Sømænd fra Løjt og Aabenraa

Det var masser af skibe og søfolk dengang. I Løjt var der navigationsskole. Læs her, hvad de kommende styrmænd skulle lære. Og hvordan skulle besætningen opføre sig, ja det var nøje beskrevet. Og kaptajnen var forpligtet til at skulle servere mad, så besætningen blev mæt. Opstod der disciplinere uoverensstemmelser om bord måtte kaptajnen ofte have hjælp hos den danske konsul i den anløbende havn. Kaptajnen måtte også underskrive en loyalitets – kontrakt med sin redder. Næsten hvert hus på Løjt Land leverede en eller flere knægte til Aabenraas søfart. Under treårskrigen led mange i Aabenraa, for holstenernes boykot af havne var særdeles effektiv. Så tog mange skibe til Sydamerika. Men det var ikke lykken. Det gav ikke meget overskud.

 

Ikke alle sømænd spandt guld

Som vi tidligere har skrevet i flere artikler, så bidrag befolkningen på Løjt rigeligt til Aabenraas søfartshistorie. Og det var ikke just guld den enkelte sømand spandt på verdens havene. Nogle gjorde, og det kan man sandelig godt se, når man se mange af de smukke gårde på Løjt. Men mange menneskeskæbner ser vi også, når vi beskæftiger os med dette emne.

 

Navigationsskolen på Løjt

Mange unge mennesker fik lov til at komme ud af skolen et år for beregnet for at tage til søs. De blev matroser efter en hård oplæring. Senere tog de på styrmandsskole på Løjt. Det kunne ske hos den kendte gårdmand, kaptajn og navigationslærer P. Boysen i Løjt Skovby. Her gik det ret gemytlig til. Men man fik også lært at måle og regne.

Så skulle man atter til havs og stige op i styrmandsgraderne.

 

Hvad skulle man lære?

Hvad lærte man dengang? Jo, det kan vi se i værket Schleswig – Holsteins Grönlandsfahrt auf Walfischfang und Robbenschlag (1937). Heri kan man se, hvad en styrmand skulle kunne i forhold til et patent af 7.9.1839:

• Kundskab om Decimalbrøker, Talforhold, Logaritmer,
• De første grunde af Geometrien og Trigonometrien
• Beregning af den retvinklede Triangel
• Om jordens Form og Bevægelser
• De punkter og Bevægelser, hvorved Stedet paa Jorden bestemmes
• Om Compasset, dets Misviisning og Localattraction
• Om Loggen og dens Brug
• Om Loddet, Loddemaskinen
• Om Loddets Nytte og Brug
• Om Platte og voxende Søkort og deres Brug
• At bestemme sin Plads i Kortet, enten efter Bestikket, eller ved Peilinger af én eller to Gjenstande paa Land.
• At bestemme Cours og Distance til et givet Sted, og om Strømmen

Ja det er slet ikke slut endnu. Man skulle lære om himmellegemer, solopgange – og nedgange.

 

En redder ved navn, Cornett

Kigger man på Aabenraa og skibshistorie, ja så dukker navnet Cornett op. Slægten kan dateres tilbage til 1727, da Jørgen Eriksen (Cornett) giftede sig med Maria Andreasdatter. Sønnen, Jürgen førte faderens skibs – virksomhed videre. Men Jürgens eneste søn, udvandrede til Amerika og døde i Californien. Virksomheden gled ud af familiens hænder ved Jürgens død i 1885.

 

Storhedstiden var over

Men på det tidspunkt var det heller ikke mere så meget brug for sejlmagere og og rederivirksomhed som Cornett beskæftigede sig med.

 

Skib opkaldt efter kaptajnernes samlingssted

Jo kaptajnerne på diverse skibe havde et yndet samlingssted nede ved havnen, som hed Kommunen. Og et af de nybyggede skibe fra Aabenraa, hed da også Commune.

 

Kaptajnen skulle være loyal over for sin redder

Hvad fik man egentlig i løn om bord. Kigger vi på kaptajn Paulsen fra Barsmark på Løjt Land, som i 1847 stod på Commune’ s kommandobro, ja så var der følgende betingelser:

• Kaptajn Paulsen får i løn 20 rbd. Eller 32 rdb. s.m. pr. måned og 5 pct. af hver nettofragt, dertil en rimelig landgangspenge i den anløbne havn

 

• Til gengæld forpligter han sig til hurtigt og udførligt at sende beretning hjem fra alle havne, som skibet anløber, og gør rede for selve skibets tilstand, skibsfragter, vekselkurser pp.
• Ligeledes ved afsejlingen fra hver havn at gøre regnskabet op og sende det til hjemmerederen Cornett, ikke at lade sig besnakke af uvedkommende, men i alle måder at sørge for skibets bedste og så ofte, som det er gørligt, sætte Cornett i kendskab herom.
• Paulsen skal ubetinget efterkomme alle Cornetts ordrer og i modsat fald godtgøre alle heraf opstaaede tab.

 

• Overskuddet fra fragtpenge, passager -, kahyts – og dæksfragt skal promte hjemsendes i gode første og andenhånds veksler eller til hvem Cornett bestemmer.

