoderens stolthed vise sig. Den første store kage vil snart indfinde sig. Den er pyntet med kirsebær og skåret ud i kilotunge stykker. Husk at selv om din mave siger stop, så er en afvisning en absolut fornærmelse. Det er rigeligt med smør og fløde og andre usunde produkter

 

Åndenød

Talrige smagsoplevelser vil indfinde sig. Snart vil nybegynderen mærke åndenød. Men ned skal det, for snart kommer Napoleonskagen. Snart vil nybegynderens tallerken igen være fyldt med butterdej fyldt men vaniljebudding.

Kroppen vil fyldes for femte eller sjette gang. Man er efterhånden for udmattet til at protestere. En politisk diskussion skal man nok undlade på nuværende tidspunkt.

 

Sveden pibler frem.

 

Smagsløgene vil hyle

Snart vil smagsløgene hyle. Legemet kæmper. Man har det som en forhammer i sin brystkasse. På det tidspunkt er det måske godt med frisk luft. Find en god undskyldning, for man kan ikke bare sådan forlade kaffebordet.

 

Selv om man havde efterladt en tom tallerken, så er den igen fyldt igen. Nøddetærte er den næste kage. Den er lige så tyk som et strygejern og opfedet med smørcreme. Ved siden af, var man blevet færdig. Nu er man bagefter. Og de næste kager er på vej.

 

Åh nej – endnu mere

Bedst som man nu troede, at nu havde man nået enden, så åh nej, så kommer endnu mere. Det er de berømte småkager, sukkerkringler og kyskager. En masse varianter med og uden chokolade. Det er også som om kaffen var blevet stærkere, nærmest som tjære. Og endelig efter adskillige timer, var man færdig. Man vaklede hjemad.

Gangen var anderledes og maven havde det bestemt ikke godt.

Nybegynderen finder ud af, at man skal være i god form for at indtage Det Sønderjyske Kaffebord.

 

Kaffebord i Ballum

Sønderjyderne havde nu også selv problemer med det, hør blot dette digt fra Ballum:

Heæe ska I høe lidt om Synnejysk kaffeboe

De wå hen we Chrisen Pæsensens gammel moe

Hun haj bojn æn masse fremme

De wå et gild, æ alle glemme

 

Først såt vi in æ daule dørens å snagge

Så gik æ døer op tedi anne gemagge

Å vi kåm inn tæ æ boe, mæ manne slaus kach

For gammel Stine Pæsen wå goe te å bach.

 

Te å beynn fik vi pumle mæ et tyk laue smø

Så wå dæ kringel, som dæ sæ hø

Dæ wå chokoladekach å søstekach

Å dæ hel sku vi smach

 

Da wi omsije o æ laukach tau fat

Da wå æ læres Marie sat

Næj vee do nå wa Marie, æ brøetort, ska do da smach

soej Stinne, å gaue hin et ånle styk kach

 

Æn ristort wå dæ å, å en laukach mæ fløje

De wå da godt, de både haj høns å køje

For haj de sku køef åll de kræm te æ kach

Haj dæ nok it wæt manne tebach

 

Ændle nøj vi te æ småkach

Dæ wå hvis syv – åt slaus, Stine åltins bache

Æ kun næsten it få en bi meje neje

Men Stinne soej: “Tai da en Knæpkach, dæn æ it så feje”

 

Te ållesidst kom æ Ingenting

Da wå æ mavskin lich we å spring

Men Stinne gau se it, vi ku smach æt olt.

Æ wunnet mæ, te æ mauskin holdt

 

Så wæn æn it æ suen å rask å ha æn maue så stoe

ska æn it gåe mæ te et synnejysk kaffeboe

Men wæn I ha løjst det heæ, ha I moske dåch løst å lau

Et richte synnejysk kaffeboe, som i gammel dau.

 

Sund og rask og en stor mave

Et fantastisk digt, som slutter af med at konstatere, at såfremt man ikke er sund og rask og har en stor mave, skal man ikke begive sig i lag med Sønderjysk kaffebord. Og læg mærke til, at selv om man var stopmæt, så pressede værtinden på.

 

Ja man siger, at Det Sønderjyske Kaffebord er dansk, men hvis vi er sulten, så tænker maven ikke så meget over, om det er dansk eller tysk. For vi har som sønderjyder gennem generationer spist tysk inspireret mad, tænk bare på grønlangkål, kålpølse, gule ærter og fedt flæsk.

