Kaptajn C.C. Fischer var udsat for mange forlis. Tre af hans børn blev født ombord. I fem år arbejde han i Japan, hvor han tog japansk kaptajn – eksamen. Også i Siam, arbejdede han. I Aabenraa arbejdede han for danskheden. Han var med til at købe Folkehjem og oprette en frikirke. Ikke overraskende forsøgte prøjserne at udvise ham. Vi skal også kigge på Frederik Fischer, redaktør af en legendarisk ugeavis.
Tipoldefar
Kaptajn C.C. Fischers tipoldefar var Magnus Fischer. Han var ikke sømand lige som en stor del af familien. Han døde tidlig, og hans enke, Margrethe Amalie giftede sig senere med løjtnant Dormeier. Hun talte plattysk og første ægteskab var der to børn, Christopher Conrad og en datter, der blev gift med en Nielsen ved Nørreport. I ægteskabet med Dormeier, fødtes en søn, Jørgen David Dormeier, som blev ritmester ved dragonerne i Itzehoe.
Oldefar
Oldefar Christopher Conrad Fischer (1736 – 1810) blev efter sin fars død opdraget i Aller. Han kom tilbage til Aabenraa, hvor han blev skibsfører for en af Cornelius Cornelsens skibe. Cornelsen var en af Aabenraas første købmand. Han havde været i England og der lærte han hvordan man skar tobak ved hjælp af hestekraft. Dengang blev der dyrket en del tobak i Aabenraa. Efter krigen mod England mistede Cornelsen alle sine skibe. Han kaldte sine kreditorer sammen og forelagde dem sin situation:
- Kan I få det til at slå til, ellers har I her mit guldur
Han boede på Storetorv, men grundet sin økonomiske situation, måtte han flytte. Når han gik sine gåture gik vejen altid forbi sin tidligere ejendom.
Christopher Conrad Fischer var en myndig og en hidsig person. På en prøvetur ude på fjorden med et nyt skib, hvor hans medredere var med blev han uenige med dem og jog dem i land. Hos Cornelsen traf Christopher en ung pige Marie Dorthea Festersen, der senere blev hans hustru. De fik fem børn, Magnus, Margrethe Amalie, Fester, Christopher Conrad og Maria Dorthea.
Efter sin kones død blev Christopher gift med Cecilie Bahnsen, der fødte ham tre sønner, Martin Bahnsen, Jørgen David og Jes Fester.
Ni dage på en øde ø
I året 1790 førte Christopher briggen Fortuna. I Middelhavet led de skibrud ikke langt fra Tyrkiet. Bedstefar Fischer var med som kahytsdreng. De kom i land på en øde ø, undtagen en dreng, som druknede. De opholdt sig på øen i 9 dage. Ved hjælp af lidt krudt, som de fandt i et krudthorn, en sten og en kniv lykkedes det dem, at få tændt ild. Fra fastlandet blev man på den måde opmærksomme på de skibrudne
I Kanalen blev Christopher påsejlet og forliste. Også dengang var hans søn Fester med. Denne kom op på det fremmede skib, og blev sejlet til Hamborg. Christopher reddede sig på anden måde. Stor var glæden, da Fester ankom. Man havde anset ham for omkommet.
Bedstefar
Bedstefar, Fester Fischer (1774 – 1863) var gift med Cathrina Regina Callesen, der også var af en berømt Aabenraa – slægt. Fester kom tidlig til søs med sin far. Som kaptajn kom han til at føre skib for købmand Kopperholdt. Senere førte han Industri, der dengang var det største skib i Aabenraa. Det forliste ved Anholt på rejse fra Newcastle til København. Billedet af dette skib har været model til Aabenraa Statsskoles segl.
Han købte derpå en gammel grønlandsfarer i Glückstadt, briggen Anna Cathrina. Efter at skibet var blevet efterset og istandsat hjemme gik turen til Sønderborg og Fåborg, hvorefter det indtog et læs korn. Men skibet forliste i Læsø Rende med lods ombord. Skibet kom selv fri med blev boret af en englænder.
