Lundtoft Herred 1848

Spørgskemaer blev udsendt til skolelærerne. Ja, hvordan skulle en skolelærer forholde sig? Mange beskrev forholdene som #katten om den varme grød”. Andre mente, at krigens lov måtte herske. Man skulle ”holde tungen i tømme”. Andre beskrev lærernes virkelige vilkår især ved indkvartering. Man kunne læse om forholdene ved ”Indsenderbreve” i Fyens Avis. Og så mente mange, at Theis Steenholt var forræder. Der kom en udtalelse fra Lundtoft og Vilsbæk. I 1848 var der en underskriftsindsamling. Og i 1848 var sindelaget vendt.

 

Spørgeskemaer udsendt

I krigsåret 1848 bortfaldt den normale visitats i skolerne i Ludtoft herred. Provst Johannes Andreas Rehhof, der havde ansvaret for den dansktalende del af Slesvig med sæde i Aabenraa lod som erstatning for det manglende tilsyn udsende spørgeskemaer til besvarelse af skolelærerne.

Det første spørgsmål, som skulle besvares, handlede om skolens almindelige tilstand. Ja og det næste var om den såkaldte ”indbyrdes undervisnings” betydning for drengenes forberedelse til militærtjeneste.

 

Hvordan skulle en skolelærer forholde sig?

Det sidste kunne godt føre til nogen betænkelighed hos lærerne. Ja helt nøjagtig lød spørgsmålet således:

• Wie har sich ein gewissenshafter Schullehrer in Kriegszeiten wie die jetzigen, in und ausser der Schule zu verhalten, und wovor hat er sich besonders zu hüten?

Svarene er udarbejdede i løbet af august og september 1848 og er hver for sig karakteristiske for den enkelte læreres stilling til slesvig-holstenske ”oprør” eller for at bruge det tyske udtryk for det samme-den slesvig-holstenske ”rejsning” (Erhebung).

 

”Katten om den varme grød”

Nemmest var det naturligvis at krybe uden om emnet ligesom ”katten om det varme grød”, hvad lærer Damm i Kværs gjorde. Men man kunne jo også bare holde sig til rene almindeligheder. Lærer Christian H. Staugaard i Ladegårdskov anbefalede således, at lærerne helt undlod enhver omtale af politik i skolen, og at de i privatlivet undgik samkvem med ”eksalterede tysk- eller dansksindede folk”

En noget lignende opfattelse gjorde lærer Jensen i Bjerndrup gældende. Læreren skal vogte sig for at optræde som ”agitator”. Derved kan han bringe sig selv, sin familie og andre mennesker i stor ulykke.

Hvad der her gives udtryk for er det såkaldte ”blakkede” standpunkt, der helt siden nationalitetsrørets begyndelse har spillet en stor rolle i grænselandets historie. Verden må gå sin gang, som den nu bedst kan, ingen stillingtagen til problemerne, det var løsenet hos den slags mennesker.

Lærer Darck i Gråsten, om hvem det hedder, at han besad pastor Jürgen Brags særlige tillid, har givet en udførlig besvarelse af det tredje spørgsmål.

 

Krigens lov må herske

Enhver ved for længst, om læren er dansk eller tysk, hedder det blandt andet. En tysk lærer har derfor pligt til at udvise ”streng militærisk” holdning i sin gerning og må omgående skride ind over for elever, der bærer danske farver eller kokarder.

Der hersker krigstilstand og derfor bør krigens lov herske!

Adskilligt af, hvad han videre udvikler i sin redegørelse, må af en nutidig læser-uanset sindelag-nærmest betegnes som ufrivilligt komisk, men det har unægtelig interesse at konstatere, at de værste udslag af, hvad man under fremmedherredømmet forstod ved ”preussermentalitet” allerede under treårskrigen, fandtes hos visse særligt geskæftige slesvig-holstenere.

Hos lærer Book eller står der Beek? Er der en ganske anden tone, der lader sig høre. Han er først og fremmest religiøst. Han ser hele udviklingen i et kristent perspektiv. Men han kan dog ikke skjule, at han har danske sympatier som de fleste på egnen.

 

”Holde tungen i tømme”

Først henviser han til apostlen Jakobs ord (3. kap.) om at holde tungen i tømme.

• Vil skolelæreren tale med børnene om landets inddeling og indbyrdes forbindelse eller om fædrelandskærlighed, må han nøje overveje sine ord, og måske er det bedst slet ikke at tale om sådanne ting. Det gælder netop om at tie i rette tid.
• Ligger skolen på et sted, hvor larmende tropper marcherer forbi uden for vinduerne, således som det desværre er tilfældet her, er det bedst at tie, at tie med en alvorlig mine og gøre en lille pause, mens tropperne drager forbi
• Men hvis skolelæreren bliver overbevist om, at hans elever lærer lastens gru at kende hos de lidenskabelige indkvarterede soldater, så er det tid til at tale, ja så er tavshed en utilgivelig ligegyldighed.
• Militæret vil også undertiden vide, hvorledes en skolelærers sindelag er
• For længere tid siden fik jeg besøg af en soldat, som fortalte mig, at nu var forhandlingerne afsluttede, således, således at den danske del af Slesvig skulle til Danmark og den tyske del til Tyskland.