 

Sønderjyske egnsretter eksisterer endnu

Gennem generationer har vi sat tænderne i det lækreste bagværk, store lagkager, boller og småkager i bagt smør.

Vores nationale sindelag, har nu aldrig påvirket os så meget, at vi har nægtet at spise en ret, som enten var dansk eller tysk. Måske er ikke alt, helt sønderjysk, men det bryster sønderjyder sig nu heller ikke over. Men Forsamlingshuset, dilettanten og det efterfølgende kaffebord eksisterer skam stadig. Og takket være sønderjydernes stædighed eksisterer de dejlige egnsretter stadig.

 

Bare det var godt for maven

Jo den gang i min ungdom i Tønder var butikkerne stadig delt i tyske og danske. Sønderjyske håndværkersvende kom hjem inspireret af tyske slagtere. Dette kom til at præge den sønderjyske mad. Og bare det var godt for maven besøgte vi også den tyske bager eller den tyske slagter.

Også de tysksindede elskede Det Sønderjyske Kaffebord.

 

Claus Eskildsen havde uret

I 1937 påstod Claus Eskildsen, at man kunne lave en folkegrænse ved at påvise folks forskellige livsretter. Der sætter jeg nok et spørgsmålstegn. For det tænker maven ikke på, når den bliver fodret. I Sønderjylland mødes dansk, tysk og frisisk madkultur.

Sprog, politik og national identitet har adskilt mennesker, men hvor mad og mennesker har været en samlende faktor.

 

De “maule” kager

Også Det Sønderjyske Kaffebord er i den grad inspireret af den tyske bagekunst. Tænk bare på Herrnhutkager. Det var Herrnhuterne, der kom til Christiansfeld. Kagerne kaldes også Brun maule (mugne). De kan holde sig længe. Og glasuren giver dem et lidt gennemsigtig udseende.

 

Under Første Verdenskrig

Under Første Verdenskrig var man nødt til bruge erstatningskaffe, og erstatningskager. Man kunne vælge mellem tre slags kaffe:

• Den mest ringe bestod af grønne ærter og byg, der blev hårdt brændte
• Lidt bedre var maltkaffe af ren byg.
• Bedst var rugkaffe

 

I byerne spiste man Kålrabikager, der var en pladekage blandet med kartoffelmos, sødet med roesirup, krydret med citronessens – velbekomme.

Man kunne dog nøjes med Krigssnitter. Det var tvebakker, dyppet i mælk, stegt i fedt og serveret med marmelade.

 

Hvorfor syv kager?

Og hvorfor skal det nu være mindst syv af hver? Jo, det er fordi, det er noget symbolsk i det. Der var syv tidsaldre, syv dødssynder, syv bønner, syv stjerner, syv ånder, syv engle, syv plager. Ja skabelsen havde syv dage. Jesu sagde syv ord på korset. Snehvide havde syv små dværge. Der var syvmile – støvler og meget mere.

 

Djævlens værk

Kaffen kom til Europa i 1615. Halvtreds år efter blev det hofdrik. De bedre stillede tog imod drikken som deres egen. Men bondestanden tog også imod den. I 1773 importerede man 6 ton kaffe. Men det chokerede handelsministeren. I 1783 fik bønderne forbud mod at drikke kaffen. De lavere klasser skulle nødig få de riges vaner. De skulle bare holde sig til øl og brændevin.

Præsterne anså kaffen som Djævlens Værk. De opfordrede paven til at forbyde den. Men da han havde smagt på den, endte det med, at han gav den sin velsignelse. Og i 1799 fik alle lov til at drikke kaffe i Danmark.

 

Fælles kaffespisning

Egentlige kaffegilder var nok først almindelige efter tre – års krigen. Fra det tidspunkt blev kaffestel også almindelig.

Kaffepunch blev erstattet af den fælles kaffespisning. Det skyldes de prøjsiske myndigheders manglende vilje til at give de dansksindede, spiritusbevilling. Frem til 1920 fremstod Det Sønderjyske kaffebord, som specielt dansk.

 

De æder kager og kager

Som regel var det en tysk gendarm, der overværede møderne under det prøjsiske styre. En af dem sagde engang:

Disse danskere æder kager og kager. Derfor kan de aldrig klare sig. Vi tyske holder os til grog. Det giver varme og styrke.