Senere købte Fester briggen, “Die Hoffnung”, som han sejlede med i flere år, indtil den forliste ved indsejlingen til Bremen, mens Festers søn var styrmand ombord.
70 skibe på Reden
Fester havde på en af sine mange ture set Napoleon holde parade over sine tropper. I Stockholm havde han været vidne til blodige uroligheder på gaderne. Ligesom de andre kaptajner lagde Fester op om vinteren. Sejl og tovværk blev da brugt til hus. Han boede dengang på Søndertorv. De kaptajner, der boede i Slotsgade, førte skibsmaterialet i både op ad åen, der dengang var sejlbar, hvorefter det så blev ført i hus. Om foråret gik skibene så ud igen. Der kunne dengang ligge ca. 70 – 80 skibe på reden.
Veninde med Fanny
Festers søster, Maria Dorthea blev gift med kaptajn Mathias Kock, der forliste. En datter, Marie af dette ægteskab var gamle Fru Cornett, gift med sejlmager Jørgen Cornett. Hun var efter faderens forlis kommet i hus hos Fester, og blev opdraget her.
Fru Cornett var Fannys gode veninde og døde i en alder af 94 år i 1910. En af hendes døtre, Anna blev først gift med kaptajn Frederik Callesen. Efter hans død blev hun gift anden gang med rigsdagsmand, J.P. Jungreen.
Fester havde syv børn, Maria Dorthea, Frederik, Christopher Conrad, Christine, Fester, Carl Ludvig og Cecilie.
Maria Dorthea blev gift med rebslager, Casper Garben. Hendes datter Cathrine blev gift med sin morbror, Fester Fischer. En søn, Johannes Garben overtog faderens rebslagerforretning og blev gift med Maria Hansen
Festers næstældste barn, Frederik er det også meget at fortælle om. Det tredje ældste barn var Christopher Conrad Fischer (1811 – 1884). Han var far til kaptajn C.C. Fischer, hvis erindringer vi er dukket ned i. Moderen var Anna Elisabeth Callesen.
På Barsø
Christopher fik briggen, Anna Cecilie bygget i Lübeck. Denne blev overladt til sin bror, Fester. Og han solgte den i Hamborg og fik derefter i 1857 barken, Farvel, bygget på Reimers Værft.
Kaptajn Fischer er født på Posekær Teglgård. Det var morfars ejendom. Men den første ejendom, han kan huske, lå i Slotsgade. Krigen i 1848 bevirkede, at faderen lige som andre danske mænd i Aabenraa var blevet udvist. Nu sad han over på Barsø sammen med sin bor, Frederik Fischer, Farver Bahnsen og andre. Under krigen var der både indkvartering af danske og tyske tropper.
En nat i vinteren 1848 – 49 flygtede familien ud af Aabenraa. Faderen havde sendt bud fra Barsø. Den følgende sommer sejlede de til Assens, hvor de blev boende til krigen var forbi.
Prøjserne fyrede far
Hjemkommet til Aabenraa var det snart svensk indkvartering. Faderen var blevet udnævnt til havefoged og i 1856 udnævnt til agent. Det var på den tid, hvor Nyvej blev anlagt. Indtil da var
der kun en vej, der førte til havnen, og det var Skibbrogade. Midt i 1850erne blev den første dæmning over til Lindsnakke anlagt. Samtidig blev der bygget en mølle til at udtørre Kilen.
Kaptajn Fischer gik først i Borgerskolen og siden i Deichmanns Privatskole, der havde til huse i to skolestuer i Hotel Rudebeck, det senere Royal på Nørretorv. Skolen flyttede senere hen
i et gammelt hus på kirkepladsen. Her havde det tidligere været pigeskole under Rektor Buch. Der var to klasser i skolen.