 

• Kaptajnen lover at udvise yderste sparsommelighed i alle udgifter til skibet med

          henblik på anskaffelser og alle andre nødvendige betalinger, endvidere at få skibet                ekspederet hurtigst muligt, at sørge for gode fragter til rimelige betingelser, så skibet kan indtjene noget, og i givet fald kun henvende sig til solide og redelige mæglere og sørge for råd hos rette sagkyndige

• Begge parter forpligter sig til tro og samvittighedsfuldt at overholde denne k0ntrakt, som udfærdiges dobbelt og underskrives egenhændigt af begge.

 

• Åbenrå den 2.3. 1847.

 

Treårskrigen voldte kvaler

Treårskrigen forvoldte store kvaler for Aabenraa’ s søfart. Danmark havde det maritime herredømme til søs over for holstenerne og prøjserne. Men disse var i stand til at blokere havnene. Og dette udnyttede englænderne.

Dette betød, at mange laster og skibe måtte ligge stille i mange måneder. Ja krigen og blokaderne var en ruin for mange søfolk og reddere.

Mange Aabenraa – skibe søgte i den periode mod Sydamerika. Men fortjenesten her var meget ringe og ofte endte det med underskud.

 

Grænsen mellem liv og død

Sømandslod var også ofte grænsen mellem liv og død. Når stormen piskede havet op i tårnhøje bølger, blev skibene som nøddeskaller, der både krævede en betænksom og behændig manøvrering og tilstrækkelig modstandsevne i selve skibet.

Ved udmønstringen fik hver af mandskabet to måneders løn forud, resten først ved rejsens afslutning. Men der kunne da under rejsen gives forskud á conto til for eksempel tobak og tøj. Mellem 1844 – 1853 steg lønnen med 25 – 50 pct.

 

Hvordan skulle besætningen opføre sig?

Hvis vi kigger på gamle forhyringsskemaer fra Aabenraa kan vi fornemme de forhold, som de ansatte levede under.

Mandskabet måtte ikke gå fra borde uden kaptajnens tilladelse. De måtte heller ikke tilbringe en nat til lands, gjorde de det så fik de en bøde på 3 rdb.

Man måtte heller ikke på en rejse sige op. Og så skulle man altid parere kaptajnens og officerernes ordre uden modsigelser. Og så skulle man altid være ædruelige og fredsommelig.

At forlade kaptajnen i en nødssituation var nok noget af det værste, som man kunne gøre.

Om bord måtte man ikke have gæster, ja fremmede havde absolut ingen adgang uden kaptajnens tilladelse. Man måtte heller ikke medtage handelsvarer.

 

Kaptajnens forpligtelser

Kaptajnen var forpligtet til

• At levere Folkene reen ufordærvet, god og til fuldkommen Mættelse tilstrækkelig Skibskost, drikkelig Vand eller andre tienlige Drikkevarer, efter den danske Spisetaxt (dog uden Brændevin). Endvidere Artikler til Sundhedens bevarelse.

 

• Ei at være grov eller bruge Skieldsord imod dem og vil jeg bestræbe mig for at omgaas dem saaledes, som jeg kan forsvare for Gud og Mennesker, samt troeligheden understøtte og hjælpe dem i Sygdom og Nødstilfælde saaledes som jeg ønsker at maatte blive behandlet.

Senere blev der tilføjet en ekstra forplejningskontrakt, der påbød kaptajnen at give mandskabet bestemte rationer af kaffe, Te, smør, sukker, svinefedt. Og så var der bestemmelser, såfremt mandskabet ikke fik kost om bord.

 

Disciplinære problemer

Det skete da også ikke så få gange, at der var disciplinere problemer om bord. Så måtte kaptajnen anmelde det til den danske konsul i den havn, som man anløb. Konsulen måtte så tage affære.

En kaptajn oplevede, at en matros, som man hyrede, havde fnat. Det blev heldigvis opdaget inden afrejse, og matrosen kom ikke ud at sejle dengang. Kaptajner har også oplevet, at nogle af mandskabet omkom grundet ukendte troppesygdomme.

 

Næsten hvert hjem på Løjt leverede søfolk

Næsten hvert hjem på Løjt var repræsenteret i Aabenraas søfart. Blomstringstiden var fra 1820 – 1880. Var man heldig kunne man blive kaptajn. Og var man virkelig heldig kunne man bygge en rigtig kaptajnsgård og få en sorgfri alderdom.

Søen havde en dragende kraft på mange. Men mange blev også derude.

Kaptajn Fischer

Kaptajn C.C. Fishers farbror har vi også tidligere berettet om. Det var ham, der udgav bladet Freja. Ham vidste alt om logaritmer og matematik. Han lærte familiemedlemmer den svære kunst at navigere. Men økonomiske forhold havde han ikke meget begreb om. Til gengæld fungerede han som en slags sagfører for mange i Aabenraa.

Familien Fischer hører med, når man snakker om Søfart i Aabenraa.

Men egentlig har vi en del artikler om søfarten i Aabenraa og Løjt. Se engang her:

 

Hvis du vil vide mere: Om Søfart i Aabenraa

• Skibsbyggeri og industri i Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• En skibskaptajn fra Aabenraa
• Briggen Chico af Aabenraa
• Aabenraa – som søfartsby
• Skibe fra Aabenraa
• Flere skibe fra Aabenraa
• I de 8 artikler fra Løjt kan der også forekomme søfartshistorier

 

Kilde:

• Se Litteratur Aabenraa
• Se Litteratur Løjt
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Sønderjyske Årbøger
• Schlaikier og M. Michelsen: Aabenraa Søfarts Historie (1929)