Sinker og Halvidioter på Nørrebro
Dette er endnu en artikel, der skulle have været i Nørrebro LIV. Egentlig er det en frygtelig historie, der handler om ”De Kellerske Anstalter” Det startede egentlig på Nørrebro. Og det var begyndelsen til racehygiejne, det hvide snit og de farlige kvinder på Sprogø. Man havde blind tillid til dem i de hvide kitler. Også til deres filosofiske tankegang. Vi skal blandt andet besøge anstalter på Baldersgade, Bangertsgade, Meinungsgade og Baggesensgade. Chr. Keller mente, at man kunne ”anvende dressur på idioter”.
Denne gang er det ikke et stykke hyggelig lokalhistorie. Det handler om, hvordan vi hurtigst mulig kom af med afvigere, som ikke passede ind i samfundet. Og det hele startede på Nørrebro.
Du kender sikkert ”Det Hvide snit” og begrebet ”Tvangssterilisation”. Og så blev en gruppe mennesker kaldt ”idioter” eller ”halvidioter”. Var du klar over, at meget af den filosofi, som vi brugte over for disse grupper startede på Nørrebro.
Hele filosofien udviklede det sig til et begreb, der hed racehygiejne”.
Jo det var ”De Kellerske Anstalter” på Baldersgade, Bangertsgade, Meinungsgade og Baggesensgade.
På adressen Baldersgade 20-24 opstod ”De Kellerske Anstalter”. Her blev åndssvage og døvstumme undervist i at læse og tale. Cirka halvdelen boede på stedet. Det var her, at Balders Hospital startede i 1903. Det var det første hospital på Ydre Nørrebro, der indeholdt en særlig konsulationsstue for fattigfolk. Siden blev bygningerne rammen for en berygtet psykiatrisk afdeling for Kommunehospitalet.
I slutningen af besættelsestiden hed det så Krankenhaus Baldersgade for ca. 140 tyske flygtninge. Efter besættelsestiden var hospitalet en årrække en filial af Rudolf Bergs Hospital for Kønssygdomme.
Allerede i 1841 fandt man ud af, at der var 2.000 udviklingshæmmede i Danmark. De blev inddelt i højere, middel eller lettere udviklingshæmmede. Mange af disse mennesker var mere eller mindre spærret inde i værelser eller udhuse. Man kaldte disse for ”indplankede mennesker”.
Den store igangsætter var Johan Keller. Han voksede op på Christianshavns Straffeanstalt, hvor hans far var inspektør. Al den nød og elendighed han så der, prægede resten af hans liv. Han skelnede mellem forskellige grupper
- Idioter, hvor man kunne bruge dressur
- Sinker og halvidioter, som kan frelses for samfundet
Han fik hjælp af både stat og kommune, og kunne derfor bygge en stor skole i Baggesensgade.
Det hændte ofte, at Keller opdagede, at Keller under sin døvstumme-undervisning opdagede, at folk slet ikke var døvstumme, men ”idioter”, som man vitterlig kaldte dem dengang.
Baggesensgade – skolen blev moderanstalten for de øvrige åndsvage-anstalter, der blev indrettet dengang. Nu opstod der også behov for asyl for uhelbredelige åndsvage. Men de helt ubemidlede åndsvage blev henvist til fattiggårde.
I 1891 skete der en ændring i sociallovgivningen. Man skelnede nu mellem værdigt trængende og uværdig trængende. Det får den konsekvens, at de familier, der havde mistet deres borgerlige rettigheder, fordi de modtog hjælp, nu genvinder dem.
En særlig forsøgsafdeling blev oprettet i Bangertsgade, På et tidspunkt havde man hele tre bygninger i brug. Christian Keller gik ind for sterilisation og kastration af åndssvage. Han var bange for, at antallet af disse ville stige i samfundet,
Presset voksede på institutionerne. Det skyldtes at de lettere åndssvage n u også kom der. Som Keller sagde:
- Det var ingen lov, som forbød det, men det var heller ingen lov, der tillod det.