Deichmann var en ejendommelig lærer. Han kunne bruge de værste skældsord, men var meget afholdt af eleverne. Han morede sig over, når eleverne sloges indbyrdes, men det kunne Pastor Leth ikke tolerere.
Under krigen i 1864 blev faderen afsat af de tyske myndigheder. Han deltog i oprettelsen af Den Nordslesvigske Bank i 1872.
En tur til Sydamerika
Christophers søster, Christine blev gift med boghandler og bogbinder Nikolaj Sørensen, der overtog bladet Freja fra Frederik Fischer, mens sønnen Richard Sørensen blev redaktør. En
boghandel dengang var meget primitiv indrettet. Bøgerne stod nemlig i et skab inde i stuen. Når der var marked, blev den benyttet som skænkestue.
Frederik Fischer var handikappet, og boede på Ramsherred. På gaden kørte han rundt i en lille vogn forspændt med en hund.
Farbror Fester Fischer havde lært drejerhåndværket, og må have været ret dygtig til sit fag. En rig mand fra Sydamerika var kommet til Aabenraa og overtalte Fester til at tage med ham til Sydamerika. Kort efter ankomsten dør manden og Fester stod nu helt alene i det ukendte. Han tog så hyre og går til søs og kommer tilfældigvis til Hamborg, hvor han møder en bekend fra Aabenraa.
Han lod sig overtale til at tage hjem, men havde også fået lysten til søen. Han blev gift med sin søsterdatter, Catharina Garben, der drog ud med ham til Buenos Aires. Han forliste i 1867 ud for Singapore og druknede.
Deres eneste datter var Marie Fischer, der døde et par år før krigen, og som stiftede et legat for byen. Hun var ugift, men havde været forlovet med Andreas Cornett, der døde før de blev gift.
Skibsværfter i Aabenraa
Dengang var der masser af skibsværfter i Aabenraa. Michelsens blev senere overtaget af Jacobsen. Endvidere Thorkild Andersens, Rabens, Reimers og Poulsens. Foruden disse, var der også Lunds og Holms værft. Sidstnævnte blev senere en store reder i København. Byens absolut største reder og bygmester var dog Jørgen Bruhn, der havde sit værft på Kalø. Han byggede i 1850erne Danmarks dengang største handelsskib Cimber. Tidligere hade han bygget Calcutta, der forliste ved Læsø. En del af materialet blev dog brugt til at bygge Cimber. Jørgen Bruhn var i mange år byens eneste Agent. Han ejede Nymølle, Knappen, teglgården, villaen Scotland, vejrmøllen og flere huse i byen.
Japan åbnede sig
Byens befolkning var indirekte afhængig af skibsfarten. Efter at den blev indstillet, så blev også forskellige håndværk i byen indstillet. Japan blev åbnet for amerikanerne i 1856. Hollænderne havde dog for alle andre europæer adgang til en japansk havn, Nagasaki, en gang om året, idet de, som man sagde, ikke regnedes for kristne, men for hollænderne . Efterhånden kom de andre europæer dog også til Japan.
Da Kaptajn Fischer sejlede for Japan var der kun fire åbne havne, Nagasaki, Kobi, Yokohama og Hakadati.
Styrmands – eksamen
Kaptajn Fischers slægt på moderens, Anna Elisabeth Callesen side var også udpræget Aabenraa – familie. Den kunne føres tilbage til midten af det 17. århundrede. Morfar, Hans Jesper Callesen var også kaptajn.
Fischer stak tidligt til søs. Allerede som 15 – årig tog han afsted. Skibet han tog med, var Farvel, med farbror Fester Fischer som kaptajn. Den første tur gik til Buenos Aires. Da han kom hjem tog han på styrmandsskolen, der lå bag den gamle folkebank på Skibbroen. Han fortsatte med at gå på navigationsskolen. Styrmands – eksamen blev taget i Flensborg.