 

De første kogebøger

Den første kogebog udkom i 1740, den hed En lidet proberet koge – bage – og syltebog. En mere varieret opskriftssamling udkom i Sønderjylland i 1838: Prachtiches Kochbuch. Men den første rigtige Sønderjyske Kogebog blev udgivet i Sønderborg i 1830. Den hed:

 Freundlicher Rat an junge Mädchen bei ihrem Antritt ins bürgerliche Leben nebst einer Anweisung einige gebräulichen Gerichte zu bereiten.

Nu var det ikke lige den kogebog, som min mor brugte. Hun har siden sin skoletid samlet opskrifter, og sirligt skrevet dem ind i en bog med gotisk skrift. Mange af opskrifterne var hemmelige og gik i familiearv. Sikkert også i min familie. Men jeg har løftet sløret og gengivet masser af opskrifterne på min side.

 

De første kager i lerform

Kagebageri blev først rigtig udbredt efter 1860. De første kager var i lerform så som søsterkage, mandelkage, risengryntærte og forskellige buddinger, der ofte blev serveret som desserter. Kringler var ikke ret almindelige og småkageudvalget begrænsede sig til forskellige slags tvebakker og pebernødder. De var robuste robuste, og kun bages bunden af bageovnen, når brødbagningen var overstået. Kager som vafler, krumkager og goeraj kunne bages i kagejern i det åbne ildsted. Disse kagetyper var allerede udbredt fra 1600 – tallet.

 

I midten af 1870erne startede en omfattende produktion af kaffestel. sidetallerkner og forskellige kagefade.

 

Pludselig under tysk herredømme

Efter nederlaget i 1864 blev omkring 175.000 sønderjyder med en pennestrøg indlemmet under prøjserne, og som statsborgere i Det Tyske kejserrige, som blev proklameret i 1871.

De tyske myndigheder straffede dem, der gav tilladelse til, at de dansksindede kunne holde deres møder.

 

Man blev nødt til at bygge egne forsamlingshuse. Og det Sønderjyske Kaffebord blev rigtig udbredt under Den Blå Sangbog. Foredragsholderne kom ofte fra nord for Kongeåen. de kunne tage hjem og berette om de overdådige kaffeborde.

 

I 1914 var der bygget 50 forsamlingshuse, hvor man kunne samles. Foreningsliv og forsamlingshuse gjorde de dansksindede slesvigere til danske sønderjyder. Nord fra støttede man massivt disse initiativer.

 

Det styrkede kampånden

I forsamlingshusene havde man brug for at stå sammen mod den prøjsiske overmagt. Der blev sunget fædrelandssange, også de forbudte, når gendarmen ikke var til stede. Det styrkede kampånden og fællesskabsfølelsen.

Disse møder pinte magthaverne. Man prøvede på alle måder, at forhindre møderne. Her opstod rammerne for Det Sønderjyske Kaffebord.

Foredragsholderen skulle have ro til at tale, samt have tilhørernes fulde opmærksomhed, før fadene atter begyndte at vandre.

 

Man skulle rose husmoderen

Husmoderen forventede, at man roste hendes kaffebord. Derfor var det værdsat at gæsterne forblev ædru. På forsamlingshusene gav prøjserne heller ikke tilladelse til spiritus. Derfor udviklede Det Sønderjyske kaffebord sig kun til at indeholde en eller to kaffepunch.

 

Ude på landet udviklede kaffebordet sig. Når naboerne kom på besøg, skulle man helst overgå dem i antallet af småkager og lagkager. Så havde man noget at snakke om i landsbyen de næste par måneder.

 

Fem lagkager i Aventoft

Niels Bøgh Andersen har skrevet den pragtfulde bog Fiskersøn fra Aventoft. Her beskriver han de specielle forhold i den lille grænseby omkring år 1900. Lige før Første Verdenskrig var det normalt med nabogilder:

 Ved disse gilder skulle man overtrumfe hinanden. Da naboen havde serveret 4 lagkager ved sidste gilde, var min mor nødt til at dække op med fem. Selv om konerne i landsbyen var gode venner i det daglige, gjaldt det om, at erklære lagkagerne mislykkede, når én spenderede en lagkage mere, end de andre plejede.

Jeg kan huske, at min mor næsten fik hysterisk anfald og sammenbrud, da nabokonen, hendes gode veninde, kom med bemærkningen: “Ja det wå da fem lagtort, men den jæn sku man ha en øjs te å hug “i stykke”. (Ja det var da godt nok fem lagkager, men ved den ene skulle man godt nok have en økse, for at hugge den i stykker). Den slags tog mor sig uendelig nær.