Han fandt ud af, at det var et godt trick at overdrive. Loven fik efterhånden præg af racehygiejne. Således blev det fremhævet, at der i fattiggårde gik folk rundt, som ofte var åndssvage eller på en anden måde ”åndelig defekte. De var til gene for deres omgivelser.
En nedsat kommission mente, at flere grupper også skulle komme på tale, når det gjaldt kastration og sterilisation. Det var farlige forbrydere, epileptikere, alkoholikere, skizofrene, paranoide og personer med maniodepressive psykoser.
Mellem Fredericia og Vejle i Brejning opførtes mellem 1891 og 1901 en større anstalt. Man havde nu plads til 600 patienter. Danmark blev nu foregangsland, når det gjaldt overvågning, systematisk indsamling, institutionalisering og sterilisation af åndsvage. Man fortsatte med at indrette afdelinger på Livø og Sprogø for henholdsvis ”farlige mænd” og ”farlige kvinder”.
Christian Keller var nu kommet til den erkendelse, at åndsvage ikke kunne helbredes. Arbejdssky, prostituerede og andre asociale skulle nu også ind under den lovgivning, der tillod sterilisation og kastration.
Efterhånden var bygningerne på Nørrebro blevet alt for små og uhensigtsmæssige. I 1949 var Brejninge belagt med 1.700 patienter fordelt på 43 afdelinger. Man overtog også Ebberødgård, Lillemosegård og Gammelmosegård.
I 1911 over De Kellerske Anstalter øen Livø oppe i Limfjorden. Det blev et sted, hvor åndsvage og ofte kriminelle, sagde man blev holdt fanget. Mange fik betegnelsen moralsk åndsvage. Det gjaldt om, at rense ud i samfundet. Man skulle nødig videregive ”sygdommen” til næste generation. Ofte var disse mænd asociale. Deres forbrydelse var, at de ikke passede ind i samfundet. Når de blev prøveløsladt, kunne samvær eller forlovelse med en kvinde betyde, at de blev sendt tilbage til Livø.
I 1923 oprettede man en anstalt for seksuelt løsagtige åndsvage kvinder på Sprogø. Den typiske Sprogø – kvinde blev i lægernes journaler beskrevet som letfærdig og løsagtig. Man skulle her på øen være med til at forhindre tiltagende forøgelse af minusindividerne. Svagtbegavede kvinder var ikke blot potentielle smittebærer af kønssygdomme. Deres seksuelle aktivitet førte også til uønskede børnefødsler med stor risiko for degenererede arv. Sådan var holdningen dengang. Her var kvinderne i gennemsnit syv år. En enkelt var her i 31 år.
Først i 1961 blev Livø og Sprogø nedlagt.
Bag den Kellerske filosofi var også ”Det hvide snit”. I perioden fra 1939 til 1983 fik godt 4.500 danskere foretaget dette indgreb. Husker du Jack Nicholsen i Gøgeredden. Han endte som en grøntsag.
Når en kvinde fik diagnosen ”Psytkopat”, som man dengang karakteriserede som en slags karakterafvigelse, så som aggressiv, bandende og seksuel aktiv. Ja så skulle hun passe på. For samfundet passiviserede ofte disse ”afvigere”.
Vi har også glemt, at 1930ernes Tyskland så meget op til Danmarks racehygiejne og hvad det deraf fulgte. Der er stadig stor tiltro til manden i den hvide kittel og for eksempel brugen af elektrochok. Medierne var jo også helt med på den.
Tænk at alt dette startede på Nørrebro med de Kellerske Anstalter.
- På dengang.dk er 1.407 artikler heriblandt:
- De Kellerske anstalter på Nørrebro
- Jagten på det perfekte menneske
- Mandelejren på Livø
- De unge kvinder på Sprogø
- De farlige kvinder