Frederik Fischers ugeavis
Fischer fik også en masse at vide fra farbror Frederik Fischer. Han kunne en masse omkring astronomi og matematik. Han havde lavet sine egne logaritmer. Frederik lavede også sine egne kikkerter og andre astronomiske apparater. Lige så dygtig han var til at konstruere sine egne apparater lige så ubehjælpsom var han til at styre sin egen økonomi. Han forstod sig slet ikke på penge. Han besørgede selv det redaktionelle på sit blad Freja. Han hjalp også til på trykkeriet, der lå i baggården til hans hus i Ramsherred. Han hjalp mange med at udfylde dokumenter m.m. uden at tage penge for det.
I 1839 var han startet med “Königlich privilligiertes Apenrader Wochenblatt” – på tysk men med dansksindet indhold. I 1840 skiftede bladet sprog og navn til Kongelig privilegerede Ugeblad for Aabenraa”. Det vakte dog stor forargelse, at Frederik Fischer brugte byens gamle navn i stedet for Apenrade. Så han måtte igen skifte titel til “Kongelig privilegeret Apenrader Ugeblad”.
Frederik Fischer tog ikke direkte del i det kommunale arbejde, men som rådgiver spillede han en stor rolle. Byens fremtrædende danske borgere samledes i hans stue for at diskutere dagens spørgsmål med ham.
Om bord på krigsskib
Da krigen i 1864 brød ud, blev kaptajn Fischer indkaldt og kom til Sønderborg den 5. februar. Her kom dagen efter meddelelse om, at Dannevirke skulle rømmes. Oprindelig skulle han være blevet sendt til København. Men skibet var blevet forsinket. Han blev så med et par andre sendt til Kegnæs, hvor de efter 3 – 4 dage gik ombord i krigsskibet Geyser. Her var general de Meza om bord. Alle de indkaldte blev så ført til København. Kaptajn Fischer kom tilbage til krigsskibet, som var en hjuldamper fra 1848
I Siamesisk tjeneste
Efter krigen gik kaptajn Fischer selv i gang med at rigge barken Catharina til. Den var under bygning på Tømmergården. Dannebrog blev hejst. Da redderne ikke ville sejle under tysk flag, blev kursen sat mod Svenborg, hvor det blev registeret under dansk flag. Derfra gik turen til Nikolajowsk, hvortil skibet kom i maj 1866.
I 1868 gik Kaptajn Fischer i siamesisk tjeneste. Han blev styrmand om bord på barken St. Georg. Der var dengang mange danske søfolk i Siam.
Handelen dengang foregik hovedsagelig via kinesere. Først da H.N. Andersen kom herud kom der gang i handelen i Siam. Kaptajn Fischer kom om bord på briggen Rebekka, som blev ført af danskeren kaptajn Ravnkilde. I Bangkok traf Fischer styrmanden på det tyske skib, Filicia, der var for hjemgående. Så gik det rundt om Kap det gode håb til Bremerhaven. I 1869 var han hjemme i Aabenraa igen.
Frederik Fischer var på det tidspunkt flyttet ned ved den gamle Folkebank på Skibbroen. Han reparerede Kaptajn Fischers sekstant.
Fischer fik sit papir
Det var ikke lang orlov. Snart gik turen med Charlotte Christine til Østasien igen. Det var bygget hos Skifter Andersen. Skibet skulle gå under tysk flag. Kaptajn Fischer havde nu sit eget skib. Men han skulle bevise, at han havde de nødvendige papirer. Helt så let var det dog ikke. Han måtte gå til Landråden:
- Hvor var De i 1866, da landet blev preussisk?
- Da sejlede jeg på Kina – kysten om bord på fremmede skibe
- Ja så er jeg i tvivl om, hvorvidt De er blevet preussisk undersåt
- Men hvordan skal jeg da forholde mig for at få mine papirer i orden?
- Det mest simple ville være, at De søger om at blive preussisk undersåt.
