I 1924 var Socialdemokratiet det største parti i Danmark, dog ikke i Tønder. Det nationale valg overskyggede begivenhederne i Marskbyen. En intern strid i partiet gennem 10 år, gjorde ikke tingene bedre. Pludselig var der to socialdemokratiske lister og partiforeninger. Først i 1937 blev man enig om en fælles front, og Tønder fik sin første socialdemokratiske viceborgmester. ”Tønder blev dansk”

 

Farlige smittebærere

Ved den første regeringsdannelse i 1924 vedkendte Stauning sig ansvaret for hele det danske samfunds interesser, selvsagt fortsat med arbejderklassens interesser i centrum. De indre fjender var naturligvis de politiske modstandere på de yderste fløje, kommunister og nazister/fascister. Der var ikke mange af dem, men de var smittebærere. De var farlige, for de kunne æde sig ind på det sunde samfund.

 

Andel på  46,2 pct.

Den ydre fjende var det nazistiske Tyskland, som var både en ideologisk og en sikkerhedspolitisk trussel mod det danske folkefællesskab. Det fællesskab, som socialdemokraterne talte om var et valgfællesskab og ikke et skæbnefællesskab eller et racefællesskab. Folket skulle selv ville det.  I 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 pct. af stemmerne. I oktober 1929 styrtdykkede kurserne i New York. Det varede lidt inden krisen kom til Danmark. Men den kom og i 1932 var arbejdsløsheden oppe på 32 pct.

I 1935 havde befolkningen sådan en tillid til regeringens krisepolitik, at Socialdemokratiet opnåede en andel på 46,2 pct. Men hvordan så udviklingen ud i Tønder. Det var helt anderledes. Helt til 1937 forhindrede Socialdemokratiet at det her blev en dansk borgmester. Men partiet havde sine grunde.

 

Det nationale spørgsmål 

I 1920 boede der 5.000 mennesker i Tønder. 75 pct. havde stemt på, at de ville til Tyskland. I løbet af de næste fem år kom yderligere 1.000 til. Man levede af håndværk, handel, administration og transport. DSB var den helt store arbejdsgiver. Den industrielle udvikling tog først fart i 1950erne. Den lokale socialdemokratiske afdeling var derfor i 1920erne og 1930erne domineret af arbejdsmænd og banemænd.

I partiet arbejdede man for at offentlige anlægsarbejder skulle iværksættes. Samtidig gik man ind for generelle sociale forbedringer. Men det nationale spørgsmål var det spørgsmål, der var mest påtrængende.

 

Stauning i Tønder

De danske og tyske borgerlige partier forsøgte hele tiden at få Socialdemokraterne til at tage stilling i det nationale spørgsmål. Det var en tårn i øjet hos de dansksindede, at man havde en tysksindet borgmester. Det var Wählerverein, der satte navn på borgmesteren. Og de havde posten helt til 1937.  Efter afstemningen i 1920 skulle SPD overgå til Socialdemokratiet. På et landsmøde i Aabenraa blev overførslen vedtaget den 18. juli. Selveste Stauning kom i den forbindelse til Tønder.

 

Kapitalismens umenneskelighed eller national konflikt

Dette betød, at formanden siden 1907, Eckwerth hoppede over i den tyske lejr. I forvejen havde den borgerlige tyske lejr en arbejderrepræsentant, nemlig Chr. Schmidt.  Man stod nu i Socialdemokratiet over for dilemmaet mellem klassebevidsthed og national identitet. Partiet var i høj grad tysk domineret.  Med oprettelsen af danske institutioner i Tønder kom der efterhånden tilflyttere til byen. Og dermed kom der fornyelse i Socialdemokratiet. Efterhånden var de en national broget skare.

Økonomiske overgangsproblemer affødte generalstrejke i juni 1920. Tyske arbejdere blev udvist under denne strejke. Og hvordan skulle man fortolke begivenhederne. Ja den ene fortolkning kunne være kapitalismens umenneskelighed. Den anden fortolkning var national konflikt.

 

Danske politiker taler tysk

Den officielle partilinje var klassekampen. I København var spørgsmålet teoretisk. I Tønder var det et praktisk spørgsmål. Både danske og tyske socialdemokrater var interesseret i byens vel og udvikling, men det var som om det nationale tema stadig overskyggede begivenhederne.  Et stort diskussionspunkt i Byrådet var om forhandlingssproget skulle være på dansk eller tysk. I praksis fungerede begge sprog frem til 1937.