Man kunne også finde på, at sige:

 Det wåe en goe fest, men det wå kun ot slaus bækkenør (Det var en god fest, men der var kun otte slags småkager).

 

Masser af råvarer

På de middelstore gårde, hvor der var tilstrækkelig med dyre råvarer som æg og fløde, og nok af arbejdskraft udviklede kaffebordet sig. Men det var kun på landet at kunstarten bredte sig. Borgerskabet inde i byen, mente at man fråsede med kaffebordet. Og arbejderne inde i byen havde slet ikke råd til det.

Når der var møder på forsamlingshuset tog man kagerne med. Jo flere man havde des længere kunne foredragsholderen blive.

 

Kirche, Küche und Kinder

Bordene gav indtryk af stor opfindsomhed, overdådighed og variation.

En forklaring på denne kreation, skyldtes at kvinderne ingen stemmeret havde. De havde heller ingen ret til at være medlem af en forening før 1918 i Det Tyske Kejserrige. Kvinderne måtte indskrænke sig til den prøjsiske filosofi,

Kirche, Küche und Kinder.

 

Der var større udvalg, at finde i Løjt end i Sønderborg. Og når sønderjyder skulle til kaffebord i Det Gamle Land blev de skuffede, for udvalget var ikke nær så stort dom i Sønderjylland.

 

Stopkager

Kaffebordet indledes med boller (pumle) og kringle eller måske en søsterkage. Det var de såkaldte stop – kager. De indeholder masser af fedtstoffer. Festkringle og vandkringle fulgte. Det var de magre skærekager, plade – og formkagers tur. Ja, og så de tørre tærter.

 

Ja man siger, at det hedder Stopkager, for at afføde de sultne karle på gårdene. De var nemlig altid sultne.

 

Bunden var lagt

Så var bunden lagt til det vigtigste til det vigtigste i kagebordet, nemlig de saftige tærter, fløde – og brødtærte (eller tort). Hvis det skulle være helt fint, så kom der butterdejstærte. Derefter følger cremekager og roulader samt flødeskums belagte tærter. Og hvis det nu er helt rigtig, så bliver de bløde kager afsluttet med cremenitter.

 

Og så er det ellers de hårde kagers tur – småkager. Her er det utallige slags. Det er ikke særlige slags, som det skal være. Man skal blot huske, at der skal være mindst syv slags. I julen er der måske pebernøder, brune kager og vredne unger (klejner). Ellers er der fedtkager, goj raj og vaniljekranse.

 

Strukturen var lagt

Jo, der er hvis struktur i Det Sønderjyske Kaffebord.

• Fra det bløde til det hårde
• Fra det fede og fugtige til det tørre og magre.

 

Man måtte ikke springe over

Kagefadene bliver sendt rundt hurtig efter hinanden. Og så er det lige, at man skal fylde sin tallerken med 3 – 4 forskellige slags. Sidetallerkner bliver også fyldt op.  Dette giver sjældent mulighed for at springe en kage over. Dette bliver også anset som uhøflig og som manglende respekt over for værtinden. For den opmærksomme værtinde holder i den grad øje med, at gæsterne smagte på alle kager. Begrebet hedder, at nøde.

Hvis en gæst sagde nej tak, skulle det nødes. Så sørgede værtinden for, at vedkommende alligevel fik et stykke. For det var uhøflig, at sige nej tak.

 

Tog svigermors tallerken

En nørrejyde (området nord for Kongeåen) havde fundet en kæreste i Sønderborg, og skulle opleve sit første kaffebord. Den unge mand blev i den grad forvirret. Han satte de omvandrende kagefade på bordet, for at få lidt madro. Men svigermor bad ham tage nogle stykker kage og lade kagefagene gå rundt. I forvirringen kom han til at tage sin svigermors fulde kagetallerken og tog et stykke af denne. Derefter rakte han denne videre. Uha oh skræk, om han fik sin Lille Lise fra Sønderborg, det melder historien ikke noget om.