Landråden ville hjælpe Fischer. Så denne måtte skrive under på, at han havde opteret for Danmark. Dette gav så problemer senere, men Fischer fik sine papirer. I Singapore kom meldingen, at der var udbrudt krig mellem Tyskland og Frankrig.
I Shanghai fik han i 1871 melding om Frederik Fischers død. Frederik havde holdt på det danske. Embedsmændene talte tysk, og tysk var også skolesproget. På gaden i Aabenraa talte man dog dansk.
Til Kina og Japan
I de følgende år sejlede Fischer på Kina – kysten og Japan. I 1872 kom hans forlovede derud og brylluppet blev afholdt i Shanghai. Den første datter, Anna blev født ombord. Det var lidt usikkert område at sejle i. Farvandet var hjemsøgt af kinesiske sørøvere. I 1873 gik Fischer mod Vladivostok. Både hans kone og lille Anna var med ombord. Men i september forliste skibet.
Under dramatiske forhold lykkedes det for mandskabet at redde sig i land på en ø. Ti dage efter blev de reddet af Kaptajn Nasimoff, der tidligere havde ført zarens lystjagt.
Tre døtre døbt samme dag
Datter nummer to, Sara blev født i oktober 1874 om bord på vej fra Makassa til Hongkong midt under Ækvator mellem Borneo og Celebes. Da den tredje datter Marie blev født, blev hustruen i land i Amoy. I 1877 rejste hustruen hjem med tre småpiger og fødte Jenny hjemme, hvor alle fire piger blev døbt på en dag.
Japansk kaptajn – eksamen
Nogle måneder senere forliste Kaptajn Fischer med Catharina i en Tayfun på vej fra Hakadati til Yokohama. Mange andre skibe led samme skæbne. Også denne gang blev han reddet.
Med japanerne gik det så på vej mod Yokohama. På vej mødte man et tysk orlogsskib Königen Elisabeth, der var sendt ud for at bjerge mandskabet fra de forliste tyske skibe. Ombord kom Fischer under lægebehandling. Da han var kommet til sig selv tog han til Tokyo for at tage japansk kaptajn – eksamen. Japanerne var det modigste og mest tapre folk, som Fischer kendte. Dengang gik de endnu alle med to sværd. Flid og nøjsomhed kendetegnede japanerne.
Fem år i japansk tjeneste
Fischer sejlede en gammel engelsk postdamper Aden. Den blev rigget til som sejlskib. Og den første tur gik til Kobe. Flere japanere ombord blev uddannet til sømænd. Senere blev Fischer styrmand på nogle japanske dampskibe. Indtil 1882 var Fischer i japansk tjeneste. I fem år varede eventyret.
Hustruen døde
Med en fransk postdamper gik han til Marseille. Og over Schweitz gik det nu hjem ad mod Aabenraa. Hustruen og børnene boede hos Peter Callesen i Nygade. Hustruen ville gerne have at Fischer blev på landjorden og foreslog, at han skulle oprette et vaskeri og strygeri.
Han købte derefter en ejendom i Slotsgade og indrettede et stort dampvaskeri og en badeanstalt. Hustruen blev alvorlig syg og måtte opereres flere gange. Hun døde i 1888 og da var den ældste datter Anna 15 år gammel. Den yngste Thoma var da et år gammel.
Borgmester kunne ikke anerkendes
I Aabenraa samledes de danske stemmer på Vreden. Og til tyskernes store forundring blev han valgt til borgmester. Og dette gentog sig i 1894. I Slesvig ville man ikke godkende valget. I stedet var Michael Jebsen fungerende borgmester. Fra den tyske regering forsøgte man at vælte Vreden. Denne bad nu Fischer om at hjælpe sig. Og det hele endte med, at en deputation rejste ned til regeringen med krav om, at valget blev stadfæstet, hvilket så endelig skete.
