Skudehavnen i Nordhavnen

Et pragtfuldt skævt miljø. Fiskeri fra Nordhavnen. Ikke genstand for overordnet organisering. Skudehavnens sociale og rekreative kvaliteter. Mange udbygninger af havnen gennem tiderne. Østerbro Fiskeriforening dannet i 1915. Badeanstalter, sejl- og roklubber. Skudehavnen som halvfærdigt projekt.  Skudehavnen som reserveareal. En ny konkurrerende fiskeriforening blev dannet. Stor medlemstilgang – en overgang. Den ny forening følte sig tilsidesat. Fiskerihavn færdig i 1942. Man skulle atter flytte i 1969. Forholdende var primitive. Placeret på yderste arealer. Vod og trawl må ikke anvendes i Øresund. Sild og torsk. En betonelementfabrik betød atter en flytning. Frygt for Skudehavnens fremtid. Kramer Mikkelsen lovede at sådan et miljø skulle bevares.

 

Et pragtfuldt skævt miljø

Det er godt nok længe siden, jag har været her. Det ligger lidt skjult. Og det er hyggelige gader med blomster i vinduerne. Det er nok en af de sidste rigtige fiskerbyer i Europa. I dag er her en mangfoldighed af fiskere, bådinteresserede og kunstnere. Ja det håber jeg da stadig det er sådan.

Det er her tale om hjemmelavede skure. Det er et pragtfuldt skævt miljø. Ikke langt derfra er der masser af bygninger til adskillige millioner. En hel lille lomme i en storby. Det er bestemt ikke arkitekttegnet med glas og jern.

Og så er her også badning, fiskeri, kajak, roning – fri for støj og forurening. Dengang var det et åndehul.

 

Fiskeri fra Nordhavnen

Det er jo ikke de bedste tider for fiskerne nu om stunder. Men der drevet fiskeri fra Københavns Nordhavn siden slutning af forrige århundrede. Og vi har da også tidligere i artikler beskrevet det store sildeeventyr, der engang var i Øresund.

Fiskerne her i Skudehavnen har haft en omtumlet tilværelse. De er blevet flyttet flere gange. Men der er nu ikke så mange fiskere tilbage. Efterhånden er der kommet forskellige sejlklubber, bådelaug og småvirksomheder til.

Selve fiskerihavnen er heller ikke så aktiv mere, som den har været. Men miljøet er her stadig. De traditionelle fiskerlejer ved Øresund er for længst forsvundet. Disse lejer er blevet omdannet til rene lystbådehavne.

 

Ikke genstand for overordnet organisering

Hvor mange rigtige erhvervsfiskere, der er tilbage ved undertegnede ikke. Medierne er begyndt at interessere sig meget for dette sted. Det er sket i forbindelse med enten flytning eller nedlæggelse af Skudehavnen. Heldigvis skete det sidste ikke. Og det var i forbindelse med udbygningen af Nordhavnen.

Hvordan skal man beskrive stedet? Det er en særlig karakter af småvirksomheder af selvbyggede klubhuse, kolonihavelignende skure. Det hele virker selvgroet og ikke videre genstand for en overordnet planlægning.

 

Skudehavnens sociale og rekreative kvaliteter

Det er især Skudehavnens sociale og rekreative kvaliteter, som man peger på. Her et fristed og åndehul. Engang var her en større fiskerihavn med redskabsskure og fartøjer. Nu er det nok mere de rekreative ting, der tænkes mest på.

Hver gang, der er blevet flyttet, har man spekuleret på, om man kunne blive ved med at bevare miljøet

 

Mange udbygninger af havnen

Fiskerihavnens placering hænger sammen med udbygningen af Østerbro og Nordhavnen lige siden forrige århundrede. Før den tid har der ikke været fisket herfra i større målestok. Udbygningen af havnen mod nord begyndte i 1880erne, da Kastellet mistede sin militære betydning. I 1894 blev Frihavnen anlagt og nord for denne Kalkbrænderihavnen, som blev bygget som almindelig toldhavn.

Kalkbrænderihavnen blev i 1900 udbygget med en bølgebryder kaldet Sundkrogen. I læ af denne havde man fået et beskyttet farvand. hvor mindre fartøjer, deriblandt en række fiskerfartøjer holdt til.

 

Østerbro Fiskeriforening dannet i 1915

Da den første store udbygning af Frihavnen begyndte i 1915 henvendte Københavns Fiskeriforening sammen med Tårbæk-Vedbæk og Skovshoved fiskeriforeninger sig til havnevæsnet med anmodning om at få etableret en primitiv fiskerihavn med anløbsbro og bedding på den østlige side af den ny indsejling til Kalkbrænderihavnen (Der, hvor Paustians Møbelhus ligger i dag).

I april 1915 blev Østerbro Fiskeriforening dannet med 24 medlemmer. Hurtigt voksede foreningen sig stor fra ca. 30 til 70 og bådene blev også gradvis større. Derfor måtte havnevæsenet bygge en større bedding allerede i 1917.