På festlige dage som Grundlovsdag og 1. maj blev der holdt både danske og tyske taler. Den gode vilje blev understreget ved, at det ofte var dansksindede, der holdt taler på tysk.

 

Afviste borgerlige henvendelser

Om borgmesterens nationalitet holdt Socialdemokratiet sig neutral indstil 1933. De afviste mange gange tilnærmelser fra de borgerlige danske partier med henblik på en fælles dansk front. På den måde lykkedes det at fastholde både de dansksindede og de tysksindede i partiet.

 

Ti års interne stridigheder

Men Socialdemokraternes største problem var en interne strid. Den varede i næsten ti år. Utroligt at det gik så lang tid, inden disse stridigheder blev løst. Striden stod mellem avisredaktør P. Petersen og byrådsmedlem og sagfører Chr. Bundgaard. Ingen af dem var tøndringer.  Petersen kom fra Herning – egnen. I 1924 overtog han redaktionen af Tønder Amts socialdemokrat.  Bundgaard var som skrevet også indvandrer. Han besad også en del jord.

De to kamphaner havde hver deres holdning til, hvad der var vigtigst for Socialdemokratiet. Dette blev så kombineret med en stærk personlig uoverensstemmelse.  Striden begyndte allerede i 1920, da Petersens forgænger, fiskehandler C. Christensen i efteråret blev valgt som formand for Tønderkredsen. Der opstod en strid magtkamp mellem Christensen og Bundgaard. Det udviklede sig så alvorligt, at Socialdemokratisk Forbund (SdF) i oktober 1924 indkaldte til ekstraordinær generalforsamling for Socialdemokratisk Forening i Tønder.

I et brev beder Bundgaard om at få fjernet Christensen, da han ødelægger alt og laver Skandaler. De personlige beskyldninger fyger om ørerne. Bundgaard havde opbakningen i partiforeningen. Dette resulterede så i at Christensen i oktober 1924 blev skiftet ud.

Petersen blev formand for Tønder – kredsen, da han tiltrådte som redaktør. Problemet var, at der i selve Tønder – by var en dominans af tysk indflydelse.

 

Kunne ikke et ord tysk

Kort efter årsskiftet 1926/27 ankom til SdF en resolution fra partiforeningen i Tønder, hvor man undrer sig over, at der var ansat en redaktør i den udprægede tyske by, Tønder, der ikke kunne en stavelse tysk, og hverken ville eller kunne lære det. Arkitekten bag denne skrivelse var Bundgaard, der ikke længere var formand, men stadig havde stor indflydelse.

 

To Socialdemokratiske lister

Dette afstedkom nye gensidige beskyldninger. I august 1928 var der repræsentantskabsmøde i Tønder – kredsen, hvor der skulle sammensættes en liste til det kommende byrådsvalg i februar. Kredsbestyrelsen foreslog redaktør Petersen, men Bundgaard foreslog at opstille en anden, da han mente at Redaktør Petersen var en Torn i Øjet paa mange Partifæller i Tønder.  Bundgaard nævnte murer Hecht. En afstemning faldt dog ud til fordel for Petersen.

Konsekvensen blev, at der blev opstillet to socialdemokratiske lister. Men problemerne var endnu større, således inddelte landstingsmand Jørgen Møller Tønders socialdemokrater i tre grupper. En omkring tidligere formand, lokomotivfører N.S. Christensen, en omkring sagfører Bundgaard og en af nærmest tysk – national karakter.

På valglisterne skiftede man med en dansk og en tysk kandidat. Det skete dog ikke helt uden problemer. På et tidspunkt ville man have en tysk socialdemokratisk liste. Men efter den 24. februar 1929, da to lister blev afleveret, forlangte begge betegnelsen Socialdemokratiet.

Selv om man fik en fremgang fra 13 pct. til 20 pct. så gik man glip af det ekstra mandat, som følge af splittelsen.

 

To socialdemokratiske partiforeninger

I perioden 1930 – 31 eksisterede der hele to socialdemokratiske partiforeninger i Tønder. Det gik lang tid inden man blev enige om en sammenlægning.   Nazificeringen af mindretallet i Tønder gik ikke stille for sig. Således foregik et såkaldt Stakitslagsmål i 1933 mellem tysksindede nazister anført af Peter Sturm og danske arbejdere.

I avisen Tønder Amts socialdemokrat kunne man i 1933 i artiklen Kampfront mod Nazi læse om, at socialdemokraterne skulle være vagtsom over for den tysksindede del af befolkningen. Tidligere påstod avisen, at den tyske liste var i lommen på bankdirektøren for Tondern Bank.