 

Knepkache

Hvis vi nu skal se på de vigtigste kager i det sønderjyske kaffebord, ja så skal vi starte med Knæpkager. Den kendes dog over hele landet under forskellige former og navne. Den blev givet til skolebørnene som ekstra lækker skolemad. Den blev også spist til kaffen efter veloverstået bagning. Og der findes måske 20 forskellige opskrifter på den populære småkage. Knepkache kommer sikkert fra den nordtyske dialekt Kneip. Det betyder drenge. Nogle mener også kommer fra den lyd, det giver, når man spiser den.

 

Hedewiche

Hedewiche stammer fra det tyske Heisse Wecken. Disse kager kaldes også Gewörtes og blev solgt af kagekoner, der også tilbød andre fastelavnsboller.

 

Kringlen

Kringlen har sit udspring i middelalderen og dens form skal forestille arme i kors over brystet, en udbredt måde at bede på, dengang.

I Tyskland var det på den tid skik og brug, at børnene ved nytår hængte kringler om halsen. Det fortælles, at da tyrkiske tropper med en styrke på ca. 20.000 mand i 1529 forsøgte at grave sig ind under Wiens mure om natten, blev angrebet forhindret af byens bagere. Som belønning for denne dåd, gav han dem ret til at forsyne deres symbol, kringlen med en krone.

 

Kløben

Kløben er en typisk sønderjysk julekage. Kagen er en variant af den tyske julekage, der kaldes Stolle. Men den sønderjyske kløben er mere let i konsistensen. Når kløben bliver sammenfoldet, kan dejen minde om en kløft. Derved opstår navnet.

 

Brødlagkage

Brødlagkage (Brøtort) er nok den vigtigste af alle kager i Det Sønderjyske kaffebord. Der er mange opfattelser af, hvordan den skal smage og se ud. Det er familie – og egnsbestemt. For mange sønderjyder indeholder en richte brøtort kakao i dejen.

 

Wienertærte

Wiernertærte blev i gamle dage brugt som barselsgave. Skikken med at sende et middagsmad til en barselskvinde blev omkring år 1900 ændret til at man sender kager. En barselskvinde kunne modtage 10 – 15 lagkager. Derfor var hun nød til at invitere til barselsgilde.

Jo det var en populær kage. Til det rigtige Sønderjyske kaffebord skal den helst være i seks lag.

 

Jødekage

Jødekage hedder også Krützfelder – kage. En politibetjent med dette navn forhindrede personligt, at den jødiske synagoge i Berlin blev brændt ned i Krystalnatten mellem den 9. og 10. november 1938. Derfor hedder kagen dette.

 

Gode Råd og andre gode sager

En udbredt kagetype bagt i jern, er Gode Råd (Gog raj). Men i 1600 – tallet var den udbredt over det meste af landet. Men den har overlevet helt til i dag.

 

Og sådan kunne vi blive ved. Vi kunne sagtens også fortælle om følgende:

Kartøffelkach

Covinge

Vrein Unge

Balumme Knæpkach

Go Raj

Kikskach

Svesketært

Synnejysk Bistik

Sandkach med Rom

Kløben

Vandbakkels

Æseløer

Søstekach

Broekach

Kyskach

Brun å wie Bakkenør

æfelkach – å manne anne

 

Et begrænset udvalg

Men ak, bortset for de store buffeter rundt omkring på kroer og forsamlingshuse så dør den egentlige tradition ud. I 1970erne var udvalget begrænset til

 Gærkringle, søsterkage eller bagerkringle, æblekage eller skaller med fyld, 2 – 3 slags småkager, oftest gode råd og fedtkager. Til jul er der altid søsterkage og skallerne erstattet af æbleskiver. Der er gerne to tærter. Julekagerne var altid de samme, brunkager, vrejn unge (klejner) og pebernødder.

 

Kulhydrater og fedtprocenter

Kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet. Der var ikke så meget adgang til de gratis råvarer mere. Og der var kommet nye skønhedsidealer for kvinder og mænd. Der er også kommet nye madtraditioner.

Vi fokuserer i stigende grad på kulhydrater og fedtprocenter. Sydlandsk og asiatiske madtraditioner kom til landet. Man blev opmærksomme på e – numre, konsistens, udseende og holdbarhed.

 

En uge i køkkenet

Et fuldt Sønderjysk Kaffebord kræver sin kvinde. Ja næsten en uge i køkkenet. Det har være en kraftpræstation af min mor, bedstemor og tanter – dengang. Foruden bagekunsten skulle man beherske specielle teknikker:

 Dejæltning, æggepiskning, hakning af nødder, skoldning af mandler, røring af smørcreme, smeltning af chokolade, rivning af rugbrød til den berømte brødtærte, fremstilling af ribsgele til den lige så berømte stribetærte, spredning af galssur og sprøjtning med flødeskum.

