Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Da Tyskerne kom til Tønder

Juli 7, 2010

Tyske skolebørn havde fået fri. De hyldede de tyske soldater og hånede de danske. Flere steder hejsede hjemmetyskere hagekorsflaget. Tysk militær måtte lægge en dæmper på hjemmetyskerne. En redaktør fra Tønder var en af de første, der døde i Gestapos varetægt. Nye uniformerede korps sås i Tønders gader. Avis opfordrede til nationalsocialistisk tankegang. Kynisme og hån prægede Tønders befolkning.

 

Bommen måtte sprænges

I Tønder havde man mærket den store opmarch syd for grænsen. Men alligevel kom det som et chok for dem, at de kom. For hjemmetyskerne var det en glædelig begivenhed. Ad tre veje kom de over grænsen . Et pansertog kom kørende ad jernbanen. Man standsede ved hver bro, for at sikre, at der ikke var lagt bomber.

Ved Aventoft havde danske grænsegendarmer lukket bommen så forsvarlig, at den måtte sprænges i luften. Tyskerne passerede 30 grænsegendarmer, som stod inde på en mark. Disse havde fået at vide, at de ikke måtte yde modstand. Derfor havde de smidt deres våben.

 

Kamphandlinger ved Abild

Fra Tønder H gik en kolonne langs skinnerne til Tønder Ø for at fortsætte mod kasernen. Den flotte nye statskasserne var allerede besat af motoriserede kolonner, der kom fra Sæd Grænse. De danske motorcyklister kørte i god orden ud af udgangen mod nord, samtidig med at tyskerne rykkede ind ad kasernens hovedindgang.  Ved Abild fjorde de holdt og beskød fjenden. Tyskerne måtte flytte kanoner ind på marken og beskød danskerne. Inde i Tønder kunne man tydelig høre disse skud.

Over Tønder fløj flyene fra klokken fem om morgenen. Løbesedler blev kastet over byen. Flere fly dukkede ned, da de passerede byen.

 

Tyske skolebørn hyldede soldaterne

På Torvet havde hjemmetyskerne begejstret samlet sig. Langs Søndergade blev de tyske tropper mødt med Heil. Redaktør Jessen fra Nordschleswigsche Zeiutung førte an. Overlærer Jacobsen hånede den danske gendarm – kaptajn Ørsted – Petersen ved at vifte ham om næsen med et hagekorsflag. . Dette skete, mens han i to timer blev holdt op af en pistolbevæbnet officer.   Hjemmetyskerne råbte

  • Hohlt uns heim, hohlt uns Heim.
  • Ellers forsøgte man, at gøre som man plejede. Skolebørnene kom ind med tog og rutebilerne. De danske skoler forsøgte at gennemføre undervisningen.

Den Tyske Skole gik derimod i samlet trop mod Torvet. Her stod de så og hylede soldaterne.

 

Hagekors – flaget

Klokken 10 blev der uro på Statsskolen. En flok lokale nazister brød ind på skolen for at hejse nazi – flaget på skolens flagstand. Der blev uro blandt de store elever. De ville ikke finde sig i dette. For at undgå episoder blev de unge resolut lukket inde, idet man forlængede timen. Rektor Randrup og et par andre skyndte sig at tage flaget ned. Det blev anbragt på rektors kontor.

Noget lignende foregik på Statsseminariet. Her var man dog så høflig at udlevere flaget igen til de stedlige nazister. Resultatet var at flaget igen blev hejst og nu blev der stationeret en fanevagt.

Provst Christensen havde altid holdt på, at Dannebrog ikke måtte hejses fra kirketårnet. Det skete kun en gang, da Kong Christian den Tiende den 12. juli 1920 gæstede Tønder.

Nu hang hagekorsflaget pludselig ud fra kirketårnet. Det skyldtes den ivrige nazist, kirketjener Lund. Det ville den danske sognepræst Hans Magle dog ikke finde sig i. Han gik op i kirketårnet og tog flaget ned. Og så låste kirketjeneren sin sognepræst inde.  Men desværre kom flaget op igen.

Midt i kampene i Draved skoven havde kongen og regeringen skrevet under på tyskernes krav om, at enhver modstand skulle opgives . Dette budskab nåede dog ikke alle i Sønderjylland
dengang.

