Slaget ved Brøns – set med tyske øjne (2)

Sønderjyllands historie er ikke let. Og det er det heller ikke, når man skal beskrive de slesvigske krige. Den danske regering var ikke tilfreds med den såkaldte Fællesregering. Man førte bare den ”provisoriske” regerings love videre. Den danske regering kaldte dem for oprørske.  Sønderjyderne ville heller ikke betale skat til dem. Men så blev der bare sendt soldater til at få sønderjyderne til at indordne sig. Derved kom det til det blodige slag ved Brøns i Nordvest Sønderjylland i 1849.  Her skal vi så høres slaget fra tysk side. Man påstod, at det var danskerne, der skød først. Fangerne blev ført til Haderslev, senere til Slesvig og endnu senere til Rensborg. Flere bønder døde. Men tyskerne mente, at slagets udfald havde fået ”en meget ønskelig indflydelse.

 

Sønderjyllands historie er ikke let

Vi så den fantastiske serie om 1864 i TV. Som drama var det en fantastisk historie. Men ikke som Sønderjyllands historie. Men da var der faktisk en del dokumentarudsendelser, der fortalte den rigtige historie. Og bagerst i denne artikel er en artikeloversigt i forbindelse med de slesvigske krige.

 

Den såkaldte Fællesregering

Egentlig har vi jo allerede skrevet en artikel om denne begivenhed. Men hvordan så denne historie ud se fra tyskernes øjne? Som det vil ses i denne artikel, var det ikke speciel let, at leve i Sønderjylland dengang, når man følte sig dansksindet.

Den 24. marts 1848 tog den provisoriske regering magten i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Den 22. oktober samme år afløstes denne af en fem – mands regering med grev Reventlow – Jersbeck som præsident. Denne regering blev kaldt den såkaldte fællesregering. Den bestod til den 26. marts 1849.

 

Man følte den provisoriske regering

Fællesregeringen fik en helt anden karakter, end man fra dansk side havde tilsigtet og mente sig berettiget til at vente. Fællesregeringen trådt helt i den forrige regerings spor. Den opretholdt alle dens love. Og ikke en eneste af de fordrevne og afsatte danske embedsmænd opnåede at komme i embede i Sønderjylland.

 

En ”oprørsk” regering

Derfor måtte den danske regering tage afstand fra Fællesregeringen skønt dens egen forhandler Holger Reedtz havde været med til dens indsættelse på Gottorp Slot den 22. oktober.

Et Kancellicirkulære af 15. november blev udbredt i Nordslesvig med meddelelse om, at hvis Fællesregeringen ikke rettede sig efter våbenstilstanden af 26. august 1848, ville Danmark erklære den for oprørsk.

Indbyggerne kunne heller ikke være pligtige til at betale krigskatter eller lyde fællesregeringen, så længe den ikke havde opfyldt de danske krav til den. Men Fællesregeringen havde ikke i sinde at opfylde de danske ønsker.

 

Holdt tilbage med skatter

Den 15. december erklærede en kongelig resolution, at der ikke i hertugdømmerne fandtes nogen lovlig regering som undersåtterne var pligtige til at lyde. Samtidig udtaltes der dog i resolutionen, at kongen ikke ville anse et frafald fra ”undersätlig pligt og ed”, hvis en ”tvingende nødvendighed” bevirkede, an man gav efter for den ulovlige magts krav.

Dette er baggrunden for, at de dansksindede nordslesvigere ”holdt tilbage” med skatterne så længe som muligt. Nogen større lyst til at betale skatter, har de måske aldrig haft. Og nu skulle de så betale til en regering, der var så tydelig fjendtlig indstillet mod Danmark.

Nu kan ingen regering bestå uden skatter, sagde den provisoriske amtmand Chr. Bruhn i Haderslev amt.

 

Det blodige slag 1849

De Slesvig – Holstenske embedsmænd måtte skride til udpantninger, og da det ikke battede noget, tog man de fremmede tyske tropper til hjælp som eksekutionskommandoer. Følgen var en række sammenstød mellem disse og den indfødte befolkning.

Nogle af disse gik af uden blodsudgydelser, idet soldaterne drog væk, når befolkningen stimlede sammen og stormklokken lød. Men et enkelt sammenstød ved Brøns ude ved vestkysten den 22. januar 1849 fik en alvorligere blodig karakter.

Kampen ved Brøns fik allerede i 1859 sin mindesten.

 

En tysk beretning

En tysk førstehåndsskildring er en beretning som kommandanten for eksekutionsafdelingen i Hviding herred, ritmester Rumohr afgav til kavalleridivisionen i Haderslev. Den er skrevet samme dag, som sammenstødet fandt sted. Den er dateret den 22. januar 1849 klokken 5 ¾ om aftenen. Den lyder oversat til dansk:

 

• Da alle betalinger fra Skærbæk sogn er ydet i går og denne nat til sognefoged Timmermann, og denne har forpligtet sig til i morgen at levere mig amtshusets kvitteringer, brød jeg i dag op fra Østergasse med hele kommandoet og drog mod Brøns.

 

• I og foran Brøns havde der samlet sig mange folk. Sognefogeden kom os i møde og bad os ikke at rykke ind. Der ville opstå megen uro.
• Jeg sendte ham tilbage med den besked, at der jo her ville komme yderligere et stærkt jægerkommando. Jeg tilrådede enhver at gå hjem og forholde sig rolig.

 

• Jægerne var marcheret over Skærbæk, og vi over Brøns Mølle.
• Da Jægerne kom, rykkede disse ind fra syd, vi fra den østlige side og besatte alle udgange. Det var temmelig roligt i landsbyen.

 

• Mens jeg var beskæftiget med indkvarteringen, blev det meddelt mig, at der fra Rejsby rykkede en bevæbnet skare på 5 til 600 mand frem. Jeg lod dragonerne rykke frem og jægerne besætte landsbyens nordside.
• Meldingen havde været overdreven, skaren var kun på 200 med spyd og flintebøsser. Disse rykkede frem mod os med høje råb og svingede huerne.

 

• Dragonkommandoet var delt i to afdelinger, hver havde besat en side af vejen. Da Landstormen var kommet i en afstand af et par hundrede skridt, lod jeg begge afdelinger kavaleri rykke frem og opfordre hoben til at kaste våbnene.
• Landstormen satte sig i modværge, et skud faldt. Det dræbte dragon Jensen fra 3. eskadron, hvorpå der udspandt sig en kort fægtning, i hvilken også de fremrykkende jægere deltog. En jæger blev skudt formentlig fra et hus i landsbyen.

 

• Af Landstormen er 3 dræbt, 4 meget hårdt sårede, 22 let sårede eller taget til fange. I morgen tidlig sender jeg fangerne og protokollen til Haderslev, samt våbnene og fra en af Landstormen fratagen hest
• En såret hest fra 3. eskadron følger ligeledes. I denne affære er 4 sabelklinger fra 1. eskadron og 3 fra den 3. slået af. Jeg beder om, at disse erstattes.

 

• Fra Haderslev er der endnu ikke kommet nogen ordonnans til mig. I dette øjeblik taler jeg med jægernes læge. Jeg er blevet enig med ham om endnu i aften at sende de meget hårdt sårede til hospitalet i Tønder.

 

 

• Pligtskyldigst

Deres Rumohr,

Ritmester

 

Bønderne skød først

Som det ville kunne ses, er ritmesteren i sin beretning meget summarisk med hensyn til spørgsmålet om, hvordan forhandlingerne med bønderne foregik, og hvordan fjendtlighederne begyndte. Men han fastslår, at første skud kom fra bønderne.

Danske beretninger modsiger dette, og måske er det umuligt at få klarhed på dette punkt. Englands gesandt i Danmark, der omtaler kampen i en depeche af 29. januar udtaler de vise ord:

 

• Som det er sædvanlig i sådanne tilfælde, er det uenighed om, fra hvilken side det første angreb skete.

 

Fangerne ført til Haderslev

Da Fællesregeringen dagen efter sammenstødet skyndte sig at meddele det til den tyske rigskommissær Stedmann betoner den selvsagt, det 1. skud faldt fra ”de oprørske”. Den føjer til, at man nu kan vente, at en sådan opstand ikke vil gentage sig og i modsat fald straks blive undertrykt.

 

Fanger ført til Slesvig

De tilfangetagende bønder blev den 26. januar tidlig om morgenen ført fra Haderslev til Slesvig. Her blev de forhørt af en militærkommission. De blev ikke stillet for en krigsret. De førtes senere igen tilbage til Haderslev, hvor amtet skulle foretage videre undersøgelser.

Da amtsportneren var dansksindet er de nok her blevet tåleligt behandlet. Sidst i marts ved våbenstilstandens ophør, måtte de igen syd på – denne gang til Rendsborg.

Den danske regering søgte straks efter begivenhederne ad diplomatisk vej ved henvendelser både til Tyskland og de fremmede magter, at mildne den behandling, som fangerne kunne vente.

 

Meget ”ønskelig” indflydelse

Både fra Berlin og Frankfurt modtog Fællesregeringen også i begyndelsen af februar alvorlige henstillinger om at vise mildhed og skånsomhed. Således betonede Bülow, hvor nødvendigt det var at undgå alt, ”som kunne påtrykke tilstanden i hertugdømmerne den triste og forhadte borgerkrig”.

Fællesregeringen lovede for så vidt at tage hensyn til disse henvendelser, men udtalte samtidig, at konflikten ved Brøns havde udøvet en ”meget ønskelig” indflydelse på stemningen i Nordslesvig.

 

Ikke flere sammenstød

Det kom dog heller ikke i de to måneder Fællesregeringen endnu sad til flere sammenstød i Nordslesvig. Bønderne betalte de afkrævede skatter. Fra Nordslesvig gik den ene pengeforsendelse efter den anden syd på – til Slesvig – Holstenernes kasse.

Det skal dog også nævnes, at den danske regering i en proklamation til slesvigerne fra omkring 1. februar bestemt opfordrede dem til ”i sin modstand mod uretmæssige fordringer ikke at møde magt med magt”

Til gengæld forsikrede proklamationen, at kongen ikke udover det for våbenstilstanden fastsatte tidspunkt ville gå med til at forlænge:

 

• Den utålelige tilstand, som er en følge af hin overenskomsts mangelfulde udførelse.

 

Kilde:

• Se Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere: Læs

 

• Slaget ved Brøns
• G. Monrad – Hvordan var han?
• G. Monrad – nok engang (2)
• Sandheden om Herman Bang’ s Tine
• Sønderborg 1864

 

• Under København:
• Istedløven brøler stadig
• Begik Kongen Højforræderi?
• Rendsborg 1848 – 1851

 

• Under Sønderjylland:
• Slaget om Als
• Sønderjylland til Ejderen
• Vejen hjem – Sønderjyske skæbner 1864 – 1920
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Rendsborg 1848
• Ned med de dansksindede

 

• Under Aabenraa:
• Aabenraa 1848 – 1851
• Aabenraa – før Prøjserne
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
• Aabenraa 1864
• En fysiskus fra Aabenraa
• Aabenraa 1800 – 1850

 

• Under Padborg/Kruså/Bov:
• Sejren ved Bov
• Kampene ved Bov – og de Slesvigske krige

 

• Under Tønder:
• Tønder – egnen 1814 – 1848 (1)
• Tønder – egnen 1848 – 1851 (2)
• Dagbog fra Møgeltønder
• Ulrich – en fysikus fra Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Soldat i Tønder 1851
• Minder fra Aabenraa 1864 – 1920
• Handel i Tønder indtil 1864

 

• Under Højer
• Apotekeren fra Højer
• Heltene fra Vadehavet