 

Badeanstalter, sejl – og roklubber

Fiskerihavnen blev liggende der de næste 25 år og i denne periode blev Kalkbrænderihavnen også hjemsted for en række badeanstalter, sejl – og roklubber og mindre bådebyggerier.

Nordhavnen blev samtidig udbygget kraftigt. I 1919 påbegyndtes etableringen af et nyt dybvands-bassin til Frihavnen, 10-meter bassinet. I den forbindelse blev Skudehavnen etableret, i første omgang som dækmole til at beskytte 10-meter bassinet, mens det var under bygning. Tanken var så, at Skudehavnen senere kunne indgå i Frihavnen som endnu et dybvands-bassin.

 

Skudehavnen – som halvfærdigt projekt

Under Første Verdenskrig var der kommet gang i skibstrafikken. Men i 1921 løb skibstrafikken ind i en krise. Man lod så Skudehavnen ligge som et halvfærdigt projekt.

Begge bassiner fandt sig hurtig anvendelse for oplagsplads for fragtskibe, der var taget ud af drift. I Skudehavnens nordvestligste hjørne blev der bygget en benzinhavn og den østlige side blev brugt som tippeplads.

10-meter bassinet og Skudehavnen blev hjemsted for en lang række bådebyggere, ro – og kajakklubber, sejlklubber, søspejdertropper, fiskere, nyttehaver, badeanstalter, småvirksomheder m.m. Alt dette har Skudehavnen også rummet indtil i dag.

 

Skudehavnen som reserveareal

Skudehavnen blev af Havnevæsnet betragtet som et reserveareal, der inden for en overskuelig fremtid skulle inddrages i havnens almindelige drift. Aktiviteterne i Skuehavnen var noget man almindeligvis accepterede og som til enhver tid måtte indpasses i de overordnede planer. Det gjaldt også for fiskerihavnen. I 1937 besluttede havnevæsnet at kajsætte Kalkebrænderihavns-løbet, hvor fiskerihavnen lå. Det betød, at fiskerne og de andre brugere af området måtte flytte om i Skydehavnen.

 

En ny konkurrerende fiskeriforening

Samme år blev ”Fremtidens Frie Fiskeriforening”, hvis hovedformål var at varetage medlemmernes interesser i forhold til havnevæsenet. Medlemmerne var fiskere fra Christianshavn, Sydhavnen og Nordhavns – området, som ikke havde været med i en af de eksisterende fiskeriforeninger. En stor del af dem var bierhvervsfiskere.

 

Stor medlemstilgang

Der var efterhånden kommet mange fiskere i Skudehavns – området. Der var derfor stor interesse for at få plads i den ny fiskerihavn. Det var Østerbro Fiskeriforening, der forhandlede med havnevæsnet. Og disse bestemte, at det kun var dem, der oppebar 3/5 af deres indkomst fra fiskeriet og som havde ernæret sig ved fiskeri i mindst 2 år.

Det betød at Østerbro Fiskeriforening i første omgang kun fik plads til 40 af sine 60 medlemmer. De resterende 20 pladser tilfaldt den nye forening

 

Den nye forening følte sig tilsidesat

Men den nye forening ”Fremtidens Frie Fiskeriforening” nægtede at tage imod tilbuddet, da de ikke havde været med i forhandlingerne. Det endte derfor med, at Østerbro Fiskeriforening blev ene om at repræsentere fiskerne. Den anden forening fik plads i bunden af 10-meter bassinet. Men de måtte så leje sig ind hos Østerbro Fiskeriforening hvis de skulle på bedding.

Nu var det Østerbro Fiskeriforenings opgave at kontrollere om foreningens medlemmer levede op til kravene. Og det var der ikke alle der gjorde. Derfor måtte foreningen fra tid til anden ekskludere medlemmer.

 

Fiskerihavn færdig i 1942

Fiskerihavnen blev færdig i 1942. Den lå nu på sydsiden af Skudehavnen. Som naboer mod vest havde man fået et par sejlklubber og et par mindre værfter. Fiskernes skurer var blevet flyttet fra Kalkbrænderihavns-løbet ved havnevæsnets hjælp. Den nye havn var både større og bedre end den gamle. Der var plads til 44 større både og 20 mindre joller. Der var indrettet bedding og 2 stejlepladser. Og der var opstillet i alt 57 skure.

Selv om den nye fiskerihavn var både større og bedre end den gamle var der tale om en midlertidig foranstaltning. Fiskerne var blevet stillet i udsigt, at de måtte få lov til at blive liggende i ca. 10 år. Alligevel gik det mere end 25 år før de skulle flytte igen.

 

Man skulle atter flytte i 1969

Op igennem 50’erne og begyndelsen ag 60’erne skete der ingen større ændringer i Nordhavnsområdet. Først i midten af 60’erne begyndte udviklingen at tage fart. Færgehavn Nord blev etableret nordøst for Skudehavnen. Den inderste del af Skudehavnen var fyldt op. Samtidig fortsatte opfyldningen af området omkring 10-meter bassinet. I 1968 besluttede man sig at etablere en containerterminal ved 10-meterbassinet. Det betød, at fiskerne og de nærliggende sejlklubber skulle flytte. I 1969 blev de flyttet til den plads i Skudehavnen, som de beholdt indtil 1995.

 

Forholdene var primitive

Denne gang blev de to fiskeriforeninger placeret side om side. Havnevæsnet stod igen for etableringen af bådebroer og bedding. De flyttede fiskernes skure. Fiskerne måtte selv stå for elinstallation, ishus m.m.

Lige som ved den forrige flytning var fiskernes lejemål begrænset til 10 år. I den forløbne tid er området øst for Skudehavnen vokset kraftigt ved opfyldning. Og skudehavnen kom til at ligge klemt inde mellem Frihavnen og en række store havnerelaterede virksomheder.

 

Placeret på de yderste arealer

Det var som om, at der gik rød tråd i Havnevæsnets praksis over for fiskerne. De blev placeret på de yderste arealer. Ofte var forholdene primitive og midlertidige karakter. Men huslejen har også været relativ lav. Man var overladt til sig selv. Denne midlertidighed er måske årsagen til stedets udseende.

 

Vod og trawl må ikke anvendes i Øresund

Det har siden 1933 været forbudt at bruge aktive redskaber som vod og trawl i Øresund. Så derfor er det kun brugt ruser, kroge, nedgarn og bundgarn. Man fangede ål og stiftede en åleeksportforening. Om vinteren drev man torskefiskeri med ruser, hvis vejret ellers tillod det. Og torskefiskeriet fik større betydning.  I 1960’erne fik slagtet fik større betydning. Man fik anskaffet en gammel jernbanevogn, der fungerede som kølehus.

 

Sild og torsk

I slutningen af 1970’erne oplevede man en opblomstring i garnfiskeri. Prisen på sild var meget høj. Og det gode sildefiskeri varede et par år ind i 1980’erne. Der kom fiskere fra hele landet til Skudehavnen og begge foreninger oplevede en stor medlemstilgang.

Frem til 1992 havde man et rimeligt godt torskefiskeri. Det udfyldte et hul efter det gode sildefiskeri. I dag har sildefiskeriet kun en meget lille betydning.

På et tidspunkt havde Østerbro Fiskeriforening 28 aktive medlemmer. Men i dag er man nede under 10 medlemmer.

 

En betonelementfabrik betød atter flytning i 1995

I efteråret 1995 begyndte havnevæsnet at nedlægge Skudehavnen. Der skulle gøres plads til en betonelementfabrik længere ude på det opfyldte areal øst for Skudehavnen. Fabrikken skulle fremstille broelementer til Øresundsbroen.

Sejlklubberne er flyttet om i Kalkbrænderihavnen, mens fiskerne har fået ny havn nordøst for Færgehavn Nord. Nedlæggelsen fik masser af kritik, men det er egentlig bare en fortsættelse af Havnevæsnets midlertidige praksis. Ligesom ved de tidligere flytninger tager fiskerne deres skure med. De fik den nye havn til en rimelig husleje.

Mon ikke man nu kan tale om en permanent indretning?

 

Frygt for Skudehavnens fremtid

Nej, man frygter for Skudehavnens fremtid. Man er bange for at lystsejlere vil overtage området. Måske er det tale om lånt tid med under 10 aktive erhvervsfiskere tilbage. De unge har hverken lyst eller råd til at starte som erhvervsfiskere.

I dag kan fiskernes både ikke fylde den lille havn op. Derfor lejede bestyrelsen en del af pladserne ud til lystsejlere. Det giver så en lille indkomst. Når lystsejlere overtager stedet, skyder prisen i vejret og et andet klientel vil indfinde sig.

 

Kramer-Mikkelsen lovede, at Skudehavnen skulle bevares

Dengang sagde direktør i By og Havn, Jens Kramer Mikkelsen at skudehavnen vil bestå. Han syntes at miljøet er spændende og det er værd at bevare.

Måske sætter restriktioner for torskefiskeriet også et stop for nogle af de få tilbageværende erhvervsfiskere.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Folk og Kultur (tidsskrift.dk)
• byenssjael.dk
• sy-iris.dk
• tv2kosmopol.dk
• dr.dk
• Bydelsatlas Østerbro 1992
• Peter Olesen: København ved havnen

 

Hvis du vil vide mere

• På dengang.dk finder du 2.077 artikler
• Under Østerbro finder du 110 artikler
• Under København finder du 202 artikler

 

• Badeanstalter på Østerbro
• Gamle havne på Østerbro
• Langelinie-dengang
• Historien om Københavns Havn