 

Danske soldater hånes

De danske soldater vendte tilbage og blev modtaget med hån og spot på Torvet af hjemmetyskerne. På Torvet havde tapre nazister bevist deres mod ved at  forsøge at kværke overbetjent Dæhnert . Parkeringsvagt Petersen m.fl. overfaldt og afvæbnede betjentene på politistationen.

Sturmführer Jürgensen påførte sig sin nye uniform ude ved grænsen, indtil en tysk  underofficer så sig gal på ham og gav ham en ordentlig dragt prygl.

Sent på eftermiddagen kørte en stor ambulance de sårede tyskere fra sygehuset til Flensborg. Tilbage var de dræbte og sårede danskere. Næste dag holdt kirken en mindegudstjeneste
for dem.

 

Hjemmetyskere tager magten

Det var dog ikke kun i Tønder, at hjemmetyskerne angreb dansksindede statsborgere. Kun ved tyske soldaters indblanding blev mere alvorlige episoder forhindret.

I Aabenraa stormede hjemmetyskerne Frimurerlogen. I landsbyen Kværs mødte hjemmetyskerne op med våben og førte danske soldater bort. Den tyske privatskoles børn  fungerede under lærerens ledelse som ordenspoliti. Andre steder forærede man de dansksindede naboers ejendomme væk.  Efter at de første fjendtligheder havde lagt sig, forsøgte det tyske militær at ligge en dæmper på  det tyske mindretals udskejelser.

 

Det første tog fra Tønder

Som forudbestemt skulle lokomotivfører Anders Andersen tage det første morgentog fra Tønder til Esbjerg klokken seks om morgenen. Han skyndte sig til remisen. På turen mødte han glade hjemmetyskere med hagekorsflag. Han kendte de fleste.

Da han havde fået spændt lokomotivet for, lagde tyske soldater sig på sporet med maskingeværer pegende imod ham. Meningen var ikke til at tage fejl af. Noget efter kørte et pansertog med dødningehoveder påmalet foran Andersens maskine.

Pludselig stod en tidligere latrinrenser på Tønder Station iført hagekorsflag og sort uniform. Lokomotivfører Andersens humør blev bestemt ikke bedre af dette.

Omsider fik han lov til at køre, med det tyske pansertog foran. Hastigheden var ikke mere end 30 km. Man skulle holde ved hver station. Derfor nåede man først Esbjerg med tre timers forsinkelse.

 

Mange lokomotivførere omkom

Det var et farefuld job at være lokomotivfører under besættelsen. En dag fik en af Andersens kollegaer  en kugle gennem sin ene øreflip. En anden reddede livet, ved at han under et flyverangreb på Tinglev Station instinktivt smed sig ned på fyrpladsen. Maskinen blev gennemhullet. En tredje lokomotivfører blev skudt ned i sin maskine, en anden så hårdt forbrændt, at han døde to dage efter. Og sådan kunne man blive ved.

 

Ingen tog fra Tønder

Danske lokomotivførere kunne godt køre de tyske lokomotiver, men tyske lokomotivfører  kunne ikke køre med danske lokomotiver

Under den 24 timers strejke i anledningen af aktionen mod de danske politifolk, havde lokomotivførerne i Tønder slukket kedlerne. Tyskerne måtte til at fyre op og prøvede dernæst forgæves i tre timer, at få maskinerne til at køre. Det kunne de ikke. I over et døgn kom der ikke tog til og fra Tønder.

 

Død i Gestapos varetægt

Den 3. maj 1940 fik man i Tønder melding om, at Viggo Lausten var død i Gestapos varetægt i et fangehul på Kastellet i København. Det var sket uden forudgående sygdom. 14 dage før, var han blevet afhentet i sit hjem af dansk politi.  I en meddelelse udsendt fra Det Tyske Gesandtskab, meddelte man, at han havde begået selvmord. Han var som tysk statsborger bosiddende i Tønder blevet anklager for spionage og forræderi mod Tyskland.  Han var redaktør af Flensborg Avis i Tønder, og havde ikke regnet med at blive anholdt.

Den 20. april kl. 5 om morgenen ringede en dansk kriminalassistent og to ligeledes danske kriminalbetjente på hans dør:

  • Jeg beklager, at måtte meddele Dem, at jeg har ordre til at anholde Dem. Endvidere skal vi foretage en ransagelse af deres bopæl. De er sigtet for spionage for fremmed magt.