Folkehjem og Frikirke
De dansksindede købte Schweitzer – Halle for 30.000 Mark. Og Fischer var selvfølgelig med i handelen. Det blev som bekendt til Folkehjem. Og myndighederne prøvede på alle mulige måder at chikanere de dansksindede. Ikke engang øl måtte de servere, men Fischer sørgede for en ølvogn. Frederiksklubben blev erklæret politisk, men også det fandt Fischer en løsning på.
Ved århundredeskiftet havde pastor Thomsen holdt gudstjenester på Colosseum og senere i en lille sal på Folkehjem og samlet en lille menighed. De dansksindede slog sig sammen og ville bygge en kirke. Folkehjem gav grunden. Der var kun adgang til marken bagved ad markvejen fra Frydendal ved Gartner Jacobsens grund. For at kunne få adgang fra Chausseen måtte Villa Emmy købes. Den blev så skrevet i Fischers navn.
Bryllup måtte afholdes i Danmark
Fischers datter, Jenny var blevet forlovet med en søn af den gamle kaptajn, Martin Drescher. Fischer gik til landråd Uslar og forklarede landråden, at han ville gerne have sine to brødre med til brylluppet. Landråden mente godt, at det kunne anbefales. Der blev sendt en ansøgning. Men det blev til afslag, og brylluppet blev afholdt i Danmark.
Fischer – forsøgt udvist
En morgen i 1902, kom der en politibetjent. Fischer skulle give møde hos borgmesteren. Og det var et vigtigt møde. Borgmester Rickmers rejste sig op med et papir i hånden og sagde:
- De har i 1870 søgt om at blive preussisk undersåt. Og hvad landråden gjorde dengang er ugyldig. De skal være ude af landet inden for 14 dage. Går De ikke frivillig, blive de transporteret. Hvis De vender tilbage, bliver de arresteret.
Da de 14 dage var omme kom Betjent Matzen for at ledsage Fischer til banegården. Fischer overnattede på hotel i Vamdrup. Det var trods alt bedre end fængslet i Aabenraa. Men han tog dog med morgentoget hjem. På Rådhuset klagede han over udvisningen, da han sagde, at han var preussisk undersåt. To retsindstanser talte ham imod. Men Distriktsudvalget i Slesvig erklærede, at Fischer ikke var udlænding. Det at mønstre et dansk skib var ikke det samme, som at flytte til Danmark. Men dermed var sagen langt fra afgjort. Fischer havde også en del problemer med sine pas.
Fischers bror, Anton
Kaptajn Fischers bror, Anton sejlede som kaptajn på Kinakysten. Han forliste med jernskibet, Anna Cecilie. Så rejste han hjem og tog afsked med søen. Han købte derefter en gård i Skovby og blev gift med datter af naboen, Doris Michelsen. I 1884 blev de udvist med 8 dages varsel. Han måtte overlade gården til svogeren Jep Michelsen som bestyrer. Anton rejste til Korsør, hvor en anden bror, Harald var rejst ti for at slippe for militærtjeneste. Her oprettede han et bryggeri og døde i 1900.
Kaptajn Fischers søster, Christine blev gift med kaptajn Chr. Michelsen.
Kilde:
- Litteratur Aabenraa
- www.dengang.dk – diverse artikler
Hvis du vil vide mere
- www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
- Under Aabenraa finder du 169 artikler
– Om Søfart i Aabenraa : Læs
- En skibskaptajn fra Aabenraa
- Aabenraa – som søfartsby
- Skibe fra Aabenraa
- Flere skibe fra Aabenraa
- Aabenraa – før Prøjserne
- Briggen Chico fra Aabenraa (b)
- Aabenraa, skibe og søfart og mange flere artikler
– Om relevante ting i artiklen: Læs
- Aabenraa 1800 – 1850
- Aabenraa 1864
- Boghandlere i Aabenraa
- Folkehjem i Aabenraa
- Jomfru Fanny fra Aabenraa
- Jomfru Fanny – myte eller virkelighed
- Mennesker i Aabenraa
- To kirker i Aabenraa
Redigeret 21.11. 2021