 

En hyldest fra Peter Seeberg

Peter Seeberg, sønderjyden og forfatteren skrev i 1968 en hyldest til sine barndoms kaffeborde. Han var ellers en stor gourmet og ynder af det franske køkken:

 I modsætning til det højtbesungne franske middagsmåltid har det den mærkbare fordel, at det er rigeligt, det slår til, ja mindst tre gange så mange, ville altid mættes på et rigtigt Sønderjysk Kaffebord.

 

Men bag det hele lever den sønderjyske madtradition. Ingen steder i landet er traditionen bevaret så godt som i det sønderjyske.

 

Krop og sjæl bliver bevaret

Drikkevarerne i det sønderjyske er mere end Fuglsang og Bommerlund Snaps. Moralske advarsler mod drukkenskab forblev i Sønderjylland uden virkning.

Jo, jeg husker endnu den specielle duft, der mødte os, når vi søndag formiddag i kirketiden satte os ned hos Armin, ved Æ Bache eller å æ gammel kro i Aventoft. Vi havde en tradition i Familien Brodersen, at nyde en enkelt Gewesen.

 

Og så kunne det være, at vi fik et par Grog, Farisæer, Friesengeist eller Kaffepunsch.Ja selv Tote Tante kunne vi få. Det var kakao tilsat en sjat sprit, og så en sjat flødeskum.

 Vi levede i familien op til det frisiske mundheld Eten un drinken hölt Lief und Seel (at spise og drikke bevarer krop og sjæl).

 

Vi var i familien genetisk belastet. Engang havde Tønder 34 bryggerier. Og engang havde byen verdensrekord i antallet af værtshuse pr. indbygger. Det var ikke så sært, at vi i familien Brodersen var født tørstige.

 

Den dejlige mad fra Tønder

Ja og så kommer jeg også til at tænke på min mors kødgryder, Sønderjysk grønlangkål, Vinsuppe med skinke, Surrib, Solæg, Snysk, Hvidkålsbudding og Gammeldags Hvidkål.

Og ue i æ Kou syd for Hæwe ku vi spis Sut ved Oma og Opa.

På min side har jeg gengivet noget af min mors kogebog. Det var de lækkerier vi fik i Tønder, dengang.

 

Et halvt svin på knallerten

Jo Opa kom helt ude fra Ny Frederikskog med et halvt svin på knallerten. Og stod den ellers på blodsuppe og fremstilling af medisterpølse, leverpostej og meget mere i køkkenet på Strucksalle i Tønder.

 

Og når det så var ringridning i Aabenraa, så fik vi den berømte ringriderpølse. Den blev dog første gang lanceret af en slagtermester fra Sønderborg i 1929.

 

Aldrig mere fisk

På Højkro fik vi Sat ÅL mæ snaps. Dengang fik jeg fisk morger, middag og aften når jeg var på ferie i æ Kou. Derfor spiser jeg ikke mere fisk. Men nogle i familien holder denne tradition i hævd. På min side kan I også se nogle af de gamle fiskeopskrifter. Jeg siger bare velbekomme.

Ja tænk engang. Dengang digerne ved Højer blev bygget levede arbejderne næsten udelukkende af Ålepot.

 

Tak for et dejligt publikum

Som sædvanlig er det altid et godt publikum på Landbohøjskolen, når sønderjyder mødes. Men jeg skal aldrig mere indtage det sønderjyske kaffebord, inden jeg går på talerstolen. Men Asger dine Brøetort, de smacht fantastisk.

 

Hvis du vil vide mere: Læs

 

Under Sønderjylland:

• Det drikker vi – i Sønderjylland
• Smag på Sønderjylland
• Sønderjysk kaffebord – dets historie
• Sønderjyske Drikkeopskrifter
• Det kulinariske Sønderjylland

 

Under Tønder:

• Mad fra Tønder
• Mad fra Tønder – opskrifter
• Sønderjysk kaffebord
• Sønderjysk kaffebord fra Tønder
• Sønderjysk kaffebord – opskrifter

 

Under Højer:

• At plukke Sut ved Højer
• Fiskeri ved Højer (fiskeretter)

 

Under Padborg/Kruså/Bov:

• Bommerlund – snaps, kro og skov