Lausten fremviste et brev han havde sendt til  United Press, hvor han afviste at ville være deres korrespondent, da han var tysk statsborger.  Han blev ført til Aabenraa, men den 30. april blev han sammen med andre fangere overført til København. Han havde håbet at fremlægge sin sag over for en dansk dommer. Men ved ankomsten til København kom tysk politi til stede og forlangte Lausten udleveret.

Den 1. maj skulle Lausten i forhør over for den tyske krigsret. På vejen havde han mødt andre i samme sag. De var blevet løsladt, så Lausten var i godt humør.

 

Kæmpe begravelse

Begravelsen i Tønder den 9. maj 1940 var et tilløbsstykke. Tyskerne havde dog ikke givet de gamle forældre i Flensborg lov til at overvære begravelsen. Ved graven udtalte sognepræsten,
Pastor Magle:

  • Vi fornemmer at det tragiske ved hans død er, at her har ikke blot en snæver familie-kreds lidt et smerteligt tab, men her har to folk tabt – og netop tabt én af dem , der skulle være bindeled mellem vore folk, en af dem, der rakte hånden både mod nord og syd. En af dem, der byggede bro, tværs over vore adskillende grænser.

 

Bomber mod hus

Lørdag den 11 . juli 1942 var en mørk dag i Tønders historie. I løbet af få minutter var et stort privathus med tre lejligheder i Jernbanegade en dynge murbrokker. Samtidig var et godstog på linjen Tønder – Skærbæk blevet ramt. Lokomotivet var fuldstændig ødelagt.

Egentlig lagde tøndringer ikke mærke til de lavtliggende jagerfly. De kom så ofte. Pludselig faldt en række bomber i nærheden af Tønder H. Mange kunne mærke de stærke lufttryk. Luftsirenerne gik i gang en efter en. Alt var pludselig stille. Pludselig drønede en masse biler igennem gaderne, politivogne, militærkøretøjer og lastbiler med læger og sygeplejersker.

Et stykke tid kørte lastvogne den anden vej med noget på ladet, som var dækket over.

 

Ingen medfølelse

På sygehuset gik det op for personalet, at der blandt de dræbte var en konfirmand, en lærers hustru, en stabsofficer, konfirmandens far og en dyrlæge. Og ude på linjen var en dansk lokomotivfører blevet dræbt. En ung fyrbøder døde senere af sin kvæstelser på  Ribe Sygehus.  Mange var helt usædvanligt blevet involveret i krigen. Med et slag var seks mennesker blevet dræbt. Og mange sårede. Der var choktilstand i Tønder.

På Torvet overhørte pastor Hans Magle følgende ordveksling mellem to hjemmetyskere

  • Gott sei Dank, dass kein Deutscher getötet ist!

Den nazistiske propaganda – maskine udnyttede denne tragiske begivenhed til at fortælle, at man ikke kunne stole på sine venner, englænderne. I dette tilfælde havde engelske bombefly forfejlet deres mål.

 

Hvem havde håneretten?

Det der skete under besættelsen mellem dansk – og tysksindede var som om, at betændt sår sprang op. Fra treårskrigen og frem til 1920 var situationen også betændt.  Efter Genforeningen begyndte man langsom, at nærme hinanden. Men i 1930erne gik det snart den anden vej. Og besættelsestiden var for mange en frygtelig oplevelse i menneskelig forståelse.  Følgevirkningerne af disse mærkede vi faktisk i vores barndom. I vores opvækst i Tønder i 1950erne og 1960erne. Pudsige episoder opstod dog også i 1970erne. Jo vi var tre, der var tysk døbt og tre, der var dansk døbt.

Man behandlede ikke hinanden særlig godt, alt efter hvem der havde håneretten. Kynismen i Tønder var hård.

 

Nye uniformerede korps i Tønder

Hjemmetyskerne og det tyske rige havde aldrig anerkendt grænsen fra 1920. Hagekorsflaget sås mange steder ude foran tyske embedsmænd og hjemmetyskere. Den 28. september 1942
opfordrede Nordschleswigsche. Zeuitung faktisk til at man hejste flaget:

  • I Dag og for al Fremtid vil Hagekorsbanneret som Tegn paa tysk Livsvilje være med til at beherske vore fader og præge Hjemstavnens Billede!