 

Fælles front

Først i 1937 lykkedes det at skabe en fælles dansk front, der inkluderede socialdemokraterne. Fra borgerlig – national side blev socialdemokraterne beskyldt for ikke at være dansksindede.  Nazismen tvang partiet til at erklære sig ikke – tyske. Dette var årsag til, at pakkepostmester Johansen sammen med to andre socialdemokrater i byrådet undlod at stemme ved borgmestervalget i 1933. Begrundelsen var Under Hensyn til, hvad der sker sydpaa, ikke kan stemme for tysk Styre.

Afvisningen af nazismen tvang nu socialdemokraterne i Tønder over mod den danske lejr. Nazismen medførte også, at de tyske arbejdere blev stødt væk fra det tyske.

 

Borgmesterposten havde stor betydning

Borgmesterposten var i Tønder meget symbolsk. Posten havde også stor politisk betydning idet man fik kontrol over byens administration. For de danske partier var Tønder ikke dansk før man havde erobret borgmesterposten. Socialdemokraterne havde været afvisende overfor et samarbejde med de borgerlige danske. Således havde man ved valgene i 1922 og 1929 stemt blankt ved valget af borgmester. I 1925 havde man endda støttet den tyske kandidat.

 

I dansk retning

Op til valget i 1933 havde man igen inviteret Socialdemokraterne i en Dansk – Fællesliste. Borgmesterspillet stillede Socialdemokraterne i et dilemma. Dels ønskede man ikke at tage national stilling og dels pegede den stigende nazisme i dansk retning. Dette gav de borgerlige ekstra blod på tanden.

 

Igen en tysk sejr

Valget i 1933 resulterede i Wählervereins syv mandater. De borgerlige havde fem, mens Socialdemokraterne kunne mønstre tre mandater. De borgerlige fandt hurtig frem til den
konservative bankdirektør Andreas Andersen. Men ham brød socialdemokraterne sig ikke om. De foreslog i stedet venstremanden, Thorvald Petersen. Men ham afviste man blank fra borgerlig side. Det hele endte med en tysk sejr på  syv mod fem. Efter valget var både den socialdemokratiske samt venstre – pressen enige om, at der var den stejle konservative holdning, der var skyld i, at Tønder atter fik en tysk borgmester.

 

De borgerliges fremgangsmåde

I 1937 skulle man have en dansk borgmester. Modsat i 1933 forsøgte man allerede inden valget at få tingene sat på plads. Man afviste fra socialdemokraternes side en dansk fællesliste.
Og det skyldtes de Borgerliges Fremgangsmaade overfor Arbejderklassen.

 

Listeforbund

Tre dage før valget kunne socialdemokraternes formand, Wilhelm Nielsen på et medlemsmøde fortælle, at der havde været afholdt endnu et forhandlingsmøde. De socialdemokratiske
forhandlere havde stillet en række krav for at indgå i et listeforbund. Man forlangte viceborgmesterposten, samt formandsposten i social -, vej – og arbejdsudvalget. Disse poster ville give partiet en væsentlig indflydelse på beskæftigelsesprojekter.

De sønderjyske socialdemokrater stod i perioden 1920 – 1933 meget afdæmpet med hensyn til nationale spørgsmål. Nazisternes overtagelse i 1933 betød et nationalt omsving hos de tyske arbejdere. Oplevelsen af, hvad der hændte deres kammerater på den anden side af grænsen, medførte en afstandtagen fra Tyskland. Det var et træk, man kunne følge hos de tyske arbejdere både i Tønder og de andre sønderjyske byer.

Kravene mod at gå mod nazismen åbnede en alliance med de danske borgerlige. Dette samarbejde fik sit mest markante udtryk med listeforbundet i Tønder.

 

Tønder – endelig dansk

Socialdemokratiet fik sit hidtil bedste valg med 21 pct. af stemmerne og samlet fik de danske partier 59 pct. af stemmerne. Ni af byrådets femten stemmer gik til Listeforbundet.  Således fik Tønder i 1937 sin første danske borgmester, den konservative Holger Jepsen og sin første socialdemokratiske viceborgmester, Wilhelm Nielsen.

• Tønder er en dansk By
• En straalende Sejr for den daanske Borgerliste.

Ja sådan var overskriften i Tønder Amtstidende efter byrådsvalget i 1937.

 

Kilde:

•  Litteratur Tønder
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder:
• Historien om Jeppe K. Christensen
• Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
• Tønder – Marskens hovedstad

Redigeret 8.-11.2021