 

Beskrivelse af lærerens vilkår

Hos lærer Asmussen i Kliplev lader det danske sindelag sig heller ikke fornægte, og han vover endda at fremkomme med en efter omstændighederne ret utilsløret kritik af de tilstande, der herskede under friskarenes regime.

Også han mener dog, at det er bedst at lade den ”fædrelandske” historie hvile og i den ”fædrelandske” geografi gå uden om alt, der kan sættes i forbindelse med krigen. Krig er i enhvers øjne et onde og kan indvirke på en dårlig måde på skolen, hvis ikke læreren søger at hævde sin neutralitet.

Få så vidt er han meget forsigtig i sine udtryk, men derefter giver han en livfuld skildring af skolelærerens kår i disse krigs- og besættelsesår:

• Indkvartering får han jævnligt, og i bedste fald lader de ham beholde hans arbejdsværelse. Men skolelæreren bør bevare besindigheden. Han har stadig sit køkken i behold, der er ildstedet og over det en gryde, der måske indeholder en høne til den kommende søndag. Et spisekammer har han også og deri en pølse. Han har en have og i den…..? Ja lad os blot ønske kartofler og løg og gryde med høne i en god dag.
• Indkvartering bliver tilsagt eller kommer uanmeldt. Én uge går og utallige dage med den, så blæser trompeterne, kvartererne bliver tømte, og skolelæreren smutter ud af sine trange forhold for at foretage en rekognoscering.
• Lad os følge ham op på høloftet, hvor det afvejede hø er anbragt. Forsvundet! Hører vi ham udbryde. Hvad med mine køer til vinter!
• Og i tørveskuret. Tomt! En skam, at mit regulativ ikke indeholder udtrykket: Tørv til fornøden fyring. Din nar, at du beklager dig. I morgen får du atter indkvartering. Så henter soldaterne, hvad de behøver, på naboernes gårde. Men vogt dig for at henvise dem til det. Det vil give misstemning blandt naboerne

Ja og lærer Asmussen fortsætter. Med al tydelighed bevidner lærer Asmussens indlæg den utilfredshed med de provisoriske regerings tropper, der herskede i vide kredse hos den dansksindede befolkning i Lundtoft herred.

 

”Indsenderbrev” til ”Fyens Avis”

I virkeligheden var forholdet vel nærmest det, at det danske sindelag først for alvor brød igennem hos denne egns brede lag efter, at de havde lært de fremmede at kende. Meget oplysende om denne udvikling er nogle meddelelser i ”Fyens Avis”, hvor den bekendte Nis Hanssen ”Bondesøn” på den tid var redaktør.

I et indsenderbrev, dateret ”Uge i Begyndelsen af April” hedder det om de danske troppers fremrykning umiddelbart før sejren ved Bov den 9. april 1848:

• Tropperne ere uhyre opsatte paa at faae fat paa Tydskerne, saa at jeg har det bedste Haab om, at disse Røvere skulle faa en ordentlig Revelse. Saalangt, som vi endnu vare komme frem, er Befolkningen fuldkommen dansk, ikke alene af Sprog, men ogsaa af Sind, om de end ikke nære den samme Begejstring, som findes mod Nord. De tage meget venligt imod os, men skjøndt de ligge den Schl.-Holst. Bande nærmere, saa tage de ingen Forholdsregler for at forsvare sig mod nogen af Parterne

Ved krigens begyndelse var det ”blakkede” standpunkt altså langt det mest fremtrædende i egnen syd og sydvest for Aabenraa, de egne, der endnu på den tid hørte under Tønder Amt.

 

Forræderen Thies Steenholdt

Men friskarernes færden i strøget på begge sider af Hærvejen og den dengang nye chaussè mellem Aabenraa og Flensborg har tilsyneladende betydet en omsindelse i mange kredse. Når et problem først berører pengepungen og det daglige brød, plejer folk som regel at vågne op til dåd. Og det var nok det, der var tilfældet på disse kanter.

Et ”indsenderbrev” til ”Fyens Avis” fra et par dage senere fortæller således:

• I flere Sogne have Friskarebanderne huseret meget slemt. Kliplev, Uge o.a. var ivrig slev.-holst., skjøndt dansktalende, saasom Hellevad o. a. er nu bragt til Sandheds Erkjendelse især af den flinke Hans Kryger fra Bevtoft. Thies Steenholdt er en Bondesøn fra Agerskov Sogn, er rig uden Dannelse og begavet med en stor Portion Forfængelighed. Han kan ikke tale Tydsk, men har dog stillet sig i Forrædernes Række.

 

Udtalelse fra Lundtoft og Vilsbæk

Snart vendtes historiens blad etter engang. Efter nederlaget ved Slesvig den 23. april 1848 blev hele Nordslesvig med undtagelse af Als besat af slesvig-holstenske og tyske tropper. Det danske sindelag forsvandt dog ikke af den grund, men voksede sig snarere stærkere fra dag til dag. Herom vidner en udtalelse fra Lundtoft og Vilsbæk fra sommeren 1848:

• Hvorfor er denne for os saa skadelige og truende Kriig opstaaet? Derover har de Tydske og Isærdeleshed de Preussiske Soldater og Offisierer givet os Opklaring: det hedde, at skulle hid for at skaffe os Fihed og hielpe os at afkaste det Aag, som den danske Regiering havde paalagt os, og som vi sukkede under. Men til dres største Forundring fandt de her, hvad de fleste Lande savnede: Velstand saa at sige under alle Klasser i Almindelighed og god Orden. Det er upaatvivlelig, og at denne Regiering siden efter, at den er kommen til Kundskab derom, tænker at handle fredelig imod os. Det haaber vi, da vi veed efter Tidenderne, at den først bød Haanden til en Vaabensilstand, for at der Imidlertid kunde afsluttes en virkelig Fred.

Resten af denne udtalelse fordømmer Thies Steenholdt som den formodede ophavsmand til egnens besættelse af tyske tropper. Hvor naiv opfattelsen af den foreliggende politiske situation end må siges at være, er ønsket om at forblive ved Danmark levende, thi her havde man det bedre end andre steder.

 

Underskriftsindsamling

En adresse, der i oktober 1848 blev sat i omløb i Felsted, Kværs, Rinkenæs, Sønder Hostrup, Varnæs, Vilsbæk, Lundtoft og Gråsten fik i løbet af nogle få dage 830 underskrifter. Den udtaler i virkeligheden et folkeønske i Lundtoft herred:

• En indlemmelse i Tyskland må anses for den største ulykke, imod hvilken der må protesteres på alle måder. Slesvigerne vil under ingen omstændigheder skilles fra Danmark, og hvis den særlige stilling som slesvigerne ikke kan opretholdes, er en fuldstændig forening med Danmark vort eneste ønske.

 

Sindelaget var vendt

En udvikling fra ”blakket” ligegyldighed til et bevidst til et bevidst dansk sindelag var dermed blevet fuldbyrdet i løbet af året 1848 inden for strøget mellem Aabenraa og Flensborg fjorde.

 

Kilde:

• Se litteratur Aabenraa
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Sprogforeningens Almanak

 

Hvis du vil vide mere Om 1864 og de slesvigske krige: Se her på www.dengang.dk

• Slaget ved Brøns
• Slaget ved Brøns-set med tyske øjne
• Sandheden om Herman Bang’s Tine
• G. Monrad – Hvordan var han?
• G. Monrad – nok engang
• Sønderborg 1864
• Tønder-egnen 1814-1848 (1)
• Tønder-egnen 1848-1951 (2)
• Dagbog fra Møgeltønder
• Ulrich-en fysikus fra Tønder
• Ulrich-en fysikus fra Tønder-endnu mere
• En avis fra Tønder
• Minder fra Tønder 1864-1920
• Soldat i Tønder 1851
• Apotekeren fra Højer
• Heltene i Vadehavet
• Sejren ved Bov
• Kampen ved Bov-og de slesvigske krige
• Aabenraa 1848-1851
• Aabenraa-før prøjserne
• Kysten ud for Aabenraa 1863-1864
• Aabenraa 1864
• Slaget om Als
• Sønderjylland til Ejderen
• Istedløven brøler stadig
• Begik kongen Højforræderi?
• Rendsborg 1848-1851
• En landsbydreng fra Møgeltønder
• En lærer fra Burkal
• Turen går til Tønder 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851-1864
• Familie Jürgensens tyske sind
• Aabenraa omkring 1900
• En luftskibsbase i Tønder og mange flere

 

Hvis du vil vide mere om denne egn: Så se her på www.dengang.dk :

• Et pottemageri ved Kliplev
• Bønder, syd for Aabenraa
• Ahlefeldt og Søgaard
• Mysteriet i Ensted
• Hvor ligger Tumbøl
• Kliplev Marked
• Bryllup i Varnæs
• Urnehoved, et tingsted syd for Aabenraa
• Mere om urnehoved
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• Fra Varnæs til Felsted
• Kirker syd for Aabenraa
• Folk syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa og mange flere