Pludselig var der mange mere eller mindre autoriserede korps på gaderne i Tønder. Man var total ligeglad med de danske uniformsregler. Schleswigssche Kammaradenschaft foranstaltede militære øvelser, og de forkyndte, at var parat til en aktiv Indsats i Hjemstavnen.

 

Avis opfordrer til nazisme

I 1941 kunne man højst overraskende læse i Nordscleswigsche. Zeiutung:

  • Det tyske Folks Krav paa at føre Europa er ikke udsprunget af en Tyrans Begær, men dette Krav er naturbetinget.

Samme år fortalte avisen følgende:

  • Det nye Europa er kun en Realitet, når det lykkedes os, at hjælpe alle Kontinentets Folk til nationalsocialistisk Tankegang.

Tidsfrivillige

I sommeren 1943 så man de såkaldte tidsfrivillige. Det var en form for organiseret hjemmeværn. Alle tyske våbenduelige mænd var indkaldt til militære øvelser. De aflagde troskabsed til det tyske statsoverhoved, selv om de var danske statsborgere. Disse tidsfrivillige trådte i offentlig funktion den 29. august 1943 som vagtposter ved offentlige bygninger, bevogtede danske gidsler og patruljerede i gaderne.

 

Arbejde med værnemagten

I Tønder var de dansksindede erhvervsdrivende sure på deres tysksindede kollegaer. Og det var vel fuld forståeligt.  Alle tysksindede erhvervsdrivende var organiseret i de såkaldte Deutsche Berufsgruppen Nordschleswig. Rent organisatorisk kunne kun dem, som tilhørte denne gruppe få arbejde for den tyske værnemagt. For at kontrollere at dette blev overholdt oprettede man Liefergemeinschaft der deutschen Beruftsgruppen Nordschleswig . Arbejdere, der havde medlemskort i Deutsche Arbeitsfront blev foretrukket, når der skulle udføres arbejde.

For at holde de tysksindede virksomheder i gang, oprettedes Deutsche Selbsthilfe. Man oprettede billige driftslån. Og i begyndelsen af besættelsestiden gik det fremragende.  Efter krigen var det forbavsende mange, der slap fri for nogen form for afstraffelse. Min far nævnte en masse firmaer, der tjente mange penge på at arbejde med tyskerne. De har aldrig fået en straf.

 

Den tyske kultur udvidede

I løbet af besættelsestidens første to år oprettede tyskerne i Nordslesvig

  • 10 nye privatskoler
  • 11 nye skolebygninger
  • 7 nye børnehaver
  • 16 nye biblioteker

Krigsfrivillige

Mindretallet opfordrede til at man meldte sig som krigsfrivillig. Hos dem der tøvede, blev der lagt alvorlig pres på. Den 26. september 1943 kunne mindretallets leder, Jens Møller meddele, at 2.000 tysksindede fra Nordslesvig stod ved fronterne. Og lige netop den dag, var 204 faldet for Deas Reich.

 

Behandlet som kvæg 

Da besættelsen var over og tyskerne slået, var det igen danskerne, der havde håneretten. Dem, der havde samarbejdet med tyskerne, blev læsset op på en lastbil, og overvåget af bevæbnede dansksindede tøndringer. Dem, der kom hjem som krigsfrivillige, måske traumatiserede blev sendt videre til Fårhuslejren.

Og man var ikke så nøjagtig med om man havde været nazist, stikker, værnemager eller om man bare var hjemmetysker.

Man skulle nok heller ikke søge en offentlig stilling, når man havde været i Fårhuslejren. Mange familier i Tønder, oplevede, at det var lukket land i mange år.
Kilde:

  • Litteratur Tønder
  • www.dengang.dk – div. artikler

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder
  • Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 362 artikler 

 

  • Bombeangreb mod Tønder
  • Historien om Jeppe K. Christensen
  • Obersten fra Tønder
  • Sønderjylland 9. april 1940
  • Tønder under besættelsen
  • Tønder – Marskens hovedstad
  • Flygtninge i Tønder og mange flere artikler 

Redigeret 8. – 11. 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder